Hvordan kan du holde fast i den, du er – og hvem er det?

Hvordan kan vi forblive autentiske i en verden der hele tiden manipulerer med os, hiver os væk fra os selv og fortæller os, hvad vi skal mene og være?

 

Hvordan kan vi lære at lytte til os, selv når verden larmer og vi overalt påvirkes af andres meninger? 

 

Hvordan kan vi finde vores egen vej – gennem junglen af muligheder og sammenligninger? 

 

Hvordan kan vi finde vores sande identitet, uden at blive en klon af noget, andre synes vi skal være?

 

I en tid hvor alting er defineret udenfor os selv, hvor hastigheden hiver os væk fra vores indre kontakt og hvor alle ønsker at påvirker hinanden, hvad kan vi så gøre for at holde fast i os selv – finde vores egen autentiske identitet og gå vores egen vej gennem livet, med glæde lethed og mening?

Det er ikke let.

Verden er under forandring. Og alt hvad vi hidtil har kendt til, ændres.

Det stiller store krav til den enkelte.
Det kræver, at du kender dig selv så godt, at du kan vælge til og fra efter, hvad der er rigtigt for dig – og har redskaber til igen og igen at finde hjem til den, du er.

Kun herfra er et autentisk liv muligt.

/af
, , , , ,

Fokus på dig i dine relationer

NYT FOKUS PÅ DIG, DINE RELATIONER, AFHÆNGIGHED OG SELVSTÆNDIGHED

Astrologisk set har vi et spændende skifte midt sommer (fra 19 juli 2023), hvor vi får øget fokus på “mig versus os”.

Selvstændighed > < Afhængighed
Egne behov > < andres behov
Stå ved sig selv > < undertrykkelse af selv
Egen vej i livet > < miste sig selv til andres vej
Turde gå alene > < tilpasse sig for at være del af
Jeg føler mig hel > < jeg mangler noget
Jeg er tryg og kan eksistere uden hjælp > < jeg er utryg, frygter for at være alene og miste ‘de andre’
Stort psykologisk emne der har rødder i vores personlighedsstruktur, tilknytningsstrategier og tidlige overlevelsesmekanisme.
Astrologisk et emne der bla. handler om hvor du placerer dig på aksen mellem vædder og vægten.
Vædderen som den selvstændige, der går egne veje, er modig, stolt og kan selv. Styret af Mars energien er den krigeren der gerne går ud i den farlige4 verden selv, og tror på egen kraft.
Vægten der er optaget af relationen og harmonien, koste hvad det vil og som gerne mister sig selv for at få symbiosen. Styret af Venus der vil alle det bedste, og har let ved pleaseradfærd for at ‘alle skal have det godt’. (Meget karikeret og generaliseret sagt)
Så det bliver en 1 1/2 års periode, hvor vi med stor fordel kan tune ind i det relationelle felt, arbejde dybt med vores relationelle mønstre hvad end vi er mest ‘Mig og kun mig’ eller ‘alt for os’ styret.
En periode hvor vi med fordel kan træne og lære at stå mere ved os selv og gå ud i verden med stolthed og mod, uden at sammenligne os med andre eller føle at vi kun kan eksistere hvis der ‘er en anden’ ved vores side.
Det gælder både i familien, kærlighedsrelationer, samarbejdsrelationer, venskaber, arbejdsmæssigt og på det globale plan samarbejde imellem lande, partier mm.
Da den nordlige vej ligger i vædderens tegn vil vi få et push mod selvstændighed og ‘at turde stå selv og gå egne veje’, væk fra ‘jeg har brug for andre for at eksistere’.
Vi skal til at lære at stå selv i verden, være os selv og turde være ‘som vi er’ – også selvom vi så mål gå alene.
Hvor er du mon selv i dette felt?
– – –
Alle der ‘lider af’ co-dependancy tendenser, relationelle afhængigheder i forhold, samarbejde, jobs mm vil få et vækkelse. De usunde symbioser skal skilles, så vi alle kan få sunde ærlige relationer båret af ligeværd og respekt, og ikke af frygt for at miste eller ‘superior dominans adfærd’.
Vi skal lære at samle vores energi, være hjemme i os selv, komme fra et sundt selvværd der føler sig tryg i sig slev og går ud i verden med de ‘han/hun er’ og bidrager til fælleskabet herfra, uden alverdens manipulerende uærlige strategier for at blive elsket, valgt til, høre til.
Så er du i forhold eller relationelle konstallationer, hvor der IKKE er ligeværd, hvor du eller den anden er afhængige af hinanden for at eksistere, hvor der er pleaseradfærd eller manipulerende magt-udspil, vil dette blive tydeligt og der skal justeringer, måske adskillelser til.
Velkendt tema for nogen.
Ikke så velkendt for andre.
Personligt kender jeg temaet: ‘Co-depandancy’ særdeles godt, det er et trans-generationelt tema i min familie, og noget jeg selv har måtte arbejde meget med gennem årene og stadig har fokus på.
Jeg vil gøre mit for at kaste lys på emnet og formidle redskaber og mulige veje at gå med mest mulig bevidsthed, tilstørst mulig gavn for helheden.
Jeg glæder mig.
Både til at formidle dette store vigtige emner for jer, til at introducere jer for gæsteundervisere der vil folde dette relations-emne ud, skrive om det og dykke endnu mere ned i temaet om ‘jeg versus os’ – ‘relations-afhængigheder’ og ‘stå ved hvem du er’.
Datoer for de nye relations-workshops, gæsteunderviserne og retreats under dette emner annonceres her på hjemmeside, nyhedsbrev og Facebook.
/af
,

