Du behøver ikke følge samfundets strukturer, hvis du ikke kan li det. Du behøver ikke vælge at leve et liv, som ‘alle andre’ gør. Du behøver ikke arbejde 8-16, spare op til pension, tage lange uddannelser hvis det ikke føles ægte for dig. Du behøver ikke stræbe efter villa, hund og børn, hvis nogen andet kalder i dig. Du behøver ikke følge dine venners råd, dine forældres anvisninger, samfundets normer – hvis du mærker, noget andre er vigtigere for dig.
Find din egen vej gennem livet. Gå din egen vej. Stol på din intuition/dit følelsesmæssige kald.
Det er universets sprog, der forsøger at guide dig ind på den vej, der er rigtig for dig.
Lad ikke frygten for fremtiden styre dine valg i nuet. Lad ikke andres domme og læsninger af dig, styre dig. Bliv ikke slave af de samfundsstrukturer, du ser derude – hvis alt i dig siger, du ikke skal.
Du behøver ikke blive slave gamle strukturer, systemer og ’gamle måder at tænke på’, hvis du ikke vil.
DU HAR FRIHED.
Gå din vej. Gå din egen vej.
Vis hvem du er indeni – gennem handling.
Du behøver ikke sige fuck til alle andre, bryde lovmæssige regler eller leve i evigt fysisk oprør med dine omgivelser. Du kan sagtens være her i denne verden, som dig selv, blot du handler i overensstemmelse med dit sande jeg. Det du emotionelt FØLER du er.
Giv det til verden, du brænder for og tror på. Uden at forvente at andre klapper eller er enige med dig. Det er ikke meningen at alle skal være enige. Der er meningen af DU skal være enig med dig.
Du er her med en mission I DIG – som ingen andre har. Det betyder ikke at du nødvendigvis skal revolutionere verden alene, eller er skåret ud til at være den nye præsident i USA. Det betyder ’blot’ at den du er, er unik. Ingen er som dig. Og den energi skal du vise verden.
Vores kollektive verdensbillede er ved at ændre sig. Gamle systemer og måder at gøre ting på falder fra hinanden. Der vil ske ændringer og kæmpe skift, globalt set og nationalt, hvor de gamle magtstrukturer, styret af kontrol og frygt ikke længere fungerer. De gamle måder at gå til verden på, falder sammen omkring dig. Og du har et valg nu.
Du kan tilpasse dig en livsform, du allerede VED ikke er bæredygtig – eller du skabe dte liv, der fæles ægte for dig.
Ja, du kommer måske til at gå alene for en stund. Ja, nogen af dine gamle fæller vil ryste på hovedet af dig. Ja, du vil være ’den mærkelige’ eller ’rebeleske’ – men HEY, fuck it. Virkelig. Hvis du fornemmer, at det hele omkring dig er ’off’ og mennesker omkring dig handler ud fra gamle tankeformer, så vælg en NY vej for dig selv.
Vælg den livsform og livsvej, der appellerer til DIG.
Hvordan den end ser ud.
Det er op til dig:
Tilpasser du dig?
Eller bryder du fri og går dine egne vej – med hjertet forrest, med hjertekontakt til din indre mission og lever dit autentiske liv, indefra ud.
Lad dig ikke snyde af dem, der bilder dig ind, at du ikke selv kan bestemme dit liv.
Det er ikke sandt.
Kun du kan gå forrest med DIN sandhed.
Det kræver måske et brud fra nogen. Et opgør med en gammel model af livet. Det kræver i hvert fald en dyb kontakt med DIN kerne, så du holder fast i den – selvom andre går en anden vej.
Jeg hepper på dig. Denne tid ER transformationstiden.
Så spørg dig selv:
Vil du være den, der holder lever autentisk og går med lyset i hjertet forrest så de andre kan følge dig, når de er klar? Vil du være rollemodel for en NY måde at leve autentisk på?
Eller tilpasser du dig de gamle systemer og regler, der er ved at uddø, af frygt for ikke at passe ind?
https://xn--louiseschnnemann-txb.com/wp-content/uploads/2014/09/mødetmeddigselv_web-e1460927739172.jpg9301400Louise Schønnemannhttp://xn--louiseschnnemann-txb.com/wp-content/uploads/2015/10/LOGO-white-300x101.pngLouise Schønnemann2019-07-30 10:31:552019-07-30 20:41:38GÅ DIN EGEN VEJ
Mange mennesker er ensomme. Mange mennesker har ikke følelsen af, at de hører til.
