, , , ,

Det er tid til at lave skyggearbejde. Nu.

Der sker meget energetisk lige nu. Vi tvinges til at kigge dybt i os selv.

De færreste elsker de tunge energier der udspiller sig. De færreste synes det er en fest at kigge dybt i det svære, der udspiller sig i os.

Vi synes som mennesker at det er lettere at vandre på overfladen, bebrejde de andre, pege fingre og tildele skylden for vores indre dramaer og smerte til ‘dem udenfor os selv’. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, er vores egne indre kampe VORES. Du kan ikke give skylden til de andre. Måske trigges du af nogen udenfor dig selv – men vejen til healing og forløsning kan KUN ske, hvis DU – VI – laver vores eget indre arbejde.

De sværeste dybeste mest smertefulde lag vores psyke ønsker vi ikke at mærke. Fordi vi konfronteres med vores smerte og sårbarhed, vores skam og svigt fra fortiden af. Nogen bærer faktisk svigt, skam og tunge energier der sket ikke er deres egne – men andres. Det er ikke let at bære – eller mærke ind i.

Hvem har reelt lyst til at se på det grimmeste i sig selv?
Hvem har oprigtigt lyst til at mærke lidelsen, der udspiller sig indeni os?
Hvem har oprigtigt modet til at konfrontere sig selv med det der sker under overfladen – med mindre livet tvinger os til det?

De færreste. Desværre.

Fordi vi i stedet for at tage ansvar for os selv, projicerer lortet ud på de andre og tager mørket udenfor os selv. det er både uansvarligt og ødelæggende. For os selv og vores relationer, liv og fremtid.

 

MIN INVITATION TIL DIG:

Min invitation til dig NETOP i denne tid, hvor vi astrologisk set er i skorpionens tegn er IKKE at løbe fra dig selv.
BLIV – GÅ DYBERE.

 

Dette er din mulighed for at opdage, hvad der reelt ligger i dig og skriger på healing og forløsning.
Træk dig fra de andre, så du kan adskille hvad der er dit – og hvad der er deres.

 

Lav dit eget arbejde.

Tag dit ansvar hjem.

 

Gem ikke dine skyggeside – din vrede – din skam – dine dybe behov og begær væk. Kig på det – lige nu tvinges det hele op til overfladen for at DU SKAL KIGGE PÅ DET. Ikke for at du skal smide det over på en anden, ikke for at du skal fortrænge det igen, ikke for at du skal æde det væk, drikke det væk, tænke det væk – men nej, for at du skal møde det og TRANSFORMERE DET TIL KÆRLIGHED.
Når du møder det sværeste mest smukke i dig selv med oprigtig omsorg, nysgerrighed, ukritisk, uden fordømmelse men med accept og forståelse opløses det – det transformere sig til noget andet. Noget blødt og fint, som healer – ikke kun dig, men alt omkrig dig.

LAD IKKE DENNE MULIGHED FOR TRANSFORMATION SLIPPE.

Du transformere dit mørke ved at tage det op i det bevidste lys – være med det – anerkende det for hvad det er – og giver det en anden form med din blotte bevidsthed om, hvad det er du holder i dig.

 

ØVELSE:

Tag bevidst alene tid ud.
Afsæt en times tid eller mere.
Sæt dig et roligt sted.
medbring noget at skrive på.
Start med at lukke øjnene, træk vejret fem gange dybt – helt ned i det nederste af lungerne.
Pust roligt ud for hvert åndedrag.
Flyt opmærksomheden til kroppen, gå indad og mærk efter:

Hvad sker der i dig? Hvad er på spil?
Hvad er det for energier der ønsker at tale med dig?
Hvad fortæller din følelsesmæssige verden dig?
Hvad er det for uhensigtsmæssige mønstre der lige nu driver dig rundt i manegen?
Hvad handler alt dette om – lige nu, for dig?
Hvad er du klar til at se – hvad er det vigtigt du ved om nuet, nu?

Og se hvad der viser sig.

 

, , , ,

Jagten på lykken (Video)

I efteråret 2017 blev jeg interviewet til et forløb, der satte fokus på JAGTEN PÅ LYKKEN.

Min deling om nogen af de svære perioder i mit eget liv, kan du høre her. Det blev en ærlig og sårbar fortælling om, hvor langt nede i følelsesregistret, vi kan komme, når vi ikke føler os elsket for den vi er. Men også hvad mit syn på livets rejse gennem kærlighed, smerte og selvindsigt handler om. måske.

 

 

 

, ,

Har du styr på basis?

Alt for mange mennesker begår den fejl, at de kaster sig over dyrkøbte selvudviklingsprogrammer og forløb, der skal hjælpe dem med at slippe fortiden og give dem alverdens glæde fremover, uden at have styr på basis.

Uanset hvor meget du ønsker at udvikle dig og fastholde din høje bevidsthed, koble dig på høje energifrekvenser og være ’den bedste udgave af dig selv’, vil det aldrig lykkes, hvis du ikke har styr på basis.

Jeg oplever det selv igen og igen.

Uden styr på basis mister vi evnen til at fastholde konstruktive tanker, mister vi evnen til at vælge vores handlinger og reagerer i stedet instinktivt. Vi er i stedet styret af ’det laveste jegs behov’ og mister evnen til at tænke og se klart: Se vores egen rolle i omstændigheder og tage ansvar for dem.

Når du (jeg) ikke har styr på basis kan du simpelthen ikke nyde godt af og trække på al den visdom, du allerede har indhentet gennem dit selvudviklingsarbejde – og vælge konstruktiv adfærd til, der fastholder dig i høj energi.

 

Du kan indledningsvis overveje hvornår du er den værste udgave af dig selv:

  • Hvornår har du allersværest ved at stoppe dine instinktive reaktioner?
  • Hvornår snerrer du af dem du holder af
  • Hvornår er dine tanker destruktive?
  • Hvornår føler du dig fastlåst i dit liv?
  • Hvornår har du den mest kritiske indre dialog med dig selv?
  • Hvornår falder du let tilbage i destruktive mønstre?
  • Hvornår føler du dig tungest og mest drænet for energi?


Du er din værste udgave af dig selv, når du ikke har styr på basis – med garanti!

 

