, , , , ,

Fokus på dig i dine relationer

NYT FOKUS PÅ DIG, DINE RELATIONER, AFHÆNGIGHED OG SELVSTÆNDIGHED

Astrologisk set har vi et spændende skifte midt sommer (fra 19 juli 2023), hvor vi får øget fokus på “mig versus os”.

Selvstændighed > < Afhængighed
Egne behov > < andres behov
Stå ved sig selv > < undertrykkelse af selv
Egen vej i livet > < miste sig selv til andres vej
Turde gå alene > < tilpasse sig for at være del af
Jeg føler mig hel > < jeg mangler noget
Jeg er tryg og kan eksistere uden hjælp > < jeg er utryg, frygter for at være alene og miste ‘de andre’
Stort psykologisk emne der har rødder i vores personlighedsstruktur, tilknytningsstrategier og tidlige overlevelsesmekanisme.
Astrologisk et emne der bla. handler om hvor du placerer dig på aksen mellem vædder og vægten.
Vædderen som den selvstændige, der går egne veje, er modig, stolt og kan selv. Styret af Mars energien er den krigeren der gerne går ud i den farlige4 verden selv, og tror på egen kraft.
Vægten der er optaget af relationen og harmonien, koste hvad det vil og som gerne mister sig selv for at få symbiosen. Styret af Venus der vil alle det bedste, og har let ved pleaseradfærd for at ‘alle skal have det godt’. (Meget karikeret og generaliseret sagt)
Så det bliver en 1 1/2 års periode, hvor vi med stor fordel kan tune ind i det relationelle felt, arbejde dybt med vores relationelle mønstre hvad end vi er mest ‘Mig og kun mig’ eller ‘alt for os’ styret.
En periode hvor vi med fordel kan træne og lære at stå mere ved os selv og gå ud i verden med stolthed og mod, uden at sammenligne os med andre eller føle at vi kun kan eksistere hvis der ‘er en anden’ ved vores side.
Det gælder både i familien, kærlighedsrelationer, samarbejdsrelationer, venskaber, arbejdsmæssigt og på det globale plan samarbejde imellem lande, partier mm.
Da den nordlige vej ligger i vædderens tegn vil vi få et push mod selvstændighed og ‘at turde stå selv og gå egne veje’, væk fra ‘jeg har brug for andre for at eksistere’.
Vi skal til at lære at stå selv i verden, være os selv og turde være ‘som vi er’ – også selvom vi så mål gå alene.
Hvor er du mon selv i dette felt?
– – –
Alle der ‘lider af’ co-dependancy tendenser, relationelle afhængigheder i forhold, samarbejde, jobs mm vil få et vækkelse. De usunde symbioser skal skilles, så vi alle kan få sunde ærlige relationer båret af ligeværd og respekt, og ikke af frygt for at miste eller ‘superior dominans adfærd’.
Vi skal lære at samle vores energi, være hjemme i os selv, komme fra et sundt selvværd der føler sig tryg i sig slev og går ud i verden med de ‘han/hun er’ og bidrager til fælleskabet herfra, uden alverdens manipulerende uærlige strategier for at blive elsket, valgt til, høre til.
Så er du i forhold eller relationelle konstallationer, hvor der IKKE er ligeværd, hvor du eller den anden er afhængige af hinanden for at eksistere, hvor der er pleaseradfærd eller manipulerende magt-udspil, vil dette blive tydeligt og der skal justeringer, måske adskillelser til.
Velkendt tema for nogen.
Ikke så velkendt for andre.
Personligt kender jeg temaet: ‘Co-depandancy’ særdeles godt, det er et trans-generationelt tema i min familie, og noget jeg selv har måtte arbejde meget med gennem årene og stadig har fokus på.
Jeg vil gøre mit for at kaste lys på emnet og formidle redskaber og mulige veje at gå med mest mulig bevidsthed, tilstørst mulig gavn for helheden.
Jeg glæder mig.
Både til at formidle dette store vigtige emner for jer, til at introducere jer for gæsteundervisere der vil folde dette relations-emne ud, skrive om det og dykke endnu mere ned i temaet om ‘jeg versus os’ – ‘relations-afhængigheder’ og ‘stå ved hvem du er’.
Datoer for de nye relations-workshops, gæsteunderviserne og retreats under dette emner annonceres her på hjemmeside, nyhedsbrev og Facebook.
/af
,

Fællesskabets kraft

Fællesskabets kraft  – den nye medicin mod ensomhed

Jeg vil så gerne skrive om fælleskabets kraft, men jeg bliver nødt til at skrive om ensomheden først.
For måske er årsagen til ensomheden den, der forhindre fælleskabets kraft at komme til.

Mange mennesker er ensomme i dag.
Sundhedsstyrelsen lavede en undersøgelse i 2018, der anslog  næsten hver femte – 18,8 procent – af unge mellem 16 og 24 år føler sig ensomme og udenfor. Ældresagen skriver, at over 50.000 personer over 65 år føler sig ensomme. 

Det er mange. Rigtig mange.

  • Har du nogensinde følt dig ensom?
  • Har du mærket ensomhed på egen krop?
  • Har du mødt et ensomt menneske, set ind i dets øjne og lyttet til ensomhedens stemme? 