Statistisk set er 350.000 personer i Danmark alene.
Sundhedsstyrelsen lavede en undersøgelse i 2018, der anslog næsten hver femte – 18,8 procent – af unge mellem 16 og 24 år føler sig ensomme og udenfor. Det er mange.
Ældresagen skriver, at over 50.000 personer over 65 år føler sig ensomme.
Du kan være ensom, selvom du bor sammen mod nogen. Du kan være ensom, selvom du ser mennesker hver dag. Du kan føle dig ensom, selvom du er gift, har arbejde og en vennekreds.
Følelsen af at være ensom hænger – for mig – sammen med følelsen af ikke at være forbundet.Med sig selv, i første omgang. Ikke have kontakt med sin egen krop, hjerte og vejrtrækning – og ikke være i emotionel og sanselig kontakt med en større bevidsthed.
Jeg har selv været meget ensom. Og meget dis-connected. Måske har jeg levet sådan det meste af mit liv, hvis jeg skal være ærlig.
Een af de problemstillinger, som jeg gerne vil være med til at kaste lys på og hjælpe den unge generation med gennem ACADEMY A, er netop at forstå – at ensomhed, depression og angst, OGSÅ er forbundet med ikke-at-være-forbundet – og med en manglende forståelse for, hvordan vi kan aflæse og lytte til vores emotionelle sprog (universets kommunikationskanal gennem vores krop)
Min egen oplevelse
Personligt har jeg i perioder i mit voksne liv været meget ensom. Jeg husker følelsen fra min opvækst. Mine forældre blev skilt, og i perioder følte jeg ikke, jeg høret til. Jeg var udenfor. Senere voksede jeg fra den – følelsen. Eller gemte den væk. Begravede den. Dulmede den. Men den har ligget der – under overfalden i mange år siden.
Hvor hører jeg egentlig til? Hvem elsker mig for dén jeg virkelig er? Hvem har brug for mig? Hvor giver jeg værdi, hvem tilfører jeg værdi? Er jeg betydningsfuld? Er jeg noget værd, bare fordi jeg er mig?
Det lyder nok voldsomt og dramatisk – set udefra. Det giver måske sket ikke mening for dem udenfor, at man kan tænke sådan. Ikke før man selv har været der. For det behøver sket ike være bundet op på noget ‘virkeligt’ – det er jo en følelse: ensomheden. Det depressive. Og følelser er ikke nødvendigvis bundet op på fakta.
Men de er virkelige. For dem der mærker dem. Og tænker i de baner. Og tildeler dem sandhed.
Set i bakspejlet har jeg i perioder, i mit voksne liv, været grænsende til depressiv. Når jeg har været allermest ensom, har jeg haft et stort hul indeni. Jeg har følt mig fortabt. Følt jeg ikke kunne finde mig selv. Ikke mange har set det, men følelsen af at være helt alene, trods ægteskab og stor familie, venner og kollegaer, har i perioder fyldt. Fyldt mere end godt har været.
Følelsen af, ikke at høre til – er umenneskelig. Dræbende. Jeg ønsker ikke for nogen, at de ender der – for det er som at miste grebet om livets gnist.
Jeg har også personligt oplevet mennesker – tæt på – der har taget eget liv pga. følelsen af ensomhed eller måske nærmere pga. manglende forbindelse – til sig selv og andre. De følte ikke de hørte til. At der ikke var brug for dem. De følte ligegyldighedens træk, livets gnist der slukkede – og de tog et valg: Jeg vil ikke være menneske mere på denne jord. Jeg vil ikke mærke følelsen af ’ligegyldighed’.
Jeg kan huske én af disse personer, der endte med at tage sit eget liv, en dag spurgte mig, hvad der lå under mine følelser. Han tog mig gennem alle følelseslag i en hypnose, og jeg endte i …intethed. Under vreden lå sorgen, under sorgen smerten, under dette lag…intet. Intetheden føltes uendelig….
