Den indre rejse
DEN INDRE REJSE
Jeg er optaget af den indre rejse. Af min egen og andres indre rejse.
Jeg er optaget af det indre barns rolle i vores liv. Hvor meget der driver os, hvis det er uhørt og ikke tages med på rejsen.
Jeg er nysgerrig på de små bevægelser i det indre, der sætter bølger af transformation af sted i det ydre felt.
Jeg er fascineret af, hvad accept. af nuet tilbyder af frihed, hvad faciliteret stilhed kan åbenbare for os – hvad et andet menneskes nærvær kan åbne i os – uden ord.
Jeg er ydmyg over, hvad naturen kan fortælle os om os selv, hvis vi er åbne for dens symbolik og tegn.
Jeg har dedikeret mig til evighedsstudent af, hvad der sker når egoet vilje (personlig vilje) træder til side og lader noget ‘større’ guider vores valg.
Jeg er på en rejse i mit eget indre, hvor jeg opdager nye muligheder for ro, accept og fred.
Når den indre vej begynder, åbnes vores syn for andet end den materielle verden. Den spirituelle dimension træder ind – på forskellig vis.
Vi opdager dybere lag i vores personlighed, vi får små glimt af at vi ‘er noget andet’ end bare vores tillærte roller, og vi kan bevæge os nærmere dét, der er ‘den sande natur’ i os.
– – –
Ofte kommer Livet og vækker os, når vi ikke lever i aligment med den, vi dybest set skal være. Vi kan møde kriser som stress sammenbrud, kroniske sygdomme, depression.
Vi kan godt give den ydre verden, andre skylden – men måske handler det om, at vi over hundredevis (tusindvis) af år er kommet så langt væk fra vores natur, at vi ikke næres af Moder Jords energi længere.
Når vi kommer så langt væk fra den, fra os selv, kan vi få et åndeligt wakeup call.
Den indre vej og en sand livsvej handler ikke bare om at få en god nats søvn, for at du kan knokle videre i morgen igen. Det handler om at finde frem til, hvordan du kan leve i overensstemmelse med den dybere essens i dig – energimæssigt, relationelt, åndeligt.
Er du i kontakt med din egen indre verden?
Lever du i harmoni med din egen natur?
Føler du dig i balance – energimæssigt, relationelt, åndeligt?
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!