Ensomhed er ikke kun for svage, skrøbelige, unge eller ældre. Det er en følelse, der snigende vinder ind hos mange, og som er så ødelæggende for livskvalitet og fællesskabsfølelse. Ensomhed kan ikke nødvendigvis ses udenpå. Den kan skjules længe. Bag fasader og masker. Bag instagram-profiler og latter. Bag social tillært adfærd og ydre succesfuld livsstil.

Du kan være ensom, selvom du bor sammen mod nogen.
Du kan være ensom, selvom du ser mennesker hver dag.
Du kan føle dig ensom, selvom du er gift, har arbejde og en vennekreds. 


Wikipedia skriver dette om ensom:

 

 “Ensomhed er en følelse af at være alene og af at savne nærhed med andre. Ensomhed indebærer, at have mindre kontakt med andre end man ønsker, eller at denne kontakt har så begrænset social værdi, at den ikke ophæver følelsen af kontaktsavn. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem det at være ensom og det at være alene. Man kan være helt alene og tilfreds eller have en stor omgangskreds og føle sig ensom.”

 


HVORFOR er ensomhedsfølelsen stigende?

Nogen fremhæver den stigende sociale digitalisering, hvor vi gemmer os bag skærmen og ikke forbinder os relationelt fysisk. 

Andre mener, der hænger sammen den stigende travlhed – vores jagt efter at nå til det næste sted i livet, der gør, at vi ikke prioriterer TID til at være sammen og være der for hinanden på et dybt og nærende sted.

Et bud kan også være, at jo mere travle, præstationsdrevne hovedmennesker vi bliver, jo mindre forbundet er vi til os selv: vores egen krop, hjerte, vejrtræning – og mister LIGE HER evnen til at forbinde os med os selv og andre.

 

Når vi ikke er forbundet med os selv og andre, sniger ensomheden sig ind gennem det frygtstyrede ego’s port.


Det er vores identifikation med egoet, der adskiller dig fra de ‘andre’.
Det er vores individualisering – vores selvoptimering – vores adskillelse mellem mig og dig – der fremmer ensomheden.

Vi bliver ensomme, jo mere vi identificerer os med den konstruktion, vores ego, skaber. Når vi identificerer os med tanker og følelser, føler vi os adskilt. Vi tror, jeg er ’mig’ og du er ’dig’. 

Det er denne ide, denne psykologiske konstellation, som vi alle lider under, og som – misforstået – lader os bygge mure op omkring os selv, vore hjerter og vore liv, for at beskytte dette ’jeg’ fra ’dig’. 

Vi tror vi ER vores ego. Vores identitet.
Men det er vi ikke.

Vi er så meget mere end det, vi har fået af vide, vi er – mere end vi bilder os selv ind vi er – mere end samfundet har formet os til at være, og vores familiestrukturer har defineret vi er.


Vi har som mennesker glemt, hvad vi er. 


Kvantefysikken beviser for os i dag, videnskabeligt set, at vi ER forbundet med noget større. At vi ER en del af helheden stadigvæk på celleplan.  Vi er natur. Vi er celler. Vi er forbundet til alt andet på celleplan. Vi er forbundet til hinanden (også selvom vi har glemt det).

Albert Einstein skrev i New York Post (November 28, 1972):

 

“A human bring is part of the whole, called by us the Universe, a part limited in time and space. He experiences himself, his thoughts and feelings, as something separate from the rest—a kind of optical delusion of his consciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal desires and to affection for a few persons nearest to us. Our task must be to free ourselves from this prison by widening our circle of compassion to embrace all living creatures and the whole of nature in its beauty.

 

Fællesskabets kraft:  kuren mod ensomhed?

 

Jeg tror, vi alle dybt i vores inderste savner at føle ET ÆGTE TILHØRSFORHOLD. Føle vi hører til.

Vi savner at høre til et sted på et dybere plan.  Føle os samhørige med andre. Vi savner de dybere samtaler, hvor vi forbindes emotionelt og energetisk.  Vi savner følelsen af at blive set og hørt som den VI ER, af et andet menneske der forstår os. Vil os det bedste. At blive taget imod med nærvær og interesse.

 

”Sociale relationer er fundamentale for vores trivsel.”
– Psykiatrifonden.

Fælleskabet har en kraft der opløser ensomhed: Når vi indgår i et sundt fællesskab med andre, har vi mulighed for at møde ensomheden og opløse den i samhørighed. 

Når hvor vi forstår vores egen rolle i fællesskabet og evner at ACCEPTERE, RESPEKTERE og RUMME de andres forskellighed, har vi mulighed for at opleve vores egen værdi i helheden. 

Når vi har TILLID til, at vi må være præcis den vi er i gruppen, bliver vi trygge og slapper af. så kan vi øve os i at ÅBNE OS og LUKKE andre IND i vores verden. Vores sårbare indre. 

Når vi føler os værdsat og værdifulde, og som EN DEL AF noget større, kan vi slippe en del af vores selvoptagede ego-fokus, der af frygt for afvisning og ikke-accept, lukker sig om egen livsstrategi og derfor føler ensomhed.

 

Fremtidens medicin mod ensomhed er ’indgå i det sunde fællesskab’. 

 

Vi ser det i spejdermiljøer, i foreningslivet, i de frivillige fælleskaber der opstår, når vi samlet af LYST og kærlighed omkring et emne eller en sag, vi kan stå inde for. HER ligger et helt unikt rum – et rum båret af noget vi i fremtiden vil se blive studeret og analyseret. Sociologerne gør det allerede. Naturvidenskabsfolk gør det. Psykologer gør det: studerer fællesskabets kraft for at forstå og lære, hvad der skal til for at vi kan samles som ET.

