Ensomhed
Hører du til ? eller er du ensom?
Mange mennesker er ensomme. Mange mennesker har ikke følelsen af, at de hører til.
Statistisk set er 350.000 personer i Danmark alene.
Sundhedsstyrelsen lavede en undersøgelse i 2018, der anslog næsten hver femte – 18,8 procent – af unge mellem 16 og 24 år føler sig ensomme og udenfor. Det er mange.
Ældresagen skriver, at over 50.000 personer over 65 år føler sig ensomme.
Du kan være ensom, selvom du bor sammen mod nogen.
Du kan være ensom, selvom du ser mennesker hver dag.
Du kan føle dig ensom, selvom du er gift, har arbejde og en vennekreds.
Følelsen af at være ensom hænger – for mig – sammen med følelsen af ikke at være forbundet.Med sig selv, i første omgang. Ikke have kontakt med sin egen krop, hjerte og vejrtrækning – og ikke være i emotionel og sanselig kontakt med en større bevidsthed.
Jeg har selv været meget ensom. Og meget dis-connected. Måske har jeg levet sådan det meste af mit liv, hvis jeg skal være ærlig.
Een af de problemstillinger, som jeg gerne vil være med til at kaste lys på og hjælpe den unge generation med gennem ACADEMY A, er netop at forstå – at ensomhed, depression og angst, OGSÅ er forbundet med ikke-at-være-forbundet – og med en manglende forståelse for, hvordan vi kan aflæse og lytte til vores emotionelle sprog (universets kommunikationskanal gennem vores krop)
Min egen oplevelse
Personligt har jeg i perioder i mit voksne liv været meget ensom. Jeg husker følelsen fra min opvækst. Mine forældre blev skilt, og i perioder følte jeg ikke, jeg høret til. Jeg var udenfor. Senere voksede jeg fra den – følelsen. Eller gemte den væk. Begravede den. Dulmede den. Men den har ligget der – under overfalden i mange år siden.
Hvor hører jeg egentlig til?
Hvem elsker mig for dén jeg virkelig er?
Hvem har brug for mig? Hvor giver jeg værdi, hvem tilfører jeg værdi?
Er jeg betydningsfuld?
Er jeg noget værd, bare fordi jeg er mig?
Det lyder nok voldsomt og dramatisk – set udefra. Det giver måske sket ikke mening for dem udenfor, at man kan tænke sådan. Ikke før man selv har været der. For det behøver sket ike være bundet op på noget ‘virkeligt’ – det er jo en følelse: ensomheden. Det depressive. Og følelser er ikke nødvendigvis bundet op på fakta.
Men de er virkelige. For dem der mærker dem. Og tænker i de baner. Og tildeler dem sandhed.
Set i bakspejlet har jeg i perioder, i mit voksne liv, været grænsende til depressiv. Når jeg har været allermest ensom, har jeg haft et stort hul indeni. Jeg har følt mig fortabt. Følt jeg ikke kunne finde mig selv. Ikke mange har set det, men følelsen af at være helt alene, trods ægteskab og stor familie, venner og kollegaer, har i perioder fyldt. Fyldt mere end godt har været.
Følelsen af, ikke at høre til – er umenneskelig. Dræbende. Jeg ønsker ikke for nogen, at de ender der – for det er som at miste grebet om livets gnist.
Jeg har også personligt oplevet mennesker – tæt på – der har taget eget liv pga. følelsen af ensomhed eller måske nærmere pga. manglende forbindelse – til sig selv og andre. De følte ikke de hørte til. At der ikke var brug for dem. De følte ligegyldighedens træk, livets gnist der slukkede – og de tog et valg: Jeg vil ikke være menneske mere på denne jord. Jeg vil ikke mærke følelsen af ’ligegyldighed’.
Jeg kan huske én af disse personer, der endte med at tage sit eget liv, en dag spurgte mig, hvad der lå under mine følelser. Han tog mig gennem alle følelseslag i en hypnose, og jeg endte i …intethed. Under vreden lå sorgen, under sorgen smerten, under dette lag…intet. Intetheden føltes uendelig….
Når du er deprimeret, lander du der. I intetheden.
Nogen kan rumme den – følelsen af ligegyldighed, andre fortaber sig i den. Og giver den kraft. Lader den trække én med ned, i det sorte hul af …. Intet. For en stund.
