Bliver rebelske.
Går modsat.
De mærker deres indre teenage-energi, hvor de ønsker løsrive sig fra de autoritære kræfter, der forsøger holde dem tilbage i stram kontrol.
Tør vi.
Jeg ser dig stå op.
Det er meget tidlig morgen.
Nogen vil sige, det stadig er nat.
Du skal på arbejde.
Du har travlt, siger du.
Jeg kan fornemme din indre hastighed.
Dit indre pres.
Jeg kan ikke tage det fra dig.
Jeg kan kun være rolig i dit nærvær.
Jeg ligger under min dyne og undres.
Hamsterhjulets kraft.
Hastigheden. Presset. Der aldrig synes at ende.
Hvor startede det mon?
Hvem skruede op?
Hvem sætter de første deadlines?
Hvem bestemmer farten?
Hvem er det reelt der siger, vi skal have så travlt?
Hvor starter presset?
Nogen vil sige det er politisk.
Andre at det kommer inde fra os selv.
Andre igen vil måske henvise til Universets udvidelse, der kan måles.
Uanset.
Det opleves som desperation pakket ind i undskyldninger.
Noget er ude af kontrol.
Vores overlevelsesinstinkt?
Vores ego der fornemmer at enden er nær?
Nogen siger, at denne hast og desperation vil fortsætte.
Kun den enkelte kan stoppe op.
Vi vil alle føle, at der skal gøres mere – hurtigere.
Alt sammen i overlevelsens navn.
Vi vil opleve mere og mere ‘pres’ – uden vi reelt kan sætte fingeren på, hvor presset kommer fra.
Det er som om vi fornemmer en afslutning.
Vi skal nå det hele.
Inden det slutter.
Men hvad er det reelt vi skal nå?
Mange fornemmer der sker noget.
Noget skifter snart.
Men hvad er det mon?
Er det enden af regnbuen?
Er det nye universer vi skal besøge?
Er det vores eget farvel til denne verden?
Måske er vi blot ved at skifte bevidsthedsspor.
Måske er vi færdige med at jagte materielle goder og gå på jagt efter det evige fysisk liv. Måske skifter vi nu til højder og dybder vi aldrig før har besøgt.
Men måske det er tid.
Til at gå efter nye idealer og mål.
Måske.
En dag vil vi ikke jagte økonomisk tryghed, store biler og flere produkter.
En dag vil vi ikke gå op i nyt tøj.
En dag vil titler på dit visitkort være ligegyldigt.
I stedet vil du gå efter bevidsthedudvidelsen, hjerteåbningen, underbevidsthedens dybde.
Hvor meget kærlighed kan flyde gennem dit hjerte frit?
Hvor åben er du for kommunikation med andre dimensioner?
Hvor dybt kan du gå i din egen underbevidsthed?
Hvor helstøbt og fritrejsende er dit energifelt?
Vi vil komme til at se energi.
Mærke energi.
Kommunikere uden sprog.
Før vi aner.
Måske.
Vi vil blive tvunget indad. Ind i vores følelsers dyb. Ind in underbevidsthedens rum. Hvor vi skal heale det, der endnu er båret af frygt.
Hvordan gør vi det?
Tør vi gå så dybt?
Tør du?
Tør vi?
Tør vi søge og mærke bunden af vores egen væren – vores egen psyke?
Vores egen uendelige intethed?
Tør vi erfare og acceptere at vi er intet og alt, på samme tid.
Tør vi give slip og overlade retningen og livet til den kraft, der er langt større end egoet kamp for overlevelse.
Tør vi mærke vores intethed, magtesløshed – side om side med den store store Kærlighed, der elsker ubetinget.
Eller tør vi kun være i overfladen, frygtsomme og utrygge ved tanken om at vi mister kontrol.
Bange for, hvad der mon gemmer sig dernede – i vores egen underbevidsthed.
Bange for at erkende, at vi intet er – og aldrig har været.
For hvad betyder det så?
Hvor er meningen så?
