WHAT WILL MATTER

Ready or not, someday it will all come to an end.
There will be no more sunrises, no minutes, hours or days.
All things you collected, whether treasured or forgotten, will pass to someone else.

Your wealth, fame and temporal power will shrivel to irrelevance.
Your grudges, resentments, frustrations and jealousies will finally disappear.
So too your hopes, ambitions, plans, and to-do lists will expire.

The wins and losses that once seemed so important will fade away.
It won’t matter where you came from, or on what side of the tracks you lived, at the end.

It won’t matter whether you where beautiful or brilliant.
Even your gender and skin colour will be irrelevant.

So what will matter? How will the value of your days be measured?

What will matter is not what you bought, but what you built;
Not what you got, but how you gave.

What will matter is not your success, but your significance.
What will matter is not what you learned, but what you taught.

What will matter is every act of integrity, compassion, courage or sacrifice that enriched, empowered or encouraged others to emulate your example.

What will matter is not your competence, but your character.
What will matter is not how many people you knew, but how many will feel a lasting loss when you’re gone.

What will matter are not your memories, but the memories that live in those who loved you.
What will matter is how long you will be remembered, by whom and for what.

Living a life that matters doesn’t happen by accident.
It’s not a matter of circumstance but of choice.

Choose to live a life that matters.

~ by Michael Josephson

, ,

Astrologi – ‘de unges sprog’

Astrologi er blevet hipt blandt de unge. Flere og flere studier fra USA viser, at de unge over 20 drages af astrologi – de finder her håb og optimisme.

Om man tror på astrologi eller ej, viser tendensen måske et BEHOV blandt denne generation (som også er i vor ældres generation): Et BEHOV for at få mere håb, optimisme, positive forventninger til fremtiden og indre ro.

Astrologien giver dette – hvis vi vil.

Du kan søge på astrologi/milliniums – eller læse denne artikel:

https://www.smh.com.au/lifestyle/life-and-relationships/the-tech-generation-turning-to-the-stars-20190327-p517yn.html

Academy A kommer til at tilbyde foredrag og mindre kurser omkring astrologi, til dem der er nysgerrige på dette. Hos Academy A tror vi ikke, at der findes EEN sandhed derude – der findes den, som den enkelte tror på. Hvad det er, skal den enkelte selv vurdere.

Hvad tror du på?

,

GÅ DIN EGEN VEJ

Du behøver ikke følge samfundets strukturer, hvis du ikke kan li det.
Du behøver ikke vælge at leve et liv, som ‘alle andre’ gør.
Du behøver ikke arbejde 8-16, spare op til pension, tage lange uddannelser hvis det ikke føles ægte for dig. Du behøver ikke stræbe efter villa, hund og børn, hvis nogen andet kalder i dig. Du behøver ikke følge dine venners råd, dine forældres anvisninger, samfundets normer – hvis du mærker, noget andre er vigtigere for dig.

Find din egen vej gennem livet.
Gå din egen vej. 
Stol på din intuition/dit følelsesmæssige kald. 

Det er universets sprog, der forsøger at guide dig ind på den vej, der er rigtig for dig.

Lad ikke frygten for fremtiden styre dine valg i nuet.
Lad ikke andres domme og læsninger af dig, styre dig.
Bliv ikke slave af de samfundsstrukturer, du ser derude – hvis alt i dig siger, du ikke skal.

Du behøver ikke blive slave gamle strukturer, systemer og ’gamle måder at tænke på’, hvis du ikke vil.

DU HAR FRIHED.

Gå din vej. 
Gå din egen vej. 

Vis hvem du er indeni – gennem handling. 

Du behøver ikke sige fuck til alle andre, bryde lovmæssige regler eller leve i evigt fysisk oprør med dine omgivelser. Du kan sagtens være her i denne verden, som dig selv, blot du handler i overensstemmelse med dit sande jeg. Det du emotionelt FØLER du er.

Giv det til verden, du brænder for og tror på. Uden at forvente at andre klapper eller er enige med dig. Det er ikke meningen at alle skal være enige. Der er meningen af DU skal være enig med dig.

Du er her med en mission I DIG – som ingen  andre har. Det betyder ikke at du nødvendigvis skal revolutionere verden alene, eller er skåret ud til at være den nye præsident i USA. Det betyder ’blot’ at den du er, er unik. Ingen er som dig. Og den energi skal du vise verden.

Vores kollektive verdensbillede er ved at ændre sig. Gamle systemer og måder at gøre ting på falder fra hinanden. Der vil ske ændringer og kæmpe skift, globalt set og nationalt, hvor de gamle magtstrukturer, styret af kontrol og frygt ikke længere fungerer. De gamle måder at gå til verden på, falder sammen omkring dig. Og du har et valg nu.

Du kan tilpasse dig en livsform, du allerede VED ikke er bæredygtig – eller du skabe dte liv, der fæles ægte for dig.

Ja, du kommer måske til at gå alene for en stund.
Ja, nogen af dine gamle fæller vil ryste på hovedet af dig.
Ja, du vil være ’den mærkelige’ eller ’rebeleske’ – men HEY, fuck it. Virkelig. Hvis du fornemmer, at det hele omkring dig er ’off’ og mennesker omkring dig handler ud fra gamle tankeformer, så vælg en NY vej for dig selv.

Vælg den livsform og livsvej, der appellerer til DIG.

Hvordan den end ser ud.

Det er op til dig:

  • Tilpasser du dig?
  • Eller bryder du fri og går dine egne vej – med hjertet forrest, med hjertekontakt til din indre mission og lever dit autentiske liv, indefra ud.

Lad dig ikke snyde af dem, der bilder dig ind, at du ikke selv kan bestemme dit liv.

Det er ikke sandt.

Kun du kan gå forrest med DIN sandhed.

Det kræver måske et brud fra nogen. Et opgør med en gammel model af livet. Det kræver i hvert fald en dyb kontakt med DIN kerne, så du holder fast i den – selvom andre går en anden vej.

Jeg hepper på dig.
Denne tid ER transformationstiden. 

Så spørg dig selv:

Vil du være den, der holder lever autentisk og går med lyset i hjertet forrest så de andre kan følge dig, når de er klar? Vil du være rollemodel for en NY måde at leve autentisk på?

Eller tilpasser du dig de gamle systemer og regler, der er ved at uddø, af frygt for ikke at passe ind?

, ,

Ensomhed

Hører du til ? eller er du ensom?

Mange mennesker er ensomme. Mange mennesker har ikke følelsen af, at de hører til.

Statistisk set er 350.000 personer i Danmark alene.

Sundhedsstyrelsen lavede en undersøgelse i 2018, der anslog  næsten hver femte – 18,8 procent – af unge mellem 16 og 24 år føler sig ensomme og udenfor. Det er mange.

Ældresagen skriver, at over 50.000 personer over 65 år føler sig ensomme.

Du kan være ensom, selvom du bor sammen mod nogen. 
Du kan være ensom, selvom du ser mennesker hver dag. 
Du kan føle dig ensom, selvom du er gift, har arbejde og en vennekreds. 

Følelsen af at være ensom hænger – for mig – sammen med følelsen af ikke at være forbundet.Med sig selv, i første omgang. Ikke have kontakt med sin egen krop, hjerte og vejrtrækning – og ikke være i emotionel og sanselig kontakt med en større bevidsthed.

Jeg har selv været meget ensom. Og meget dis-connected. Måske har jeg levet sådan det meste af mit liv, hvis jeg skal være ærlig.

