Rejsen hjem
4 dages kloster retreat på Mallorca
4 dages kloster retreat på Mallorca
Tag med på KlosterRetreat til et helligt område i bjergene på Mallorca – hvor du fordyber dig, slipper fortiden, finder hjem i dig selv og herfra får klarhed til din livsretning.
Rejsen byder på faciliterende processer, astrologiske fortællinger om tiden, bjergvandring, morgenyoga, guidede meditationer, masser af egentid og længere perioder i stilhed.
Dette retreat er en personlig rejse, med fordybelse og selvindsigt som formål. Du deltager sammen med andre, men formålet med rejsen er din egen indre proces og de erkendelse, du gør dig.
Rejse til klosteret 2026
30. april – 3. maj 2026
10. – 13. september 2026
Pris:
4200 kr*
Det er så let at miste sig selv. Så let at forsvinde i et liv, der hele tiden kalder på ‘noget’ – uden vi ved hvad dette ‘noget’ er.
Når vi mister kontakten med os selv, kan vi ikke mærke, hvad der er vigtigst – hvad der er vores egen vej i livet.
Vi kan måske ikke længere mærke andet end følelsen af tomhed, uro, stress og forvirring. Måske en evig jagt efter ‘noget’ uden nogensinde at føle at du bliver mættet. Fra dette sted, kommer vi let til at træffe valg, båret af frygt og automatiske tankespor. Vi gentager destruktive mønstre. Vi lever det liv, vi altid har levet – oftest som en reaktion mod en gammel frygt eller hæmmende overbevisning, i stedet for at leve et liv hvor vi skaber indefra det sande ‘os’ og ud i verden.
Men sådan behøver du ikke leve livet.
Når du genfinder kontakt med en indre ro, når du grounder dig selv, trække dig for en stund fra hverdagens hast – kan du igen mærke dig selv og adskille hvad der er dit, og hvad der er andres. Hvad der reelt længes efter at blive skabt gennem dig.
Du husker, på dybere plan hvad der er vigtigst for dig og hvilke udfordringer livet ber dig tage vare på nu. Du genfinder din indre tro, din egen styrke og ikke mindst en bevidst retning.
Tag med til et magisk sted på Mallorca, når naturen står smukkest – fire dage i et helligt område, hvor det eneste du skal, er at være, være dig – kalde dig selv hjem igen – og generindre, hvem du er helt autentisk i din kerne.
Herfra kan du bevæge dig videre, fra et rent autentisk sted i dig.
Når sindet stilnes over længere tid, når vi fjerner stimulanser og hverdags-opgaver, når vi stopper vores evige talestrøm og higen efter ‘den næste oplevelse’ der kan stimulere os, er det hele meget simpelt.
Vi længes ikke længere efter noget ‘andet’ her. Der er opstået en dybere accept og ro, en dybtfølt tillid til livets rejse. Fra dette rolige fordybede sted kan nye kreative inspirerende muligheder opstå, i alignment med dén og det, vi autentisk er.
Du kommer hjem med fornyet ro, klarhed og styrke indefra.
Og en dybtfølt vision for fremtiden.
“Tak for en helt uforglemmelig rejse. Bjerggedernes legende spring, solens vej på himlen, bjergets visdom. Rammerne i stilhed på dette guddommelige kloster er vejen til dyb ro og tillid. Vi står op med solen og går i seng med solen. Vi vandrer i stilhed på bjergene som har ståen i tusinder af år. Sådan har det altid været Sådan vil det altid blive. Lige her og lige nu Tak for en magisk tur”
– Louise, deltager, maj 2022 ![]()
“For mig var turen til klosteret Lluc en rejse for livet og det bedste jeg længe har gjort – kun for mig. Tak af hele mit hjerte for at facilitere den oplevelse, som sendte mig så meget rigere hjem. Rig på taknemlighed, energi, ro og vigtigts af alt – troen på at “alt er lige som det skal være”
– Nina, deltager forår 2023
“Jeg under alle som nyder personlig udvikling denne oplevelse. Et fantastisk sted, dyb proces og kærlig kyndig vejledning af Louise. En oplevelse som jeg aldrig vil glemme”
– Mette, deltager 2022
“Jeg kan varmt anbefale Louises vandre retreat på Mallorca. Louise har en fantastisk evne til at skabe en ramme for refleksion, styrket selvindsigt og grounding. Man kommer beriget hjem.”