Hvilken roller spiller du her?
Måske ingen?
Og hvad betyder det så?
Hvad skal du da jagte?
Bruge ‘dette liv’ på?
Og er der kun et liv egentlig?
Hvor ved vi det fra?
Og hvad sker der efter det såkaldte ‘død’
Findes døden overhovedet?
Eller er den også en mennesket illusion?
Kun du kan finde dine egne svar.
Men noget vil ændre sig.
Før vi aner.
Det fornemmer vi.
Frygt ej.
der er intet at frygte.
Du behøver ikke have så travlt.
Frygt ej dit indre mørke.
Frygt ej dine følelsers dybde.
De bærer hele universets visdom.
Lev ikke i overfladen af dig selv.
Gå højt.
Dyk dybt.
Hvis du kun bader i overfladen af din bevidsthed og emotionelle verden, vil din ubevidsthed styre dig.
Dine uoplyste mørke rum vil styre dig – drevet af frygten for af dø uden mening – uden du ved det.
Frygten vil presse dig.
Få dig til at løbe hurtigere.
Få dig til at miste pusten.
Presse på.
Presse på.
Indtil du ikke kan mere.
Sænk farten.
Træk vejret.
Mærk dine følelser.
Undersøg dit eget indre Univers.
Sænk farten.
Langsommelighed får dit indre til at stilne.
Stilheden vil få dit indre til at blive klart.
Og du vil opdage Universets uendelighed.
Og du vil aldrig frygte noget med.
I hast kan du intet se.
Intet høre.
Intet mærke.
Intet oplyse.
Først når du sænker farten, opdager du det.
Dybets visdom.
Der bor i dig.
Tør du?
Tør vi?
Sænke farten.
Overgive os.
Til det der er.
Lige nu og her.
Også selvom det ender.
Måske.
Sjælens længsel
Hvad skal der blive af mig?
Hvorfor passer jeg ikke ind længere?
Hvor blev min motivation og drive af?
Hvad skete der med ambitioner, se mig og alle de ting, der drev mig?
Det ydre liv er ovre.
Sjælens liv er på vej.
Hvad vil min sjæl?
Kan jeg spørge den?
Jeg vil synge og danse.
Være fri i min krop.
Flyve i vilde kjoler gennem dagens skumring
Dufte verden.
Smile. Bare fordi.
Nyde.
Drikke kold vin uden hoved
Elske frit.
Give slip.
Kan jeg komme der igen?
Har jeg nogensinde været der før?
Måske i anden livstid?
Sjælens længsel
Hvad skal der blive af mig?
Hvorfor passer jeg ikke ind længere?
Hvor blev min motivation og drive af?
Hvad skete der med ambitioner, se mig og alle de ting, der drev mig?
Det ydre liv er ovre.
Sjælens liv er på vej.
Hvad vil min sjæl?
Kan jeg spørge den?
Jeg vil synge og danse.
Være fri i min krop.
Flyve i vilde kjoler gennem dagens skumring
Dufte verden.
Smile. Bare fordi.
Nyde.
Drikke kold vin uden hoved
Elske frit.
Give slip.
Kan jeg komme der igen?
Har jeg nogensinde været der før?
Måske i anden livstid?
NYT FOKUS PÅ DIG, DINE RELATIONER, AFHÆNGIGHED OG SELVSTÆNDIGHED
Astrologisk set har vi et spændende skifte midt sommer (fra 19 juli 2023), hvor vi får øget fokus på “mig versus os”.
Fællesskabets kraft – den nye medicin mod ensomhed
Jeg vil så gerne skrive om fælleskabets kraft, men jeg bliver nødt til at skrive om ensomheden først.
For måske er årsagen til ensomheden den, der forhindre fælleskabets kraft at komme til.
Mange mennesker er ensomme i dag.
Sundhedsstyrelsen lavede en undersøgelse i 2018, der anslog næsten hver femte – 18,8 procent – af unge mellem 16 og 24 år føler sig ensomme og udenfor. Ældresagen skriver, at over 50.000 personer over 65 år føler sig ensomme.
