” It’s time, you lay down your sword, and stop fighting for what you wish to see in the world and instead, take up your holy wand and create. The best way to predict your future is to create it.” – Niamh Cronin, Origin

Jeg er ved at forberede mig på at sige farvel til dette år, og byde det næste velkommen.

2021 har været crazy transformerende. Jeg har endnu ikke mødt et menneske som ikke føler sig ‘forvandlet’ af året. Personligt kan jeg nærmerst intet genkende fra januar 2021 – alt er forandret. Hvis ikke i mit ydre liv, så mit indre.

Mit liv er ikke det samme nu som start 2021. På ingen planer.

Ting er faldet fra hinanden, noget er helt væk, mennesker jeg lænede mig op af er væk for evigt, venskaber opløst, en udrensning i både fysisk verden og mit indre.

2021 blev et år, hvor jeg fik plads og mulighed for at heale en masse i mig selv, løsrive mig fra følelsesmæssige afhængigheder og transformere relationer til dem, jeg holder allermest af. Fordi det var nødvendigt hvis vi skulle bestå. Hvis vi skulle forny os.

Transformation handler om at lade ting dø – og genopstå i ny form.

Jeg følger mig stærkere indeni end nogensinde før i dag.

Jeg har valgt et par temaer ud, som jeg vil dele med dig, da de måske kan bruges som et spejl til din egen rejse. Hvem ved.

ACADEMY A lukkede ned
2021 startede for mig med en smertefuld indrømmelse: Jeg kunne ikke ikke længere lede Academy A (mit bidragende ungeprojekt), som jeg havde arbejdet fuldtid på siden 2018.

Jeg måtte være hudløs ærlig overfor mig selv og erkende, at jeg ikke kunne skabe den vision jeg så for mit indre. Jeg havde for store visioner i forhold til hvad jeg realistisk kunne – med de ressourcer jeg havde – og de personlige kvaliteter jeg bragte til bordet.

Det var en svær proces. Både at indrømme og give slip på. For projektet var seriøst godt, vigtigt og havde de rette ingredienser til at leve i den nye verden. Jeg var bare ikke ‘opgraderet nok’ til at føre det videre den jeg havde gjort. Også svært fordi det var ‘min baby’ – og jeg havde knyttet mig til identiteten i det, til de unge der var ombord og havde ‘lovet dem’ alt muligt.

Jeg lukkede projektet ned i foråret – stolt over alle de resultater jeg havde bidraget med sammen med de unge i 2020, og fyldt med sorg og frustration over afslutningen.

Jeg stod med en tom plads i livet – hverdagens tomrum – som skulle fyldes med noget andet. Men jeg anede ikke hvad, og kunne ikke se det. Men det skulle jeg hurtigt finde ud af.

Refleksion til dig:

• Hvad måtte du give slip på af ideer eller visioner i 2021?
• Hvad forsvandt i dit liv?
• Hvilke tomrum måtte du stå i, om nogen?
• Og hvad kom til som du skulle kaste din opmærksomhed på i stedet?

Giv slip på kontrol, dø og genopstå i ny form båret af tillid

April måned kom og jeg forstod nu, hvorfor tomrummet var kommet og hvad det gjorde plads til. En ny indre proces som var nødvendig at gennemgå – som krævede en masse fysisk tid og ikke mindst opmærksomhed, indeni mig.

Jeg skulle transformere min relation til mine teenage-børn og mind mand.
På en virkelig hård følelsesmæssig måde.

‘Kontrol og manipulation’ var tydeligt for mig at se i samfundet, men jeg måtte erkende at jeg selv brugte samme strategier i min mor-rolle og ægteskab, for at ‘min vilje ske’. Og dette skulle ændres hvis jeg skulle redde fællesskabet og mine relationer i det.

Det var tid for mig til at give slip mine tillærte tilknytningsmønstre og overlevelsesstrategier og træne tillid: Tillid til livets proces og til, at jeg kan være her selvom jeg ikke manipulerer andre til at være, som jeg vil ha den skal være.