Dette sted skal man ikke spøge med. Fordi den enkelte reelt ikke ved, hvor stor kraften i mørket er. Det afhænger af mange elementer. Men min personlige erfaring er, at det kræver en enorm bevidsthed og emotionel forståelse, at forstå – og være med det sted. Uden at gå i panik, blive bange eller Tro på at dette sted er sandt.
Tallene for ensomhed stiger.
Det er blevet noget, mange taler om – skriver om og forsøger at afhjælpe.
Det er et stort tabu emne. For hvem tør offentligt sige: jeg føler mig ensom.
De færreste.
Der er mange forklaringer derude på, HVORFOR ensomhedsfølelsen er stigende:
- Nogen fremhæver den stigende sociale digitalisering, hvor vi gemmer os bag skærmen og ikke forbinder os relationelt fysisk.
- Andre mener, der hænger sammen den stigende travlhed – vores indre jagt efter at nå til det næste sted i livet der gør, at vi ikke prioriterer TID til at forbinde os med hinanden. Ikke dybt og nærende.
”Sociale relationer er fundamentale for vores trivsel.”
– Psykiatrifonden.
Hvad betyder det egentlig at være ensom:
Ifølge Wikipedia:
“Ensomhed er en følelse af at være alene og af at savne nærhed med andre. Ensomhed indebærer, at have mindre kontakt med andre end man ønsker, eller at denne kontakt har så begrænset social værdi, at den ikke ophæver følelsen af kontaktsavn. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem det at være ensom og det at være alene. Man kan være helt alene og tilfreds eller have en stor omgangskreds og føle sig ensom.”
Konsekvens af længerevarende ensomhed er angst og depression. Ikke noget under at de tal er stigende i en tid, hvor vi IKKE forbinder os og IKKE føler os forbundet til os selv. og andre. Og livet omkring os.
Jo mere travlt og hovedmennesker vi bliver, jo mindre forbundet bliver vi til vores egen krop, vejrtræning, hjerte og natur (biologi). Vi afkøler os fra selve livet, der leves i kroppen – i følelserne – i energien – i hjertet – i vejrtrækningen. Hvis vi ikke er forbundet med dette – og kan forbinde os med noget større end os, andre, så begynder følelsen af dis-connection at styre os. Ensomheden. Isolationen.
FILOSOFI: ER ENSOMHED ET MENNESKELIGT GRUNDVILKÅR?
Måske er ensomhed et grundvilkår som menneske. Jeg har en filosofisk kunstner-veninde, der kan citere alle de gamle filosoffer. Hun siger så klogt, at de gamle filosoffer alle talte om ensomheden, og den følelse der er, når vi føler os kappet over – ensomme og forladte. De store tænkere vidste, at vi er skruet sammen af et ego – der i sin grundstruktur ER ensomt. Det er din psykologis identifikation med egoet, der adskiller dig fra de ‘andre’.
Det er hele denne individualisering – adskillelsen mellem mig og dig – der fremmer ensomheden.
Vi er ikke i grundnaturen ensomme.
Vi bliver ensomme, jo mere vi beskytter os selv, jo mere vi sammenligner os med andre, jo mere vi kunstigt oppuster os, jo mere vi identificerer os med ‘noget vi er’.
Bryne Brown skriver i bogen ’ud i vildmarken’
“Den smertelige følelse af aldrig rigtig at høre til nogen steder prægede det meste af min ungdom og var noget af det, jeg led allermest under. (…)“I alle livets faser har jeg haft oplevelser af ikke at høre til”
– Uddrag fra: Brené Brown. “Ud i vildmarken – jagten på ægte samhørighed og modet til at stå alene”, kapitel 1.
I bogen beskriver hun en opvækst fyldt med længslen efter at høre til. Og hendes vej til at studere dette videnskabeligt. Jeg anbefaler varmt bogen. Jeg græd i de første kapitler, fordi jeg følte mig så set. Forstået. Ikke-alene med in følelse af at være alene. Udenfor.
Albert Einstein skrev i New York Post (November 28, 1972):
“A human bring is part of the whole, called by us the Universe, a part limited in time and space. He experiences himself, his thoughts and feelings, as something separate from the rest—a kind of optical delusion of his consciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal desires and to affection for a few persons nearest to us. Our task must be to free ourselves from this prison by widening our circle of compassion to embrace all living creatures and the whole of nature in its beauty.
Vi har som mennesker glemt, hvad vi er.