Den indre rejse

DEN INDRE REJSE

Jeg er optaget af den indre rejse. Af min egen og andres indre rejse.
Jeg er optaget af det indre barns rolle i vores liv. Hvor meget der driver os, hvis det er uhørt og ikke tages med på rejsen.
Jeg er nysgerrig på de små bevægelser i det indre, der sætter bølger af transformation af sted i det ydre felt.
Jeg er fascineret af, hvad accept. af nuet tilbyder af frihed, hvad faciliteret stilhed kan åbenbare for os – hvad et andet menneskes nærvær kan åbne i os – uden ord.
Jeg er ydmyg over, hvad naturen kan fortælle os om os selv, hvis vi er åbne for dens symbolik og tegn.
Jeg har dedikeret mig til evighedsstudent af, hvad der sker når egoet vilje (personlig vilje) træder til side og lader noget ‘større’ guider vores valg.
Jeg er på en rejse i mit eget indre, hvor jeg opdager nye muligheder for ro, accept og fred.
Når den indre vej begynder, åbnes vores syn for andet end den materielle verden. Den spirituelle dimension træder ind – på forskellig vis.
Vi opdager dybere lag i vores personlighed, vi får små glimt af at vi ‘er noget andet’ end bare vores tillærte roller, og vi kan bevæge os nærmere dét, der er ‘den sande natur’ i os.
– – –
Ofte kommer Livet og vækker os, når vi ikke lever i aligment med den, vi dybest set skal være. Vi kan møde kriser som stress sammenbrud, kroniske sygdomme, depression.

Vi kan godt give den ydre verden, andre skylden – men måske handler det om, at vi over hundredevis (tusindvis) af år er kommet så langt væk fra vores natur, at vi ikke næres af Moder Jords energi længere.

Når vi kommer så langt væk fra den, fra os selv, kan vi få et åndeligt wakeup call.

Den indre vej og en sand livsvej handler ikke bare om at få en god nats søvn, for at du kan knokle videre i morgen igen. Det handler om at finde frem til, hvordan du kan leve i overensstemmelse med den dybere essens i dig – energimæssigt, relationelt, åndeligt.

Er du i kontakt med din egen indre verden?
Lever du i harmoni med din egen natur?
Føler du dig i balance – energimæssigt, relationelt, åndeligt?
/af

Det er hårdt at få børn

DET ER HÅRDT AT FÅ BØRN.

Mandag 3 april var jeg inviteret i Go’aften Danmark for at dele mine erfaringer med at være blevet mor i sen alder.

Jeg var i studiet med en anden ‘gammel’ kvinde på 46 og fertilitetsforsker og læge Søren, som sjovt nok var min tidligere næsten-nabo. Small world.
Jeg var på lige før og efter Casper Christensen, og uden at hverken lyde bitter eller jaloux: Journalisterne var rundt om ham som fluer på slikpapir. De der løver er magneter for energi:-)
Anyway. Tilbage til historien.
Indslaget handlede om, hvorvidt det er godt/skidt at få børn i sen alder. Læge Søren skulle sige noget om dalende fertilitetschance i takt med alder – og vi ‘gamle’ mødre skulle sige noget om vores oplevelser.
Da udsendelsen var slut og alt fokus igen var på Løve Casper, gik lægen og jeg sammen gennem Tivoli, hvor vi talte om Sørens mission: Han ønskede, vi skulle stoppe al den snak om at det er hårdt at få børn, og i stedte flytte fokus til:
FÅ NU BARE BØRN.
BØRN ER DEJLIGE.
Søren sagde noget a la:
“Gid vi mennesker ville stoppe med at tale om planlægning og alder, når vi taler om børn. Gid vi stoppede med at planlægge alting og bare fulgte naturens biologi. Gid vi alle ville stoppe med at tale om at det er hårdt at få børn og vi skal nå noget andet før dem. Gid vi talte om, at BØRN ER DEJLIGE – og vi sagtens kan tilpasse os det liv, der er sammen med dem”.
Det har runget i mine ører i en uge nu.
Børn er dejlige.
Livet med børn er dejligt.
Min egen erfaringer er JA børn er dejlige
Og ja, det er super hårdt at have børn.
Ikke bare fordi de sover for lidt.
Ikke fordi de tager tid eller er dyre i drift.
Ikke fordi de fylder eller ikke-fylder.
Ikke fordi de blir teenagere og drikker før tid.
Det der er ‘hårdt’ er, at DE VÆKKER VORES EGNE INDRE BØRN.
Igen og igen.
Når vi vælger at få børn, vælger vi også at mærke vores egen barndom igen. Vi vælger at genbesøge alt det, vi er formet af. Vi vælger at møde spejle af os selv, vores utilstrækkelighed, vores ‘mangler’ og uhealede barndomssår.
Er man ikke psykologisk interesseret, lyder dette måske som volapyk. Men i så fald, vågn op.
Dine børn spejler dig.
Den adfærd de udviser er også dig.
Både det smukke og det mindre smukke.

Det de kæmper med, er dit – hvor undertrykt det end er i dig.