 

Verden har brug for sunde fælleskaber.

Vi har i den grad personligt brug for at være del af sunde fælleskaber.  Og for at kunne indgå i dem, må mange af os lære det først. Lære at møde op i tillid, i åbenhed, i sårbarhed og byde os selv til – ind i fælleskabet, for at få oplevelsen af at blive taget imod, som den vi er.

 

Kan vi indgå i fælleskab og føle os forbundet med alle?

Som udgangspunkt JA – hvis vi giver os selv tid til det. 

Hvis vi tillader os at smide facader, hvis egoet træder til side, hvis vi lader sårbarheden styre, træner empati og rummelighed, og bevidst er forbundet med egen krop, hjerte og vejrtrækning (er i nuet). Så kan vi. 

 

Det kræver bare bevidst træning – og en villighed.

Amnesty lavede en film, der skulle teste hvad 8 minutters øjenkontakt ville gøre for følelsen af forbundenhed: Du kan se den her

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-05-26-tester-teori-paa-flygtninge-kan-du-holde-til-fire-minutters-oejenkontakt

 

Fællesskab er det nye sort.

Den nye medicin mod ensomhed. Mod lavt selvværd. Mod depression. Mod angst. Mod isolation. Mod det sårede egos afmagt. Og derfor mener jeg, som så mange andre, at vi i fremtiden kommer til at se langt flere tiltag, der fremmer forbundenhed og sunde fællesskaber. Det er jeg ikke i tvivl om. Det kommer vi ikke uden om.

Vi bevæger os over i en periode evolutionært, hvor vi skal træne evnen til at indgå i fælleskaber. Træne at forbinde os med hinanden. Træne intuition så vi ved, hvilke fælleskaber vi har lyst til at indgå i, og hvornår vi skal flytte os videre. 

Fremtiden kommer til at handle om ’connection’ – Med dig selv. med andre, med naturen, med universet. Med alt der er.

 

Når vi formår at skabe forbindelse og indgå i et fællesskab med andre, har vi mulighed for at møde ensomheden og opløse den i samhørighed. 

Når hvor vi forstår VORES ROLLE i fællesskabet og evner at ACCEPTERE, RESPEKTERE og RUMME de andres forskellighed og rolle, har vi mulighed for at opleve vores egen VÆRDI i helheden. 

Når vi har TILLID til, at vi må være præcis den vi er i gruppen, bliver vi trygge og slappe af. Så kan vi øve os i at ÅBNE OS og LUKKE andre IND i vores verden. I vores hjerte. Ind i vores sårbare indre.

Når vi føler os værdsat og værdifulde, og som EN DEL AF noget større, kan vi slippe en del af vores selvoptagede ego-fokus, der af frygt for afvisning og ikke-accept, og åbne os for en større forståelse af os selv og den vigtige del af helheden vi er.


Det store spørgsmål du kan stille dig selv er:

 

  • Hvad skal der til for at et fælleskab opstår – for dig?
  • Hvad skal der til for at du  tør gå ind i det og være del af det? 
  • Tør du vise din sårbarhed når du møder op i et fællesskab? 
  • Tør du vise hvem du er – og bidrage med DIG? 
  • Hvilke fælleskaber er du del af i dag?
  • Hvilket fælleskab søger du?
/af
,

Hvor finder vi glæden nu?

Der er ingen tvivl om, at 2020 – 2022 gjorde sit for at kvæle livsglæden

Vi blev alle konfronteret med vores frygt, utryghed og begrænsede handlefrihed.
Nu hvor vi er et nyt sted, kan vi konstatere at noget er skiftet.

Vi hører det overalt – vi er ikke tilbage, for der er sket noget.
Verden er ikke den samme, og vi er ikke de samme.

Vi har fået rykket ved vores grundlæggende værdier
Vi har fået tilbudt et andet mindset.
Vi har opdagede noget afgørende vigtigt om os selv
….og nu står vi et bevidsthedsmæssigt nyt sted.

Spørgsmålet er:

  • Hvad gør vi med den nye bevidsthed og indsigter?
  • Hvad betyder det reelt at vi har ændret noget fundamentalt i os?
  • Hvad kalder det på af forandring i vores liv? 

Det kan være svært at sætte konkrete ord på, hvad der er ændret. Men alle jeg taler med er enige: Noget er skiftet – og dette noget kalder på ‘noget andet’ i vores liv, hvis vi skal genfinde vores glæde, tro og håb på en inspirerende fremtid.

En udfordrende transformerende tid

Hvis vi kigger ud i verden i dag, ser det umiddelbart kaotiske ud. Der er opbrud og oprør. Både i Danmark og udland. Der lurer farer bag hvert et hjørne, hvis vi skal tro medierne: Miljøkrise, politisk uro, en økonomisk krise der truer, mangel på varer, stigende udfordringer med mental sundhed, depression og angst, vi ser ubehagelige skelletter der vælter ud af skabe hos mennesker der former vores lande, vi har ikke samme leve/rejsefrihed, og overalt hører ser vi splittelse og sammenbrud. Globalt, nationalt, privat.

Ser vi det hele i et transformationsperspektiv, kan vi sige: Noget skal dø, før noget nyt kan genopstå, og dette ‘noget’ ser vi i disse år overalt.
Og det kommer til at tage tid.
For transformation og forandringer tager tid, og nogen processer vil tage årtier, århundrede før de er landet i nye rolige baner.