Vi er natur. Vi er celler. Vi er sjæle inkarneret i en krop, der er forbundet til alt andet på celleplan. Men mennesket identificerer sig med tanker og følelser – det gør vi som udgangspunkt, fra et ubevidst sted, og når vi gør det, føler vi os adskilt.
Vi tror, jeg er ’mig’ og du er ’dig’.
Adskilt.Forskellige.
Individer.
Alene.
Isoleret.
Det er denne ide, denne psykologiske konstellation, som vi alle lider under, og som – misforstået – lader os bygge mure op omkring os selv, vore hjerter og vore liv, for at beskytte dette ’jeg’ fra ’dig’.
Jo mere vi puster os op i ‘ego-identifikation’, jo mere vil vi opleve ensomhed.
Jo mere vi frygter afvisning, jo mere vil vi (bevidst/ubevidst) trække os fra andre.
Jo mere vi ønsker at fremstå perfekte med fasader, jo mere beskytter vi os og afskærer os fra vores sande natur.
”Withdrawal can be a way of not getting hurt in the short term, but it tends to make for a somewhat lonely and limited existence”
(Citat fra siden: https://www.mindful.org/how-mindfulness-practice-helps-us-connect-with-others/)
Når vi trækker os fra helheden, fra andre – i beskyttelse – er det egoet, der beskytter sig mod følelsen af skam. Ikke god nok. Utilstrækkelighed. De følelser der i laveste niveau af følelsesregisteret, ligger og æder os op indefra – fordi vores identitet, vores ego, lider her. Virkelig lider. Frygter udstødelsen.
Hvad er kuren mod ensomhed?
Jeg er hverken filosof, psykiater, psykolog (ikke at den titel i sig selv retfærdiggør noget, for mig) eller forsker i menneskets biologi og celler. Så jeg har ikke en KUR mod ensomhed. Men det jeg TROR PÅ – altså ’Min sandhed er’, at vi må:
- lære at blive ’emotionelt intelligente’ – det vil sige forstå vores indre følelsesliv og lære at navigere i dem, så de ikke tager os med ned i dybet uhensigtsmæssigt. Løfte de tunge følelser OP i lyset.
- træne vores evne at turde indgå i tillidsfulde relationer med andre. Optræne MODET til at stå frem med åbent hjerte i sårbarhed, selvom vi måske kommer til at mærke svigt og afvisninger.
- træne og øve os i at forbinde os med os selv, med vores egen krop, vores hjerte, så vi ikke FØLER os adskilt.
- træne bevidsthedsudvidelse, så vi kan blive observatører af vores egne tanker og følelser (og ikke bilder os ind at vi ER dem, og dermed styrker vores ego-identifikation),
- og fra denne bevidsthed kan vi – langsomt ’ optræne tilliden til at møde verden, andre, os selv fra et åbent sårbart hjerte, der tager imod – frem for frastøder (og lukker ude).
Det er en træning, der kræver fin observation af dit indre liv. Af den måde du åbner din krop og dit sind på, at din evne til at vælge TIL fra for fra, når du bliver såret og skuffet, presset og usikker. Det er en bevidst træning i at mærke efter, i dig selv, hvor blød du er, hvor omsorgsfuld og rummelig du er, hvor kærlig du er – overfor dig selv og andre, i tanker og handlinger.
Fællesskabets kraft
Jeg tror, én af de afgørende årsager til den stigende ensomhed er, at vi savner at føle ET ÆGTE TILHØRSFORHOLD. Vi savner at høre til et sted på et dybere plan. Vi savner de dybere samtaler, hvor vi forbindes emotionelt og energetisk. Vi savner følelsen af at blive set og hørt, af et andet menneske der forstår os. Vil os. At blive taget imod med nærvær og interesse.
»Vi lever i en individualiseret verden, hvor alting går hurtigt, og hvor vi hele tiden har travlt med at jagte nye kontakter og realisere os selv. Midt i travlheden og vores egne gøremål glemmer vi ofte at lytte til, hvad det egentlig er, den anden siger – og det gælder, uanset om vi står over for en kollega eller en kæreste – og dermed er vores relationer blevet mere overfladiske i stedet for dybe. Det betyder, at mange føler sig ensomme«, skriver professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgen i en artikel i Politikken 2016.
( https://politiken.dk/debat/art5611793/Drop-den-overfladiske-snak-og-tal-ordentligt-med-hinanden)
Jo mere digitaliserede vi er lever, jo mere adskilte er vi blevet.