Det har været et dybt indre arbejde – et smertefuldt indre arbejde.

Jeg måtte stå ansigt til ansigt med det ubehaget når jeg så mine strategier for at kontrollere dem alle, mærke ensomheden i døden ’af mig’, mærke tomheden og magtesløsheden i at give slip, og ikke mindst mærke smerten i transformation af min egen væren.

Det har været en kæmpe gave for mig at opdage ‘mit kontrollerede jeg’ – fordi den har båret så meget af min livsfrygt. En gave fordi den har ændret min relation til mine børn: jeg kan nu være sammen med dem ligeværdigt frem for gå til vores relation fra et autoritært sted.

Jeg er fortaler for at vi alle skal stole på os selv, være vores egen autoritet og turde gå egne veje – dette gælder også for mine børn. Så det var tid til at være ærlig overfor mig selv: levede jeg det jeg sagde til andre. Ikke helt. det blev der rettet op på.

Tillid er en træning – hvis vi ikke har grund tillid i os.
Kontrol er frygt, manipulation en overlevelsesstrategi.
‘Ingen af disse energier kan bestå i den nye verden. det opdager vi i os selv og i det samfund, vi lever i.

Hvad med dig? 

• Hvor har du for meget kontrol i dit liv?
• Har du erkendt, hvor du vil bestemme og have det på din måde?
• Hvor kan du invitere mere ligeværd, respekt og tillid ind i dine relationer?

Parforholdet gik i stykker – en ny måde at være ‘os’ på opstod
2020 og 2021 har kradset i overfalden af mit ægteskab. Det var efterhånden gået op for os, at vi ikke kunne fortsætte som altid. Noget var grundlæggende ændret og det store spørgsmål larmede:

Skal vi fortsætte?
Gir det mening?
Hvad er det som ikke fungerer?

Vi begyndte at snakke og planlægge skilsmissen, og det gjorde virkelig ondt. Samtidig vækkede det noget i mig (og ham) som var nødvendigt.

Rå ærlighed og følelsen af individualitet i fællesskab.

Vi måtte være hudløs ærlige om, hvad der er værdifuldt for os i livet, hvad vi ønsker os af et parforhold, hvor smerten fra fortidens oplevelser stadigvæk larmer, hvilke sår fra barndommen vi ikke har healet endnu som står i vejen for en ny fremtid for os. Deep shit.

Jeg er ikke bange for at mærke følelserne dybt, men jeg har en masse uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre som måtte besøges og opløses. der tryghed jeg havde fundet i ‘os’ skulle findes i mig selv. Kunne jeg stå selv i verden? Min mand er ikke fan af de dybe følelser, han pakker dem hellere væk – så der har været en anden proces for ham. Men fælles har vi set ind i:

Ærligheden og det autentiske i vores samtaler:

Tør vi ærligheden?
Tør vi mærke den rå sandhed der længe har været usagt?
Tør vi besøge det sted i os selv, hvor vi er hudløs ærlige?
Og starte processen her før vi bebrejder den anden?

Vi besluttede os for at blive sammen lidt endnu og finde ud af, hvordan det reelt er at være sammen som individer, frie og selvstændige, og alligevel være en del af fælleskabet uden at kræve noget af den andens livsproces – uden at bremse eller begrænse den anden – uden at være ens – og alligevel have en fælles vision for livets væren.

Det er en ny måde at være parforhold på  – vi er begge noviser på dette felt – og jeg ved, det kommer til at definere en masse af mine valg i 2022. jeg glæder mig.

Allerede nu ser jeg en bedre version os ‘fællesskabet’ i hjemmet, i os, i vores samtaler, i vores nærvær, i vores intimitet – fordi energien mellem os er renere. Mere klar. det bliver den når vi er hudløs ærlige indeni – med os selv – og bærer denne energi ud i relationerne.