Det kræver virkelig noget, at holde humøret oppe og være optimist.

Uroen og oprøret vi ser ryster mange og skaber en usynlig frygt og utryghed i os. Om vi vil det eller ej, for det nye og ukendte gør os utrygge.
Vi går ubevidst i ‘survival mode’ og begynder at forsvare os med det ukendte. Mod truslen.

Det kan se ud på flere måder: Vi bliver kritiske og skaber dramaer, vi lukker ned for os selv, vi gemmer os, vi fryser i livet – stagnerer og går apatiske rundt, modløs og afventende. Vi ved ikke på hvad.

Sprudlende livsenergi og flow

At leve i frygt er ikke sund. det er ej heller et skabende liv.
Det er ikke tegn på flow eller skabende livsenergi.
Det er fra naturens hånd meningen, agt vi alle skal have fri flydende livsenergi i årene, og være i gang med at skabe ‘himmel på jord’.
Lige nu er mange mere igang med at nedbryde og skabe ‘helvede på jord’ for sig selv og andre.

Spørgsmål vi skal kunne besvare:

  • Hvordan kan vi selv løfte os over den kollektive tyngde der er ‘derude’?
  • Hvordan kan vi oprigtigt blive sprudlende indeni igen – selvom det ydre er kaos og uforudsigeligt?
  • Hvad skal der til for at aktivere håb og optimisme, trods transformationstider, hvor det velkendte nedbrydes og det ukendte ikke er tydeligt endnu?
  • Hvad skal der til for at vi er glade indeni? Hvad kræver det af den enkelte?
  • Hvor kommer dyb glæden fra og af hvad? Hvad blokerer for den?
  • Og hvad kan vi selv gøre for at løfte vores energi og tage ejerskab og ansvar for ‘glæden’ i en tid, hvor frygt og utryghed truer bag hvert et hjørne?


Inspiration til dig der vil igang selv:

‘The Happiness project’ er navnet på en amerikansk bog af Gretchen Ruben, der har international udbredelse og anvendes i virksomheder og af private verden over.

‘Solve for Happy’ er en anden bog, skrevet af Mo Gawdat.

Begge bøger sætter skarpt fokus på, hvorfor det kan være svært at være glad i svære tider – men også hvad vi hver især kan gøre for at aktivere glæden i os selv, uanset hvad der sker i vores liv.

/af
, ,

Astrologi – det nye sort

Astrologi er blevet alle mands tale. Vi finder astrologi i uendelige podcast, det findes bøger på hylderne, vi finder ugens horoskop i dameblade og masser af astrologi-uddannelser pipler frem. Det er forståeligt – vi søger svar i turbulente tider og astrologien har eksisteret i tusindvis af år, som et rådgivende og vejledende redskab.

Indsigt der begrænser eller inspirerer?

Inden du opsøger en astrolog eller kaster dig ud i astrologiske fordybelser, vil jeg anbefale dig at overveje:

Hvordan vil du bruge astrologien?
Hvad søger du svar på?
Hvor tror du på, at du finder sandheden om dig? Din sandhed?

 

Hvad end vi taler religiøse skrifter, filosofiske udtalelser, Enneagrammet, psykologiske test eller systemer som Astrologi/Human Design/Genekeys så pas på de ikke bliver din begrænsning. Det er om vi vil det eller ej definitioner, som sætter ord på ‘dig’.

Disse personlighedslæsninger giver dig ikke andre svar end dem, du allerede har inden i dig. Svar du måske ikke har kontakt til endnu, eller sider af dig selv du måske er blind for – men der ER der.

Ydre systemer kan ikke åbne for døre eller muligheder, du ikke allerede har liggende i dig. De kan måske bekræfte eller vække noget til live, som du ikke selv havde set. De er ikke din redning – men ET perspektiv der gerne skal få dig til at reflektere og mærke ind i dig selv, frem for fastlåse dig.

Astrologien giver dig ikke SANDHEDEN om dig. Ikke i min bog. Jeg tror nemlig ikke på EEN sandhed – men på mange, og derfor heller ikke Astrologien som endegyldig vejviser. Men det kan være et perspektiv, en måde – for nogen, til at tune ind på områder i en selv, der før var låste eller usynlige.

Husk også at den astrolog der ‘læser dig’, læser gennem egne filtre og intuitive indskydelser. der er stor forskel og mange forskellige måder at læse et horoskop på, afhængigt af tradition og skolen bag.

Jeg er personligt ikke fortaler for at du får lagt dit barns horoskop og dermed begrænser dette barns frie udtryk. For det farver uanset hvad du får af vide – og det fortjener dit barn ikke. Et barn fortjener at blive set som et nyt blad jeg – et rent væsen med uendelige muligheder liggende i frøet – så længe som muligt, og Astrologien har om vi vil eller ej også et begrænsende sprog med kasser.

Hvornår kan jeg så bruge astrologien?
Hvis du er moden og voksen, i stand til at mærke dig selv og kan fornemme om de sagte ord ressonnerer med dit inderste, så kan astrologien være en vejviser, en inspiration til dit liv. Det kan være et udgangspunkt for at belyse sider af dig selv og skabe udgangspunkt for forløsende samtaler med den, der taler ‘det astrologiske energisprog’. Blot husk, du ved bedst – uanset hvad. Ingen kender dig bedre end dig selv. Så får du noget af vide, som du ikke kan genkende eller  mærke sandheden i, indeni, så er det måske slet ikke dit eller til dig.