Uanset hvor gammel du er, så gælder der noget helt fundamentalt:
– Hvis du vælger at få børn, så vid, at du selv er et barn indeni, uanset hvor gammel du er.
– Hvis du vælger at få børn, uanset om du er 18 eller 43, så vid at dine børn vil afspejle dig. På godt og ondt.
– Hvis du ikke har taget ansvar for dit eget shit, kigget på din egen barndom og healet op på dine egne traumer, vil dine børn vise dig dem. Igen og igen.
– Det du ikke vil tage ansvar for INDENI dig, må de tage ansvar for at eksternalisere eller vende mod sig selv.
DET ER IKKE BØRNENE DER ER HÅRDE AT FÅ.
Men det er den ubevidsthed vi har om vores egne indre børn, vores skyggesider, egen smerte, egne sår som vi projicerer eller placerer i dem, vi elsker allermest.
De færreste ved, at vores indre børn for altid vil være vores personlige opgave, og at de ‘ydre børn’ kommer for at vække de sider i os, som vi mangler at tage os af.
Vores børn er en forlængelse af os. Men de er ikke os.
De skal ikke kompensere for os eller lindre vores sår.
Vores børn bærer vores uforløste temaer, drømme og undertrykte svigt/smerte.
Det er ikke dem, der skal fixes eller opføre sig ordentligt.
Det er os voksne, der skal tage ansvaret helt hjem og heale vores egne temaer/traumer.
Jeg er ikke fortaler for, at vi skal vente med at få børn, til vi selv har arbejdet med eget indre shit. For det er livslangt arbejde, men jeg er I DEN GRAD fortaler for, at vi – i et hysterisk diagnosesamfund hvor så mange børn gøres forkerte, begynder at arbejde med roden – ikke symptomet.
Vi voksne skal tage ansvaret helt hjem – gribe i egen favn, og TURDE kigge på alt dét, vi kommer fra og med.
Vi skal turde tale om, arbejde bevidst med og tage hånd om de svære ting der undertrykkes i os selv, vores familie og hele vores ophav.
Det er ikke fair at børn skal bære på noget, der reelt ikke er deres.
– – –
Aldrig før har vi haft så meget fokus på traumebehandling og vi har videnskaben bag os: Vi påvirker hinanden, den familie vi kommer fra har påvirket os, vores mønstre går generationer tilbage – og betyder så meget mere end vi tror.
Så hvis du virkelig gerne vil gøre noget for dine børn eller for den store vide verden, så start med dig selv.
Lav dit indre arbejde.
Ryd op i din egen historie.
Det indre oprydningsarbejde er vejen.
Resten er symptombehandling på en årsag, du bærer nøglen til.
/af
,

Fællesskabets kraft

Fællesskabets kraft  – den nye medicin mod ensomhed

Jeg vil så gerne skrive om fælleskabets kraft, men jeg bliver nødt til at skrive om ensomheden først.
For måske er årsagen til ensomheden den, der forhindre fælleskabets kraft at komme til.

Mange mennesker er ensomme i dag.
Sundhedsstyrelsen lavede en undersøgelse i 2018, der anslog  næsten hver femte – 18,8 procent – af unge mellem 16 og 24 år føler sig ensomme og udenfor. Ældresagen skriver, at over 50.000 personer over 65 år føler sig ensomme. 

Det er mange. Rigtig mange.

  • Har du nogensinde følt dig ensom?
  • Har du mærket ensomhed på egen krop?
  • Har du mødt et ensomt menneske, set ind i dets øjne og lyttet til ensomhedens stemme? 

Ensomhed er ikke kun for svage, skrøbelige, unge eller ældre. Det er en følelse, der snigende vinder ind hos mange, og som er så ødelæggende for livskvalitet og fællesskabsfølelse. Ensomhed kan ikke nødvendigvis ses udenpå. Den kan skjules længe. Bag fasader og masker. Bag instagram-profiler og latter. Bag social tillært adfærd og ydre succesfuld livsstil.

Du kan være ensom, selvom du bor sammen mod nogen.
Du kan være ensom, selvom du ser mennesker hver dag.
Du kan føle dig ensom, selvom du er gift, har arbejde og en vennekreds. 


Wikipedia skriver dette om ensom:

 

 “Ensomhed er en følelse af at være alene og af at savne nærhed med andre. Ensomhed indebærer, at have mindre kontakt med andre end man ønsker, eller at denne kontakt har så begrænset social værdi, at den ikke ophæver følelsen af kontaktsavn. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem det at være ensom og det at være alene. Man kan være helt alene og tilfreds eller have en stor omgangskreds og føle sig ensom.”

 


HVORFOR er ensomhedsfølelsen stigende?

Nogen fremhæver den stigende sociale digitalisering, hvor vi gemmer os bag skærmen og ikke forbinder os relationelt fysisk. 

Andre mener, der hænger sammen den stigende travlhed – vores jagt efter at nå til det næste sted i livet, der gør, at vi ikke prioriterer TID til at være sammen og være der for hinanden på et dybt og nærende sted.

Et bud kan også være, at jo mere travle, præstationsdrevne hovedmennesker vi bliver, jo mindre forbundet er vi til os selv: vores egen krop, hjerte, vejrtræning – og mister LIGE HER evnen til at forbinde os med os selv og andre.

 

Når vi ikke er forbundet med os selv og andre, sniger ensomheden sig ind gennem det frygtstyrede ego’s port.


Det er vores identifikation med egoet, der adskiller dig fra de ‘andre’.
Det er vores individualisering – vores selvoptimering – vores adskillelse mellem mig og dig – der fremmer ensomheden.

Vi bliver ensomme, jo mere vi identificerer os med den konstruktion, vores ego, skaber. Når vi identificerer os med tanker og følelser, føler vi os adskilt. Vi tror, jeg er ’mig’ og du er ’dig’. 

Det er denne ide, denne psykologiske konstellation, som vi alle lider under, og som – misforstået – lader os bygge mure op omkring os selv, vore hjerter og vore liv, for at beskytte dette ’jeg’ fra ’dig’. 

Vi tror vi ER vores ego. Vores identitet.
Men det er vi ikke.

Vi er så meget mere end det, vi har fået af vide, vi er – mere end vi bilder os selv ind vi er – mere end samfundet har formet os til at være, og vores familiestrukturer har defineret vi er.


Vi har som mennesker glemt, hvad vi er. 