Når du er deprimeret, lander du der. I intetheden.
Nogen kan rumme den – følelsen af ligegyldighed, andre fortaber sig i den. Og giver den kraft. Lader den trække én med ned, i det sorte hul af …. Intet. For en stund.
Dette sted skal man ikke spøge med. Fordi den enkelte reelt ikke ved, hvor stor kraften i mørket er. Det afhænger af mange elementer. Men min personlige erfaring er, at det kræver en enorm bevidsthed og emotionel forståelse, at forstå – og være med det sted. Uden at gå i panik, blive bange eller Tro på at dette sted er sandt.
Tallene for ensomhed stiger.
Det er blevet noget, mange taler om – skriver om og forsøger at afhjælpe. Det er et stort tabu emne. For hvem tør offentligt sige: jeg føler mig ensom.
De færreste.
Der er mange forklaringer derude på, HVORFOR ensomhedsfølelsen er stigende:
Nogen fremhæver den stigende sociale digitalisering, hvor vi gemmer os bag skærmen og ikke forbinder os relationelt fysisk.
Andre mener, der hænger sammen den stigende travlhed – vores indre jagt efter at nå til det næste sted i livet der gør, at vi ikke prioriterer TID til at forbinde os med hinanden. Ikke dybt og nærende.
”Sociale relationer er fundamentale for vores trivsel.” – Psykiatrifonden.
Hvad betyder det egentlig at være ensom:
Ifølge Wikipedia:
“Ensomhed er en følelse af at være alene og af at savne nærhed med andre. Ensomhed indebærer, at have mindre kontakt med andre end man ønsker, eller at denne kontakt har så begrænset social værdi, at den ikke ophæver følelsen af kontaktsavn. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem det at være ensom og det at være alene. Man kan være helt alene og tilfreds eller have en stor omgangskreds og føle sig ensom.”
Konsekvens af længerevarende ensomhed er angst og depression. Ikke noget under at de tal er stigende i en tid, hvor vi IKKE forbinder os og IKKE føler os forbundet til os selv. og andre. Og livet omkring os.
Jo mere travlt og hovedmennesker vi bliver, jo mindre forbundet bliver vi til vores egen krop, vejrtræning, hjerte og natur (biologi). Vi afkøler os fra selve livet, der leves i kroppen – i følelserne – i energien – i hjertet – i vejrtrækningen. Hvis vi ikke er forbundet med dette – og kan forbinde os med noget større end os, andre, så begynder følelsen af dis-connection at styre os. Ensomheden. Isolationen.
FILOSOFI: ER ENSOMHED ET MENNESKELIGT GRUNDVILKÅR?
Måske er ensomhed et grundvilkår som menneske. Jeg har en filosofisk kunstner-veninde, der kan citere alle de gamle filosoffer. Hun siger så klogt, at de gamle filosoffer alle talte om ensomheden, og den følelse der er, når vi føler os kappet over – ensomme og forladte. De store tænkere vidste, at vi er skruet sammen af et ego – der i sin grundstruktur ER ensomt. Det er din psykologis identifikation med egoet, der adskiller dig fra de ‘andre’.
Det er hele denne individualisering – adskillelsen mellem mig og dig – der fremmer ensomheden.
Vi er ikke i grundnaturen ensomme.
Vi bliver ensomme, jo mere vi beskytter os selv, jo mere vi sammenligner os med andre, jo mere vi kunstigt oppuster os, jo mere vi identificerer os med ‘noget vi er’.
Bryne Brown skriver i bogen ’ud i vildmarken’
“Den smertelige følelse af aldrig rigtig at høre til nogen steder prægede det meste af min ungdom og var noget af det, jeg led allermest under. (…)“I alle livets faser har jeg haft oplevelser af ikke at høre til”
– Uddrag fra: Brené Brown. “Ud i vildmarken – jagten på ægte samhørighed og modet til at stå alene”, kapitel 1.
I bogen beskriver hun en opvækst fyldt med længslen efter at høre til. Og hendes vej til at studere dette videnskabeligt. Jeg anbefaler varmt bogen. Jeg græd i de første kapitler, fordi jeg følte mig så set. Forstået. Ikke-alene med in følelse af at være alene. Udenfor.