Jeg prøver ikke skræmme dig bort, men gennem personlig erfaring har jeg både oplevet at blive læst ud fra forkert fødselstidspunkt (hvilket er afgørende for dit horoskop) og også fået beskeder af diverse astrologer der har givet grobund fro frygt frem for inspiration. Og det er ikke konstruktivt. Vi har brug for håb, støtte og inspiration til vækst i dette liv – ikke blive begrænset eller bange. Så er der noget ‘off’.

Er du nysgerrig på astrologi og har du lyst til at få læst dit horoskop af mig som indspark og inspiration til din egen vej, så skriv til mig: louise@schonnemann.com eller send sms 31620113.

/af
, ,

Looking back 2021

Jeg er ved at forberede mig på at sige farvel til dette år, og byde det næste velkommen.

2021 har været crazy transformerende. Jeg har endnu ikke mødt et menneske som ikke føler sig ‘forvandlet’ af året. Personligt kan jeg nærmerst intet genkende fra januar 2021 – alt er forandret. Hvis ikke i mit ydre liv, så mit indre.

Mit liv er ikke det samme nu som start 2021. På ingen planer.

Ting er faldet fra hinanden, noget er helt væk, mennesker jeg lænede mig op af er væk for evigt, venskaber opløst, en udrensning i både fysisk verden og mit indre.

2021 blev et år, hvor jeg fik plads og mulighed for at heale en masse i mig selv, løsrive mig fra følelsesmæssige afhængigheder og transformere relationer til dem, jeg holder allermest af. Fordi det var nødvendigt hvis vi skulle bestå. Hvis vi skulle forny os.

Transformation handler om at lade ting dø – og genopstå i ny form.

Jeg følger mig stærkere indeni end nogensinde før i dag.

Jeg har valgt et par temaer ud, som jeg vil dele med dig, da de måske kan bruges som et spejl til din egen rejse. Hvem ved.

ACADEMY A lukkede ned
2021 startede for mig med en smertefuld indrømmelse: Jeg kunne ikke ikke længere lede Academy A (mit bidragende ungeprojekt), som jeg havde arbejdet fuldtid på siden 2018.

Jeg måtte være hudløs ærlig overfor mig selv og erkende, at jeg ikke kunne skabe den vision jeg så for mit indre. Jeg havde for store visioner i forhold til hvad jeg realistisk kunne – med de ressourcer jeg havde – og de personlige kvaliteter jeg bragte til bordet.

Det var en svær proces. Både at indrømme og give slip på. For projektet var seriøst godt, vigtigt og havde de rette ingredienser til at leve i den nye verden. Jeg var bare ikke ‘opgraderet nok’ til at føre det videre den jeg havde gjort. Også svært fordi det var ‘min baby’ – og jeg havde knyttet mig til identiteten i det, til de unge der var ombord og havde ‘lovet dem’ alt muligt.

Jeg lukkede projektet ned i foråret – stolt over alle de resultater jeg havde bidraget med sammen med de unge i 2020, og fyldt med sorg og frustration over afslutningen.

Jeg stod med en tom plads i livet – hverdagens tomrum – som skulle fyldes med noget andet. Men jeg anede ikke hvad, og kunne ikke se det. Men det skulle jeg hurtigt finde ud af.

Refleksion til dig:

  • Hvad måtte du give slip på af ideer eller visioner i 2021?
  • Hvad forsvandt i dit liv?
  • Hvilke tomrum måtte du stå i, om nogen?
  • Og hvad kom til som du skulle kaste din opmærksomhed på i stedet?

 

Giv slip på kontrol, dø og genopstå i ny form båret af tillid

April måned kom og jeg forstod nu, hvorfor tomrummet var kommet og hvad det gjorde plads til. En ny indre proces som var nødvendig at gennemgå – som krævede en masse fysisk tid og ikke mindst opmærksomhed, indeni mig.

Jeg skulle transformere min relation til mine teenage-børn og mind mand.
På en virkelig hård følelsesmæssig måde.

‘Kontrol og manipulation’ var tydeligt for mig at se i samfundet, men jeg måtte erkende at jeg selv brugte samme strategier i min mor-rolle og ægteskab, for at ‘min vilje ske’. Og dette skulle ændres hvis jeg skulle redde fællesskabet og mine relationer i det.

Det var tid for mig til at give slip mine tillærte tilknytningsmønstre og overlevelsesstrategier og træne tillid: Tillid til livets proces og til, at jeg kan være her selvom jeg ikke manipulerer andre til at være, som jeg vil ha den skal være.

Det har været et dybt indre arbejde – et smertefuldt indre arbejde.

Jeg måtte stå ansigt til ansigt med det ubehaget når jeg så mine strategier for at kontrollere dem alle, mærke ensomheden i døden ’af mig’, mærke tomheden og magtesløsheden i at give slip, og ikke mindst mærke smerten i transformation af min egen væren.

Det har været en kæmpe gave for mig at opdage ‘mit kontrollerede jeg’ – fordi den har båret så meget af min livsfrygt. En gave fordi den har ændret min relation til mine børn: jeg kan nu være sammen med dem ligeværdigt frem for gå til vores relation fra et autoritært sted.