9 basis elementer, du skal ha’ styr på

  1. Søvn – få nok søvn.
    Det kan ikke siges nok og er blevet sagt i årevis: Restituer, få nok hvile, slap af. Når du sover udrenser kroppen, du bearbejder dagens indtryk og nulstiller dine celler så de er klar til at tage nye indtryk ind. For nogen er dette en stor udfordring, fordi de føler at friheden sætter ind KL 22 og de får en masse handlingsenergi om aftenen, men snyd ikke dig selv her. På den lange bane kommer du længst med at restituere både krop og sind, med en god nats søvn på 8 timer, fordi det påvirker hele dit system.Chris McDonald skriver det sådan her i Berlinske Online 4.10.2010: Søvn er ikke bare otte timers pause, hvor kroppen og hjernen holder fri. Langtfra. Vores krop og hjerne har supertravlt, mens vi sover, nogle gange mere travlt, end når vi er vågne. Mens vores bevidsthed tager en lur, går nogle af kroppens mest komplicerede og sofistikerede systemer i gang. De reparerer, justerer og genopbygger næsten alle aspekter af vores psykologi og fysiologi: de stabiliserer vores humør, behandler stress, reparerer vores væv, genskaber balancen i hjernens biokemi og vedligeholder vores immunsystem. Der finder bogstavelig talt tusindvis af biologiske processer sted – man kan næsten sige, at vores mest produktive tid på døgnet er, mens vi sover. Og hvis vi snyder kroppen for den mængde søvn, den er designet til, betaler vi en pris.”
  2. Drik masser af vand.
    Drik masser af vand – det udrenser. Kroppen består af vand, men da du dehydrerer automatisk skal der fyldes på. Dine celler har brug for vand. Meget vand. For ikke at tale om din fordøjelse. Så gør det til en vane at have en flaske vand på dig, og drik. Udrens. Skyld igennem. Sørg som minimum for at du drikker et glas vand som det første om morgenen, så nattens affaldsstoffer udrenses.
  3. Spis nærende mad
    Sørg også for at du fylder kroppen med sund nærende mad. Jeg er absolut ikke kostekspert, men vi ved alle sammen godt – med nutidens information – hvad god sund nærende kost er. Spis morgenmad. Spis grønt. Spis groft. Få nok af dine omega 3,6,9 olier. Drop sukker, hvidt brød og alkohol i store mængder. Jeg er ikke i tvivl om, at vi hver især skal spise efter vores kropstyper – hvad der fungerer bedst for mig er ikke nødvendigvis det samme for dig. Nogen af os har ting i kosten vi ikke tåler eller særlige vitaminer/mineraler vi mangler for at fungere, så derfor kan det betale sig at kontakte en anerkendt kostekspert for vejledning. Men vær kritisk med hvem du kontakter, alle har deres fokus og svar på ’det rigtige’.
  4. Kom ud i naturen.
    Få masser af frisk luft dagligt – kom ud i naturen. Tag solens lys og energi ind og lad dig selv op med. Der er lavet utallige studier der viser, at luften, træerne, vandet, jorden påvirker vores sanser og nervesystem positivt og har beroligende effekt. Du forbinder dig med de jordiske energier, der grounder dig og dit system. Gør det til en vane at komme ud og lade dig rense igennem, lette dit sind og påvirke dine sanser. (PS: Luft ud flere gange i løbet af dagen i dit hus/hjem – du vil opleve at frisk luft i dit hjem, skaber frisk klarhed i dit sind)
  5. Bevæg kroppen.
    Kroppen holder fast på energien. Hvis du ikke bruger din krop, stagnerer og blokerer du energistrømninger. Stræk dig om morgenen, rør dig min 20 min hver gang, bestil en omgang dybtgående kropsmassage, gå en rask tur udenfor, gå til yoga, svømning eller hvad du har lyst til. Hop og ryst kroppen dagligt. Når du løsner op i kroppens fastlåshed, oplever du gennemstrømninger af energi og følelsen af indre frihed.(NB: hvis du er stresset, skal du ikke dyrke hård fysisk motion eller løbe, vælg da en blidere form for motion – fx yin yoga eller svømning).
  6. Lev i inspirerende omgivelser.
    Dit indre påvirker dit ydre. Og omvendt. Så indret dig i dit hjem og kontor, så det føles skønt og nydelsesfuldt for dig hver eneste dag. Luft ud i dit hjem, hæng smukke billeder på vægge, inviter naturen ind i stuen ved at sætte friske blomster frem, køb store planter der renser luften og fornyer energien i hjemmet. Sørg for at der er ryddet op omkring dig og smid alt ud, der ikke løfter din energi. Ophobet rod tager energien og fastholder dig i fortiden. Jeg har selv haft stor glæde af at interessere mig lidt for fang shui og opleve det kæmpe skift der sker, når du får smidt gamle ting ud.
  7. Vælg styrkende relationer
    Omring dig med positive mennesker der bidrager til højt humør, latter og ser dig som den du er. Støtter dig og løfter dig. Sørg for at du er sammen med mennesker, der ser dig i dit højeste og som ikke bekræfter dig i dine elendigheder. Du ønsker folk omkring dig, som evner at få dig til at se dine egne kvaliteter, dine styrker, det du har i livet som du er taknemmelig overfor.Jeg har selv været nødt til at fravælge både familiemedlemmer i perioder og afslutte gamle venskaber, fordi jeg simpelthen blev trukket ned energimæssigt efter samvær med dem. Det har ikke været lette valg, men nødvendige valg for mig, for at jeg kunne fungere og fastholde mig selv i høj energi.Vær nysgerrig på, hvilke mennesker i dit liv der dræner dig? Hvilke personer føles som energislugere, når du er sammen med dem? (tænk både familie, venner, kollegaer, netværk, facebook-kontakter, naboer etc). Overvej hvordan du kan skærme dig imod dem og fravælge dem på en ordentlig måde? Hvilke personer tilfører dig energi og løfter dit humør? Hvem elsker du at være sammenmed? Hvem gør dig let, glad og lattermild? Hvad skal der til for at omringe dig mere med dem eller opsøge nye inspirerende mennesker, der kan tilføre dig lethed og glæde i livet?
  8. Fravælg negative medie input.
    Du bliver hvad du spiser – og du bliver hvad du læser og lytter til.
    Fravælg aviser, Tv, facebook grupper, radio der blot fokuserer på verdens elendigheder og ødelæggelser. Du påvirker din hjerne med dette fokus og disse indtryk – det gør noget ved dit humør og energi. Vend i stedet det hele på hovedet og sørg dig selv: Hvordan kan jeg – hvor jeg er og med mine evner og kvaliteter – bedst muligt bidrage til at verden bliver et bedre sted.Personligt ser jeg ikke nyheder længere, da det påvirkede mit humør for meget – det har selvsagt konsekvenser i forhold til almenviden, men fordelene for mig taler for at jeg ikke fylder mine sanseindtryk med bombebilleder, deprimerende fakta om verdensøkonomien eller politiske skræmmekampagner.Overvej, hvilke tv programmer/ aviser/sociale medier der dræner dig for energi? Hvad skal der til for at minimere eller helt droppe brugen af dem? Hvad vil det give dig i stedet? Hvad kan du få plads til, der nu nærer dig?
  9. Vælg et støttende netværk
    Du skal øve dig i at række ud og bed om hjælp, hvis du har svært ved at slippe negativ energi, vende dine tanker og tungsind selv. Vent ikke for længe, til spiralen har boret sig for langt ned. For ærligt – nogen gange er det bare ikke nok med en gåtur i naturen. Nogen gange skal vi hive op af hullet – af en kærlig sjæl, der ved hvad der skal til. Det kan ske for os alle. Det kan være en god ven, en kollega, en dygtig terapeut.Du kan med fordel på forhånd definere, hvem der kan hjælpe dig, hvis du kommer for dybt ned i dine tanker.– så er det lettere at træffe det bedste valg.Hvem kender du, som du kan række ud til? Hvem kan lytte til dig når du har det svært uden at trække dig længere ned? (dvs ikke kobler sig på din smerte og forstærker den) Hvem har du tillid til og som også må udfordre dig, så du ikke blot bekræftes i offerrollen?Du kan endda på forhånd spørge den person/disse personer, om du må række ud i svære tider, og fortælle dem, hvad du selv ved, du har brug for lige her. Du vil blive overrasket over, hvor kraftfuldt den øvelse er.

Har du styr på basis?

Tjek listen og se, hvor mange af disse 9 basis områder du allerede ’har styr på’ og bevidst vælger for at få bedre livskvalitet – højere vibration – mere energi.

  • Får du søvn nok?
  • Får du vand nok?
  • Får du nærende kost?
  • Bevæger du kroppen nok?
  • Er du i daglig kontakt med naturen?
  • Lever du i inspirerende omgivelser?
  • Indgår du i relationer, der nærer og styrker dig?
  • Beskytter du dig selv fra mediernes negative input?
  • Har du et netværk, der kan hjælpe dig i svære tider?

 

Det er dit ansvar for at få styr på basis

Du må erkende og acceptere, at du er selv er ansvarlig for at fastholde dine gode vaner, selv er ansvarlig for at holde din bevidsthed høj og selv er ansvarlig for, hvordan du ønsker at have det.

Det er din opgave.

Den kan ikke uddelegeres til andre eller påduttes andre.

Sorry.

Selvom det måske for nogen lyder hårdt og urimeligt, endda som en usandhed for nogen, så er det faktisk op til dig selv, hvordan du ønsker at have det. Fysisk, emotionelt og mentalt.

Selvom der er nogle biologiske forhold du måske ikke umiddelbart kender til og derfor ikke direkte kan arbejde med og påvirke, er der oceaner af muligheder for at fastholde din høje bevidsthed, løfte din energi, hæve din energimæssige vibration og få det bedre med dig selv og det liv, du lever i dag.

Ja, for nogen er det forbandet irriterende at DU SELV skal gøre noget – men prøv at vend den tanke: Hvor er det fedt, at du har kontrol over det, så du ikke behøver sidde som et stakkels offer og vente på at miraklerne sker eller nogen kommer og fixer dig.

(hint: der kommer ingen og redder dig fra dig selv. Aldrig nogen sinde. Hverken en rig mand, dine forældre, et nyt job)

Tag ansvar for at få styr på basis. Lad vær med at snyd dig selv til at tro, at det ikke er vigtigt. Det er livsnødvendigt at få styr på dette. Al din personlige udvikling og higen efter ’lethed og flow’ i dit liv, vil aldrig lykkes, hvis du ikke har styr på basis.