Een af de problemstillinger, som jeg gerne vil være med til at kaste lys på og hjælpe den unge generation med gennem ACADEMY A, er netop at forstå – at ensomhed, depression og angst, OGSÅ er forbundet med ikke-at-være-forbundet – og med en manglende forståelse for, hvordan vi kan aflæse og lytte til vores emotionelle sprog (universets kommunikationskanal gennem vores krop) 

Min egen oplevelse

Personligt har jeg i perioder i mit voksne liv været meget ensom. Jeg husker følelsen fra min opvækst. Mine forældre blev skilt, og i perioder følte jeg ikke, jeg høret til. Jeg var udenfor. Senere voksede jeg fra den – følelsen. Eller gemte den væk. Begravede den. Dulmede den. Men den har ligget der – under overfalden i mange år siden.

Hvor hører jeg egentlig til?
Hvem elsker mig for dén jeg virkelig er?
Hvem har brug for mig? Hvor giver jeg værdi, hvem tilfører jeg værdi?
Er jeg betydningsfuld?
Er jeg noget værd, bare fordi jeg er mig?

Det lyder nok voldsomt og dramatisk – set udefra. Det giver måske sket ikke mening for dem udenfor, at man kan tænke sådan. Ikke før man selv har været der. For det behøver sket ike være bundet op på noget ‘virkeligt’ – det er jo en følelse: ensomheden. Det depressive. Og følelser er ikke nødvendigvis bundet op på fakta.

Men de er virkelige. For dem der mærker dem. Og tænker i de baner. Og tildeler dem sandhed.

Set i bakspejlet har jeg i perioder, i mit voksne liv, været grænsende til depressiv. Når jeg har været allermest ensom, har jeg haft et stort hul indeni. Jeg har følt mig fortabt. Følt jeg ikke kunne finde mig selv. Ikke mange har set det, men følelsen af at være helt alene, trods ægteskab og stor familie, venner og kollegaer, har i perioder fyldt. Fyldt mere end godt har været.

Følelsen af, ikke at høre til – er umenneskelig. Dræbende. Jeg ønsker ikke for nogen, at de ender der – for det er som at miste grebet om livets gnist.

Jeg har også personligt oplevet mennesker – tæt på – der har taget eget liv pga. følelsen af ensomhed eller måske nærmere pga. manglende forbindelse – til sig selv og andre. De følte ikke de hørte til. At der ikke var brug for dem. De følte ligegyldighedens træk, livets gnist der slukkede – og de tog et valg: Jeg vil ikke være menneske mere på denne jord. Jeg vil ikke mærke følelsen af  ’ligegyldighed’.

Jeg kan huske én af disse personer, der endte med at tage sit eget liv, en dag spurgte mig, hvad der lå under mine følelser. Han tog mig gennem alle følelseslag i en hypnose, og jeg endte i …intethed. Under vreden lå sorgen, under sorgen smerten, under dette lag…intet. Intetheden føltes uendelig….

Når du er deprimeret, lander du der. I intetheden.

Nogen kan rumme den – følelsen af ligegyldighed, andre fortaber sig i den. Og giver den kraft. Lader den trække én med ned, i det sorte hul af …. Intet. For en stund.

Dette sted skal man ikke spøge med. Fordi den enkelte reelt ikke ved, hvor stor kraften i mørket er. Det afhænger af mange elementer. Men min personlige erfaring er, at det kræver en enorm bevidsthed og emotionel forståelse, at forstå – og være med det sted. Uden at gå i panik, blive bange eller Tro på at dette sted er sandt.

Tallene for ensomhed stiger. 

Det er blevet noget, mange taler om – skriver om og forsøger at afhjælpe.
Det er et stort tabu emne. For hvem tør offentligt sige: jeg føler mig ensom.

De færreste. 

Der er mange forklaringer derude på, HVORFOR ensomhedsfølelsen er stigende:

  • Nogen fremhæver den stigende sociale digitalisering, hvor vi gemmer os bag skærmen og ikke forbinder os relationelt fysisk. 
  • Andre mener, der hænger sammen den stigende travlhed – vores indre jagt efter at nå til det næste sted i livet der gør, at vi ikke prioriterer TID til at forbinde os med hinanden. Ikke dybt og nærende.

Sociale relationer er fundamentale for vores trivsel.”
– Psykiatrifonden.

Hvad betyder det egentlig at være ensom:

Ifølge Wikipedia:

“Ensomhed er en følelse af at være alene og af at savne nærhed med andre. Ensomhed indebærer, at have mindre kontakt med andre end man ønsker, eller at denne kontakt har så begrænset social værdi, at den ikke ophæver følelsen af kontaktsavn. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem det at være ensom og det at være alene. Man kan være helt alene og tilfreds eller have en stor omgangskreds og føle sig ensom.”

Konsekvens af længerevarende ensomhed er angst og depression. Ikke noget under at de tal er stigende i en tid, hvor vi IKKE forbinder os og IKKE føler os forbundet til os selv. og andre. Og livet omkring os.

Jo mere travlt og hovedmennesker vi bliver, jo mindre forbundet bliver vi til vores egen krop,  vejrtræning, hjerte og natur (biologi). Vi afkøler os fra selve livet, der leves i kroppen – i følelserne – i energien – i hjertet – i vejrtrækningen. Hvis vi ikke er forbundet med dette – og kan forbinde os med noget større end os, andre, så begynder følelsen af dis-connection at styre os. Ensomheden. Isolationen.

FILOSOFI: ER ENSOMHED ET MENNESKELIGT GRUNDVILKÅR?

Måske er ensomhed et grundvilkår som menneske. Jeg har en filosofisk kunstner-veninde, der kan citere alle de gamle filosoffer. Hun siger så klogt, at de gamle filosoffer alle talte om ensomheden, og den følelse der er, når vi føler os kappet over – ensomme og forladte. De store tænkere vidste, at vi er skruet sammen af et ego – der i sin grundstruktur ER ensomt. Det er din psykologis identifikation med egoet, der adskiller dig fra de ‘andre’. 

Det er hele denne individualisering – adskillelsen mellem mig og dig – der fremmer ensomheden.

Vi er ikke i grundnaturen ensomme. 

Vi bliver ensomme, jo mere vi beskytter os selv, jo mere vi sammenligner os med andre, jo mere vi kunstigt oppuster os, jo mere vi identificerer os med ‘noget vi er’.

Bryne Brown skriver i bogen ’ud i vildmarken’


Den smertelige følelse af aldrig rigtig at høre til nogen steder prægede det meste af min ungdom og var noget af det, jeg led allermest under. (…)“I alle livets faser har jeg haft oplevelser af ikke at høre til
 
– Uddrag fra: Brené Brown. “Ud i vildmarken – jagten på ægte samhørighed og modet til at stå alene”, kapitel 1.

I bogen beskriver hun en opvækst fyldt med længslen efter at høre til. Og hendes vej til at studere dette videnskabeligt. Jeg anbefaler varmt bogen. Jeg græd i de første kapitler, fordi jeg følte mig så set. Forstået. Ikke-alene med in følelse af at være alene. Udenfor.

Albert Einstein skrev i New York Post (November 28, 1972):

“A human bring is part of the whole, called by us the Universe, a part limited in time and space. He experiences himself, his thoughts and feelings, as something separate from the rest—a kind of optical delusion of his consciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal desires and to affection for a few persons nearest to us. Our task must be to free ourselves from this prison by widening our circle of compassion to embrace all living creatures and the whole of nature in its beauty.

Vi har som mennesker glemt, hvad vi er. 