Jeg er fortaler for at vi alle skal stole på os selv, være vores egen autoritet og turde gå egne veje – dette gælder også for mine børn. Så det var tid til at være ærlig overfor mig selv: levede jeg det jeg sagde til andre. Ikke helt. det blev der rettet op på.

Tillid er en træning – hvis vi ikke har grund tillid i os.
Kontrol er frygt, manipulation en overlevelsesstrategi.
‘Ingen af disse energier kan bestå i den nye verden. det opdager vi i os selv og i det samfund, vi lever i.

Hvad med dig? 

  • Hvor har du for meget kontrol i dit liv?
  • Har du erkendt, hvor du vil bestemme og have det på din måde?
  • Hvor kan du invitere mere ligeværd, respekt og tillid ind i dine relationer?

 

Parforholdet gik i stykker – en ny måde at være ‘os’ på opstod
2020 og 2021 har kradset i overfalden af mit ægteskab. Det var efterhånden gået op for os, at vi ikke kunne fortsætte som altid. Noget var grundlæggende ændret og det store spørgsmål larmede:

Skal vi fortsætte?
Gir det mening?
Hvad er det som ikke fungerer?

Vi begyndte at snakke og planlægge skilsmissen, og det gjorde virkelig ondt. Samtidig vækkede det noget i mig (og ham) som var nødvendigt.

Rå ærlighed og følelsen af individualitet i fællesskab.

Vi måtte være hudløs ærlige om, hvad der er værdifuldt for os i livet, hvad vi ønsker os af et parforhold, hvor smerten fra fortidens oplevelser stadigvæk larmer, hvilke sår fra barndommen vi ikke har healet endnu som står i vejen for en ny fremtid for os. Deep shit.

Jeg er ikke bange for at mærke følelserne dybt, men jeg har en masse uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre som måtte besøges og opløses. der tryghed jeg havde fundet i ‘os’ skulle findes i mig selv. Kunne jeg stå selv i verden? Min mand er ikke fan af de dybe følelser, han pakker dem hellere væk – så der har været en anden proces for ham. Men fælles har vi set ind i:

Ærligheden og det autentiske i vores samtaler:

Tør vi ærligheden?
Tør vi mærke den rå sandhed der længe har været usagt?
Tør vi besøge det sted i os selv, hvor vi er hudløs ærlige?
Og starte processen her før vi bebrejder den anden?

Vi besluttede os for at blive sammen lidt endnu og finde ud af, hvordan det reelt er at være sammen som individer, frie og selvstændige, og alligevel være en del af fælleskabet uden at kræve noget af den andens livsproces – uden at bremse eller begrænse den anden – uden at være ens – og alligevel have en fælles vision for livets væren.

Det er en ny måde at være parforhold på  – vi er begge noviser på dette felt – og jeg ved, det kommer til at definere en masse af mine valg i 2022. jeg glæder mig.

 

Allerede nu ser jeg en bedre version os ‘fællesskabet’ i hjemmet, i os, i vores samtaler, i vores nærvær, i vores intimitet – fordi energien mellem os er renere. Mere klar. det bliver den når vi er hudløs ærlige indeni – med os selv – og bærer denne energi ud i relationerne.

 

Refleksion til dig:

Er du hudløs ærlig i dine relationer?

 

Giv slip på det materialistiske og få din frihed tilbage
2021 gav mig flere glimt af, hvad virkelig frihed er, for mig – dette år viste mig, at når vi ingen attachment har til den fysiske verden, når vi ikke kommer fra ‘frygt for at miste noget eller mangle noget’, så opstår den vildeste frihed. Så kan vi begynde at være i tillid og taknemmelighed for det der allerede er.

I processen med skilsmissen (der ikke blev) gav jeg slip på alt materialistisk tryghed for en stund. Jeg gik dybt ind i følelsen af at miste alt – og stod der for en stund. Uden noget. Det vækkede min bevidsthed til endnu en forståelse:

Vi er ikke frie, når vi er bange for at miste noget.
Vi er ikke frie, hvis vi frygter at mærke tab eller sorg.
Når vi kan være med disse følelser og ikke frygter dem, trods ubehaget for en stund, opnår vi friheden.

 

Autenticitet. Intuition. Stå ved den du er. Gå din egen vej.
da vi nåede til august måned, efter en dejlig lang ferie på havet i Kroatie med tre andre familien (med tonsvis af erfaringer om fælleskabets kraft) kom næste udfordring:
Praktiserer du kontrol og forbud, eller ærlighed og tillid?

Nej det handlæede ikke om samfundsrestriktioner – men det lugtede af samme energi.

Mine børn på 14,5 år var begyndt at smage på alkohol – og jeg måtte tage et valg. Ville jeg gå med myndighedernes anbefaling om ’totalt forbud’ eller egen intuition ’ærlighed, tillid og aftaler’. Jeg valgt det sidste.  Jeg mødte en mur af modtryk fra den brede forældregruppe, der ikke var enig med mig – men jeg stod fast i min holdning til, hvordan jeg /vi ville gå til dette område. ærlighed før forbud. Uanset hvad der var ‘anbefalingen’ – jeg ville den rene ærlighed, og måtte gå til mine børn med den energi.

Modstanden fra så stor en forældregruppe sendte mig i fosterstilling i dagevis – at stå udenfor en gruppe var skamfuldt og frygtsomt for mig, men jeg rejste mig pludselig fra dette sted og mærkede jeg var styrket indeni: Jeg er mig – i alt jeg gør, og det vil jeg være uanset hvad mine omgivelser synes om det.