Kvantefysikken beviser for os i dag, videnskabeligt set, at vi ER forbundet med noget større. At vi ER en del af helheden stadigvæk på celleplan.  Vi er natur. Vi er celler. Vi er forbundet til alt andet på celleplan. Vi er forbundet til hinanden (også selvom vi har glemt det).

Albert Einstein skrev i New York Post (November 28, 1972):

 

“A human bring is part of the whole, called by us the Universe, a part limited in time and space. He experiences himself, his thoughts and feelings, as something separate from the rest—a kind of optical delusion of his consciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal desires and to affection for a few persons nearest to us. Our task must be to free ourselves from this prison by widening our circle of compassion to embrace all living creatures and the whole of nature in its beauty.

 

Fællesskabets kraft:  kuren mod ensomhed?

 

Jeg tror, vi alle dybt i vores inderste savner at føle ET ÆGTE TILHØRSFORHOLD. Føle vi hører til.

Vi savner at høre til et sted på et dybere plan.  Føle os samhørige med andre. Vi savner de dybere samtaler, hvor vi forbindes emotionelt og energetisk.  Vi savner følelsen af at blive set og hørt som den VI ER, af et andet menneske der forstår os. Vil os det bedste. At blive taget imod med nærvær og interesse.

 

”Sociale relationer er fundamentale for vores trivsel.”
– Psykiatrifonden.

Fælleskabet har en kraft der opløser ensomhed: Når vi indgår i et sundt fællesskab med andre, har vi mulighed for at møde ensomheden og opløse den i samhørighed. 

Når hvor vi forstår vores egen rolle i fællesskabet og evner at ACCEPTERE, RESPEKTERE og RUMME de andres forskellighed, har vi mulighed for at opleve vores egen værdi i helheden. 

Når vi har TILLID til, at vi må være præcis den vi er i gruppen, bliver vi trygge og slapper af. så kan vi øve os i at ÅBNE OS og LUKKE andre IND i vores verden. Vores sårbare indre. 

Når vi føler os værdsat og værdifulde, og som EN DEL AF noget større, kan vi slippe en del af vores selvoptagede ego-fokus, der af frygt for afvisning og ikke-accept, lukker sig om egen livsstrategi og derfor føler ensomhed.

 

Fremtidens medicin mod ensomhed er ’indgå i det sunde fællesskab’. 

 

Vi ser det i spejdermiljøer, i foreningslivet, i de frivillige fælleskaber der opstår, når vi samlet af LYST og kærlighed omkring et emne eller en sag, vi kan stå inde for. HER ligger et helt unikt rum – et rum båret af noget vi i fremtiden vil se blive studeret og analyseret. Sociologerne gør det allerede. Naturvidenskabsfolk gør det. Psykologer gør det: studerer fællesskabets kraft for at forstå og lære, hvad der skal til for at vi kan samles som ET.

 

Verden har brug for sunde fælleskaber.

Vi har i den grad personligt brug for at være del af sunde fælleskaber.  Og for at kunne indgå i dem, må mange af os lære det først. Lære at møde op i tillid, i åbenhed, i sårbarhed og byde os selv til – ind i fælleskabet, for at få oplevelsen af at blive taget imod, som den vi er.

 

Kan vi indgå i fælleskab og føle os forbundet med alle?

Som udgangspunkt JA – hvis vi giver os selv tid til det. 

Hvis vi tillader os at smide facader, hvis egoet træder til side, hvis vi lader sårbarheden styre, træner empati og rummelighed, og bevidst er forbundet med egen krop, hjerte og vejrtrækning (er i nuet). Så kan vi. 

 

Det kræver bare bevidst træning – og en villighed.

Amnesty lavede en film, der skulle teste hvad 8 minutters øjenkontakt ville gøre for følelsen af forbundenhed: Du kan se den her

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-05-26-tester-teori-paa-flygtninge-kan-du-holde-til-fire-minutters-oejenkontakt

 

Fællesskab er det nye sort.

Den nye medicin mod ensomhed. Mod lavt selvværd. Mod depression. Mod angst. Mod isolation. Mod det sårede egos afmagt. Og derfor mener jeg, som så mange andre, at vi i fremtiden kommer til at se langt flere tiltag, der fremmer forbundenhed og sunde fællesskaber. Det er jeg ikke i tvivl om. Det kommer vi ikke uden om.

Vi bevæger os over i en periode evolutionært, hvor vi skal træne evnen til at indgå i fælleskaber. Træne at forbinde os med hinanden. Træne intuition så vi ved, hvilke fælleskaber vi har lyst til at indgå i, og hvornår vi skal flytte os videre. 

Fremtiden kommer til at handle om ’connection’ – Med dig selv. med andre, med naturen, med universet. Med alt der er.

 

Når vi formår at skabe forbindelse og indgå i et fællesskab med andre, har vi mulighed for at møde ensomheden og opløse den i samhørighed. 

Når hvor vi forstår VORES ROLLE i fællesskabet og evner at ACCEPTERE, RESPEKTERE og RUMME de andres forskellighed og rolle, har vi mulighed for at opleve vores egen VÆRDI i helheden. 

Når vi har TILLID til, at vi må være præcis den vi er i gruppen, bliver vi trygge og slappe af. Så kan vi øve os i at ÅBNE OS og LUKKE andre IND i vores verden. I vores hjerte. Ind i vores sårbare indre.

Når vi føler os værdsat og værdifulde, og som EN DEL AF noget større, kan vi slippe en del af vores selvoptagede ego-fokus, der af frygt for afvisning og ikke-accept, og åbne os for en større forståelse af os selv og den vigtige del af helheden vi er.


