,

De forkælede unge eller?

Den unge generation – er de møgforkælede, dovne og skrøbelige 
eller er de på en (ubevidst) mission?

Vi lever i et samfund, hvor vi dagligt kan læse, at den unge generation er særlig udsat. Vi læser om faretruende om konsekvenserne af de sociale medier, om præstationskultur der skader dem, om perfektionisme der skaber stress. Vi ser tårnhøje tal for unge med alkohol—og stofmisbrug, der selvmedicinerer sig allerede i gymnasier og selvskader sig. Vi læser, om unge med lavt selvværd, ved angst og depression. Vi ser og hører, at den unge generation tager sig længere tid med at vælge studievej og gør oprør mod lange studier, der tvinger dem på arbejdsmarkedet hurtigt – så de kan bidrage til samfundet. 

Samfundet, politikerne og forældrene spørger: Hvad gør vi ved dem – de unge? Hvordan får vi dem ind på det rette studiespor hurtigt, så de kan få sig en uddannelse og hurtigt komme ud på arbejdsmarkedet hvor de kan betale skat, så møllen hænger sammen? Hvorfor er de så skrøbelige og usikre – er det pga. curlingforældre? manglende grænser og overflåd i opvækst? eller er det ungdomsdovenskab? 

Jeg tror ikke på, at det handler om dovenskab eller forkælelse. Det handler om noget helt andet. 

Jeg tror, at alle de labels vi putter på den unge generation, er fejl-betegnelser.

De unge jeg møder og taler med, er hverken dovne eller forkælede – de er pivskarpe og vågne, de VIL gerne være en del af fællesskabet og gøre verden til et bedre sted. Men de gør oprør mod  at slide sig selv halvt ihjel pga. materialisme og status.  

De vil ikke leve et liv, som de har set deres forældre leve: fyldt med stress og udbrændthed. De vil ikke knokle for noget, de slet ikke tror på. Noget der ikke giver mening. De vil ikke lade sig styre af systemer, økonomi, status og materialisme. Slet ikke systemer eller virksomheder, de ikke har tillid til eller respekt for.

De unge reagerer på et samfund, der er usundt, uægte og råddent. Som ikke fungerer. Som er opbygget i en energistruktur, der er destruktiv og ødelæggende for helheden og som ikke har den rette intension bag.

Det jeg fornemmer er, at de unge bærer på en vigtig mission kollektivt, som titter frem bag de pålagte lag, samfundet, systemet og mange forældre har lagt på dem.


En mission der handler om at nedbryde alt det, der ikke fungerer i samfundet længere og i stedet gå forrest med helt andre værdier som pejlemærke for succes som menneske. 

Det vi ser i den unge generation er et modangreb og opråb til det gamle paradigme. 

De fortæller os på alle mulige måder, at det ikke fungerer at være styret af konkurrence, magt og penge. Det fungerer ikke at være styret af præstation og vindermentalitet. Det fungerer ikke at tænke vækst for medmenneskelighed. Det fungerer ikke at tænke i selv-optimering og overlevelse. I mig-mig-mig. Hverken som virksomheder, samfund, politisk parti – eller som enkelt individ.

Dét vi er vidne til – tror jeg – er en generation, der er kommet for at vække os.

De er kommet for at bane vej til noget nyt.

Til en ny måde at være menneske på. Tænke på. Agere på.

Til en ny måde at samarbejde på. 

Nogen af de unge er bevidste og modige nok til at sige FRA og sige NEJ til at indgå på et gamle paradigmes vilkår. Men det er langt fra alle.  De unge, der ikke har redskaber, mod eller sprog til at sige stop og vælge en autentisk vej for sig selv, bliver desværre knækket midt over, og kommet til at fungerer som katalysator for den ’vækkelse’ vi ser i dag. 

Den nye generation af unge kommer som bærere af den nye energi.
De repræsenterer en ny måde at tænke på. En ny måde at samarbejde på. En ny måde at indgå i fællesskaber på. En ny måde at være menneske på. Kodeordet for dem – og fro fremtiden – er Fællesskab, helhed, omsorg, medfølelse, omtanke og respekt for forskelligheder og mangfoldighed, der er udtryk for noget langt større end individet.

Okay, hvad er det så jeg siger og mener: 


De unge er ikke syge og forkerte. 
De er ikke per definition forkælede og dovne. 
De viser os vej.  Til noget langt bedre og sundere for menneskeheden. 

De har fat i den lange nede – uden de måske helt selv ved det, bevidst.

Mit opråb er:

Giv dem plads, de unge. 
Giv dem tid. 

Giv dem støtte.