Vi er natur. Vi er celler. Vi er sjæle inkarneret i en krop, der er forbundet til alt andet på celleplan. Men mennesket identificerer sig med tanker og følelser – det gør vi som udgangspunkt, fra et ubevidst sted, og når vi gør det, føler vi os adskilt. 

Vi tror, jeg er ’mig’ og du er ’dig’. 


Adskilt.Forskellige.
Individer.
Alene.
Isoleret.

Det er denne ide, denne psykologiske konstellation, som vi alle lider under, og som – misforstået – lader os bygge mure op omkring os selv, vore hjerter og vore liv, for at beskytte dette ’jeg’ fra ’dig’.

Jo mere vi puster os op i ‘ego-identifikation’, jo mere vil vi opleve ensomhed.

Jo mere vi frygter afvisning, jo mere vil vi (bevidst/ubevidst) trække os fra andre.

Jo mere vi ønsker at fremstå perfekte med fasader, jo mere beskytter vi os og afskærer os fra vores sande natur.  

Withdrawal can be a way of not getting hurt in the short term, but it tends to make for a somewhat lonely and limited existence
 
(Citat fra siden: https://www.mindful.org/how-mindfulness-practice-helps-us-connect-with-others/)

Når vi trækker os fra helheden, fra andre – i beskyttelse – er det egoet, der beskytter sig mod følelsen af skam. Ikke god nok. Utilstrækkelighed. De følelser der i laveste niveau af følelsesregisteret, ligger og æder os op indefra – fordi vores identitet, vores ego, lider her. Virkelig lider. Frygter udstødelsen. 

Hvad er kuren mod ensomhed?

Jeg er hverken filosof, psykiater, psykolog (ikke at den titel i sig selv retfærdiggør noget, for mig) eller forsker i menneskets biologi og celler. Så jeg har ikke en KUR mod ensomhed. Men det jeg TROR PÅ – altså ’Min sandhed er’, at vi må: 
 

  • lære at blive ’emotionelt intelligente’ – det vil sige forstå vores indre følelsesliv og lære at navigere i dem, så de ikke tager os med ned i dybet uhensigtsmæssigt. Løfte de tunge følelser OP i lyset.
  • træne vores evne at turde indgå i tillidsfulde relationer med andre. Optræne MODET til at stå frem med åbent hjerte i sårbarhed, selvom vi måske kommer til at mærke svigt og afvisninger.
  • træne og øve os i at forbinde os med os selv, med vores egen krop, vores hjerte, så vi ikke FØLER os adskilt.
  • træne bevidsthedsudvidelse, så vi kan blive observatører af vores egne tanker og følelser (og ikke bilder os ind at vi ER dem, og dermed styrker vores ego-identifikation),
  • og fra denne bevidsthed kan vi – langsomt ’ optræne tilliden til at møde verden, andre, os selv fra et åbent sårbart hjerte, der tager imod – frem for frastøder (og lukker ude).

Det er en træning, der kræver fin observation af dit indre liv. Af den måde du åbner din krop og dit sind på, at din evne til at vælge TIL fra for fra, når du bliver såret og skuffet, presset og usikker. Det er en bevidst træning i at mærke efter, i dig selv, hvor blød du er, hvor omsorgsfuld og rummelig du er, hvor kærlig du er – overfor dig selv og andre, i tanker og handlinger.

Fællesskabets kraft 

Jeg tror, én af de afgørende årsager til den stigende ensomhed er,  at vi savner at føle ET ÆGTE TILHØRSFORHOLD. Vi savner at høre til et sted på et dybere plan. Vi savner de dybere samtaler, hvor vi forbindes emotionelt og energetisk. Vi savner følelsen af at blive set og hørt, af et andet menneske der forstår os. Vil os. At blive taget imod med nærvær og interesse.

»Vi lever i en individualiseret verden, hvor alting går hurtigt, og hvor vi hele tiden har travlt med at jagte nye kontakter og realisere os selv. Midt i travlheden og vores egne gøremål glemmer vi ofte at lytte til, hvad det egentlig er, den anden siger – og det gælder, uanset om vi står over for en kollega eller en kæreste – og dermed er vores relationer blevet mere overfladiske i stedet for dybe. Det betyder, at mange føler sig ensomme«, skriver professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgen i en artikel i Politikken 2016.

https://politiken.dk/debat/art5611793/Drop-den-overfladiske-snak-og-tal-ordentligt-med-hinanden)

Jo mere digitaliserede vi er lever, jo mere adskilte er vi blevet.
Jo mere fortravlede vi er blevet, jo mere adskilte.

De unge kommer i stigende grad til at mangle den fysiske kontakt, hvor følelsen af at høre til, er. Det viser alle undersøgelser. De er opvokset med den digitale distance, de er opvokset med sammenligninger, de fleste er opvokset med travlhed og fraværende stressede forældre.

Et bud på fremtidens medicin mod ensomhed kunne være bevidst fokus på etablering af ‘det sunde fællesskab’. 

Ikke baseret på lidelse og ’der er noget galt med os’, men et fællesskab baseret på hvad end der er nærende for den enkelte.  Når vi er i fællesskaber, hvor vi føler os hjemme, er det lettere at træne den evne, jeg mener er modgift til ensomheden: Evnen til at forbinde os med andre og indgå i tillidsfulde relationer. 

Her kan vi med det ene ben i ’jeg ved vi har noget til fælles’ øve os i at åbne for de sårbare sider af os selv. her kan vi måske (fordi vi ved, vi er accepterede for vores fælles interesse) åbne for det svære, det sårbare, det hudløs ægte jeg, vi er. Og bare træne – øve os i at vise de sider af os selv.

For når vi forbinder os med andre, fra et autentisk sted, hvor vi ved, vi er os som vi er, – og bliver MØDT her uden dom, så  sker der noget ganske magisk. Så dannes der bånd i relationen. Så mødes energierne. Der er ikke lukket, der er åbent mellem de to nervesystemer – de to menneskers biologi/psykiske system – og der åbnes til kontakt på et dybere plan.

Kan vi føles os forbundet til alle?

Jeg tror JA, hvis vi giver os selv tid til det. Hvis vi tillader os at smide facader, hvis egoet træder til side, hvis vi lader sårbarheden styre og bevidst forbinder kroppe, hjerter og vejrtrækning.

Amnesty lavede en film, der skulle teste hvad 8 minutters øjenkontakt ville gøre for følelsen af forbundethed:

Du kan se den her

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-05-26-tester-teori-paa-flygtninge-kan-du-holde-til-fire-minutters-oejenkontakt

Hjerneforskere kan forklare hvad der sker, når vi fx holder øjenkontakt med andre i længere tid. Vi åbner os – nye steder i hjernens aktiveres. Vi aktivere mandelkernen, der er forbundet til vores følelser. Når vi følelsesmæssigt er forbundet til et andet menneske, sker der noget. Følelser er energi, så når de to energi-systemer mødes, etableres kontakt.


Øjnene er vinduet til din sjæl, 
Shakespeare

ACADEMY A – et fællesskab til unge, der gerne vil lære sig selv at kende, lære at indgå i sunde relationer  og bevæge sig ud i verden med åbenhed, tillid og mod i baglommen. 

Vi er i fuld gang med at designe og skabe ACADEMY A, der åbner i 2020. Visionen er klar, mission er klar, indholdet ved at tage form. Vi har et unge-advisere board ombord, der giver indspark til koncept og indhold. Det er en proces, der hele tiden flytter sig. jeg ville lyse, hvis jeg sagde det var en dans på roser – men det giver mening. At lære den nye generation redskaber til at føle sig forbundet og stærke, modige og tydelige på, hvem de er og hvem og hvad de gerne vil forbinde sig med i dette liv, bevidst.