Det er mange. Rigtig mange.
Ensomhed er ikke kun for svage, skrøbelige, unge eller ældre. Det er en følelse, der snigende vinder ind hos mange, og som er så ødelæggende for livskvalitet og fællesskabsfølelse. Ensomhed kan ikke nødvendigvis ses udenpå. Den kan skjules længe. Bag fasader og masker. Bag instagram-profiler og latter. Bag social tillært adfærd og ydre succesfuld livsstil.
Du kan være ensom, selvom du bor sammen mod nogen.
Du kan være ensom, selvom du ser mennesker hver dag.
Du kan føle dig ensom, selvom du er gift, har arbejde og en vennekreds.
Wikipedia skriver dette om ensom:
“Ensomhed er en følelse af at være alene og af at savne nærhed med andre. Ensomhed indebærer, at have mindre kontakt med andre end man ønsker, eller at denne kontakt har så begrænset social værdi, at den ikke ophæver følelsen af kontaktsavn. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem det at være ensom og det at være alene. Man kan være helt alene og tilfreds eller have en stor omgangskreds og føle sig ensom.”
HVORFOR er ensomhedsfølelsen stigende?
Nogen fremhæver den stigende sociale digitalisering, hvor vi gemmer os bag skærmen og ikke forbinder os relationelt fysisk.
Andre mener, der hænger sammen den stigende travlhed – vores jagt efter at nå til det næste sted i livet, der gør, at vi ikke prioriterer TID til at være sammen og være der for hinanden på et dybt og nærende sted.
Et bud kan også være, at jo mere travle, præstationsdrevne hovedmennesker vi bliver, jo mindre forbundet er vi til os selv: vores egen krop, hjerte, vejrtræning – og mister LIGE HER evnen til at forbinde os med os selv og andre.
Når vi ikke er forbundet med os selv og andre, sniger ensomheden sig ind gennem det frygtstyrede ego’s port.
Det er vores identifikation med egoet, der adskiller dig fra de ‘andre’.
Det er vores individualisering – vores selvoptimering – vores adskillelse mellem mig og dig – der fremmer ensomheden.
Vi bliver ensomme, jo mere vi identificerer os med den konstruktion, vores ego, skaber. Når vi identificerer os med tanker og følelser, føler vi os adskilt. Vi tror, jeg er ’mig’ og du er ’dig’.
Det er denne ide, denne psykologiske konstellation, som vi alle lider under, og som – misforstået – lader os bygge mure op omkring os selv, vore hjerter og vore liv, for at beskytte dette ’jeg’ fra ’dig’.
Vi tror vi ER vores ego. Vores identitet.
Men det er vi ikke.
Vi er så meget mere end det, vi har fået af vide, vi er – mere end vi bilder os selv ind vi er – mere end samfundet har formet os til at være, og vores familiestrukturer har defineret vi er.
Vi har som mennesker glemt, hvad vi er.
Kvantefysikken beviser for os i dag, videnskabeligt set, at vi ER forbundet med noget større. At vi ER en del af helheden stadigvæk på celleplan. Vi er natur. Vi er celler. Vi er forbundet til alt andet på celleplan. Vi er forbundet til hinanden (også selvom vi har glemt det).
Albert Einstein skrev i New York Post (November 28, 1972):
“A human bring is part of the whole, called by us the Universe, a part limited in time and space. He experiences himself, his thoughts and feelings, as something separate from the rest—a kind of optical delusion of his consciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal desires and to affection for a few persons nearest to us. Our task must be to free ourselves from this prison by widening our circle of compassion to embrace all living creatures and the whole of nature in its beauty.
Fællesskabets kraft: kuren mod ensomhed?
Jeg tror, vi alle dybt i vores inderste savner at føle ET ÆGTE TILHØRSFORHOLD. Føle vi hører til.
