Sårbarhed

SÅRBARHED

Det er blevet hot, moderne og in at tale om sårbarhed. 

Netværk, magasiner, ledere er begyndt at tjene og få deres øjebliks ‘fame’ for at sige højt ‘jeg er sårbar’.

Men ærligt: det meste er stadig en illusion. En fasade. En floskel. 

For når det virkelig gælder: tør vi så vise vores smertefulde dybeste følsomme sider? Tør vi inddrømme hvor skrøbelige og sølle vi (også) er? Hvor hjælpeløse og bange, hvor fucked op og i vildrede? Hvor fortvivlede, dybt ensomme og desperate vi er? Hvor dybe sår fortiden har sat i os? Vil vi overhovedet se det selv? Kan vi?

Næ. 

Vi stiller op og viser følelser, når vi har kontrol. Når vi er i trygge omgivelser – eller har et formål med det. Når vi er sikre på ikke at blive forkastet og udstødt. 

Forståeligt. 
Menneskeligt. 
Men det healer intet.

For også her, lægges et beskyttende lag rundt om smerten.

Een ting er at sige det højt, skrive om det og endda officielt lægge ansigt og navn til det følsomme – men hvordan går det mon med virkelig at mærke følelserne? Sådan virkelig? Gå dybt i det allersværeste – i de dybeste sår i os selv? Hvordan gør vi det, uden at gå i stykker? Tabe kontrollen? Miste troen? Hvordan kan vi give så meget slip, at vi når ned i de dybere emotionelle lag og vitterlig mærker den dybeste smerte vi bærer på – og bare ER med den? Som var den et lille barn i vores krop der skriger på omsorg?

Vi bærer alle sammen dybe sår.
Også dig der siger du er ovre det. Også dig der tager afstand for føle-drama og lillepige-adfærd. 

Vi har alle et indre barn der kalder. 

Det er meget få jeg kender der tør, der kan mærke smerten og som gør det. Som oprigtigt gør det. 

Gaven er opløsning og dyb psykisk udvidelse. Når vi opløser de største smertefulde dybt begravede sår vi bærer. Indeni.

Men alligevel: vi tør ikke – kan ikke – vil ikke mærke den smerte. Og på grund af det vil vores inderste lille barn for evigt bære på smerten. Og vi vil som voksne for altid være skrøbelige og bange ( ubevidst som bevidst) for at netop denne sandhed om os selv, mærkes igen.

I denne tid, krebsens tid, over denne sommer med masser af ‘interessante’ strømninger vil du mærke din sårbarhed – din sensitivitet – din dybere smerte. Hvis du tør. Og dig der tør mærke den – gå dybt med den uden frygt og modstand, vil modtage den healing som netop kun krebsens energi kan tilbyde. Den følelse af en omsorgsfuld mor der holder dig, når du har allermest brug for det.

Find dit mod til at gå dybt og mærke de smertefulde dybe følelser som kommer. De kommer for at blive omfavnet – af dig, med den dybeste omsorg og indlevelse for den smerte der var – og stadig er.

❤️