Det har været så fint at høre, at en stor del af det, de unge efterspørger er netop forbindelsen og fællesskabet: det fysiske samvær, åbenheden, ærligheden og  dialogen.

  • De ønsker at mødes fysisk – de gider ikke online kurser. 
  • De vil snakke om deres følelser og lytte til hinandens historier og perspektiver. 
  • De vil grine sammen, bidrage og lære noget nyt sammen. 
  • De vil ned i kroppen
  • de vil åbenhed, ægthed og autencitet
  • de vil ud af comfort-zone og mærke de lever
  • de vil inspireres – og inspirere andre. ´

Fremtiden handler om fællesskab. 
Om at føle, at man hører til. 
Om at være forbundet. 
Om at vælge sit netværk selv. 
Om connection. 
Med alt levende på jord. 

Refleksion:

Hvad er din oplevelse med ensomhed?
Er du ensom i dag?
Har du været det?
Hvor føler du dig tryg?
Hvor hører du til?
Hvor – med hvem føler du dig dybtfølt hjemme?
Hvem åbner du dig for, helt åbent og ærligt?
Hvordan føles det?

Meditation til træning af evnen til forbindelse:

,

Kan du følge med?

Der sker store skift på kloden i disse årtier. Forandringshastigheden stiger, teknologiske muligheder stiger, kompleksiteten stiger – og muligheden for at miste sig selv i det hele stiger. 

Det kan være svært at følge med. Se sig selv i fremtiden. Finde sin plads. Og finde sit tilhørsforhold.

Hvor hører jeg til i fremtiden?
Hvordan kan jeg træde ind på ‘min plads’?
Hvad skal jeg uddanne mig til, når der er så mange muligheder og ingen kender dagen imorgen?
Hvis alt er muligt, hvad så – hvem er jeg så?

Hvis du mister følelsen af at høre til og forbindelsen til dig selv, til andre og dit fodfæste i livet, træder dine dybeste overlevelsesstrategier til. Strategier der gør os ensomme, depressive, mentalt og fysisk syge, destruktive. 

Mange unge oplever depressioner, angst, følelsesmæssigt kaos, præsttaionspres og stress – langt tidligere end tidligere generationer.

Når vi lever og agerer fra et overlevelsesniveau – når vi tænker og agerer ud fra frygt og utryghed – sætter vi automatisk individet før helheden, og enevi begynder at passe på os selv, vælger isolation, oplever vi er i evig konkurrence med de andre, vi begynder at indgå i magt-kampe, mærker grådighed (mig selv først), og begær der styrer vores valg (mer mer mer).

Sådan er der ingen mennesker der naturligt har lyst til at leve. Ingen der dybest set ønsker at gå til verden. det er både utrygt og ubehageligt, det skaber ubalancer i os selv og i vores relationer, det gør at vi lukker ned og gemmer vores sande jeg.

Hvis vi skal være med-skabere til en bedre verden og fremtid for os selv og helheden, bliver vi nødt til at tilegne os nye måder at leve på, nye måder at tænke på, nye perspektiver, strategier og redskaber, der lærer os at gen-forbinde os til et balanceret sted i os selv. Forbinde os ed andre og til visionen om en bedre verden.

Det bliver mere end nogen sinde før vigtigt at du kan:

Forbinde dig med og lytte til dig selv (så du kan høre dine egne indre svar og lade dig guide af eget kompas, fremfor andres råd )

Forbinde dig med og have empati for andre (så du opbygger stærke tillidsfulde åbne relationer)

Forbinde dig med den naturlige rytme på kloden og i naturen (så du automatisk værdsætter den og passer på den)

Forbinde dig med det større livs/evolutionsperspektiv og se det hele udefra (så du kan se helhedens perspektiv, kontra kun dit eget ‘small mind’ view)


VI MÅ TILBAGE TIL DET; VI OPRINDELIGT ER:

Vi har gennem århundrede mistet evnen til at være forbundne med os selv og hinanden. Vi har ikke lært at finde vores egne svar eller stole på os selv. 


Vi har generationer, der ikke har lært at navigere gennem livet med følelser, som er vokset op i et samfund der har hyldet præstation og perfektionisme – og som ikke længere er i kontakt med kroppen, intuitionen og følelserne qua digitalisering og mental forherligelse.

Vi har ledere, forældre, gamle, unge, børn der ikke kan mærke sig selv, der ikke forstår hvad følelser reelt er, der er afskåret fra deres sanser og som tilbeder økonomiske midler mere end den universelle intelligens, der holder det hele sammen. 

Det er farligt og ikke bæredygtigt. 
Det er destruktivt og ødelæggende.
For den kollektive og individuelle sundhed. For fremtiden. 

Det ved de fleste.

Men de færreste ved, hvad der skal til for at ændre det.

For det kommer til at kræve så meget, at noget må brydes ned.

Vi har i alt for mange generationer været styret af en maskulin overlevelsesstrategi, og behovet for en mere feminin kollektiv som personlig livs- og ledelsesstil er presserende.

Hvis vi skal forandre verden, har vi brug for bevidste mennesker, der er i kontakt med sig selv, som lader sig guide indefra, som tør stå ved sig selv og kan træffe egne bæredygtige valg, der kommer individ og helhed til gode. 

Det vil Academy A gerne bidrage til.

Vi glæder os til at introducere jer for de første kurser og tilbud i eftreåret 2019. Stays tuned.

Vi er umættelige

Vi mennesker opfører os ubevidst som dyr, der desperat løber rundt efter føde i den ydre verden, der kan mætte vores indre sult.

Vores føde er den kortvarige tilfredsstillelse. De hurtige stimulanser. DE hurtige fix, der kan få os til at føle os trygge, elsket, anerkendt, accepteret, okay som vi er. 

Vi jagter den ene ydre ting efter den anden – i håbet om at blive mætte, tilfredse, blot for at finde ud af, at vi kort tid efter bliver sultne igen.

Vi jagter det næste job, den næste titel, det næste like på sociale medier, den næste ferie, den næste kæreste, den næste uddannelse, det næste…

Vi er umættelige. 
Vi vil hele tiden have mere.
Vi kan ikke få nok.

Vi er blevet afhængige af ‘at opnå det næste’ – som en alkoholiker eller narkoman, der blot må ha mere stimulans, for at dulme det, der reelt kalder på opmærksomhed – under jagten.

Har du allerede erkendt, at også du er på en evig jagt efter stimulanser ….evig søgen efter at føle os opfyldt. tilfredse. lykkedes. berigede. mætte. Stimuleret. Eller benægter du?

Der er skrevet tykke bøger om, hvad det reelt gør ved vores hjerne, når vi konstant giver den stimuli, kortsigtet tilfredsstillelse – hvor afhængige vi bliver af det. Uden vi opdager det. De fleste ved det godt, men de færreste vil erkende det – for det har en konsekvens: at opdage ens afhængighed af ‘næste fix’. Og skulle vi opdage det, skynder de fleste sig at lukke ned for den bevidsthed – fordi konsekvensen er for stor:

Hvis vi ikke skal jagte det næste, hvad skal vi så? Hvad er formålet med livet så? Hvad skal vi da bruge tiden på? Hvad skal da give os kortvarige følelser af ‘lykke’?

Så vi fortsætter. Fortsætter jagten efter MER HURTIG LYKKE.

Desværre er faktum, at ingen af os bliver langvarig mætte, så længe jagten efter mere sker I DEN YDRE VERDEN. 

Intet i den ydre verden kan give os varig tilfredsstillelse.  

Det ved du nok også godt.