– deltager, september 2023
Torsdag 30 april – søndag 3 maj 2026
“Nogen gange har man svært ved at mærke sig selv, måske fordi vi lever så travle liv og glemmer at stoppe op og lytte til sin krop, sin intuition. Nogen gange kan man tvivle på sig selv, gør jeg det rigtig, er jeg forkert, er jeg på rette spor eller skal jeg sadle om? Nogen gange skal man rejse væk for at finde hjem. Det skulle jeg. Heldigvis skulle jeg ikke rejse særlig langt eller særligt længe. En weekend på kloster retreat på Mallorca.
Det lød helt fantastisk, en weekend i de smukkeste omgivelser. Yoga til solnedgang og solopgang. Det hed “Find dig selv”. Jeg følte engentlig ikke jeg var faret vild, men der var sket så meget i mit liv de sidste 5-6 år. Meget godt, men også en del tab, af vigtige personer i mit liv og jeg følte, jeg havde skøjtet hen over det hele og var bange for, at der var en masse sorg låst inde og en dag ville det hele vælte ud og ødelægge alt. Derfor dette retreat!
Retreatet var på ingen måde det jeg havde forestillede mig og jeg fik ikke det ud af det, jeg havde regnet med og “Gud ske lov” for det. Vi skulle gå i stilhed…. det syntes jeg var mærkeligt, hvorfor måtte vi ikke tale sammen, når vi nu gik i så smukke omgivelser, havde jeg lyst til at sige til de andre, se den skønne udsigt, de smukke bjergblomster, se den himmel. Men da jeg gik der med mine egne tanker, skete der noget. Alle de tanker, alle de svar jeg søgte. De var der inde. De skulle bare have ro og lidt hjælp til at komme ud.
Det var den vildeste oplevelse, det var så hårdt, det var så svært og alligevel så let. Det var lige det jeg havde brug for.
Tak til Louise Schønnemann, om jeg så rejste hele jorden rundt, ville jeg aldrig møde en som dig. Du har givet mig mere end du aner. Og til dem der læser dette, gør dig selv en tjeneste, giv dig selv en gave. Kan på det varmeste anbefale dette retreat.
Rejse datoer 2025/2026
Torsdag 30 april – søndag 3 maj 2026
Retreat pris
4200 kr,- inkl moms
Har du deltaget før, er prisen 3800 kr
Har du deltaget før, ønsker du at deltage igen og anbefaler dette retreat til en anden, der tager med, fratrækker jeg yderligere 500 kr. pr deltager i din kursuspris.
Egen betaling
Fly, ophold på klosteret, transport til klosteret og forplejning, forsikring.
Lokation:
Vi skal bo på kloster Santuari de Lluc. Et af de 7 spirituelle klostre, der er på Mallorca.
Klosteret ligger omringet af Bjerge, og energien på dette sted er intet mindre end magisk. Klosteret skaber den perfekte ramme for fordybelse, selvindsigt og klarhed.
Her har pilgrimme rejst til i hundredevis af år hen for at genfinde deres vej og deres forbindelse med en større tro.
Tramuntana Mountains er på UNESCO’s verdensarvsliste.
Flybillet:
Du skal selv booke din flybillet.
Jo før du booker, jo billigere. Husk egen afbestillingsforsikring.
Jeg anbefaler du ankommer til klosteret dagen før vi starter, hvis muligt.
