Conscious Living

14 hours ago

Kommer dine mål overhovedet fra dig selv?
Kommer alle dine drømme og ønsker til fremtiden vitterlig indefra?

Eller er nogen af dem konstruktioner af en tid? Af kollektive ønsker og bestræbelser? Af andres drømme og ønsker for dig?

Hvad ønsker DU dig - inderste inde?
Hvordan ønsker DU at leve?
Hvad betyder noget for DIG?

Det er en interessant proces at få afskilt hvad DU ønsker kontra hvad du er programmeret / præget til at ønske dig....

PS: der rykkes rundt indeni os og udenfor os, kraftigt disse år. Så genbesøg din vej. Måske er den faktisk slet ikke din længere... ... See MoreSee Less

Conscious Living

19 hours ago

Det er en fantastisk tid til at få ryddet op og ud, der renses kollektivt energetisk ud nu og gøres plads til nyt. Så gå med energien: ryd op, gør rent, smid gammelt ud.

Husk ALT er bærer af energi. Det du ikke vil have med videre: rens og ud. (Eller giv videre).

#clearing ... See MoreSee Less

Conscious Living

2 days ago

SÅRBARHED

Det er blevet hot, moderne og in at tale om sårbarhed.

Netværk, magasiner, ledere er begyndt at tjene og få deres øjebliks ‘fame’ for at sige højt ‘jeg er sårbar’.

Men ærligt: det meste er stadig en illusion. En fasade. En floskel.

For når det virkelig gælder: tør vi så vise vores smertefulde dybeste følsomme sider? Tør vi inddrømme hvor skrøbelige og sølle vi (også) er? Hvor hjælpeløse og bange, hvor fucked op og i vildrede? Hvor fortvivlede, dybt ensomme og desperate vi er? Hvor dybe sår fortiden har sat i os? Vil vi overhovedet se det selv? Kan vi?

Næ.

Vi stiller op og viser følelser, når vi har kontrol. Når vi er i trygge omgivelser - eller har et formål med det. Når vi er sikre på ikke at blive forkastet og udstødt.

Forståeligt.
Menneskeligt.
Men det healer intet.

For også her, lægges et beskyttende lag rundt om smerten.

Een ting er at sige det højt, skrive om det og endda officielt lægge ansigt og navn til det følsomme - men hvordan går det mon med virkelig at mærke følelserne? Sådan virkelig? Gå dybt i det allersværeste - i de dybeste sår i os selv? Hvordan gør vi det, uden at gå i stykker? Tabe kontrollen? Miste troen? Hvordan kan vi give så meget slip, at vi når ned i de dybere emotionelle lag og vitterlig mærker den dybeste smerte vi bærer på - og bare ER med den? Som var den et lille barn i vores krop der skriger på omsorg?

Vi bærer alle sammen dybe sår.
Også dig der siger du er ovre det. Også dig der tager afstand for føle-drama og lillepige-adfærd.

Vi har alle et indre barn der kalder.

Det er meget få jeg kender der tør, der kan mærke smerten og som gør det. Som oprigtigt gør det.

Gaven er opløsning og dyb psykisk udvidelse. Når vi opløser de største smertefulde dybt begravede sår vi bærer. Indeni.

Men alligevel: vi tør ikke - kan ikke - vil ikke mærke den smerte. Og på grund af det vil vores inderste lille barn for evigt bære på smerten. Og vi vil som voksne for altid være skrøbelige og bange ( ubevidst som bevidst) for at netop denne sandhed om os selv, mærkes igen.

I denne tid, krebsens tid, over denne sommer med masser af ‘interessante’ strømninger vil du mærke din sårbarhed - din sensitivitet - din dybere smerte. Hvis du tør. Og dig der tør mærke den - gå dybt med den uden frygt og modstand, vil modtage den healing som netop kun krebsens energi kan tilbyde. Den følelse af en omsorgsfuld mor der holder dig, når du har allermest brug for det.

Find dit mod til at gå dybt og mærke de smertefulde dybe følelser som kommer. De kommer for at blive omfavnet - af dig, med den dybeste omsorg og indlevelse for den smerte der var - og stadig er.

❤️ ... See MoreSee Less

Conscious Living

2 days ago

Den indre kamp mellem ‘dit gamle jeg’ og den du ønsker at være. Mærker du den?

Vi ser måske en vision for en ny måde at leve, føle, være og bidrage med VORES udtryk - men fornemmer også de gamle aftryk kalde.

Nogen oplever at der er autoriteter, institutioner, ledere, fædre-karakterer der minder os om ‘vores ansvar’ - som prikker til den del af vores bevidsthed, der tror på at den hårde levevej med slud, slæb, stramme mål og stres vil give os nirvana. Vil indfri vores længsel efter ‘at være der’.

Samtidig ser vi den nye vej - hvor der ingen stræben er. Hvor den indre diktator er udskiftet med blidhed. Hvor ‘det kræver hårdt slid’ er erstattet med ‘rolig nu, vi når det hele, når tid er’. Hvor livsglæde, tilfredshed, nydelse af ‘det der er her allerede’ er den bærende energi - der understøttes af kærlige rammer, af inspirerende samarbejder, af naturlig skaberkraft og indre konstruktiv opmuntring til handling, hvor flow er. Lige nu.

Vores ydre stræben fungerer ikke længere. Den giver os intet langvarigt - den indre bevægelse i det der er, nu og her, er den eneste mulighed vi har.

Vi ved det godt.

Og vil så gerne tro det er muligt at leve sådan. Altid.

Det er det.

Når du lader selvkærligheden ( din indre mor) guide dine daglige valg, og spørger din egen indre autoritet (din indre far ) om at guide dig ned visdom i en varige retning.

Du har ikke travlt. Du skal have hele DIG med. Og du skal stadig bevæge dig fremad. Mod DIT langsigtede nirvana.

❤️ ... See MoreSee Less