Der sker meget energetisk lige nu. Vi tvinges til at kigge dybt i os selv.
De færreste elsker de tunge energier der udspiller sig. De færreste synes det er en fest at kigge dybt i det svære, der udspiller sig i os.
Vi synes som mennesker at det er lettere at vandre på overfladen, bebrejde de andre, pege fingre og tildele skylden for vores indre dramaer og smerte til ‘dem udenfor os selv’. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, er vores egne indre kampe VORES. Du kan ikke give skylden til de andre. Måske trigges du af nogen udenfor dig selv – men vejen til healing og forløsning kan KUN ske, hvis DU – VI – laver vores eget indre arbejde.
De sværeste dybeste mest smertefulde lag vores psyke ønsker vi ikke at mærke. Fordi vi konfronteres med vores smerte og sårbarhed, vores skam og svigt fra fortiden af. Nogen bærer faktisk svigt, skam og tunge energier der sket ikke er deres egne – men andres. Det er ikke let at bære – eller mærke ind i.
Hvem har reelt lyst til at se på det grimmeste i sig selv?
Hvem har oprigtigt lyst til at mærke lidelsen, der udspiller sig indeni os?
Hvem har oprigtigt modet til at konfrontere sig selv med det der sker under overfladen – med mindre livet tvinger os til det?
De færreste. Desværre.
Fordi vi i stedet for at tage ansvar for os selv, projicerer lortet ud på de andre og tager mørket udenfor os selv. det er både uansvarligt og ødelæggende. For os selv og vores relationer, liv og fremtid.
MIN INVITATION TIL DIG:
Min invitation til dig NETOP i denne tid, hvor vi astrologisk set er i skorpionens tegn er IKKE at løbe fra dig selv.
BLIV – GÅ DYBERE.
Dette er din mulighed for at opdage, hvad der reelt ligger i dig og skriger på healing og forløsning.
Træk dig fra de andre, så du kan adskille hvad der er dit – og hvad der er deres.
Lav dit eget arbejde.
Tag dit ansvar hjem.
Gem ikke dine skyggeside – din vrede – din skam – dine dybe behov og begær væk. Kig på det – lige nu tvinges det hele op til overfladen for at DU SKAL KIGGE PÅ DET. Ikke for at du skal smide det over på en anden, ikke for at du skal fortrænge det igen, ikke for at du skal æde det væk, drikke det væk, tænke det væk – men nej, for at du skal møde det og TRANSFORMERE DET TIL KÆRLIGHED.
Når du møder det sværeste mest smukke i dig selv med oprigtig omsorg, nysgerrighed, ukritisk, uden fordømmelse men med accept og forståelse opløses det – det transformere sig til noget andet. Noget blødt og fint, som healer – ikke kun dig, men alt omkrig dig.
LAD IKKE DENNE MULIGHED FOR TRANSFORMATION SLIPPE.
Du transformere dit mørke ved at tage det op i det bevidste lys – være med det – anerkende det for hvad det er – og giver det en anden form med din blotte bevidsthed om, hvad det er du holder i dig.
ØVELSE:
Tag bevidst alene tid ud.
Afsæt en times tid eller mere.
Sæt dig et roligt sted.
medbring noget at skrive på.
Start med at lukke øjnene, træk vejret fem gange dybt – helt ned i det nederste af lungerne.
Pust roligt ud for hvert åndedrag.
Flyt opmærksomheden til kroppen, gå indad og mærk efter:
Hvad sker der i dig? Hvad er på spil?
Hvad er det for energier der ønsker at tale med dig?
Hvad fortæller din følelsesmæssige verden dig?
Hvad er det for uhensigtsmæssige mønstre der lige nu driver dig rundt i manegen?
Hvad handler alt dette om – lige nu, for dig?
Hvad er du klar til at se – hvad er det vigtigt du ved om nuet, nu?
Og se hvad der viser sig.