Rejsegarantifonden:
Der er stramme regler for at deltage på et retreat udbudt af en selvstændig rejsearrangør. Du skal derfor selv stå for at bestille transport og indkvartering og mad på turen. Arrangementet er ikke omfattet af rejsegarantifondens dækning, som sikre mod konkurs ved pakkerejser. Når du køber flybillet, kan du tilkøbe fly-konkursforsikring (ca. 20,00 kr. alt efter selskab).
Transport til klosteret
Klosteret ligger 60 min i bil/taxi fra lufthavnen.
Du kan tage en taxi fra lufthavnen. Hvis I er flere der ankommer med samme fly, kan I dele taxi til stedet. Prisen er ca 75 euro pr tur.
Du kan leje bil og køre selv. Det kræver du er okay med at køre i bjerge.
Du kan også tage bus fra Palma til Lluc, med to busser. Det varer ca 2 timer. Det tager lidt tid, men er også en oplevelse og billigst.
Overnatning
Du kan booke direkte på klosterets hjemmeside via www.lluc.net.
Det er billigst. Book med flexible, så betaler du først lige op til.
Overnatning i eget enkelt værelse pr nat: 50-70€ afhængig af værelser
Overnatning i dobbeltværelse pr nat: 70-80€
Jeg anbefaler, du bestiller værelse med udsigt til bjerget eller forgården i hovedhuset (double room).
Du kan også forud-reservere et værelse via Booking.com (søg kloster Lluc), og først vente med at betale til 3 dage før du ankommer.
Bemærk, at jo før du booker værelser, jo flere muligheder. Der bliver ofte udsolgt måneder før, så hvis du overvejer at tage med på denne rejse, vil jeg anbefale at du pre-reserverer dine værelser hurtigt.
Du er velkomne til at kontakte mig for snak om dine muligheder.
Forplejning
Det er billigt at spise på de lokale restauranter og cafeer, og du bestemmer selv omfanget.
En ret aftensmad koster ca 150 kr. Morgenmad 65 kr.
Morgenmaden kan også bestilles sammen med værelset.
Tidligere afholdt
14 – 16 sept 2018
25 – 28 april 2019
29. aug – 1 sept 2019
7. -10. maj 2020
19 – 22 maj 2022
11 – 14 maj 2023
7-10 sept 2023
30. maj – 2. juni 2024
12 – 15 sept 2024
22-25 maj 2025
Tilmelding
Du booker din plads på dette retreat ved at sende mig mail på louise@schonnemann.com eller sms: 3162 0113.
Ved tilmelding betaler du opholdets fulde pris og du vil modtage en kvittering samt lidt informationer.
En uges tid før vi rejser modtager du pr. mail detaljeret program samt de sidste informationer.
Din tilmelding er bindende.
Hvis du bliver forhindret i at deltage, må du gerne give din plads videre til en anden.
Hvad skal du have med?
Jeg sender dig en pakkeliste.
Som udgangspunkt skal du have:
Egen yogamåtte, tæppe, vandre/gåsko og tøj der er tilpasset årstiden som du kan bevæge dig i, inkl. varm trøje til aften-vandring/tidlig morgenvandring hvor vi ser solen står op.
Medbring desuden personlig notesbog.
Medbring en taske du kan gå med når vi vandrer, hvor du kan have din drikkedunk og lille madpakke i. Det kan være en let rygsæk.
Jeg vil anbefale at du medbringer et let tæppe, du kan sidde på på bjerget. Ellers er der større tæpper på værelserne, du kan medbringe.
Klosteret Santuari de Lluc bliver i dag drevet af missionærer, der har viet deres liv til udbredelsen af viden om klosteret og religionen.
Siden 1500 tallet har klosteret været hjemsted for “Els Blauets”, et efterhånden verdenskendt kor af drenge og piger der bor og går i skole på klosteret. Navnet kommer af deres blå dragter og kan opleves til søndagsmessen.
Bagved klostret ligger en botanisk have (så smukt) og en swimmingpool (åben 1 juni- 15 sept)