Den indre ro, tilfredsstillelse, lykke og glæde skal – for at vare ved, komme indefra, og skal styrkes – indefra.

Følelsen af den langvarige dybe tilfredsstillelse, skal optrænes af os. Det er som en muskel, der kræver træning over tid – men som (hvis praktiseret over tid) vil give os /vores nervesystem det, vi reelt søger:

INDRE RO, TILLID, STABILITET, BERIGET HJERTE, FØLELSE AF FORBINDELSE. Med os selv, andre og verden vi lever i.

Du kan ikke komme til disse dybere følelser og stemninger i dig, ved at hente nye ydre trofæer,  nå nye mål eller købe dig til det. Det er en anden form for træning, der skal til.

Den indre kontakt – daglig livslang træning.

Selvom det for igen virker hippieagtigt eller du måske tænker ‘ej, come on. skal jeg sidde og lukke øje, meditere og gå med på den bølge, er mit svar til dig: JA, hvis du vil slippe fri af det hamsterhjuls-fængsel efter hurtige fix, som altid sender dig tilbage til følelsen af ‘mer’.

Du kommer ikke udenom. At vende opmærksomheden indad – og fordybe dig her. fordybe dig – jagte – være med den du er. indeni.

For først når du lander her, og langsomt begynder at opdage, at du ER NOK HER, kan din hjerne – du – slippe ideen om, at du mangler noget ‘derude’.

DU HAR ALT allerede. Men du skal opdage det, før du /din hjerne vil acceptere den ide.

TRÆN dig selv i at vende opmærksomheden indad – så ofte du kan, så længe som muligt, dagligt:

  • Observer det menneske du er, med alt hvad der sker indeni dig. sæt dig stille ned, luk øjnene, fokuser på din vejtrækning, følg den, læg mærke til din indre stemning, fokuser på dit hjerte, bevæg din opmærksomhed rundt i kroppen, bare observer. Uden at dømme, uden at ville forandre det du observere , bare træn dig selv i at OPDAGE hvad der sker i dig – så du begynder at FORSTÅ at du består af bevægelser, tanker, fornemmeler, fysiske spændinger, energi – indeni. Det som alt sammen er DIG. Fordi dig med alt dette. gennem din opmærksomhed. Du skal ikke gøre noget – du skal bare VÆRE OBSERVERENDE.
  • Så ofte du kan: Fokuser på og mærk taknemmelighed over det du allerede er og har i dette liv. det er fantastisk at slutte dagen med dette fokus, men du kan gøre det så ofte du husker. det styrker din hjerne i at få ro på, så den kan slappe lidt af i bevidstheden om: ‘åh jeg er allerede ‘rig’ nok’ på mange ting.
  • Så ofte du kan: Vær bevidst om, Fokuser på og mærk glæden over blot at være til – i den form du er nu. Mange oplever, når kriser og døden kommer tæt på, at de i en kort tid efter er OPRIGTIGT værdsætter det liv, de er blevet givet. VÆRDSÆT DET NU. Ikke kun når kriser og døden banker på, men NU. For som vi alle ved: vi har dette øjeblik, ingen ved hvad morgendagen bringer. NYD DET DU HAR NU. Forbind dig med bevidstheden om, at det er en kort rejse på jorden, at vi skal nyde hvert minut. sug det ind – dufte, farver, lyde, udtryk. Det er en smuk jordklode vi lever på – når vi opdager det. Det handler om at træne din opmærksomheden for det liv, der udfolder sig lige foran næsen på dig – omkring os, og indeni os.
  • Vær bevidst tilstede i din kontakt med et andet menneske: Forbund dig med dem – gennem kroppen og hjertet. Ikke kun i tanker og snak. Lyt til den anden uden dom, sans den andens energi, åben bevidst dit hjerte når den anden er i området (udvid dit energifelt), indlev dig i den andens fortælling (udvid dit eget perspektiv) og observer hvad end der sker, i relationens møde – i dig. Måske trigges den anden dig – måske bløder han7hun dig op med sin fortælling, måske udvides du i oplevelse og perspektiv, måske aktiveres en gammel smerte i dig. Uanset – bare observer det, træk vejret gennem det og FORBIND dig med det der er.

Det hele er et spørgsmål om opmærksomhed og bevidsthed. indefra og ud.

Det kan lyde så uendelig let, men det er en bevidst træning, der kræver din opmærksomhed. Der kræver forbindelse med dig selv, indeni – og herfra ud til den ydre verden.

Jo mere du træner dette, jo mere ro vil du finde – jo mere beriget vil du føle dig – jo mere  i accept af det der er (tilfreds) vil du (dit nervesystem) blive. Og jo mere taknemmelig vil du føle dig, i hjertet. 

Det er ikke et quick fix. Det er livslang træning. Igen og igen.

Du kan ikke læse dig til, hvad det reelt gør ved dig, hvordan denne dybe form for tilfredsstillelse føles eller opleves. Du skal erfare den selv.Du bliver nødt til at erfare, hvad det vil sige: at være forbundet med dit indre – og fordybe dig her. 

Det er det samme som, hvis jeg skulle forklare dig hvad en forelskelse er, og du aldrig har prøvet det endnu. Det er ikke muligt. Det skal opleves. Erfares. Mærkes.

Og bagefter er intet det samme igen.

OPLEV DET SELV – tag med på 4-dags kloster retreat

Tag med på 4 dags sensommer-retreat på et kloster på Mallorca. Oplev hvad kombinationen af naturens magiske kraft, roen på et kloster hvor mennesker i århundrede har søgt ind i sig selv, faciliteret fordybelse og stilhed kan give dig af svar – af indsigt – af ro, til at heale og forløse, opdage og sætte fri. Uden du skal gøre noget.

Vi rejser derned torsdag 29. august – og hjem igen mandag 2. September.

Prisen for dette kloster Retreat er 2750 kr. + fly/ophold. Under 6000 kr.

Du kan læse mere her; eller skrive til mig for mere info: louise@schonnemann.com

What if you only have this lifetime to explore being a human being?

(oprindeligt skrevet juli 2018)

What if you only have this lifetime to explore being a human being? What if you never get a second chance? What if I told you, you could experience so much more love, laughter, joy, peacefulness, adventure if you want to – all you have to do is go get it. Do it. Don’t hold yourself back.

I know you have excuses. Fear. Resistance. Stories. But what if you just look behind all that? If it is all just a lie? A pattern of thinking that is really not true?

Behind all of these thoughts is a higher consciousness – a new way of thinking, being, doing things.

In this lifetime you are a human being. With skills. Talents. And a consciousness. Use it with intent.

What do you want to explore? See? Feel? Touch? Taste? Listen to? Experience while you are here?

 

Don’t be to little. Don’t be ’nice’. Don’t be Shy. Don’t hold yourself back. Really.

Go for it. Be bold. If you can dream it – and feel it in your hear –  you can do it.

You CAN experience it.

Just go for it. This is your chance to evolve and experience the real YOU. Experience the world of manifestations. Of pleasure. Of LIFE!

 

IT’S YOUR TIME!

You really don’t know if you get a second chance, right?

You really don’t know what comes after this experience, so fucking hell – go for it. Do it. What ever it is your heart is telling you to explore – do it.

You are a human being right now – and this means you HAVE a possibility to experience and sense everything your conscious mind gets of crazy ideas or visions for the next moment.

Create your moments. Create your experiences. Really. Everything in your mind can be reflected out in the material world – if you act on it!!!

 

Don’t waist this opportunity. Don’t hold yourself back because of old unrealistic patterns. Dont let old thinking that really does not serve you, let you miss your opportunities for living. For being ALIVE

 

Go. JUST GO FOR IT. What ever it is you are dreaming for.