Når du får det, vil du opdage en fornyet styrke og klarhed i din hverdag, der gør dig i stand til at møde udfordringer lettere, indgå i relationer lettere og udvikle dig med bevidsthed langt lettere.

, , , ,

Har du glemt hvem du var?

Selvudvikling. Selvindsigt. Lær dig selv at kende. Opdag dit potentiale. De lover os guld og grønne skove i bøgerne, i damebladene, i talerne hos de kloge visdomsmænd/damer ude i den store verden. De vifter med løfter ’du kan få det hele’’du kan blive glad igen’’hvis bare du ændrer dine tanker, kan du opleve hele eventyret og få det halve kongerige’.

Vi drages. Vi springer på. Køber. Deltager. Igen og igen. Som om vi ikke har et valg. For vores tanker og følelsesmæssige nedture er så ulidelige, at vi er villige til at købe hvad som helst for at få et midlertidigt fix – som var vi stadig en flok festnarkomaner, der jagter den næste bane kokain, for at lindre smerten og forsvinde for os selv for en stund.

Selvudvikling og selvindsigt er den oplyste bevidste vej til lindring af vores følelsesmæssige og tankemæssige smerte!

Eller er det?

For hvis det var så pokkers effektivt, hvorfor fanden er det så stadig så svært at være til? Hvorfor gør det så alligevel så forbandet ondt at være menneske med mellemrum, selvom vi har læst bøgerne, gået på kurserne, talt med eksperterne og mærket i dybden af vores følelsesmæssige verden? Hvad er hele pointen egentlig med alt vores pille navle, mærke alle følelserne og lære sig selv at kende i lyset og mørket, når det alligevel med mellemrum bringer mere smerte frem?

 

I denne artikel antydes en anden vej – der ikke handler om selvoptaget dvæleri ved mørket, men i højere grad inviterer til at afmontering af den tillærte visdom. Måske er vejen ganske enkelt at glemme det hele, glemme alt vi har lært og sætte fokus et helt andet sted. Fokus på en tid, der for nogen er glemt og borte, men som måske kan genfindes på ny – i en ny form.

 

Fanget i mit eget mørke – igen

Det er en ganske almindelig hverdag. Klokken er 15. Jeg skal snart hente børn. Men kan ikke. Der ligger jeg. 42 år gammel. På badeværelsesgulvet. I fosterstilling. Sammenkrøbet med mavekrampe. Smerte i maven. Halsen snørret sig sammen. Tårerne flyder. Jeg kan ikke være nogen steder. Kan ikke finde ro.

 

Intet giver mening længere. Tværtimod. Jeg er et følelsesmæssigt stormvejr af uro, smerte, fortvivlelse, desperation.

 

Tankerne flyver gennem mit sind. ”Hvad er pointen med det hele? Hvad er formålet egentlig? Hvorfor er der ikke en vej, der viser sig nu? Hvem er jeg egentlig? Hvad skal jeg overhovedet her? Hvorfor mig? Hvorfor nu? Jeg troede lige det hele var blevet bedre? Jeg troede det var ovre – alt det smerte indeni”.

Spørgsmål, der virrer gennem mit hovedet. Tanker der forstyrrer og hvirvler op. Tvivl, frygt, frustration. Desperation.

Jeg var igen fanget i et stort indre følelsesmæssigt drama. Et af mine yderst velkendte mørke huller, hvor jeg føler mig hjælpeløs, ensom og ikke værd at elske. Mine grimmeste mønstre viste (igen) sit ansigt og min adfærd var derefter: Jeg var i reaktion, jeg var fanget i mine voldsomme følelser, opfyldt af selvhad og forsøgte at kontrollere alt gennem mine tanker.

Jeg var faktisk meget bevidst om, hvad der var på spil indeni mig. Jeg kunne sætte ord på det hele. Jeg kunne se det udefra. Jeg kunne sætte teoretiske labels på og kunne også mærke energien af ’noget mørkt og ustyrligt i mig’, der havde taget over. Men jeg kunne alligevel ikke fjerne det. Finde min ro. Jeg var fanget i hullet uden en stige til at komme op igen.

Jeg ringede til en veninde. Én der kender mig. Som er vis og omsorgsfuld. Én jeg havde tillid til. Jeg talte og græd. Satte ord på og græd igen. Og pludselig sagde hun:

 

”Helt ærligt – du er fandme ikke til at holde ud at høre på.
Du tager dig selv og dit liv så skide seriøst”

SLAM. AV. Den gjorde ondt. Virkelig ondt.

Mest af alt, fordi hun jo havde ret.

Jeg var fanget i selvudviklingens selvoptagne selvbevidste seriøsitet, hvor alt og alle sten skal vendes, analyseres, forløses, heales, renses, oplyses. Et sted hvor jeg faktisk selv troede, at jeg var bevidst og klar over, hvad der skete i og omkring mig.

 

Men det var også et sted, hvor jeg med al min viden og tillærte visdom holdt mig selv fast i seriøsiteten ved mit liv. Og i offerrollen.

 

Herregud.

 

Det gik lige her op for mig, at jeg faktisk var fanget i min egen selvoptagethed, og gennem længere tid blot havde gravet mig dybere og dybere ned i mit eget mørke, i et forsøg på at rationalisere mine mønstre, forstå mig selv og mærke mig selv.

 

Selv om det gjorde virkelig ondt at blive konfronteret med min ’selvoptagede selvbevidste seriøsitet’ var dette – for mig – et kærkomment spark i røven til at stoppe mig selv.

 

Stoppe min analyse.

Stoppe min jagt på endnu en indsigt og forklaring på, hvorfor jeg var hvor jeg var.

Stoppe min altopslugende seriøsitet om min rejse gennem livet.

Et eller andet sted på rejsen var jeg kørt af sporet.

Jeg havde reelt misset pointen – at jeg skulle leve og opleve livet – og var i stedet fortsat ned af en vej, hvor jeg var styret af mit kontrollerende selvoptagne ego, der blot ønskede at få mere styr på, forståelse for, kontrol over mig selv og mit liv.
Hvor passioneret jeg end var og er omkring psykologi, spiritualitet, selvindsigt og følelsesmæssig frihed, så er der en grænse for alting.

 

Og min var nået.

Jeg var gået over gevind.

Langt over.

 

Kender du mon også dette sted?
Hvor du er blevet så optaget af dig selv og din egen udvikling, at ingen omkring dig kan holde dig ud længere?

Hvor alt skal analyseres og forstås ud fra en eller anden teori eller spirituel forståelse, som blot igen føder egoets længsel efter at ’Forstå, vide, kontrollere og føle sig overlegen’.

Hvor din egen udvikling er blevet midtpunkt for en seriøsitet, der dræber livslysten?  

Hvor forståelsen af dig selv som menneske og sjæl er blevet omdrejningspunkt for alle dine samtaler, og du er fastlåst i dine nye frelste forståelser af dig selv og andre?

 

Jeg genkender det både i mig selv. Og i andre.
Og det er dræbende for al livslyst og livsglæde.

 

Glem alt du har lært

Nogen gange tror jeg skal vi stoppe os selv – også i vores søgen efter lyset og indsigterne og opdagelsen af vores potentiale. Og bare holde fri. Holde en pause. Glemme det vi har lært. Om ikke andet så for en stund.

 

Så vi ikke blot ender i en ny blindgyde af mønstre, illusioner, selvbedrag og afhængighed af en ny identitet. Nu blot som den frelste og indsigtsfulde.

 

Måske skal vi slippe så meget, at vi kommer helt tilbage til det/den vi var engang – langt tilbage til FØR vi begyndte at forstå os selv, tilbage til FØR vi læste de første selvhjælpsbøger, tilbage til FØR vi begyndte at kloge os på det hele – ja tilbage til dengang, hvor vi stadigvæk var nysgerrige, naturligt sultne på livets visdom – helt tilbage til de første leveår i dette liv.

 

Helt tilbage til da vi var børn: uvidende, uskyldige, rene, nysgerrige og løsslupne i vores udtryk og tilgang til livet, os selv og andre.

 

Hvornår har du sidst været barn?