Det store spørgsmål du kan stille dig selv er:

 

  • Hvad skal der til for at et fælleskab opstår – for dig?
  • Hvad skal der til for at du  tør gå ind i det og være del af det? 
  • Tør du vise din sårbarhed når du møder op i et fællesskab? 
  • Tør du vise hvem du er – og bidrage med DIG? 
  • Hvilke fælleskaber er du del af i dag?
  • Hvilket fælleskab søger du?
/af
,

Hvor finder vi glæden nu?

Der er ingen tvivl om, at 2020 – 2022 gjorde sit for at kvæle livsglæden

Vi blev alle konfronteret med vores frygt, utryghed og begrænsede handlefrihed.
Nu hvor vi er et nyt sted, kan vi konstatere at noget er skiftet.

Vi hører det overalt – vi er ikke tilbage, for der er sket noget.
Verden er ikke den samme, og vi er ikke de samme.

Vi har fået rykket ved vores grundlæggende værdier
Vi har fået tilbudt et andet mindset.
Vi har opdagede noget afgørende vigtigt om os selv
….og nu står vi et bevidsthedsmæssigt nyt sted.

Spørgsmålet er:

  • Hvad gør vi med den nye bevidsthed og indsigter?
  • Hvad betyder det reelt at vi har ændret noget fundamentalt i os?
  • Hvad kalder det på af forandring i vores liv? 

Det kan være svært at sætte konkrete ord på, hvad der er ændret. Men alle jeg taler med er enige: Noget er skiftet – og dette noget kalder på ‘noget andet’ i vores liv, hvis vi skal genfinde vores glæde, tro og håb på en inspirerende fremtid.

En udfordrende transformerende tid

Hvis vi kigger ud i verden i dag, ser det umiddelbart kaotiske ud. Der er opbrud og oprør. Både i Danmark og udland. Der lurer farer bag hvert et hjørne, hvis vi skal tro medierne: Miljøkrise, politisk uro, en økonomisk krise der truer, mangel på varer, stigende udfordringer med mental sundhed, depression og angst, vi ser ubehagelige skelletter der vælter ud af skabe hos mennesker der former vores lande, vi har ikke samme leve/rejsefrihed, og overalt hører ser vi splittelse og sammenbrud. Globalt, nationalt, privat.

Ser vi det hele i et transformationsperspektiv, kan vi sige: Noget skal dø, før noget nyt kan genopstå, og dette ‘noget’ ser vi i disse år overalt.
Og det kommer til at tage tid.
For transformation og forandringer tager tid, og nogen processer vil tage årtier, århundrede før de er landet i nye rolige baner.

Det kræver virkelig noget, at holde humøret oppe og være optimist.

Uroen og oprøret vi ser ryster mange og skaber en usynlig frygt og utryghed i os. Om vi vil det eller ej, for det nye og ukendte gør os utrygge.
Vi går ubevidst i ‘survival mode’ og begynder at forsvare os med det ukendte. Mod truslen.

Det kan se ud på flere måder: Vi bliver kritiske og skaber dramaer, vi lukker ned for os selv, vi gemmer os, vi fryser i livet – stagnerer og går apatiske rundt, modløs og afventende. Vi ved ikke på hvad.

Sprudlende livsenergi og flow

At leve i frygt er ikke sund. det er ej heller et skabende liv.
Det er ikke tegn på flow eller skabende livsenergi.
Det er fra naturens hånd meningen, agt vi alle skal have fri flydende livsenergi i årene, og være i gang med at skabe ‘himmel på jord’.
Lige nu er mange mere igang med at nedbryde og skabe ‘helvede på jord’ for sig selv og andre.

Spørgsmål vi skal kunne besvare:

  • Hvordan kan vi selv løfte os over den kollektive tyngde der er ‘derude’?
  • Hvordan kan vi oprigtigt blive sprudlende indeni igen – selvom det ydre er kaos og uforudsigeligt?
  • Hvad skal der til for at aktivere håb og optimisme, trods transformationstider, hvor det velkendte nedbrydes og det ukendte ikke er tydeligt endnu?
  • Hvad skal der til for at vi er glade indeni? Hvad kræver det af den enkelte?
  • Hvor kommer dyb glæden fra og af hvad? Hvad blokerer for den?
  • Og hvad kan vi selv gøre for at løfte vores energi og tage ejerskab og ansvar for ‘glæden’ i en tid, hvor frygt og utryghed truer bag hvert et hjørne?


Inspiration til dig der vil igang selv:

‘The Happiness project’ er navnet på en amerikansk bog af Gretchen Ruben, der har international udbredelse og anvendes i virksomheder og af private verden over.

‘Solve for Happy’ er en anden bog, skrevet af Mo Gawdat.

Begge bøger sætter skarpt fokus på, hvorfor det kan være svært at være glad i svære tider – men også hvad vi hver især kan gøre for at aktivere glæden i os selv, uanset hvad der sker i vores liv.

/af
,

Passer du på dig selv?

Hvordan går det med dine grænser?
Er du god til at tage dig af dine egne behov?

Er du god til at hjælpe andre?
Er du empatisk og indlevende?

Kan du mærke dine egne behov?
Siger du ja hvor du har lyst til at sige nej?

Rigtig mange søde, empatiske, indlevende, sensitive mennesker er for søde.

De bruger meget tid på at mærke ind i andres behov og hjælpe hvor de kan, men har til gengæld svært ved at mærke sig selv og egne grænser.

De elsker at være der for andre, gøre andre glade – nogen gange så meget at de glemmer sig selv.

 

Er det dig?

 

Mønsteret med at gøre andre glade først af alt og mærke andre mere end os selv stikker dybt. Oftest helt tilbage til barndommen.

 

Og derfor kan det også være svært at bryde med.

 

Vi ved godt, at vi skal tage os af os selv, men vi gør det bare ikke.

 

Vi opdager først sent, at vi er ude af integritet og i ubalance.