Vi savner at høre til et sted på et dybere plan. Føle os samhørige med andre. Vi savner de dybere samtaler, hvor vi forbindes emotionelt og energetisk. Vi savner følelsen af at blive set og hørt som den VI ER, af et andet menneske der forstår os. Vil os det bedste. At blive taget imod med nærvær og interesse.
”Sociale relationer er fundamentale for vores trivsel.”
– Psykiatrifonden.
Fælleskabet har en kraft der opløser ensomhed: Når vi indgår i et sundt fællesskab med andre, har vi mulighed for at møde ensomheden og opløse den i samhørighed.
Når hvor vi forstår vores egen rolle i fællesskabet og evner at ACCEPTERE, RESPEKTERE og RUMME de andres forskellighed, har vi mulighed for at opleve vores egen værdi i helheden.
Når vi har TILLID til, at vi må være præcis den vi er i gruppen, bliver vi trygge og slapper af. så kan vi øve os i at ÅBNE OS og LUKKE andre IND i vores verden. Vores sårbare indre.
Når vi føler os værdsat og værdifulde, og som EN DEL AF noget større, kan vi slippe en del af vores selvoptagede ego-fokus, der af frygt for afvisning og ikke-accept, lukker sig om egen livsstrategi og derfor føler ensomhed.
Fremtidens medicin mod ensomhed er ’indgå i det sunde fællesskab’.
Vi ser det i spejdermiljøer, i foreningslivet, i de frivillige fælleskaber der opstår, når vi samlet af LYST og kærlighed omkring et emne eller en sag, vi kan stå inde for. HER ligger et helt unikt rum – et rum båret af noget vi i fremtiden vil se blive studeret og analyseret. Sociologerne gør det allerede. Naturvidenskabsfolk gør det. Psykologer gør det: studerer fællesskabets kraft for at forstå og lære, hvad der skal til for at vi kan samles som ET.
Verden har brug for sunde fælleskaber.
Vi har i den grad personligt brug for at være del af sunde fælleskaber. Og for at kunne indgå i dem, må mange af os lære det først. Lære at møde op i tillid, i åbenhed, i sårbarhed og byde os selv til – ind i fælleskabet, for at få oplevelsen af at blive taget imod, som den vi er.
Kan vi indgå i fælleskab og føle os forbundet med alle?
Som udgangspunkt JA – hvis vi giver os selv tid til det.
Hvis vi tillader os at smide facader, hvis egoet træder til side, hvis vi lader sårbarheden styre, træner empati og rummelighed, og bevidst er forbundet med egen krop, hjerte og vejrtrækning (er i nuet). Så kan vi.
Det kræver bare bevidst træning – og en villighed.
Amnesty lavede en film, der skulle teste hvad 8 minutters øjenkontakt ville gøre for følelsen af forbundenhed: Du kan se den her
Fællesskab er det nye sort.
Den nye medicin mod ensomhed. Mod lavt selvværd. Mod depression. Mod angst. Mod isolation. Mod det sårede egos afmagt. Og derfor mener jeg, som så mange andre, at vi i fremtiden kommer til at se langt flere tiltag, der fremmer forbundenhed og sunde fællesskaber. Det er jeg ikke i tvivl om. Det kommer vi ikke uden om.
Vi bevæger os over i en periode evolutionært, hvor vi skal træne evnen til at indgå i fælleskaber. Træne at forbinde os med hinanden. Træne intuition så vi ved, hvilke fælleskaber vi har lyst til at indgå i, og hvornår vi skal flytte os videre.
Fremtiden kommer til at handle om ’connection’ – Med dig selv. med andre, med naturen, med universet. Med alt der er.
Når vi formår at skabe forbindelse og indgå i et fællesskab med andre, har vi mulighed for at møde ensomheden og opløse den i samhørighed.
Når hvor vi forstår VORES ROLLE i fællesskabet og evner at ACCEPTERE, RESPEKTERE og RUMME de andres forskellighed og rolle, har vi mulighed for at opleve vores egen VÆRDI i helheden.