 

Da vi var små børn oplevede vi livet med eventyrens lyst og nysgerrighed. Vi mærkede men lod følelserne passere. Vi oplevede svære ting, men lod dem gå naturligt forbi.
Vi glemte og tilgav på et sekund. Vi dvælede ikke ved de mørke stunder men jagtede øjeblikke af sjov, leg og vildskab.

Det var en periode i livet, hvor vi ikke lod os distrahere af frygt, drama, negativitet, kritisk selvrefleksion, fordømmelse, jaloux, fortrydelser eller selvhad.

 

Desværre har de fleste af os lukket ned for de barnlige sider af os selv, i takt med vi blev større og mere bevidste om os selv og livet omkring os. I takt med at vi er blevet ansvarlige voksne.

Nogen af os blev voksne tidligt i barndommen, på grund af omstændigheder i familien. Andre blev voksne i skolen, da der pludselig blev stillet krav om ansvarlighed. Måske har du haft oplevelser, der tvang dig til seriøsitet. Måske fik du af vide, at din barnlige adfærd ikke var velanset, at du var for vild, pjattet, ustyrlig eller andet – hvorefter du besluttede dig for at ’tage dig sammen og vise, hvor stor du var’.

 

Vi mistede alle vores barndom på et tidspunkt. Nogen før andre. Alt sammen en naturlig proces for de fleste mennesker. Men i takt med at vi blev større, højere, ældre, fik tildelt opgaver og ansvar, mistede vi også uskylden. Vi mistede – eller gemte /glemte mange af de unikke egenskaber vi havde fuld kontakt til dengang. Egenskaber som:

 

Nysgerrig – Ubekymret – Legende – Fjollet – Undersøgende – Tilstede i nuet – Oplever og erfarer – Bare ER – Uskyldig – Undrende – Naiv – Uvidende – Impulsiv – Istand til at vise følelser uden skam – Nyde og suge livets mirakler ind. Magien ved livet.

Det der engang var naturligt for os, er blevet lukket ned i ’seriøsitetens tegn’ og de fleste af os kan ikke længere finde ind til barnets i os selv og handle herfra længere.

 

Hvor blev vildskaben af? Den impulsive side i dig? Den spontane? Den sjove? Den umiddelbare? Den nysgerrige? Den eventyrlystne? Den ikke-dømmende? Den frygtløse?

 

Vi er blevet så skide kloge, fornuftige, påpasselige, velovervejede, stramme og seriøse – at vi ikke har mulighed for at leve livet, nyde det, opleve det – eller bryde rammerne for det velkendte.

 

Vi er så bange for at vise os, tabe ansigt, prøve noget nyt, at vi gror fat – i vores egen tilstand af ’voksenhed’.

 

Men barnet findes stadig i os – og længslen efter ’bare at være – at opleve – at være på eventyr i livet’ findes i os alle. I mere eller mindre grad.

 

Luk barnet i dig ud – og opleve livets mirakler

Vi kan sagtens øve at åbne op igen for barnet i os. Tage barnet i os med – være barn igen i vores hverdagsliv. Det er en træning, der kræver mod og villighed til at slippe en masse kontrol og rationale. Men det er også en kæmpe befrielse at være barn igen.

Og du kan godt. Hvis du vil.

Slippe kontrollen for en stund.

Udforske det ukendte.

Vær tilstede i det du gør

Gynge på gynger igen.

Spis med fingeren på gulvet.

Kys en fremmed uden grund

Dans på bordet for sjov.

Grin af dig selv.
Tag en chance uden at vide hvor det fører hen

Vend hverdagen rundt og spis desserten først

Sig PYT og tilgiv – fordi du kan

Leg med livet igen. Uden grund. Bare fordi du har lyst.

 

At øve sig i at være barn igen, kan balancere den indre seriøsitet og skabe ligevægt igen.

 

 

Livets mirakler udfoldes i barnets energi

Når du begynder at hæve din bevidsthed, udvide dit perspektiv, træde ud af tankernes blokeringer og beslutter dig for at lege barn igen, begynder du faktisk at opleve livet på ny – som det er lige nu.

Det er et kraftfuldt sted, fordi du sætter dig selv fri – oplever og bare er.

Lever du i barnets energi, er der ikke plads til selvoptaget selvbevidste seriøsitet.

Lever du i barnets energi, forsvinder dine bekymringer for en stund,

Lever du i barnets energi, bliver livet igen et mirakel.

 

At opleve livets mirakler – at være i nuet – at opleve det der er, som barnet gør, i stedet for at være i destruktive tanker og dramatiske følelser er en træning.

Det er en bevidst tilstand, du kan øve dig i at være i – en væren, som mange voksne fuldstændig har glemt i takt med at vi er blevet voksne, fornuftige, rationelle, frygtdrevne, seriøse.

Vi har glemt at vores rejse gennem livet ER en opdagelse – et eventyr. En oplevelse, som ikke kan regnes ud, og som vi ikke behøver at forsvare os imod eller beskytte os imod, men som vi skal tage ind, smage på og mærke.

 

Livet skal opleves. Ikke regnes ud.
Livets mirakler skal opdages. Ikke opfindes.
Livets mirakler er der hele tiden – hvis vi giver os selv lov til at opleve dem og tage dem ind.

 

Dagligt ritual: Skab kontakt til dit indre barn igen

Hvis du har lyst til at udfolde dit indre barn igen, og øve dig i at være i denne tilstand kan disse små øvelser hjælpe dig på vej:

  1. Find et billede frem af dig selv fra da du var et lille barn. Gerne et hvor du kan se, at uskylden stadig er i dine øjne. Sæt billedet af dig selv et sted, hvor du ser det hver dag. Kig på dig selv hver dag og forbind dig med denne del af dig selv med åbent hjerte. Kig gerne barnet i øjnene og forstil dig, at du sender al din omsorg og kærlighed til hende. Dette er en rigtig fin måde at åbne dit hjerte for dig selv og dit lille indre barn, der stadigvæk er en del af dig. Du skal ikke gøre dette for at dyrke eller dvæle ved det, der er sket i fortiden eller genspille din offerrolle-historie, men for at åbne dit hjerte for dig selv og mærke omsorg for den side af dig, der fortsat (og for altid) trænger til at leve livet fuldt ud. Men også for at anerkende, at dette barn er dig – og du stadig har behov for at opleve livets mirakler, være undersøgende, nysgerrig, legende og på eventyr.

 

Spørg dig selv, når du kigger på billedet:

– Hvad har du – mit indre barn – brug for at være i dag? Være nysgerrig? Være åben? Vær legende? Være undersøgende? Vær tilstede? Være fri? Være stille? Og så giv dig selv lov til at være det den pågældende dag.

 

Vær bevidst barnlig, så ofte du kan i de næste 2 uger. Og prøv at læg mærke til, hvilken oplevelse det er for dig, at agere barn igen. Gør det med lethed og med nysgerrighed – det skal ikke se ud eller føles på en bestemt måde. Mind dig selv om at det bare er en leg, og vær opmærksom på, hvad det gør ved din oplevelse af dagene.

Skriv min. 15 minutters dagbog om, hvad der er muligt for dig i dit liv, hvis du oplever livet gennem barnets øjne og går til verden med denne væren. Hvad kan blive muligt? Hvad vil du kunne opleve? Hvad vil kunne ske?

Lav en konkret liste med alle de ting du kunne gøre, hvis du tillod dig selv at være barn igen. Hvad kunne du sige? Gøre? Finde modet til? Hvordan ville dit arbejdsliv se ud? Dit hjemmeliv? Din omgang med vennerne? Med din partner?
Kig på listen og bare opdag den frihed og udvidelse der kommer af bevidst at handle fra dette sted i dig. Og beslut dig for at tage et barnligt skridt hver eneste dag de næste uger – og se hvad der sker.
Daglig affirmation

Det er desuden altid godt at se verden gennem nye briller.
Prøv for eksempel at sige til dig selv hver morgen: “Livet ER et mirakel’ – og gå ud i verden med det filter/de briller på.

Led efter beviser for, at livet er et mirakel. Mærk, lyt, se, fornem alt det vidunderlige magiske der er i livet omkring dig. Sænk farten og observer. Bare tag ind. Mennesker, naturen, farverne, dagen.

 

Opdag at intet er som i går. Alt er nyt.

