Er du klar til at sige farvel til det der var engang?
Eller holder du fast i håbet, drømmen, tanken, savnet?

Først når du får sagt farvel og sluppet dét, der var engang, kan du oprigtigt skabe plads til nye muligheder, følelser og relationer.
Vi kommer ikke uden om at tage afsked med det og dem vi holder af i dette liv. Før eller siden. Men det betyder ikke, at det er hverken let eller smertefrit.

Jeg er ikke god til at sige farvel. Hverken til mennesker, perioder eller fysiske ting og steder. Jeg har svært ved at slippe det, jeg kender. Svært ved at tage afsked med oprigtig glæde. Fordi jeg forbinder farvel og afsked med savn, sorg og længsel.
Jeg mistede min far som 17 årig, uden at nå at sige farvel til ham. det sidder i mig stadig. Jeg kan stadig – hvis jeg går den vej – mærke fysisk i min krop det savn og sorg der ligger i skulle tage afsked med noget, jeg elsker. Noget der er vigtigt i mit liv. Noget, der har betydning. Dengang tillod jeg ikke mig selv at mærke sorgen, savnet og smerten indeni ret længe. Jeg dulmede disse følelser på alle mulige destruktive måder.

Kun få udvalgte i mit liv så og forstod, hvad jeg bar på – hvad jeg ikke havde fået sagt farvel til og afsluttet. For det var mere end bare min far. Det var en manglende afslutning på mit barndomssavn efter ham, min længsel efter hans nærvær og ikke mindst min egen overgivelse til den kærlighed, jeg havde for ham.

Det tog mig 20 år, før jeg endelig fik afsluttet og sagt farvel til ham – farvel til den tid, der havde været med ham. Farvel til en del af mit liv, som jeg – i fysisk form – ikke ville være med igen.

Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle tage afsked før.

Ingen havde lært mig det.

Ingen havde støttet mig i det før da.

Det blev i en ny dyb forståelse af, at vi alle er her på jorden sammen for at vise hinanden vej, at jeg kunne sige farvel med åbent hjerte. At jeg kunne værdsætte ham, for den han var – på godt og ondt. Jeg fik hjælp til at se den visdom, han havde været med til at udvikle i mig – og den livslæring, jeg havde fået med mig, netop fordi han havde været min far. En visdom og dybde for livet, som jeg sandsynligvis ikke havde fået (på den måde), hvis han ikke var gået bort og havde efterladt mig til at udforske livets og mine egne mørke sider.

I dag har jeg stadig svært ved at sige farvel. Hvad end det er farvel til et menneske, et hus, ting, et år der er gået. Fordi jeg mærke frygten for at mærke forladtheden, ensomheden, savnet, sorgen, ligegyldigheden, lysten til at dulme mine følelser for at være til. Jeg har ikke lyst til at sige farvel – jeg vil ubevidst allerhelst holde fast i det jeg har. det jeg kender. Det jeg ved, hvordan jeg skal være sammen med.

MEN – og her er min pointe med alle disse ord:

FØRST når vi giver slip på noget af vores gamle, kan vi mærke livet på ny.

FØRST når vi sætter ‘fortid’ fri og er taknemmelige for det, vi har fået – kan vi begynde at udforske og glædes ved det nye.

FØRST når vi accepterer fortiden og slipper den – virkelig – uden at holde fast eller ønske tiden stadig var, sættes vi følelsesmæssigt fri. Og dermed menneskeligt fri.

Uanset om det handler om at sige farvel til vores forældre, gamle kærester/ægtefæller, et job, et hus, året, en tid der var, et venskab, en drøm eller andet der har haft betydning for os.

Det kan tage tid at give slip.

Det tager tid for mig stadig.

Men jeg ved, at der efter ‘farvel’ kommer nye oplevelser ind i min bevidsthed og nye dybder i mig til rådighed.

Refleksion

* Hvem har du svært ved at slippe?

* Hvad hænger du fortsat fast i?

* Hvad vil du ønsker stadig var, men som du ved ikke længere findes i samme form?

Når du reflekterer lidt over disse spørgsmål så tænk både i andre mennesker, livsperioder, stemninger, arbejdssituationer, følelser, drømme, muligheder, dig selv.

Vi holer alle sammen mere fast ‘i det der var’ end vi lige umiddelbart tror.

Et smukt og dybt farvel til 2016

Når jeg kigger tilbage på 2016, ser jeg tilbage på et år med skønhed og smerte. Med dybe følelsesmæssige rutcheture og masser af selvindsigt.

Et år der viste mig mere end jeg havde forudset, i egne emotionelle veje og i mine relationer.

Jeg har været i kontakt med mine egne ydergrænser, været tæt på at miste dem jeg holder mest af og oplevet en kærlighed større end jeg troede mulig.

2016 bliver et år jeg aldrig vil glemme.

Aldrig.

Men jeg er klar til at give slip og sige farvel.

Fordi jeg ved, at årets oplevelser har været enormt vigtige for mig og min livsvej.