Hvor finder vi glæden nu?
Der er ingen tvivl om, at 2020 – 2022 gjorde sit for at kvæle livsglæden
Vi blev alle konfronteret med vores frygt, utryghed og begrænsede handlefrihed.
Nu hvor vi er et nyt sted, kan vi konstatere at noget er skiftet.
Vi hører det overalt – vi er ikke tilbage, for der er sket noget.
Verden er ikke den samme, og vi er ikke de samme.
Vi har fået rykket ved vores grundlæggende værdier
Vi har fået tilbudt et andet mindset.
Vi har opdagede noget afgørende vigtigt om os selv
….og nu står vi et bevidsthedsmæssigt nyt sted.
Spørgsmålet er:
- Hvad gør vi med den nye bevidsthed og indsigter?
- Hvad betyder det reelt at vi har ændret noget fundamentalt i os?
- Hvad kalder det på af forandring i vores liv?
Det kan være svært at sætte konkrete ord på, hvad der er ændret. Men alle jeg taler med er enige: Noget er skiftet – og dette noget kalder på ‘noget andet’ i vores liv, hvis vi skal genfinde vores glæde, tro og håb på en inspirerende fremtid.
En udfordrende transformerende tid
Hvis vi kigger ud i verden i dag, ser det umiddelbart kaotiske ud. Der er opbrud og oprør. Både i Danmark og udland. Der lurer farer bag hvert et hjørne, hvis vi skal tro medierne: Miljøkrise, politisk uro, en økonomisk krise der truer, mangel på varer, stigende udfordringer med mental sundhed, depression og angst, vi ser ubehagelige skelletter der vælter ud af skabe hos mennesker der former vores lande, vi har ikke samme leve/rejsefrihed, og overalt hører ser vi splittelse og sammenbrud. Globalt, nationalt, privat.
Ser vi det hele i et transformationsperspektiv, kan vi sige: Noget skal dø, før noget nyt kan genopstå, og dette ‘noget’ ser vi i disse år overalt.
Og det kommer til at tage tid.
For transformation og forandringer tager tid, og nogen processer vil tage årtier, århundrede før de er landet i nye rolige baner.
Det kræver virkelig noget, at holde humøret oppe og være optimist.
Uroen og oprøret vi ser ryster mange og skaber en usynlig frygt og utryghed i os. Om vi vil det eller ej, for det nye og ukendte gør os utrygge.
Vi går ubevidst i ‘survival mode’ og begynder at forsvare os med det ukendte. Mod truslen.
Det kan se ud på flere måder: Vi bliver kritiske og skaber dramaer, vi lukker ned for os selv, vi gemmer os, vi fryser i livet – stagnerer og går apatiske rundt, modløs og afventende. Vi ved ikke på hvad.
Sprudlende livsenergi og flow
At leve i frygt er ikke sund. det er ej heller et skabende liv.
Det er ikke tegn på flow eller skabende livsenergi.
Det er fra naturens hånd meningen, agt vi alle skal have fri flydende livsenergi i årene, og være i gang med at skabe ‘himmel på jord’.
Lige nu er mange mere igang med at nedbryde og skabe ‘helvede på jord’ for sig selv og andre.
Spørgsmål vi skal kunne besvare:
- Hvordan kan vi selv løfte os over den kollektive tyngde der er ‘derude’?
- Hvordan kan vi oprigtigt blive sprudlende indeni igen – selvom det ydre er kaos og uforudsigeligt?
- Hvad skal der til for at aktivere håb og optimisme, trods transformationstider, hvor det velkendte nedbrydes og det ukendte ikke er tydeligt endnu?
- Hvad skal der til for at vi er glade indeni? Hvad kræver det af den enkelte?
- Hvor kommer dyb glæden fra og af hvad? Hvad blokerer for den?
- Og hvad kan vi selv gøre for at løfte vores energi og tage ejerskab og ansvar for ‘glæden’ i en tid, hvor frygt og utryghed truer bag hvert et hjørne?
Inspiration til dig der vil igang selv:
‘The Happiness project’ er navnet på en amerikansk bog af Gretchen Ruben, der har international udbredelse og anvendes i virksomheder og af private verden over.
‘Solve for Happy’ er en anden bog, skrevet af Mo Gawdat.
Begge bøger sætter skarpt fokus på, hvorfor det kan være svært at være glad i svære tider – men også hvad vi hver især kan gøre for at aktivere glæden i os selv, uanset hvad der sker i vores liv.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!