Du står hver eneste minut et nyt sted. I et nyt nu. Du er hele tiden en ny udgave af dig selv. Og dagen venter på at blive opdaget og udforsket. Slip kontrollen – slip din ide om at du ved noget som helst – giv slip på dine holdninger og retfærdigheder.

 

Alt er nyt.
Du er ny.
Opdag det – livets mirakler – og du lever som barn igen.

 

, , , ,

Vi længes alle sammen efter noget

7. juli lavede jeg et facebook opslag med titlen RYD OP I DIT LIV.

Det fik enorm opmærksomhed – masser af delinger, kommentarer og ramte næsten 10.000 mennesker.

Det forstår jeg godt.

For mange af os længes efter oprydning i vores liv.

 

Vi længes efter ro indeni.

Længes efter lethed.

Længes efter frihed.

Længes efter en følelse af muligheder og energi.

Vi længes efter en ny start.

 

Vi længes efter oprydning fysisk i vores hjem, i vores papirer, i vores gemmerum – i vores rod.

Vi længes efter oprydning emotionelt i vores indre følelsesmæssige verden. Længes efter at slippe de tunge gamle energier der er ophobet i os, som hjemsøger os hver gang vi bliver still og får ro på. Følelser der henviser til gamle oplevelser, undertrykte oplevelser og fortrængte tider.

Vi længes efter oprydning i vores relationer – i vores familie, venne- og omgangskreds.

Vi drømmer i smug om at skille os af med dem, der ikke nærer os – vi skammer os over at længes efter at sige fra over for dem, der ikke behandler os ordentligt, vi længes efter at droppe de sociale arrangementer vi ikke gider, men som vi ’skal’ eller ’bør’, fordi det er tradition eller os påtvunget af andre.

Vi er sultne efter sunde nærende opmuntrende relationer – samvær med mennesker der ser os, lytter til os, inspirerer os, vil os det bedste – og som udfordrer os, så vi udvikles på den sunde naturlige måde.

Vi længes efter mental oprydning i vores overbevisninger og deraf reaktioner og adfærd. Så vi ikke hjemsøges i vores tanker af ’du er ikke god nok’, ’ingen vil ha en som dig’, ’hvem tror du at du er’, ’det kommer aldrig til at ske for dig’, ’du er ikke noget værd’, ’ingen kan elske dig’.

Vi gider ikke disse tanker længere, men aner bare ikke hvordan vi skal få mere konstruktive dialoger ind i stedet.

Vi længes efter tanker og handlinger, der støtter vores drømme og som er fulde af opbakning til os selv.

Vi længes efter at slippe frygtens tag i vores sind, der fortæller os at det er sikrest at forblive dem vi er – for ellers vil vi ikke kunne finde os selv igen.

For ikke at tale om den bevidste og ubevidste længsel efter kropslig udrensning – i vore fordøjelsessystem, vores kroppe. Vi æder og drikker så meget lort hver eneste dag, der ophobes i vores system – langt mere end aner.

Vi længes efter sundheden – renheden – letheden – friskheden – energien der flyder. Livsenergien. Vi drømmer om at slippe de mange kilo der viser os i spejlet, at vi ikke får sluppet det vi skal. Vi går på toilettet og ved, at vores fordøjelse ikke er optimal. Vi ser på vores hud og ved, at vores udskillelsessystem ikke fungerer som det skal – fordi vi holder fast . Vi er hårde i vore maver og tarme af at bære på gammelt lort, bogstaveligt og metaforisk talt.


Vi ved det godt.

Inderst inde.

At vi dør langsomt når vi holder fast.

Men vi kan ikke finde ud af at gøre andet.

 

Vi holder i stedet krampagtigt fast, gemmer, fortrænger og bærer på så meget , som vi ikke har brug for længere.
Som vi reelt aldrig har haft brug for.

Og meget af det er end ikke engang vores eget lort!!!!!

Vi slæber rundt på vores forfædres skyld og skam og vore forældres smerte.
Vi opsamler alle andres følelsesmæssige rod, skamfulde oplevelser.
Vi opfanger mediernes fortællinger om smerten i verden.
Vi mærker og opsamler vreden fra kulturer vi aldrig har besøgt.
Vi kobler os på de kollektive destruktive energier og samler på dem, uden vi ved det.

Vore rygge og skuldre er tunge og hårde af alt det vi bærer rundt på.

 

  • Kan du også mærke det?

  • Kan du fornemme det?

  • Føler du dig også tung og tynget af alt det, du slæber rundt på?

 

Intet under at vi længes efter at slippe.

Bare slippe.

Slippe fysisk, kropsligt, emotionelt, mentalt.

 

Vi vil føle os FRIE – så vi kan bevæge os frit rundt i denne verden, med lette klare tanker – med en let ubesværet krop – i lette smukke nærende omgivelser – med en energi der sprudler og danser.

Vi vil DANSE med livet – tager en stor svingom uden besvær om modstand.

Vi vil være som børn igen – ubekymrede, livsnysgerrige og vilde.

ÅH hvor ville vi gerne, blot for en stund.
Blot for en time.
En aften.
En weekend!!!

ÅH Tænk hvis vi kunne være frie igen

Vi får et glimt af frihedsfølelsen, når vi flyder i vandet og mærker letheden.
Vi får et glimt af letheden, når vi bliver forelskede og hormonerne raser i kroppen.
Vi får et glimt af ekstasen, når vi får en himmelsk orgasme (hvis vi nogensinde har kunnet give så meget slip og har været der!).

ÅH hvor vi længes efter mere af det.

Mere af livet.
Mere af ekstrasen.
Mere af vildskaben.
Mere af…. Det hele.

 

Men det er også et paradoks

For vi er jo også bange og rædselsslagne for at slippe det, vi bærer rundt på.

For hvad så? Hvad kommer bagefter dette slip?

Frygten for at slippe dét, vi kender så godt – slippe dét der er vores – slippe dét vi har – gør, at vi hænger ved.
Holder fast.

Vi elsker det velkendte og trygge.
Vores ego elsker nemlig kontrol.
Vores ego – eller den del af vores ego, der er frygtsomt – vil kæmpe for at forblive den, vi er i dag.
Med al den byrde, vi slæber rundt på.
For i det mindste ved vi så, hvem vi er.

For hvem ville vi reelt være uden alt det lort, som vi slæber rundt på?
Hvem er vi mon så, hvis vi ikke er dén person, vi så godt kender i dag?
Mister vi så os selv? Vores identitet?

Vi aner det ikke. Og frygter svaret.
Så vi fortsætter med slæberiet.

Vi lever tynget i et bur, fastlåst og fastfrosset – med ophobninger i krop og omgivelser, der langsom kvæler os.

Der langsomt tager livet af os.

Der langsomt slukker vores livsgnist og passion.

Der stille og roligt lukker os ned, forkrøbler os og stagnerer os.

Tankemæssigt., handlingsmæssigt, kropsligt.

 

Men det behøver ikke være sådan.


Du behøver ikke holde fast i det hele.
Du kan give slip. Hvis du vil.

Reelt set starter der jo en ny dag hver dag.
En ny begyndelse er mulig konstant.
Vores celler fornyer sig hele tiden.
Vi slipper ubevidst væsker dagen lang og er ikke den samme i dag som i går, på de mindste partiklers niveau.

Så det er muligt at slippe og forny os. Hvis vi vil.

Der findes heldigvis mange veje og metoder til at slippe og sætte dig selv fri, så du kan genopleve den lethed, indre frihed og energi der var engang i dig. Forskellige metoder, processer, kure og veje til dette – afhængig af, hvem du spørger og går til, vil de have forskellige veje til at hjælpe dig med at slippe. Kropsligt, emotionelt og fysisk.

Kropsterapeuter, samtaleterapeuter, familieopstillinger, afspændingsterapeuter, kosteksperter, energiarbejdere, feng shui specialister, yoga instruktører, meditationslærere.

De finder overalt derude.
Nogen bedre end andre, som indenfor alle fag.

Uanset hvilken vej du vælger, så blot vid, at det er ikke noget du kun gør ÉN GANG.

Det er ikke en engangs-opgave for dig at give slip.

Det er en livsopgave, da vi hele tiden samler op og holder fast.

Det er en proces for livet. At give slip og starte på ny. Igen og igen.