Når vi har TILLID til, at vi må være præcis den vi er i gruppen, bliver vi trygge og slappe af. Så kan vi øve os i at ÅBNE OS og LUKKE andre IND i vores verden. I vores hjerte. Ind i vores sårbare indre.
Når vi føler os værdsat og værdifulde, og som EN DEL AF noget større, kan vi slippe en del af vores selvoptagede ego-fokus, der af frygt for afvisning og ikke-accept, og åbne os for en større forståelse af os selv og den vigtige del af helheden vi er.
Det store spørgsmål du kan stille dig selv er:
Der er ingen tvivl om, at 2020 – 2022 gjorde sit for at kvæle livsglæden
Vi blev alle konfronteret med vores frygt, utryghed og begrænsede handlefrihed.
Nu hvor vi er et nyt sted, kan vi konstatere at noget er skiftet.
Vi hører det overalt – vi er ikke tilbage, for der er sket noget.
Verden er ikke den samme, og vi er ikke de samme.
Vi har fået rykket ved vores grundlæggende værdier
Vi har fået tilbudt et andet mindset.
Vi har opdagede noget afgørende vigtigt om os selv
….og nu står vi et bevidsthedsmæssigt nyt sted.
Spørgsmålet er:
Det kan være svært at sætte konkrete ord på, hvad der er ændret. Men alle jeg taler med er enige: Noget er skiftet – og dette noget kalder på ‘noget andet’ i vores liv, hvis vi skal genfinde vores glæde, tro og håb på en inspirerende fremtid.
En udfordrende transformerende tid
Hvis vi kigger ud i verden i dag, ser det umiddelbart kaotiske ud. Der er opbrud og oprør. Både i Danmark og udland. Der lurer farer bag hvert et hjørne, hvis vi skal tro medierne: Miljøkrise, politisk uro, en økonomisk krise der truer, mangel på varer, stigende udfordringer med mental sundhed, depression og angst, vi ser ubehagelige skelletter der vælter ud af skabe hos mennesker der former vores lande, vi har ikke samme leve/rejsefrihed, og overalt hører ser vi splittelse og sammenbrud. Globalt, nationalt, privat.
Ser vi det hele i et transformationsperspektiv, kan vi sige: Noget skal dø, før noget nyt kan genopstå, og dette ‘noget’ ser vi i disse år overalt.
Og det kommer til at tage tid.
For transformation og forandringer tager tid, og nogen processer vil tage årtier, århundrede før de er landet i nye rolige baner.
Det kræver virkelig noget, at holde humøret oppe og være optimist.
Uroen og oprøret vi ser ryster mange og skaber en usynlig frygt og utryghed i os. Om vi vil det eller ej, for det nye og ukendte gør os utrygge.
Vi går ubevidst i ‘survival mode’ og begynder at forsvare os med det ukendte. Mod truslen.
Det kan se ud på flere måder: Vi bliver kritiske og skaber dramaer, vi lukker ned for os selv, vi gemmer os, vi fryser i livet – stagnerer og går apatiske rundt, modløs og afventende. Vi ved ikke på hvad.
Sprudlende livsenergi og flow
At leve i frygt er ikke sund. det er ej heller et skabende liv.
Det er ikke tegn på flow eller skabende livsenergi.
Det er fra naturens hånd meningen, agt vi alle skal have fri flydende livsenergi i årene, og være i gang med at skabe ‘himmel på jord’.
Lige nu er mange mere igang med at nedbryde og skabe ‘helvede på jord’ for sig selv og andre.
Spørgsmål vi skal kunne besvare:
Inspiration til dig der vil igang selv:
‘The Happiness project’ er navnet på en amerikansk bog af Gretchen Ruben, der har international udbredelse og anvendes i virksomheder og af private verden over.
‘Solve for Happy’ er en anden bog, skrevet af Mo Gawdat.
Begge bøger sætter skarpt fokus på, hvorfor det kan være svært at være glad i svære tider – men også hvad vi hver især kan gøre for at aktivere glæden i os selv, uanset hvad der sker i vores liv.