Hvor banalt det kan lyde når jeg beskriver det, var det et kæmpe skifte indeni mig, et opgør med årtiers pleaser-rolle og higen efter flokkens anerkendelse:

 

Jeg ville hellere stå alene end gå med noget, jeg ikke troede på.

Det praktiserer jeg mange steder i mit liv, og her blev jeg testet igen.

Det blev igen tydeligt for mig, at den rejse jeg – som mange er på, handler om autenticitet og indre autoritet, at lytte til sig selv og følge egne impulser, ikke lade sig guide af ydre autoriteter og flokkens råb.

Når jeg ser tilbage, styrkede denne proces både mit forældreskab, min relation til mine unger og mest af alt min muskel i at stå fast ved den JEG ER, selvom det ikke er alle der er enige, heller ikke ’myndighederne’.

 

Kig tilbage:

  • Hvad har 2021 lært dig?
  • Hvad måtte du smage på af livets oplevelser?
  • Hvilke oplevelser styrkede dig?
  • Hvad har du kigget ind i af temaer og forhåbentligt transformeret i dig selv?
  • Hvad måtte du give slip på?
  • Hvad tager du med dig fra året, som det vigtigste?

 

jeg kunne fortsætte med erfaringer hentet i 2021. Om døden jeg mødte da en kær venionde skulle herfra, om tilliden jeg fandt, om kærlige grænser til mig selv, om at sige farvel til venskaber der ikke var rene, om at lade andre være i deres proces og mest af alt: Trække vejret gennem det hele med så åbent sind som muligt.

 

Hvad lærte du mon?

/af
,

Tag ansvar for glæden

BE HAPPY

Der er ingen tvivl om, at 2020 og 2021 har ændret os alle. Verden er ikke den samme, og vi er ikke de samme. Det kan være svært at sætte konkrete ord på, hvad der er ændret. Men alle jeg taler med er enige:

Noget er skiftet – og dette noget kalder på ‘noget andet’ i vores liv, hvis vi skal genfinde vores livsglæde, tillid til og håb for en inspirerende fremtid.

Mit bud er, at

1) vores grundlæggende værdier er blevet rystet og er ved at ændre sig
2) vi har svært ved at genfinde vores livsgnist/passion – fordi den kollektive energi er meget frygtstyret og påvirker os alle ubevidst.

Frygt dræber Livet

Frygt er den største dræber for livslyst og passion. Hvis du nogensinde har været rant af angst eller depression vil du vide, at der ikke er skyggen af livsenergi, kreativitet, nytænkning eller passion i det felt.

Og ærligt – hvis vi ikke passer på, kan vi alle blive fanget af frygtens energifrekvens i disse år.

Hvis vi kigger ud i verden i dag, ser det umiddelbart kaotiske ud. Der er opbrud og oprør. Både i Danmark og udland. Der lurer farer bag hvert et hjørne (hvis vi skal tro formidlerne): Miljøkrise, sundhedstruslen, politisk uro, en økonomisk krise der truer, mangel på varer, stigende udfordringer med mental sundhed, depression og angst. Det er som om verden står foran et kollaps –  vi ser ubehagelige skelletter der vælter ud af skabe hos mennesker der former vores lande, vi har ikke samme leve/rejsefrihed, og overalt hører ser vi splittelse og sammenbrud. Globalt, nationalt, privat.

Optimismen og livsglæden kan være svær at se – med mindre du tager ansvar for det selv.

Det kræver en bevidst indsats – et bevidst ansvar – at finde ilden, livsgnisten, passionen i hverdagen. Men det betaler sig, at få den bevidsthed ind:

Det er ikke og har aldrig været noget udenfor dig selv, der skaber din indre tilstand – den er du selv ansvar for at skabe.

Og det bliver så vigtigt, at vi både forstår og at vi ved hvordan det fungerer, fremover.

Hvis du har lyst, kan du spørge dig selv:

  • Hvordan kan du selv løfte dig selv?
  • Hvordan kan du oprigtigt blive sprudlende indeni igen – selvom det ydre er kaos og uforudsigeligt?
  • Hvad skal der til for at aktivere din kreativitet, din passion, din livsgnist, din optimisme i dig, trods transformationstider, hvor det velkendte nedbrydes og det ukendte ikke er tydeligt endnu?
  • Hvad kan du fokuserer på, for at mærke glæden indeni?
  • Hvad kan du konkret gøre for at løfte din energi og tage ejerskab og ansvar for ‘glæden’ i hverdagen en tid, hvor frygt og utryghed truer bag hvert et hjørne?

Her er 10 videnskabeligt beviselige – super lette aktiviteter – som udskiller kemi i din hjerne der løfter dit humør:

  1. Fysisk kropslig aktivitet, der øger din puls
  2. Vinterbadning
  3. Danse til glad musik
  4. Grine (latteryoga)
  5. Lav en to to liste, hvor du hakker ‘done’ af
  6. Få søvn nok
  7. Gå offline ofte
  8. Undgå sladder
  9. Undgå overstimulans (sukker, alkohol, kaffe)
  10. Vær ude i naturen
/af
,

Hvad er virkelig værdifuldt for dig?