LIFE WILL SUPPORT YOU.

TRUST ME ON THIS.

,

Rejsen hjem

Elsker du dig selv?

Den anden dag fandt jeg en seddel fra februar 2009. Det var en udfyldt ansøgningsformular til en tre dags workshop, som Debbie Ford holdt i Danmark: ’The Shadow proces’. Mange af jer der læser mine nyhedsbrev kender til både processen og Debbie Ford.  På ansøgningspapiret havde jeg skrevet dette:

”I feel the need for change. I want to change the way I think about myself, or it will destroy my marriage, my children and my job situation.  When I became a mum 2two years ago (twins) I felt a urgent need for personal change. I cannot raise my kids and give them a happy childhood if I am not happy. I cannot give them a loving and caring family, if I cannot love myself. I need to change, for me and for them”.

Jeg husker det tydeligt. Jeg havde det af h til. Jeg var sygemeldt med stress fra mit job og desperat efter forandring, indeni mig selv.

Den korte forhistorie var, at jeg december 2006 var blevet mor til tvillinger, som jeg havde kæmpet mange år for at få. Jeg havde et spændende job som kommunikationschef i en mindre virksomhed i stor vækst, der krævede meget nyt af mig. Da jeg kom tilbage efter et lille års barsel i nov. 2007 fik jeg travlt.

Jeg var presset.

Ikke kun presset tidsmæssigt – men primært med at opretholde min illusion om hvem jeg var: 

Jeg var sådan én der var dygtig

Jeg var sådan én der kunne klare alt

Men min identitet som ’kompetent business woman og nærværende mor, med styr på det hele’ holdt ikke længe.

I løbet af 2008 gik det op for mig, at jeg var ulykkelig. Indeni. Jeg havde ikke styr på det eller mig selv. Jeg var desperat. For at opretholde fasaden og finde en vej til det at blive det, jeg så gerne ville være: ’En kompetent business woman og nærværende mor, med styr på det hele’


Jeg opsøgte en terapeut i efteråret, der begyndte at trevle mig op – stille og roligt.

Jeg nåede at komme der to gange, før jeg brød sammen og måtte sygemeldes.

Jeg kunne ikke mere.

Hvorfor skete det?

Der er altid mange årsager til noget sker. Man kunne sige, jeg var overbelastet og havde taget munden for fuld, at jeg ikke var kompetent til mit job, at jeg var perfektionistisk, urealistisk, at jeg burde have sagt nej noget oftere eller gået på deltid.

Men den virkelige historie er, at jeg slet ikke var bevidst om, hvor langt ude jeg var.

Jeg var så langt fra at have kontakt med mig selv, så ubevidst om mine egne værdier, bar på så mange ubearbejdede følelser og selvhad,  og slet ikke klar over, at jeg reelt havde et valg. Jeg oversked mine grænser konstant, og lod andre gøre samme. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle ændre min vej eller få det bedre. jeg følte mig fanget i mig selv, i mit liv, på den livsvej jeg var på.

Så ‘noget større end mit hoved’ hjalp mig.

Min kloge krop hjalp mig – den sagde STOP.

Jeg brød sammen på jobbet lige før en stor præsentation, og måtte køres hjem. Jeg blev sygemeldt og endte med at opsige mit job.

Mit sammenbrud blev starten på en årelang rejse for mig. En rejse, hvor jeg først måtte trævle mig selv op igen – adskille hvad der var tillært adfærd og hvad der reelt var mig i min kerne.  Jeg måtte lære at tage ansvaret tilbage for mit liv – bevidst, og begynde forfra med at træffe valg, som kom indefra mig – ikke fra andre eller fra mit pre-programmerede frygtstyrede hoved.


Det har været en lang rejse. Jeg er stadig på den, tænker jeg. Men noget af det, som virkelig blev vigtigt for mig var, at jeg aldrig ville jeg aldrig ville svigte mig selv igen.

Det vigtigste i mit liv er MIG. Og jeg skal ikke svigtes – af mig.

Jeg skal være min egen mor. En kærlig opmærksom mor, der giver ubetinget omsorg og kærlighed, som kan sætte sund grænser og som guider mig på rette spor, igen og igen, uden fordømmelse men med et oprigtig ønske om at jeg må leve mit liv med lethed og glæde.

Jeg er den der skal kunne mærke, hvad jeg har brug for – jeg er dén, der skal huske på mig selv og gøre mig selv glad hver eneste dag.

Jeg er den, der i sidste ende har ansvaret for min egen glæde og livslyst.

Ingen andre.

Ingen andre end mig har opgaven med at passe på mig – og gøre mig glad. Ikke samfundet, en chef, min familie, min mand, mine børn, mine kunder.

Ansvaret er KUN mit.

Da jeg tog det valg, ændrede mine relationer sig markant.

Fordi den måde vi behandler os selv på, afspejles i vores relationer.

  • Hvis vi ikke respekterer os selv, hvordan kan vi så forvente at andre skal?
  • Hvis vi ikke udviser omsorg for os selv, hvordan skal vi så forvente at andre kan?
  • Hvis vi ikke synes vi er værd at behandle ordentligt selv, hvorfor skulle andre så?
  • Hvis vi ikke kan mærke kærligheden til os selv, hvordan skal vi så kunne mærke den i vores relationer?

Da jeg faldt over den gamle ansøgningsseddel fra 2009, blev jeg varm i hjertet af glæde. For jeg kunne pludselig se, hvor langt jeg er kommet på min rejse. For selvom jeg selvfølgelig også har mine kampe indeni i dag, med alt mulig menneskeligt, er mine nærmeste relationer præcis som jeg ønsker dem. Drevet af kærlighed. Og relationen til mig selv båret af en bevidst omsorg og respekt for den jeg er – og et oprigtigt ønske om at jeg må opleve lethed og glæde i mit liv. Fordi jeg fortjener det. Som mine børn, min mand og alle andre i denne verden.

Jeg er glad, mine børn er glade og mit ægteskab kærligt og bevaret.

Fordi jeg tog ansvaret tilbage.

Fordi jeg begyndte rejsen tilbage til dén, jeg oprigtigt er indeni. 

Det valg vil jeg aldrig fortryde.

Refleksion:

Tager du ansvar for dig selv og din livsglæde?
Lever du efter bevidste værdier, der guider dine valg?

Har du sluppet fortiden og føler dig fri?

Er du grundlæggende glad og stolt af dén, du er i dag?

Hvis svaret er ja, fortsæt med det du gør.

Hvis svaret er nej, så vær ærlig omkring det. Tag ansvaret tilbage og beslut dig for at finde ud af, hvad der skal til nu. Hvilken livshistorie du herfra vil begynde at skrive.

Intet behøver at være som i går. Men det kræver at DU tager ansvaret tilbage og fører pennen, ellers gør vaner og ubevidst adfærd det for dig.

,

Kampen mod meningsløsheden

Kampen mod meningsløsheden

  • Hvem er jeg?
  • Hvilken retning skal jeg vælge?
  • Hvad vil det sige at være menneske?
  • Hvor finder jeg mit værd? Mit selvværd?
  • Hvad er meningen med det hele egentlig? Hvad er formålet, med mig – med livet – med at leve?
  • Giver det overhovedet mening? Og hvis ikke, hvad så? Hvad gør jeg så?

Store spørgsmål, som jeg ofte har reflekteret over.  Og søgt efter svar på. I bøger. Hos andre mennesker. I forskellige traditioner og religioner.  