Refleksion:

  • Hvad har du brug for at give slip på?
  • Hvad tyngder dig lige nu?
  • Hvor føler du dig inspireret til at starte med at sige farvel og slippe det, du ikke længere har brug for?
  • Hvad har du brug for, for at kunne sætte processen i gang?
  • Hvad skal du turde miste?
  • Hvem skal du turde være for at give slip?
  • Hvem kan støtte dig?
  • Hvad ønsker du at det skal give dig, at give slip? Hvad er din intension med at slippe?

 

Jeg hepper på dig.
Kan du give slip?


PÅ VEJ – NYT FORLØB ‘RYD OP I DIT LIV

Jeg tilbyder snart et helt nyt online forløb ‘RYD OP I DIT LIV – 9 ugers emotionel detox’.

Vi starter 30. september – slutter 30 november.

Måske det er noget for dig.

Du kan læse mere om forløbet her, og tilmelde dig nu.

 

, ,

Du er bare heldig

En gang var der en kvinde på et af mine kurser, der sagde ’Du er jo også bare heldig – du kan leve det liv du gør fordi du har en rig mand, der gider forsørge dig, så du kan gøre dét du gør – være selvstændig, undervise og arbejde med dét du elsker’.

Jeg husker jeg blev stødt.

Jeg følte mig ramt.

Fordi det var sådan jeg også selv følte det.

Dengang.

At jeg kun kunne formidle det jeg gjorde og arbejde med det jeg føler meningsfyldt, fordi min mand kunne forsørge mig. Fordi vi havde en god økonomi, der kunne understøtte mine valg.

Men i dag ved jeg, at intet af det jeg arbejder med eller formidler videre er kommet til mig let.

Jeg har gennem livet knoklet for at finde mit værd som MIG – uagtet status, penge og titler.

jeg har søgt og knoklet for at finde min vej gennem mit liv.

Og er blevet ved med at søge til jeg fandt svar.

Jeg har brugt utallige gratis timer på at snakke med mennesker, for at lære om menneskets psyke.
Jeg har siddet aftener og nætter og reflekteret over livet – fordi jeg ikke kunne lade vær.
Jeg har siddet oppe om natten og studeret, selv med mine små tvillinger på sidelinjen.Jeg har opsøgt kurser og mennesker, der kunne berige min verden og udvide min horisont.
Jeg har sagt nej til ting, og sagt fra til mennesker – for at skabe plads til det, jeg gerne ville.
Jeg har måtte acceptere at min familie syntes jeg var småskør og ’langt ude, men alligevel stå fast på min vej.
Jeg har måtte kæmpe for mine synspunkter og overbevisninger, fordi de ikke passer ind i den kontekst jeg er opdraget i.
Jeg har turde tage de chancer der kom, også selvom de var utrygge valg.
Jeg har mødt mennesker der var klogere, stærkere og mere succesfulde ned mig og bedt om hjælp.
Jeg har rakt ud og fået støtte. og vigtigst af alt:
Jeg har turde se på mine mørkeste skyggesider (det mørkeste i min personlighed) – været med disse dele af mig selv – fulgt dem, observeret dem, arbejdet mig gennem dem og med dem – og lært at se værdien af dem, så jeg kunne transformere min frygt til tillid.


Det kræver noget ganske andet end held! 
Siger det bare!

Det kræver fuc**** mod og vedholdenhed.

Det kræver, at man / jeg / du tør gå vejen selv først – for at opdage hvad og hvem du er. Og herfra kan du så begynde at skabe dit liv, som du selv ønsker det.

 

———-

Hvad er du villig til at gøre, gå igennem og opgive for at nå dine drømme?

———-

Jeg har følt mig alt andet end heldig i mange år. Tværtimod.

Dem der kender mig ved, at jeg ikke er en ukompliceret person.
Jeg er ikke let indeni.
Jeg er et menneske fyldt med følelsesmæssig kaos, jeg er forvirret, følelsesmæssigt et svingende rod. Jeg har ikke valgt den letteste vej til nu.

Jeg har gået af snørklede veje, set mine dæmoner i øjnene, været i relationer der har fået mig i knæ, jeg har bevidst og ubevidst smagt på livets mørkeste følelser – sorg, smerte, afhængigheder, selvforagt, skam, manipulation, følelser af udstødthed, ensomhed og forkerthed.

Jeg græder ikke over det.

Ikke længere.

Engang følte jeg at det var uretfærdigt – at jeg skulle gennem alt det.

Jeg så på mine brødre der – udefra – var kommet anderledes ud. De gik ikke gennem disse følelsesmæssige op og nedture, de tænkte ikke over livet som jeg, de bar ikke på fortidens smerte og sorg. Ikke som jeg.

Eller i hvert fald ikke noget jeg kunne se.

Jeg tænkte ’hvorfor er jeg blevet som jeg er’. ’Hvad er der galt med mig’.

Men i dag er jeg taknemmelig for, at jeg har gået min vej.
Fordi jeg forstår dens formål.

jeg forstår – eller begynder at forstå – at alt jeg har gået igennem har udviklet nogle helt særlige kvaliteter i mig, som jeg kan vælge at bruge. Hvis jeg vil. og tør.

jeg begynder at se, at mit liv har forsøgt at forme mig, så jeg kan bruge mig selv – som jeg gerne vil. Som jeg længes efter at bruge mig selv. indeni.

Det ser jeg nu. det så jeg ikke tidligvere. Ikke før jeg begyndt at smide fasaderne, skrælle lag af, dykke dybt og finde ind. Finde ind til den jeg føler jeg er, bag det hele.

I dag er jeg glad for at være mig. Med alle mine snørklede følelsesmæssige indre veje.

I dag vil jeg ikke være nogen anden.

 

Så ja, i dag føler jeg mig heldig.
Bare fordi jeg er mig.

Heldig over, at netop jeg fik lov til – i dette liv – at se så mange nuancer af livets muligheder, forstå så meget og turde så meget. Jeg føler mig heldig, at jeg er i stand til at være med smerte og glæde – i en og samme krop – uden at lukke ned igen. Jeg føler mig heldig, fordi jeg er nysgerrig og livssulten – og ikke gir op. I hvert fald ikke hver dag længere. Jeg er heldig over, at have en bevidst og moden ægtemand der giver mig frihed og plads – og som tør udvikle sig sammen med mig, på hans måde. jeg er heldig at jeg har et godt helbred. Heldig at jeg lever i et land hvor der er muligheder for dem der vil.  Heldig at mine børn er raske. Heldig at jeg er i live.

Men jeg har gået vejen selv.

På trods. Og ikke uden skrammer.

Tak for livet, kære liv.
Tak for muligheden.
Tak for at jeg får lov til at være mig.

 

Refleksion:

Hvad er du villig til at gå igennem for at komme dertil hvor du gerne vil hen?

, ,

Av for en mavepuster – fascinerende!

Jeg skrev et indlæg på facebook den anden dag om at rydde op i dit liv på alle planer, for at få mere frihed og energi i dit liv. (læs den her) Denne post – der overordnet set beskriver en proces jeg selv har været igennem den senere tid – fik rigtig mange delinger, likes og positive kommentarer med på vejen. Ikke at det er et succeskriterie i sig selv, men mange følte sig inspireret til at påbegynde oprydningen i alt det, de gemmer og bærer rundt på. Fysisk i deres gemmere, kropsligt, emotionelt, mentalt (kan ikke anbefales nok).

Jeg elsker, når det jeg skriver giver genlang hos andre. Fordi når jeg skriver, skriver jeg i lige så høj grad tik mig selv som til andre. Og kan det bruges af andre, er det kun godt.

Men så i dag kom en kommentarer der ikke var positiv.

Én lille kommentar.
Fra en person jeg ikke kender.
Én lille kommentar hvor personen med sine ord fortalte, at han/hun ikke var enig med mig – overhovedet.

Personen var langt fra enig med mig – faktisk mindede han/hun mig om, at jeg skulle være glad for at karmaloven ikke virkede så jeg ikke selv blev smidt ud af andres liv. (lettere omformuleret)

(Kort note til det: Det tror jeg faktisk vi alle har brug for – da mange af os fedter rundt i andres liv uden at være inviteret eller ha fået lov, med stor skade som resultat. Men det er en anden snak)

 

Poienten jeg vil frem til her er:

Jeg følte jeg fik en mavepuster – af den ene lille kommentar.