Vi bliver let energiforladte, drænede og udbrændte.

Vi går fra den opofrende hjælper til offeret, der har ondt af sig selv.

Mange (af os) skal helt ned at vende med stress, depression, udbrændthed, kroniske sygdomme før vi opdager, at vi er gået langt over grænsen.

 

 

Måske kender du det?

Et godt spørgsmål til dig, som du kan reflektere over eller meditere på kan være:

“Hvordan ville du leve dit liv, hvis du vidste, at hvert eneste menneske i hele verden oprigtigt elsker dig og ønsker det allerbedste for dig?”

 

 

Kloster retreat på Mallorca

 

Jeg designede ’4 dags Kloster Retreat’ til mig selv i 2018  – da jeg havde allermest brug for det. Efter en graviditet, en fødsel og barsel, en flytning og tilpasning til ny by, skole, venner var jeg helt færdig. Ikke en dråbe energi tilbage. Ingen forstod det helt – jeg burde jo være glad. Men faktum var; jeg var deprimeret, grundtræt og følte mig helt tom. Kunne (igen) ikke mærke mig selv og mine egne behov. Det var ikke første gang, jeg var endt her.

Så jeg kendte mønsteret og vidste det var tid til at tage mig selv alvorligt og tage ansvar for min egen energi og glæde.

Jeg tog afsted – helt alene – fra familie og børn. Følte jeg svigtede dem, at jeg var egoistisk – men der var ingen vej udenom. Jeg måtte genfinde mig selv igen. Jeg måtte tilbage i min egen krop og genoplade min energi så jeg kunne mærke hvor jeg ville bevæge mig hen i livet nu.

 

 

Stop op i tide.

 

Det er altid en god ide at stoppe op, trække sig fra andre, rense din energi fra andres og genfinde sig selv i kroppen. Altid. Det kan vi gøre hver eneste dag – og vi behøver ikke rejse langt væk.

 

Men for mig – og måske dig – sker der noget helt særligt, når jeg trækker stikket fra hverdags ydre krav i længere tid – helt alene.

 

  • Jeg kan mærke mig selv på en ny måde.
  • Jeg møder nye sider i mig selv.
  • Jeg mærker omsorgen for mig selv.
  • Jeg tænker og føler pludselig klart igen.
  • Jeg mærker svære ophobede følelser, og har plads og tid til at bearbejde dem (lade dem passere naturligt gennem mig)
  • Og jeg får fornyet energi, kreativitet og lyst til at bevæge mig videre.

 

Jeg opdager at jeg ER fri – i krop, sind og sjæl.

 

 

Tag med mig på 4-dages Kloster Retreat på Malllorca

 

19 – 22 maj 2022 tager vi igen afsted til Mallorca. Lægger telefonen i 4 dage, mediterer og vandrer i stilhed, er i naturen og lader kraften fra bjergene gøre sit usynlige arbejde. Det er naturlig magi og opleves som balsam for sjælen.

 

 

 

Hvis du vil med, er der lige nu billige billetter (Søg Momondo). Der er udsolgt af de billige enkelt-værelser på klosteret, så er du interesseret i at komme med, skriv til mig, så undersøger jeg dine muligheder direkte gennem klosteret.

 

Du kan læse mere om turen på www.louiseschonnemann.com og jeg tager også meget gerne en telefonsamtale med dig, hvis du har spørgsmål.

 

 

 

Pas på dig selv

 

Kærlig hilsen

Louise

 

/af

Mønsterbryderen

Mønster-bryderens selvbiografi i 5 kapitler:

1.
Jeg går ned ad gaden
Der er et dybt hul i fortovet
Jeg falder i
Jeg er fortabt…jeg er håbløs
Det er ikke min fejl
Det tager en evighed at finde ud

2.
Jeg går ned ad den samme gade
Der er et dybt hul i fortovet
Jeg lader som om jeg ikke ser det
Jeg falder i igen
Jeg kan ikke tro at jeg nu er det samme sted
Men det er ikke min fejl
Det tager stadig lang tid at komme op

3.
Jeg går ned ad den samme gade
Der er et dybt hul i fortovet
Jeg ser det er der
Jeg falder i igen – det er en vane
Mine øjne er åbne
Jeg ved hvor jeg er
Det er mit ansvar
Jeg kommer ud med det samme

4.
Jeg går ned ad den samme gade
Der er et dybt hul i fortovet
Jeg går udenom det

5.
Jeg går ned ad en anden gade

-Portia Nelson

/af
,

Creation

A new world is emerging

We are in the middle of a global transformation proces where we have the opportunity of a lifetime to create a new world.

New frequencies are entering our experience and we are all part of a greater healing proces.

We are being healed from within, we are wakening from a deep sleep and we are, step by step, realizing that the world we used to be part of is shifting. What no longer serves the greater good, is being destroyed from within – transforming. It is all good. We need this.

We can not see our future yet, we are creating it in the moment. Right now. By the choices we are taking as a collective and as individuals.

The choices you are making today – the actions you are taking today, will influence your future and determine your tomorrow.

We as a species are changing. We are evolving. Our consciousness is shining. Our value systems. Our perspectives. Our way of living. Don’t hold on to the old version of you. Welcome a new and more awake being, that is entering through you.

It can be scary to change your life and being, to transform – or it can be exiting. Be curious. It is a proces. Who are you turning into?

Focus on what you really value and want to create, experience – not on what you don’t want – and your life experience will follow this focus.

Lets welcome the future and participate in the creation of af more loving, bright and conscious tomorrow.

/af
, ,

Looking back 2021

Jeg er ved at forberede mig på at sige farvel til dette år, og byde det næste velkommen.