Tag dem med i skabelsesprocesser. 

Lyt til dem. Lyt bagom. 

Respekter dem. Rum dem. 

Se bag deres lag. Se dem som den gave, de er: 

Generationen der kom til jorden, for at ændre det, der ikke længere fungerede.

Det gamle paradigme smuldrer. 
Det sker helt af sig selv.


Det nye paradigme titter allerede frem. Blandt andet båret frem af den unge generation, der ikke vil acceptere u-autentisk manipulerende magtstyret adfærd, men i stedet hylder dybere værdier, medmenneskelighed, fællesskab og mangfoldighed.

Så spørg dig selv:

Byder du den unge generation velkommen?

Ser du deres potentiale? 
Ser du deres værdi? 
Ser du deres mission og kraft?


Eller holder du krampagtigt fast i, at den måde du – som repræsentant for det gamle paradigme, tænker og agerer er den bedste – fordi du er ældre og mere erfaren end dem?

, ,

Der findes ikke et “JEG” uden et “DU”

Året var 2017. Måneden april. Min lille nyfødte søn skulle døbes. Jeg havde opsøgt præsten i byen:

“Hvad er meningen med livet“, spurgte jeg ham.

Præsten så på mig med store varme øjne.

Han havde været præst for sognebørnene i 27 år, havde han netop fortalt. Han fyldte 58 lige om lidt. Han så rar ud.

“Meningen? Hmmm ja det er et godt spørgsmål. Meningen er …..at være her”, svarede han.

“Jamen HVORFOR er vi her? Hvad er den større mening med at være her?”, spurgte jeg med en lettere frustreret undertone.

“Skal vi bare fødes og dø, og imellem dette lide hver især, med momenter af glæde? Er det bare det? Er der ikke en større mening med at vi er blevet født her på jorden?”

Præsten smilte, så på mig en smule forundret men også medfølende:

“MENINGEN er hverken stor eller lille, Louise.
Den er bare.
Du skal leve her – VÆRE her.
En VÆREN med det liv, du har fået tildelt. Den mulighed. Den oplevelse. Det liv du er blevet skænket. Som er blevet dig skabt.”

Jeg var stille lidt. Hans ord landede roligt og blødt i mig. Jeg fik tårer i øjnene.

“Tror du på, at sjælen har valgt livet selv – og vi er her på jorden med en særlig opgave og mission? En sjælsmission der er iboende i mennesket? Tror du på, at min lille søn i mine arme – at jeg – at du – at vi alle har valgt at komme her på jorden, før vi blev født, og er blevet manifesteret i disse kroppe – fordi vi har en opgave her hver især?

Jeg følte mig blottet. Skrøbelig. Som om jeg præsenterede noget personligt som han skulle vurdere værdien af.

Præsten svarede:

“Ærlig – Jeg er ikke så interesseret i, hvad der er sker før undfangelsen og efter døden. Jeg er optaget af det, der ligger imellem. LIVET NU OG HER. Fra fødsel til død. DET er interessant, for mig. Hvor vi kommer fra før dette liv, og hvad der sker efter, er ikke det vigtige. Synes jeg.”

Præsten så mig direkte i øjnene.

“Livet leves, hvis vi er med det når det er der. VÆR med det. Nu og her. Før og efter livet er ikke NU.”

Jeg fornemmede en vigtighed – at disse ord fra ham rørte noget dybere i mig. Noget som var vigtigt for mig at høre – lige nu.

“Så meningen med livet er at være her lige nu, og bare møde det, som kommer? Men hvad så med alle mine spørgsmål og søgen efter svar på, hvorfor jeg og mine børn er her på jord? Hvad formålet er? Hvad meningen er?”, spurgte jeg.

Præsten smilte;

“Ja – vær her lige nu – med al din opmærksomhed. Du må gerne søge imens du er her, men søg kærligheden – søg næstekærligheden – for her giver livet først MENING. Uden nærvær og samvær med andre er livet meningsløst – for der findes slet ikke et JEG uden et DU”.

Det var tid til at tage afsted. Jeg tog afsked.

“Det var et behageligt møde. tak. Du er et meget roligt menneske”, sagde jeg.

“Tak, det er vist min mors skyld. Hun var meget rolig selv”.

Og med den sætning, gik jeg over i kirken på den anden side af vejen. Fyldt op med ro, varme og en spirende nysgerrighed – som jeg ikke helt kunne sætte ord på. Som et møde med noget genkendeligt – dog nyt i livet. Med input til nye refleksioner: Om livets mening, om at være her og nu – og om, hvad en rolig mor kan give videre til sin søn.