Jeg vitterlig fik ondt i maven, min hals snørede sig sammen, min krop følte fysisk ubehag og mine tanker gik i gang:

Åh nej, hvad har jeg skrevet. Hvad har jeg gjort. Måske har han ret. Måske er det jeg har skrevet vitterligt forkert. Måske har jeg ikke fattet en bønne af noget. Måske har han ret. Er jeg bare en uduelig fiasko der stikker blår i øjnene på folk?”

Jeg fik det dårligt, blev utryg, ked af det, urolig, oprevet, lettere vred. Fik lyst til at skrive vredt igen.

Totalt i reaktion.

I ca. 20 sekunder.

Heldigvis blev jeg reddet af min viden og erfaring med brugen af skyggearbejde.

SKYGGEARBEJDE

Mit dybtgående kendskab til og arbejde med skyggearbejde lært mig, at når jeg reagerer følelsesmæssigt, er der noget at kigge på – i mig.

Når jeg reagerer kraftigt følelsesmæssigt på noget i min ydre verden , så er der noget at se på i MIT indre.

Min indre verden kalder på min opmærksomhed. Der er noget vigtigt at lære.

Skyggearbejdet har lært mig, at den slags reaktioner, følelser og tanker kommer fra et lille utrygt sted i mig, et sted hvor al min smerte og frygt bor. Den slags tanker er lille-Louises tanker, hende der er bange for ikke at være elsket af alle og ønsket. Hende der prøver og prøver på at få alles accept og få alle til at kunne li hende, ved at give og være som de vil have det.

Da personen ’angreb’ mine ord, blev hun altså vækket.

Straks.

Og al in tvivl på mig selv og mit bidrag blev vakt med hende.

 

FASCINERENDE ik?
GOTTA LOVE BEING HUMAN!

Én kommentar blandt utallige positive.
Én person blandt mange.
Og heraf så meget indre postyr.

Fascinerende.

De andres ord har i ugen rørt mit hoved og hjerte kortvarigt – men slet ikke i nærheden af, hvad den ’ikke-anerkendende kommentar’ gav mig. her fik jeg en decideret ENERGIFYLDT mavepuster på stedet. Den ramte min mave – min frygtzone. Her hvor alle skygger bor.

Facinerende at være menneske. Siger det bare.

Jeg kunne gør et af to her:

1) Krybe i skjul:
skynde mig at slette min post og genlæse det igen og igen for at se, hvad han mente.
Sende ham/hende en lang undskyldende forklaring på, hvad jeg mente (forsøge at få personen til at kunne li mig alligevel).
Gøre som han/hun sagde og krybe i et hul, hvor jeg kan takke mig selv for at karmaloven ikke virker (hvilket jeg ikke er enig med ham i alligevel)

Eller jeg kunne gøre som jeg gjorde – lave mit skyggearbejde:

2) Mærke, acceptere og give slip:
Mærke hvad hans ord gjorde ved mig i kroppen.
Lægge mærke til hvor i kroppen jeg kunne mærke det kropsligt
Identificere hvilke følelser det reelt var, der kom op i mig.
Lytte til, hvad der gik i gang af tanker i mit hoved.
Lede efter  den betydning jeg tillagde det hele – Hvad jeg fik dette til at betyde om mig.

Spørge mig selv om jeg genkalder disse følelser, tanker og betydninger (OH YES!!!).

Og her fra blot trække vejret dybt, ACCEPTERE den reaktion jeg har på noget ydre, der rammer mig. Bare acceptere det der sker i mig – trække vejret gennem det – og lade det passere.

Spørge mig selv, hvad jeg (lille mig) har brug for lige nu af omsorg og nærvær, for at komme videre – og give mig selv det (i dette tilfælde var det at dele oplevelsen med min mand og be om et lille kram, imens jeg indrømmede det komiske i at være menneske.)

(Det er altid en rigtig god ide at smile lidt af sig selv. Smile af det komiske ved at være menneske. for med humor og lethed kommer vi langt)

Jeg kunne også mindet mig selv om at jeg stadig lever – og ingen andre er kommet til skade.

Jeg  valgte at lave noget fysisk for at slippe – jeg rejste mig op fra stolen og rystede kroppen – rystede oplevelsen rundt, så den ikke nåede at stagnere et sted i min krop. Selvom jeg kunne mærke dens aftryk længe.

Og jeg valgte at skrive lidt om det (dette du læser nu). Skrive og processe, så det / oplevelsen, ordene, følelserne, tankerne for lov at passere. For når jeg skrver, slipper jeg. 8Emotional writing er meget anbefalelesværdigt)

Af alt dette lærte jeg:

  • Ingen af os er her på jorden for at please andre
  • Vi er her ikke for at være enige med alle eller gøre alle andre tilfredse.
  • Ingen af os skal søge anerkendelse og accept FRA ALLE 
  • Vi har ret til at ytre os som vi ønsker, så længe vi ikke skader andre.
  • Mine tanker og ord er min sandhed – Ikke alles sandhed. Lisom dine ord og tanker er din sandhed.

    Og er du uenig med mig i det, er det også okay.

 

TAK

Jeg sender en kærlig tanke til personen der skrev til mig – ’min medspiller i livet’ – der fik mig til at erindre den kraft, der ligger i skyggen. Den følelsesmæssige styrke der viser sig, når mørket bliver vakt i os.

Tak for at komme forbi her på en højhellig tirsdag og minde mig om, at hvis jeg ønsker at være MIG indebærer det ikke accept fra alle, men en kærlig accept af mig – fra mig selv.

Jeg er okay, som den jeg er. Og du er okay som den du er. Og det gælder også dig, der ikke er enig med mig.

 

#frihedtilatværedig

(PS billedet er taget af den palme, jeg ser på hver dag her fra min ferie. jeg elsker ferie. Og palmer)

,

Ryd op i dit liv

Ryd op og giv slip på alt det, du ikke har brug for længere. Fysisk, Emotionelt og mentalt. Det er tid til at frigive energi og plads til nye stadier i dit liv.

Ryd op i dine relationer.
Drop de mennesker der ikke støtter dig, ser dig og giver dig positive oplevelser. Drop dem der kun tager din energi og som fastholder dig i gamle roller. Sig farvel til dem, du ikke næres af og som du kun er sammen med af ‘pligt og skyldfølelse’.

Ryd op i dine omgivelser
Ryd op i dit hjem, i dine skuffer, dine pulterrum, i mapper, tøjet, gamle foto, dine skabe. Smid det ud du ikke bruger. Giv det væk. Gem intet der minder dig negativt om fortiden. Smid alt ud, der dræner din energi når du ser på det. Smid det ud, du ikke bruger, som du er vokset fra eller ikke kan li. Skil dig af med alt, der holder dig fastlåst til fortiden.

Ryd ud i dine overbevisninger
Sig endeligt farvel til overbevisninger der ikke støtter dig og som er usande. Sig endegyldigt farvel fra nu af Til tanken Om at ‘du ikke er god nok’ – det er jo løgn. Stop det. Nu. Sig farvel til alle de destruktive løgnagtige tanker du har om dig selv, som holder dig tilbage. Nok er nok. Farvel.

Det er tid til oprydning på alle planer – tid til given slip på ALT der ikke nærer dig længere.
Lav listen:

Hvad skal ud?
Hvad dræner mig?
Hvad holder mig tilbage – relationelt, tankemæssigt, fysisk?

Smid ud. Giv slip.

Og begynd rejsen mod indre frihed, ny energi, styrke, selvværd og flow.

#rydop #givslip #nyenergi #mærklivet

,

Når frygten larmer

Du har en ide – en vision – en drøm.
Du er committet til at gøre noget ved det.
Endelig.
Du tager tilløb. Klar til at sætte i gang.

Og så….

Så sker der noget.

Du mister pusten.
Du tvivler.
Du fortryder.
Du tror ikke på ideen alligevel.
Du tror ikke på at du kan.
Du orker det pludselig ikke.
Du gir op.
Du gør det du plejer at gøre med din drøm.

Du gør ingenting.

Kender du det?

Spørgsmålet er hvorfor ?

Én af de helt store ’dreamkillers’ er, at du stoler på din frygtsomme stemme.

Du lytter til den del af dig, der er rædselsslagen for konsekvenserne af din drøm – og handler ud fra denne frygt.

Jeg ser det igen og igen hos mine klienter – og mig selv.

De starter godt ud …’jeg vil sige mit kedelige job op og realisere mine drømme’.