2021 har været crazy transformerende. Jeg har endnu ikke mødt et menneske som ikke føler sig ‘forvandlet’ af året. Personligt kan jeg nærmerst intet genkende fra januar 2021 – alt er forandret. Hvis ikke i mit ydre liv, så mit indre.

Mit liv er ikke det samme nu som start 2021. På ingen planer.

Ting er faldet fra hinanden, noget er helt væk, mennesker jeg lænede mig op af er væk for evigt, venskaber opløst, en udrensning i både fysisk verden og mit indre.

2021 blev et år, hvor jeg fik plads og mulighed for at heale en masse i mig selv, løsrive mig fra følelsesmæssige afhængigheder og transformere relationer til dem, jeg holder allermest af. Fordi det var nødvendigt hvis vi skulle bestå. Hvis vi skulle forny os.

Transformation handler om at lade ting dø – og genopstå i ny form.

Jeg følger mig stærkere indeni end nogensinde før i dag.

Jeg har valgt et par temaer ud, som jeg vil dele med dig, da de måske kan bruges som et spejl til din egen rejse. Hvem ved.

ACADEMY A lukkede ned
2021 startede for mig med en smertefuld indrømmelse: Jeg kunne ikke ikke længere lede Academy A (mit bidragende ungeprojekt), som jeg havde arbejdet fuldtid på siden 2018.

Jeg måtte være hudløs ærlig overfor mig selv og erkende, at jeg ikke kunne skabe den vision jeg så for mit indre. Jeg havde for store visioner i forhold til hvad jeg realistisk kunne – med de ressourcer jeg havde – og de personlige kvaliteter jeg bragte til bordet.

Det var en svær proces. Både at indrømme og give slip på. For projektet var seriøst godt, vigtigt og havde de rette ingredienser til at leve i den nye verden. Jeg var bare ikke ‘opgraderet nok’ til at føre det videre den jeg havde gjort. Også svært fordi det var ‘min baby’ – og jeg havde knyttet mig til identiteten i det, til de unge der var ombord og havde ‘lovet dem’ alt muligt.

Jeg lukkede projektet ned i foråret – stolt over alle de resultater jeg havde bidraget med sammen med de unge i 2020, og fyldt med sorg og frustration over afslutningen.

Jeg stod med en tom plads i livet – hverdagens tomrum – som skulle fyldes med noget andet. Men jeg anede ikke hvad, og kunne ikke se det. Men det skulle jeg hurtigt finde ud af.

Refleksion til dig:

  • Hvad måtte du give slip på af ideer eller visioner i 2021?
  • Hvad forsvandt i dit liv?
  • Hvilke tomrum måtte du stå i, om nogen?
  • Og hvad kom til som du skulle kaste din opmærksomhed på i stedet?

 

Giv slip på kontrol, dø og genopstå i ny form båret af tillid

April måned kom og jeg forstod nu, hvorfor tomrummet var kommet og hvad det gjorde plads til. En ny indre proces som var nødvendig at gennemgå – som krævede en masse fysisk tid og ikke mindst opmærksomhed, indeni mig.

Jeg skulle transformere min relation til mine teenage-børn og mind mand.
På en virkelig hård følelsesmæssig måde.

‘Kontrol og manipulation’ var tydeligt for mig at se i samfundet, men jeg måtte erkende at jeg selv brugte samme strategier i min mor-rolle og ægteskab, for at ‘min vilje ske’. Og dette skulle ændres hvis jeg skulle redde fællesskabet og mine relationer i det.

Det var tid for mig til at give slip mine tillærte tilknytningsmønstre og overlevelsesstrategier og træne tillid: Tillid til livets proces og til, at jeg kan være her selvom jeg ikke manipulerer andre til at være, som jeg vil ha den skal være.

Det har været et dybt indre arbejde – et smertefuldt indre arbejde.

Jeg måtte stå ansigt til ansigt med det ubehaget når jeg så mine strategier for at kontrollere dem alle, mærke ensomheden i døden ’af mig’, mærke tomheden og magtesløsheden i at give slip, og ikke mindst mærke smerten i transformation af min egen væren.

Det har været en kæmpe gave for mig at opdage ‘mit kontrollerede jeg’ – fordi den har båret så meget af min livsfrygt. En gave fordi den har ændret min relation til mine børn: jeg kan nu være sammen med dem ligeværdigt frem for gå til vores relation fra et autoritært sted.

Jeg er fortaler for at vi alle skal stole på os selv, være vores egen autoritet og turde gå egne veje – dette gælder også for mine børn. Så det var tid til at være ærlig overfor mig selv: levede jeg det jeg sagde til andre. Ikke helt. det blev der rettet op på.

Tillid er en træning – hvis vi ikke har grund tillid i os.
Kontrol er frygt, manipulation en overlevelsesstrategi.
‘Ingen af disse energier kan bestå i den nye verden. det opdager vi i os selv og i det samfund, vi lever i.

Hvad med dig? 

  • Hvor har du for meget kontrol i dit liv?
  • Har du erkendt, hvor du vil bestemme og have det på din måde?
  • Hvor kan du invitere mere ligeværd, respekt og tillid ind i dine relationer?

 

Parforholdet gik i stykker – en ny måde at være ‘os’ på opstod
2020 og 2021 har kradset i overfalden af mit ægteskab. Det var efterhånden gået op for os, at vi ikke kunne fortsætte som altid. Noget var grundlæggende ændret og det store spørgsmål larmede:

Skal vi fortsætte?
Gir det mening?
Hvad er det som ikke fungerer?

Vi begyndte at snakke og planlægge skilsmissen, og det gjorde virkelig ondt. Samtidig vækkede det noget i mig (og ham) som var nødvendigt.

Rå ærlighed og følelsen af individualitet i fællesskab.