Ikke alle stiller disse spørgsmål til sig selv. Absolut ikke alle går så dybt til livet eller er så søgende. Det ved jeg godt. Men dem der gør, ved, at der er stor lidelse forbundet med de søgende faser:

Jeg ved, jeg ikke er alene om at stille disse spørgsmål og søge disse svar.

Undersøgelser viser, at flere og flere unge lever med en følelse af meningsløshed og manglende tilhørsforhold. Flere og flere unge føler sig rodløse, ensomme, retningsløse. De udvikler angst og depressive tilstande, de får medicin fra lægen eller selvmedicinerer. De flygter fra meningsløsheden ind i stofmisbrug, gambling eller et evigt nomadeliv, hvor de ikke behøver slå rødder – i sig selv eller i verden. 

Jeg forstår dem godt. For når vi ikke har fat i livets dybere mening, flyver vi let væk. I meningsløshed. I en tilstand der ikke er rar at være i. Overhovedet.

Det gør ondt indeni, når vi ikke kan mærke og ikke ved, hvor vi hører til – hvorfor vi er her – og hvor vi finder vores berettigelse i verden. Når vi ikke kan mærke vores eget værd. 

Lige der opstår et tomrum, mellem os og verden, der kan være svært at sætte ord på. En intethed. En meningsløshed.

Hvis man ikke kan finde eller mærke sit eget værd, ikke kan finde meningen eller ens fysiske tilhørsforhold, er det som at leve i en tom krop uden sjæl – eller omvendt: leve som en søgende sjæl uden en fysisk krop til at opleve livet gennem.

I denne tilstand kan man ikke holde til at være ret længe.

Trendforskere og analyser taler om, at den unge generation er særlig udsat. De lever mellem to verdener, og det forvirrer dem – de er placeret mellem på den ene side: ’The Monetary Economy’ (som samfundet/systemet/deres forældre er styret af) hvor alt handler om præstation, være bedst, konkurrence, magt, økonomi og status -. og på den anden side:  ’The Gift-Economy’, hvor den enkelte bidrager og giver ud af det talent han/hun har, bidrager frit og autentisk med den MAN ER – og oplever værdien af det, dybt indeni. Noget der aldrig kan tages fra os af andre. Noget som ikke kan konkurrer om. Noget der er så unikt, at det i sig slev er værdifuldt – for en selv og helheden.

Det store skift vi er i – kollektivt, samfundsmæssigt, evolutionsmæssigt – påvirker de unge. Det er dem der lider mest. Fordi de mærker, at det ikke længere giver mening at være drevet af noget, der ødelægger – når vi nu kunne lade os drive og guide af det, der løfter og bidrager med dybere værdi. Til os alle. 

Meningsløsheden opstår – i os alle – når dét vi gør og oplever, ikke giver mening i forhold til vores egne værdier. Når vi ikke kan finde os selv i den verden, vi lever i. Når vi ikke bliver brugt og får lov at bidrage, hvor det giver værdi – for os. Når vi ikke kan finde tilhørsforhold der matcher den vi er. Og ikke kan finde vores egen ro – i os selv. Når vi glemmer at vi har vores eget energifelt, der skal være fyldt op – og istedet lever ovre i de andres. Så starter spiralen – en søgen efter mening. En forbindelse mellem dem vi er (i krop og sind og ånd) og det liv vi lever, det liv vi er omringet af i den ydre verden.

Der skal være balance og harmoni, vi skal føle vi er her af en dybere årsag end blot overlevelse – og vi skal opdage den værdi VI HAR i det store hele, blot fordi vi ER den vi er. 


Kampen mod meningsløsheden

Jeg ønsker at sige til dette til de unge og til os gamle, der ind imellem kæmper med følelsen af meningsløshed:

Kære unge dig,

Jeg ønsker for dig, at du finder din livmening – i dig selv.
Led ikke efter den udenfor dig selv – søg ikke efter svarene på dine store spørgsmål i andre, men led og find dem I DIG SELV. Kun her vil du svarene på dine spørgsmål til livet.

Jeg ønsker for dig, at du opdager dit eget værd– i dig selv. Ikke udenfor dig selv. Herude findes kun den hule tomhed, der hele tiden skal opfyldes igen og igen. Ingen karakterer, chefer, kærester eller uddannelser vil opfylde den dybde, mennesket har – og den længsel efter værdi. Det findes indeni dig – og kan Kun opfyldes varigt af dig.  Hverken titler eller lønniveau, bonusordninger eller medieomtale, ydre anderkendelse eller forfremmelser til give dig det, du dybeste set søger. 

Jeg ønsker for dig, at du finder din egen vej gennem livet– baseret på dine egne værdierog behov.Kun DU ved, hvornår du lever dit liv, som det er tiltænkt. Kun du ved det. Og kun du, kan træffe de valg, du skal. Du kan søge råd og inspiration, men uanset – svaret må og skal findes i dig, fordi du her alligevel altid skal kunne mærke efter, om du er på rette vej eller ej.

Jeg ønsker for dig at du er nysgerrig på, hvad det vil sige at være menneske. Nysgerrig på din indre verden. På dine mønstre. På dine følelser. Uden at frygte dem. Uden at dømme dig selv. Uden at forsøge at dulme noget af det. Vær oprigtigt nysgerrig – det er fascinerende at være til, med op og nedture. Lær af det hele. Alle oplevelser har potentialet til at blive brugt bevidst – til at lære noget af.  Der er ingen fejl i universet – ingenting der er ’forkert’ og skal fjernes. Ikke når du ser det i lyset af læring. Kun set i lyset af rigtigt/forkert. Træn dig selv i at observere – og trække læring ud af ALT, fremfor skubbe bort og dømme. Fra det sted ser vi intet.

Jeg ønsker for dig, at du skal lære dine følelser at kende. Lære din følelsesmæssige verdens sprog, der hele tiden forsøger at formidle universets sprog: Energi. Følelser er ’bare’ energi – lær dette sprog at kende. Frygt ikke mørket i din egen verden, lær at lytte / mærke ind i det hele, uden at lade dig opsluge. Du er hverken dine tanker eller dine følelser, men begge kan du lære noget af. Om dig selv og livet i sin helhed. 

Jeg ønsker for dig at du vil BRUGE det liv du har fået,i stedet for at lade dine oplevelser bruge dig. BRUG det du gennemgår bevidst, lær af det, lad det styrke dig og åbne dig for det medmenneskelige sted i dig. Brug livets modstand til at opdage, hvad det vil sige at være menneske – på godt og ondt.

Jeg ønsker for dig, at du vil opleve gaven ved at give og modtage.Hjælpe og tage imod hjælp. Når du hjælper andre, autentisk, vil du opleve dit hjerte åbner sig. Når du tilbyder den du er, til andre. Et øre der lytter, en mund der trøster med ord, en hånd der holder og giver ro. Når du giver ud af den DU ER, uden forbehold og uden forventning om at få igen, vil noget i dig minde dig om, hvorfor du er her. Og omvendt, når du lærere at tage imod – tage imod livet som det tilbyder sig; i form af andres menneskers hjælp, at naturens gaver, af venlighed fra fremmede – når du tager imod her, opdager du også, at du aldrig er alene. At der altid er nogen der holder dig og støtter dig, altid. Du opdager, når du lærer at tage imod, at livet vil dig GODT og at du kan stole på det. Stole på, at der er hjælp når du har brug for det og det er okay at tage imod.


Kære unge dig,

Tro aldrig på, at du er betydningsløs.At dit liv ikke giver mening. Lov mig det. 

