Vi har både et sundt og et såret ego.

Det er den sårede del af vores personlighed, der skaber uhensigtsmæssige reaktioner i vores liv. For at blive elsket. Set. Hørt. Respekteret. Værdsat.

Naturlige menneske behov som ikke er blevet dækket fuldstændigt i barndommen og som derfor ligger i underbevidstheden og ‘kalder’ på at blive dækket.

Det sårede ego er styret af frygt. Frygt for aldrig at blive elsket. Frygt for ikke at blive set, hørt, accepteret. Frygt for at blive overset, glemt, forkastet. Frygt for at være ligegyldig, og være ubemærket i dette liv.

Et menneske med et sundt ego, der ikke er styret af frygt, tænker:

Jeg er noget

Jeg må fylde

Jeg må godt være her som jeg er

Jeg er vigtig

Jeg bliver set og hørt

Jeg er respekteret

Jeg er unik og særlig

Jeg har noget at bidrage med til verden

Jeg er fyldt med kærlighed

Jeg er værdifuld

Alt jeg er, er okay.

Jeg er mig og det er præcis som jeg skal være

Jeg har noget at tilbyde andre

Jeg har noget helt særligt at tilbyde verden – fordi jeg er mig.

Jeg skal og må og gør en forskel for andre

Jeg må godt nyde livet

Jeg må godt prioritere mine egne behov

Jeg har behov og det er okay.

Mine behov skal også dækkes

Alt dette tænkes og siges uden arrogance – uden skam – uden hævdelse eller bedrevidenhed.

Dit sunde ego ved, at disse sætninger gælder ALLE og at det derfor ikke er hævet over andre. Det sunde ego ved, at vi alle er her med samme accept og ‘lov til at være her’.

Alle andre tanker et dette om andre mennesker kommer fra det sårede ego, der frygter for egen plads og egen overlevelse, frygter for fortsat manglende accept og mangel på kærlighed.