Refleksion til dig:

Er du hudløs ærlig i dine relationer?

Giv slip på det materialistiske og få din frihed tilbage
2021 gav mig flere glimt af, hvad virkelig frihed er, for mig – dette år viste mig, at når vi ingen attachment har til den fysiske verden, når vi ikke kommer fra ‘frygt for at miste noget eller mangle noget’, så opstår den vildeste frihed. Så kan vi begynde at være i tillid og taknemmelighed for det der allerede er.

I processen med skilsmissen (der ikke blev) gav jeg slip på alt materialistisk tryghed for en stund. Jeg gik dybt ind i følelsen af at miste alt – og stod der for en stund. Uden noget. Det vækkede min bevidsthed til endnu en forståelse:

Vi er ikke frie, når vi er bange for at miste noget.
Vi er ikke frie, hvis vi frygter at mærke tab eller sorg.
Når vi kan være med disse følelser og ikke frygter dem, trods ubehaget for en stund, opnår vi friheden.

Autenticitet. Intuition. Stå ved den du er. Gå din egen vej.
da vi nåede til august måned, efter en dejlig lang ferie på havet i Kroatie med tre andre familien (med tonsvis af erfaringer om fælleskabets kraft) kom næste udfordring:
Praktiserer du kontrol og forbud, eller ærlighed og tillid?

Nej det handlæede ikke om samfundsrestriktioner – men det lugtede af samme energi.

Mine børn på 14,5 år var begyndt at smage på alkohol – og jeg måtte tage et valg. Ville jeg gå med myndighedernes anbefaling om ’totalt forbud’ eller egen intuition ’ærlighed, tillid og aftaler’. Jeg valgt det sidste.  Jeg mødte en mur af modtryk fra den brede forældregruppe, der ikke var enig med mig – men jeg stod fast i min holdning til, hvordan jeg /vi ville gå til dette område. ærlighed før forbud. Uanset hvad der var ‘anbefalingen’ – jeg ville den rene ærlighed, og måtte gå til mine børn med den energi.

Modstanden fra så stor en forældregruppe sendte mig i fosterstilling i dagevis – at stå udenfor en gruppe var skamfuldt og frygtsomt for mig, men jeg rejste mig pludselig fra dette sted og mærkede jeg var styrket indeni: Jeg er mig – i alt jeg gør, og det vil jeg være uanset hvad mine omgivelser synes om det.

Hvor banalt det kan lyde når jeg beskriver det, var det et kæmpe skifte indeni mig, et opgør med årtiers pleaser-rolle og higen efter flokkens anerkendelse:

Jeg ville hellere stå alene end gå med noget, jeg ikke troede på.

Det praktiserer jeg mange steder i mit liv, og her blev jeg testet igen.

Det blev igen tydeligt for mig, at den rejse jeg – som mange er på, handler om autenticitet og indre autoritet, at lytte til sig selv og følge egne impulser, ikke lade sig guide af ydre autoriteter og flokkens råb.

Når jeg ser tilbage, styrkede denne proces både mit forældreskab, min relation til mine unger og mest af alt min muskel i at stå fast ved den JEG ER, selvom det ikke er alle der er enige, heller ikke ’myndighederne’.

Kig tilbage:

• Hvad har 2021 lært dig?
• Hvad måtte du smage på af livets oplevelser?
• Hvilke oplevelser styrkede dig?
• Hvad har du kigget ind i af temaer og forhåbentligt transformeret i dig selv?
• Hvad måtte du give slip på?
• Hvad tager du med dig fra året, som det vigtigste?

jeg kunne fortsætte med erfaringer hentet i 2021. Om døden jeg mødte da en kær venionde skulle herfra, om tilliden jeg fandt, om kærlige grænser til mig selv, om at sige farvel til venskaber der ikke var rene, om at lade andre være i deres proces og mest af alt: Trække vejret gennem det hele med så åbent sind som muligt.

Hvad lærte du mon?