Du har lov til at være her, uanset hvordan du ser ud eller tænker. Uanset om du passer ind i de traditionelle kasser eller ej. Uanset hvilken uddannelsen du vælger eller fravælger. Uanset om du gør dine forældre stolte eller ej. Uanset om du tjener penge eller ej. Uanset om de andre forstår dig eller ej.

Du er betydningsfuld.

Der er en vej i verden, som er designet kun til dig. Eller som rettere ’designes til dig hver eneste dag’ – i nuet. Du går på den – hver eneste dag. På din helt egen vej. Du skal ikke ud og lede efterdin vej. DU ER PÅ DEN. For hvert åndedrag du tager, er du på din vej. For hvert valg du tager, er du på din vej. For hver en oplevelse du møder, er du på din vej. 

Du er din vej.

Din vej ser måske anderledes ud end du i dit mentale hoved troede, den skulle se ud, og måske anderledes end dine forældre har fortalt dig den skulle se ud. Men ingen kender din vej – kun du, indeni dig.

Du er din vej. 

Det betyder ikke, det altid er let. 
Det betyder ikke, at du ikke skal have hjælp på din vej. 
Det betyder ikke, at du ikke har mere at lære fra nogen. 

Det betyder ikke, at vejen ikke kan tage drejninger, der er uforudset.

Det betyder bare, at dét du oplevelser lige nu – oplevelsen af at være menneske – er din vej. Hvordan den end udfolder sig. 

Kære unge dig, 

Det er ikke altid let at være menneske – slet ikke hvis du mærker dig selv meget og føler dybt. 

Men tro mig – du er på rette vej. Din vej.

Hvis du kæmper på din vej, og føler dig fortabt, så fortvivl ikke. Giv ikke op og lad dig bilde ind, at der er noget galt med dig. I stedet opsøg nogen, der kan se dig i øjnene og sige; 

’Jeg ser dig – jeg hører dig – du er lige her, og skal være lige her. Lige nu. Og ja, lige nu er det svært, det forstår jeg. Det er okay. Det må det godt være. Livet går op og ned. Det er en del af rejsen her på jord. Du er ikke alene, vi klarer den her – sammen’.Jeg hepper på dig. Altid

,

De forkælede unge eller?

Den unge generation – er de møgforkælede, dovne og skrøbelige 
eller er de på en (ubevidst) mission?

Vi lever i et samfund, hvor vi dagligt kan læse, at den unge generation er særlig udsat. Vi læser om faretruende om konsekvenserne af de sociale medier, om præstationskultur der skader dem, om perfektionisme der skaber stress. Vi ser tårnhøje tal for unge med alkohol—og stofmisbrug, der selvmedicinerer sig allerede i gymnasier og selvskader sig. Vi læser, om unge med lavt selvværd, ved angst og depression. Vi ser og hører, at den unge generation tager sig længere tid med at vælge studievej og gør oprør mod lange studier, der tvinger dem på arbejdsmarkedet hurtigt – så de kan bidrage til samfundet. 

Samfundet, politikerne og forældrene spørger: Hvad gør vi ved dem – de unge? Hvordan får vi dem ind på det rette studiespor hurtigt, så de kan få sig en uddannelse og hurtigt komme ud på arbejdsmarkedet hvor de kan betale skat, så møllen hænger sammen? Hvorfor er de så skrøbelige og usikre – er det pga. curlingforældre? manglende grænser og overflåd i opvækst? eller er det ungdomsdovenskab? 

Jeg tror ikke på, at det handler om dovenskab eller forkælelse. Det handler om noget helt andet. 

Jeg tror, at alle de labels vi putter på den unge generation, er fejl-betegnelser.

De unge jeg møder og taler med, er hverken dovne eller forkælede – de er pivskarpe og vågne, de VIL gerne være en del af fællesskabet og gøre verden til et bedre sted. Men de gør oprør mod  at slide sig selv halvt ihjel pga. materialisme og status.  

De vil ikke leve et liv, som de har set deres forældre leve: fyldt med stress og udbrændthed. De vil ikke knokle for noget, de slet ikke tror på. Noget der ikke giver mening. De vil ikke lade sig styre af systemer, økonomi, status og materialisme. Slet ikke systemer eller virksomheder, de ikke har tillid til eller respekt for.

De unge reagerer på et samfund, der er usundt, uægte og råddent. Som ikke fungerer. Som er opbygget i en energistruktur, der er destruktiv og ødelæggende for helheden og som ikke har den rette intension bag.

Det jeg fornemmer er, at de unge bærer på en vigtig mission kollektivt, som titter frem bag de pålagte lag, samfundet, systemet og mange forældre har lagt på dem.


En mission der handler om at nedbryde alt det, der ikke fungerer i samfundet længere og i stedet gå forrest med helt andre værdier som pejlemærke for succes som menneske. 

Det vi ser i den unge generation er et modangreb og opråb til det gamle paradigme. 

De fortæller os på alle mulige måder, at det ikke fungerer at være styret af konkurrence, magt og penge. Det fungerer ikke at være styret af præstation og vindermentalitet. Det fungerer ikke at tænke vækst for medmenneskelighed. Det fungerer ikke at tænke i selv-optimering og overlevelse. I mig-mig-mig. Hverken som virksomheder, samfund, politisk parti – eller som enkelt individ.

Dét vi er vidne til – tror jeg – er en generation, der er kommet for at vække os.

De er kommet for at bane vej til noget nyt.

Til en ny måde at være menneske på. Tænke på. Agere på.

Til en ny måde at samarbejde på. 

Nogen af de unge er bevidste og modige nok til at sige FRA og sige NEJ til at indgå på et gamle paradigmes vilkår. Men det er langt fra alle.  De unge, der ikke har redskaber, mod eller sprog til at sige stop og vælge en autentisk vej for sig selv, bliver desværre knækket midt over, og kommet til at fungerer som katalysator for den ’vækkelse’ vi ser i dag. 

Den nye generation af unge kommer som bærere af den nye energi.
De repræsenterer en ny måde at tænke på. En ny måde at samarbejde på. En ny måde at indgå i fællesskaber på. En ny måde at være menneske på. Kodeordet for dem – og fro fremtiden – er Fællesskab, helhed, omsorg, medfølelse, omtanke og respekt for forskelligheder og mangfoldighed, der er udtryk for noget langt større end individet.

Okay, hvad er det så jeg siger og mener: 


De unge er ikke syge og forkerte. 
De er ikke per definition forkælede og dovne. 
De viser os vej.  Til noget langt bedre og sundere for menneskeheden. 

De har fat i den lange nede – uden de måske helt selv ved det, bevidst.

Mit opråb er:

Giv dem plads, de unge. 
Giv dem tid. 

Giv dem støtte.

Tag dem med i skabelsesprocesser. 

Lyt til dem. Lyt bagom. 

Respekter dem. Rum dem. 

Se bag deres lag. Se dem som den gave, de er: 

Generationen der kom til jorden, for at ændre det, der ikke længere fungerede.

Det gamle paradigme smuldrer. 
Det sker helt af sig selv.


Det nye paradigme titter allerede frem. Blandt andet båret frem af den unge generation, der ikke vil acceptere u-autentisk manipulerende magtstyret adfærd, men i stedet hylder dybere værdier, medmenneskelighed, fællesskab og mangfoldighed.

Så spørg dig selv:

Byder du den unge generation velkommen?

Ser du deres potentiale? 
Ser du deres værdi? 
Ser du deres mission og kraft?


Eller holder du krampagtigt fast i, at den måde du – som repræsentant for det gamle paradigme, tænker og agerer er den bedste – fordi du er ældre og mere erfaren end dem?