Fuldmåne i tyrens tegn i dag. Til dig der ikke er astrologi-freak kan jeg kun sige:

 

  • Det er tid til at kigge på, hvad du oplever som værdifuldt?
  • Det er tid til at give slip på ideen om at penge er lig med tryghed og frihed
  • Dette er begyndelse til at opdage, og give slip på, at du skal eje noget eller nogen for at være tryg
  • Det er tid til at besøge din følelse af VÆRDI – i blot det at være tilstede med alle sanser og oplevelser, i din krop.


Det er en fantastisk mulighed for at spørge dig selv, hvordan ’et værdifuldt liv’ ser ud, hvis det ikke skal handle om at eje noget eller nogen bestemt, og ikke skal handle om hvor mange penge du har og hvilken status i samfundet du besidder.

 

Der er ingen tvivl om, at penge og økonomi er et område, som vi må forholde os til.

Penge er forbundet med vores overlevelsesniveau da det betaler vores mad/husleje og giver os en plads i samfundet: en social status – og er for mange også lig med vores oplevede frihed. Med penge kan vi realisere drømme og skaffe os fysiske ting, vi ønsker os.

Vi lever altså i en verden, hvor vi har gjort penge = tryghed og frihed

Ubevidst bruger de fleste mennesker derfor også deres primære tid på at ’skaffe nok’ og ’skaffe mere’, så de kan føle sig mere trygge og mere frie.

Der er blot et men…et stort afgørende ‘men’ som mange ikke opdager i tide:

Når vi knytte vores følelse af tryghed og frihed op på økonomi, kommer vi automatisk til at blive afhængige til dem eller det, der skal skaffe os ’følelsen af tryghed og frihed’.
Og alle afhængigheder er pr definition forbundet med uro og utryghed om vi vil det eller ej – for i vores underbevidsthed ved vi, at det eller dem kan forsvinde. Og hvad og hvem er du så?

Jeg vil invitere dig til at reflektere liv over dine tanker om og dine tilknytninger til penge:

 

  • Hvad er dine overbevisninger om penge?
  • Hvor har du dem fra – hvor har du lært det?
  • Hvor meget tryghed du lægger i din indtjening/opsparing?
  • Hvor meget identitet er knyttet op til din økonomiske situation?
  • Hvor fri føler du dig reelt?

    De globale økonomiske tendenser peger i retning af inflation, af uro og ustabilitet på de økonomiske markeder. Allerede nu ser vi mangel på materielle ting i verden, og der spås at blive mere ’mangel’ derude.

 

Det er derfor en fantastisk tid at træne et nyt mindset – og revurdere:

HVAD ER VIRKELIG VÆRDIFULDT i dit liv, som ikke er bestemt af penge?

 

  • Hvad værdsætter du virkelig i dit liv lige nu?
  • Hvad er oprigtigt værdifuldt?
  • Hvilke relationer betyder noget og er du villig til at investere energi i?
    Hvad har du allerede som du bevidst kan prissætte ’at du har’ nu?

 

NB: Har du husket at inkludere dit helbred, din energi, din vejrtrækning, din evne til at være nysgerrig, naturen omkring dig og de oplevelser livet byder dig?
Alt sammen gratis og noget vi ofte glemmer og tager for givet. 

/af
,

Is your internal flame burning strong?

Inside each one of us is a flame, it is your life force energy. You were born with it. It’s yours to take care of and nurture through all of your life – with your choices.

It is your job to keep the flame burning strong.
Your life force energy is your inner drive to live life fully, its your inner glow, your creativity, your passion, your desires and lust for life.
Its what makes you FEEL VIBRANT & ALIVE in every cell of your body 🔥

Your internal flame can be like a hugh big fire – or it can be just a small tiny flame, almost not burning.
It all depends on the CHOICES you make!!!

These days/ years many people don’t fell alive and vibrant.
Their inner flame has died out because of fear, outer restrictions and rules.
They have stagnated in life and lost the feeling of edge, passion and inspiration to create.
But remember, its your job to make sure the fire inside you is still burning 🔥

Look at the choices you make:
Do they light you up from within? Or put your inner flame out?

– What makes you feel alive and vibrant?
– What makes you feel stagnent?
– What makes your inner fire burn strong?
– What shuts it out?
– What do you desire in life?
– What are you passionate about?
– What is old patterns that drains your energy, and are no longer serving you?

Please – Make new choices 🙏
Go live your life.
Don’t let anyone or anything close down your inner flame.

It’s your life 🔥
If the flame is small, makes conscious choices to fire it up:
Go follow your desire and your passions 🔥
Break through all the inner and outer restrictions that keep you stagnant.

You are here to live your life fully and inspire others to do the same

/af
, ,

”We need children to be awakened”

”We need children to be awakened: they’re going to carry the energy into the future. They’re the ones who are going to have to deal with a world that is radically different.
(…) the equipment they need is the ability to act as independent role models in an age that will demand they can operate correctly as themselves.
We’re here to give our children their own authority.
This is what I care about, that every single human being, every child that comes into this world is taught that they can have their own authority.
For me, the whole thing is to embrace the uniqueness of your child.

All this concern about child psychiatry and child therapy, and all of these drugs and things that human beings are doing to their children; this is the West, I don’t want to talk about the Third World and its enormous abuse of children one way or another.It’s got to be clear that this is a question of consciousness. I can give you nice techniques but really, you have to grasp this is about consciousness, it’s about being aware.

We need to teach young people – and every one – that they can have their own authority. Embrace your own uniqueness.

It is a question of consciousness.”

RA URU HU, HUMAN DESIGN
/af