Jo mere fortravlede vi er blevet, jo mere adskilte.
De unge kommer i stigende grad til at mangle den fysiske kontakt, hvor følelsen af at høre til, er. Det viser alle undersøgelser. De er opvokset med den digitale distance, de er opvokset med sammenligninger, de fleste er opvokset med travlhed og fraværende stressede forældre.
Et bud på fremtidens medicin mod ensomhed kunne være bevidst fokus på etablering af ‘det sunde fællesskab’.
Ikke baseret på lidelse og ’der er noget galt med os’, men et fællesskab baseret på hvad end der er nærende for den enkelte. Når vi er i fællesskaber, hvor vi føler os hjemme, er det lettere at træne den evne, jeg mener er modgift til ensomheden: Evnen til at forbinde os med andre og indgå i tillidsfulde relationer.
Her kan vi med det ene ben i ’jeg ved vi har noget til fælles’ øve os i at åbne for de sårbare sider af os selv. her kan vi måske (fordi vi ved, vi er accepterede for vores fælles interesse) åbne for det svære, det sårbare, det hudløs ægte jeg, vi er. Og bare træne – øve os i at vise de sider af os selv.
For når vi forbinder os med andre, fra et autentisk sted, hvor vi ved, vi er os som vi er, – og bliver MØDT her uden dom, så sker der noget ganske magisk. Så dannes der bånd i relationen. Så mødes energierne. Der er ikke lukket, der er åbent mellem de to nervesystemer – de to menneskers biologi/psykiske system – og der åbnes til kontakt på et dybere plan.
Kan vi føles os forbundet til alle?
Jeg tror JA, hvis vi giver os selv tid til det. Hvis vi tillader os at smide facader, hvis egoet træder til side, hvis vi lader sårbarheden styre og bevidst forbinder kroppe, hjerter og vejrtrækning.
Amnesty lavede en film, der skulle teste hvad 8 minutters øjenkontakt ville gøre for følelsen af forbundethed:
Du kan se den her
Hjerneforskere kan forklare hvad der sker, når vi fx holder øjenkontakt med andre i længere tid. Vi åbner os – nye steder i hjernens aktiveres. Vi aktivere mandelkernen, der er forbundet til vores følelser. Når vi følelsesmæssigt er forbundet til et andet menneske, sker der noget. Følelser er energi, så når de to energi-systemer mødes, etableres kontakt.
Øjnene er vinduet til din sjæl,
Shakespeare
ACADEMY A – et fællesskab til unge, der gerne vil lære sig selv at kende, lære at indgå i sunde relationer og bevæge sig ud i verden med åbenhed, tillid og mod i baglommen.
Vi er i fuld gang med at designe og skabe ACADEMY A, der åbner i 2020. Visionen er klar, mission er klar, indholdet ved at tage form. Vi har et unge-advisere board ombord, der giver indspark til koncept og indhold. Det er en proces, der hele tiden flytter sig. jeg ville lyse, hvis jeg sagde det var en dans på roser – men det giver mening. At lære den nye generation redskaber til at føle sig forbundet og stærke, modige og tydelige på, hvem de er og hvem og hvad de gerne vil forbinde sig med i dette liv, bevidst.
Det har været så fint at høre, at en stor del af det, de unge efterspørger er netop forbindelsen og fællesskabet: det fysiske samvær, åbenheden, ærligheden og dialogen.
- De ønsker at mødes fysisk – de gider ikke online kurser.
- De vil snakke om deres følelser og lytte til hinandens historier og perspektiver.
- De vil grine sammen, bidrage og lære noget nyt sammen.
- De vil ned i kroppen
- de vil åbenhed, ægthed og autencitet
- de vil ud af comfort-zone og mærke de lever
- de vil inspireres – og inspirere andre. ´
Fremtiden handler om fællesskab.
Om at føle, at man hører til.
Om at være forbundet.
Om at vælge sit netværk selv.
Om connection.
Med alt levende på jord.
Refleksion:
Hvad er din oplevelse med ensomhed?
Er du ensom i dag?
Har du været det?
Hvor føler du dig tryg?
Hvor hører du til?
Hvor – med hvem føler du dig dybtfølt hjemme?
Hvem åbner du dig for, helt åbent og ærligt?
Hvordan føles det?
Meditation til træning af evnen til forbindelse:
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!