Vi måtte være hudløs ærlige om, hvad der er værdifuldt for os i livet, hvad vi ønsker os af et parforhold, hvor smerten fra fortidens oplevelser stadigvæk larmer, hvilke sår fra barndommen vi ikke har healet endnu som står i vejen for en ny fremtid for os. Deep shit.

Jeg er ikke bange for at mærke følelserne dybt, men jeg har en masse uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre som måtte besøges og opløses. der tryghed jeg havde fundet i ‘os’ skulle findes i mig selv. Kunne jeg stå selv i verden? Min mand er ikke fan af de dybe følelser, han pakker dem hellere væk – så der har været en anden proces for ham. Men fælles har vi set ind i:

Ærligheden og det autentiske i vores samtaler:

Tør vi ærligheden?
Tør vi mærke den rå sandhed der længe har været usagt?
Tør vi besøge det sted i os selv, hvor vi er hudløs ærlige?
Og starte processen her før vi bebrejder den anden?

Vi besluttede os for at blive sammen lidt endnu og finde ud af, hvordan det reelt er at være sammen som individer, frie og selvstændige, og alligevel være en del af fælleskabet uden at kræve noget af den andens livsproces – uden at bremse eller begrænse den anden – uden at være ens – og alligevel have en fælles vision for livets væren.

Det er en ny måde at være parforhold på  – vi er begge noviser på dette felt – og jeg ved, det kommer til at definere en masse af mine valg i 2022. jeg glæder mig.

 

Allerede nu ser jeg en bedre version os ‘fællesskabet’ i hjemmet, i os, i vores samtaler, i vores nærvær, i vores intimitet – fordi energien mellem os er renere. Mere klar. det bliver den når vi er hudløs ærlige indeni – med os selv – og bærer denne energi ud i relationerne.

 

Refleksion til dig:

Er du hudløs ærlig i dine relationer?

 

Giv slip på det materialistiske og få din frihed tilbage
2021 gav mig flere glimt af, hvad virkelig frihed er, for mig – dette år viste mig, at når vi ingen attachment har til den fysiske verden, når vi ikke kommer fra ‘frygt for at miste noget eller mangle noget’, så opstår den vildeste frihed. Så kan vi begynde at være i tillid og taknemmelighed for det der allerede er.

I processen med skilsmissen (der ikke blev) gav jeg slip på alt materialistisk tryghed for en stund. Jeg gik dybt ind i følelsen af at miste alt – og stod der for en stund. Uden noget. Det vækkede min bevidsthed til endnu en forståelse:

Vi er ikke frie, når vi er bange for at miste noget.
Vi er ikke frie, hvis vi frygter at mærke tab eller sorg.
Når vi kan være med disse følelser og ikke frygter dem, trods ubehaget for en stund, opnår vi friheden.

 

Autenticitet. Intuition. Stå ved den du er. Gå din egen vej.
da vi nåede til august måned, efter en dejlig lang ferie på havet i Kroatie med tre andre familien (med tonsvis af erfaringer om fælleskabets kraft) kom næste udfordring:
Praktiserer du kontrol og forbud, eller ærlighed og tillid?

Nej det handlæede ikke om samfundsrestriktioner – men det lugtede af samme energi.

Mine børn på 14,5 år var begyndt at smage på alkohol – og jeg måtte tage et valg. Ville jeg gå med myndighedernes anbefaling om ’totalt forbud’ eller egen intuition ’ærlighed, tillid og aftaler’. Jeg valgt det sidste.  Jeg mødte en mur af modtryk fra den brede forældregruppe, der ikke var enig med mig – men jeg stod fast i min holdning til, hvordan jeg /vi ville gå til dette område. ærlighed før forbud. Uanset hvad der var ‘anbefalingen’ – jeg ville den rene ærlighed, og måtte gå til mine børn med den energi.

Modstanden fra så stor en forældregruppe sendte mig i fosterstilling i dagevis – at stå udenfor en gruppe var skamfuldt og frygtsomt for mig, men jeg rejste mig pludselig fra dette sted og mærkede jeg var styrket indeni: Jeg er mig – i alt jeg gør, og det vil jeg være uanset hvad mine omgivelser synes om det.

Hvor banalt det kan lyde når jeg beskriver det, var det et kæmpe skifte indeni mig, et opgør med årtiers pleaser-rolle og higen efter flokkens anerkendelse:

 

Jeg ville hellere stå alene end gå med noget, jeg ikke troede på.

Det praktiserer jeg mange steder i mit liv, og her blev jeg testet igen.

Det blev igen tydeligt for mig, at den rejse jeg – som mange er på, handler om autenticitet og indre autoritet, at lytte til sig selv og følge egne impulser, ikke lade sig guide af ydre autoriteter og flokkens råb.

Når jeg ser tilbage, styrkede denne proces både mit forældreskab, min relation til mine unger og mest af alt min muskel i at stå fast ved den JEG ER, selvom det ikke er alle der er enige, heller ikke ’myndighederne’.

 

Kig tilbage:

  • Hvad har 2021 lært dig?
  • Hvad måtte du smage på af livets oplevelser?
  • Hvilke oplevelser styrkede dig?
  • Hvad har du kigget ind i af temaer og forhåbentligt transformeret i dig selv?
  • Hvad måtte du give slip på?
  • Hvad tager du med dig fra året, som det vigtigste?

 

jeg kunne fortsætte med erfaringer hentet i 2021. Om døden jeg mødte da en kær venionde skulle herfra, om tilliden jeg fandt, om kærlige grænser til mig selv, om at sige farvel til venskaber der ikke var rene, om at lade andre være i deres proces og mest af alt: Trække vejret gennem det hele med så åbent sind som muligt.

 

Hvad lærte du mon?

/af