Men inden dag to er indtrådt er de begyndt at tvivle. Fordi de lytter til frygtens stemme, der fortæller dem at de ikke er gode nok, ikke vil klare det, aldrig vil få succes, ikke er værdige til det, at de bliver til grin.

 

Kender du den stemme? 

Det er helt normalt.

Vi er alle mere eller mindre bange for det ukendte.

Vi har alle en indre frygtstyret stemme, som forsøger at få kontrol over os.

Kunsten er ikke at lade sig guide af frygtens stemme – men forstå dens intension.

Du må forstå, at din frygt er reel (om ikke andet fra dit ego’ synsvinkel).

En del af dig tror vitterlig, at der vil ske noget forfærdeligt, når du går efter din drøm. Eller at der er mulighed for det. Og denne del af dig prøver blot at beskytte dig mod dette ’farlige’.

Frygten kan have mange former:

’Du vil blive fattig’

’Du vil miste kontrollen’

’De vil grine af dig’

’Du vil miste din status’

’Du bliver en fiasko’

’Du vil opdage hvem du virkelig er’

Overvej blot for en stund i forhold til din drøm:

Hvad siger din frygtsomme stemme til dig, når du overvejer at handle på din drøm?
Hvad er det værste der kan ske, hvis du går efter drømmen?
Hvad handler frygten om – for dig?

Jeg er selv enormt bange for alt ukendt. Som udgangspunkt.

Hver eneste gang jeg skal gøre eller prøve noget nyt, melder min indre frygt sig. Nogen gange som fysisk ubehag. Andre fange som decideret modstand mod at handle på drømmen. Andre gange nærmest som angst-anfald (ja, det lyder voldsomt – og det kan det også være)

Min indre kritiske dialog bliver enormt insisterende, og nærmest skriger i mit hoved:
du er ikke god nok, du vil fejle, du bliver til grin,– og værst af alt; du bliver afvist af alle og ender ensom. Ligegyldig.

Det lyder dramatisk.

Og det føles dramatisk når det står på.
Men vigtigst af alt har jeg lært ikke at ignorere den. Men give den tilpas meget opmærksomhed til, at jeg ikke behøver at lade mine valg guide fra dette sted i mig.

I stedet vælger jeg bevidst at lytte lidt til frygten for en stund, for at opdage, hvad det er jeg er så bange for – hvad er det værste der kan ske. Og så være lidt med det scenarie lidt.

Jeg har lært denne stemme at kende. Den er blevet min ven. Fordi den fortæller mig, at der er noget på spil og at jeg skal være kærlig ved mig selv i processen.
At det er nyt og derfor sårbart for mig – og netop derfor ikke bare kan tromle igennem.

Men skal tage varsomme, bevidste valg – som jeg kan følge med i.

Jamen, hvad kan jeg så gøre, når frygten lammer mig?

Når frygten for det ukendte melder sig, så sæt dig ned i stilhed.
Luk dine øjne.
Mærk dit hjerte.

Og spørg dig selv fra dette sted: Hvad handler frygten om? Hvad er det jeg er så bange for?

Og bare lyt – du vil få et svar. Tro mig.

Øvelse: Berolig din indre frygt

  • Tænk på din drøm og forestil dig at du begynder at handle på den.

 

  • Hvad siger frygtens stemme til dig om dine muligheder for at realisere din drøm?

 

  • Hvordan prøver den at forhindre dig mod at handle? Hvilke argumenter bruger denne stemme for at du skal droppe drømmen?

 

  • Hvordan føles det når du lytter til den? Hvor gammel er denne frygtsomme del af dig, fornemmer du? (ganske givet en ung del af dig)

 

  • Forestil dig at du havde en voksen person ved din side, der støttede dig hele vejen. En guide. En mentor. Måske er det dig selv i en voksen udgave. Måske din mormor eller en farfar. Måske en engel. Hvad ville han eller hun sige til dig? Hvilken form for beroligelse ville de give dig lige nu?

 

  • Med ham eller hende ved din side, hvad kunne du gøre? Hvilket aktion step kan du tage allerede i morgen, som får dig tættere på din drøm?
  • Tag dette skridt.

 

  • Læg mærke til hvad der sker bagefter, du har taget dit aktion step: Hvordan det føles? Hvad du tænker om dig selv, når du gør det, du ved er godt for dig på lang sigt? Hvad begynder du at tro på er muligt nu?

Husk en del af dig vil altid være utryg ved forandring, men tag dit aktion-step alligevel.

Hvis du oplever modstand på at tage dine aktion steps, så blot registrer det og fortsæt med fuld kærlighed til dig selv. Det handler ikke om at tromle over dine følelser, men lytte til dem og tage sig kærligt af dem i processen

Så snart du giver din indre frygt opmærksomhed, mildes den. Og du kan begynde at bevæge dig videre i tillid til processen og livets flow.

prøv selv…

, ,

Der findes ikke et “JEG” uden et “DU”

“Hvad er meningen med livet“, spurgte jeg ham.

Præsten så på mig med store varme øjne.

Han havde været præst for sognebørnene i 27 år, havde han netop fortalt. Han fyldte 58 lige om lidt. Han så rar ud.

“Meningen? Hmmm ja det er et godt spørgsmål. Meningen er …..at være her”, svarede han.

“Jamen HVORFOR er vi her? Hvad er den større mening med at være her?”, spurgte jeg med en lettere frustreret undertone.

“Skal vi bare fødes og dø, og imellem dette lide hver især, med momenter af glæde? Er det bare det? Er der ikke en større mening med at vi er blevet født her på jorden?”

Præsten smilte, så på mig en smule forundret men også medfølende:

“MENINGEN er hverken stor eller lille, Louise.
Den er bare.
Du skal leve her – VÆRE her.
En VÆREN med det liv, du har fået tildelt. Den mulighed. Den oplevelse. Det liv du er blevet skænket. Som er blevet dig skabt.”

Jeg var stille lidt. Hans ord landede roligt og blødt i mig. Jeg fik tårer i øjnene.

“Tror du på, at sjælen har valgt livet selv – og vi er her på jorden med en særlig opgave og mission? En sjælsmission der er iboende i mennesket? Tror du på, at min lille søn i mine arme – at jeg – at du – at vi alle har valgt at komme her på jorden, før vi blev født, og er blevet manifesteret i disse kroppe – fordi vi har en opgave her hver især?

Jeg følte mig blottet. Skrøbelig. Som om jeg præsenterede noget personligt som han skulle vurdere værdien af.

Præsten svarede:

“Ærlig – Jeg er ikke så interesseret i, hvad der er sker før undfangelsen og efter døden. Jeg er optaget af det, der ligger imellem. LIVET NU OG HER. Fra fødsel til død. DET er interessant, for mig. Hvor vi kommer fra før dette liv, og hvad der sker efter, er ikke det vigtige. Synes jeg.”

Præsten så mig direkte i øjnene.

“Livet leves, hvis vi er med det når det er der. VÆR med det. Nu og her. Før og efter livet er ikke NU.”

Jeg fornemmede en vigtighed – at disse ord fra ham rørte noget dybere i mig. Noget som var vigtigt for mig at høre – lige nu.

“Så meningen med livet er at være her lige nu, og bare møde det, som kommer? Men hvad så med alle mine spørgsmål og søgen efter svar på, hvorfor jeg og mine børn er her på jord? Hvad formålet er? Hvad meningen er?”, spurgte jeg.

Præsten smilte;

“Ja – vær her lige nu – med al din opmærksomhed. Du må gerne søge imens du er her, men søg kærligheden – søg næstekærligheden – for her giver livet først MENING. Uden nærvær og samvær med andre er livet meningsløst – for der findes slet ikke et JEG uden et DU”.

Det var tid til at tage afsted. Jeg tog afsked.

“Det var et behageligt møde. tak. Du er et meget roligt menneske”, sagde jeg.

“Tak, det er vist min mors skyld. Hun var meget rolig selv”.

Og med den sætning, gik jeg over i kirken på den anden side af vejen. Fyldt op med ro, varme og en spirende nysgerrighed – som jeg ikke helt kunne sætte ord på. Som et møde med noget genkendeligt – dog nyt i livet. Med input til nye refleksioner: Om livets mening, om at være her og nu – og om, hvad en rolig mor kan give videre til sin søn.