Albert Einstein skrev i New York Post (November 28, 1972):
“A human bring is part of the whole, called by us the Universe, a part limited in time and space. He experiences himself, his thoughts and feelings, as something separate from the rest—a kind of optical delusion of his consciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal desires and to affection for a few persons nearest to us. Our task must be to free ourselves from this prison by widening our circle of compassion to embrace all living creatures and the whole of nature in its beauty.
Vi har som mennesker glemt, hvad vi er.
Vi er natur. Vi er celler. Vi er sjæle inkarneret i en krop, der er forbundet til alt andet på celleplan. Men mennesket identificerer sig med tanker og følelser – det gør vi som udgangspunkt, fra et ubevidst sted, og når vi gør det, føler vi os adskilt.
Vi tror, jeg er ’mig’ og du er ’dig’.
Adskilt.Forskellige. Individer. Alene. Isoleret.
Det er denne ide, denne psykologiske konstellation, som vi alle lider under, og som – misforstået – lader os bygge mure op omkring os selv, vore hjerter og vore liv, for at beskytte dette ’jeg’ fra ’dig’.
Jo mere vi puster os op i ‘ego-identifikation’, jo mere vil vi opleve ensomhed.
Jo mere vi frygter afvisning, jo mere vil vi (bevidst/ubevidst) trække os fra andre.
Jo mere vi ønsker at fremstå perfekte med fasader, jo mere beskytter vi os og afskærer os fra vores sande natur.
”Withdrawal can be a way of not getting hurt in the short term, but it tends to make for a somewhat lonely and limited existence”
(Citat fra siden: https://www.mindful.org/how-mindfulness-practice-helps-us-connect-with-others/)
Når vi trækker os fra helheden, fra andre – i beskyttelse – er det egoet, der beskytter sig mod følelsen af skam. Ikke god nok. Utilstrækkelighed. De følelser der i laveste niveau af følelsesregisteret, ligger og æder os op indefra – fordi vores identitet, vores ego, lider her. Virkelig lider. Frygter udstødelsen.
Hvad er kuren mod ensomhed?
Jeg er hverken filosof, psykiater, psykolog (ikke at den titel i sig selv retfærdiggør noget, for mig) eller forsker i menneskets biologi og celler. Så jeg har ikke en KUR mod ensomhed. Men det jeg TROR PÅ – altså ’Min sandhed er’, at vi må:
lære at blive ’emotionelt intelligente’ – det vil sige forstå vores indre følelsesliv og lære at navigere i dem, så de ikke tager os med ned i dybet uhensigtsmæssigt. Løfte de tunge følelser OP i lyset.
træne vores evne at turde indgå i tillidsfulde relationer med andre. Optræne MODET til at stå frem med åbent hjerte i sårbarhed, selvom vi måske kommer til at mærke svigt og afvisninger.
træne og øve os i at forbinde os med os selv, med vores egen krop, vores hjerte, så vi ikke FØLER os adskilt.
træne bevidsthedsudvidelse, så vi kan blive observatører af vores egne tanker og følelser (og ikke bilder os ind at vi ER dem, og dermed styrker vores ego-identifikation),
og fra denne bevidsthed kan vi – langsomt ’ optræne tilliden til at møde verden, andre, os selv fra et åbent sårbart hjerte, der tager imod – frem for frastøder (og lukker ude).
Det er en træning, der kræver fin observation af dit indre liv. Af den måde du åbner din krop og dit sind på, at din evne til at vælge TIL fra for fra, når du bliver såret og skuffet, presset og usikker. Det er en bevidst træning i at mærke efter, i dig selv, hvor blød du er, hvor omsorgsfuld og rummelig du er, hvor kærlig du er – overfor dig selv og andre, i tanker og handlinger.
Fællesskabets kraft
Jeg tror, én af de afgørende årsager til den stigende ensomhed er, at vi savner at føle ET ÆGTE TILHØRSFORHOLD. Vi savner at høre til et sted på et dybere plan. Vi savner de dybere samtaler, hvor vi forbindes emotionelt og energetisk. Vi savner følelsen af at blive set og hørt, af et andet menneske der forstår os. Vil os. At blive taget imod med nærvær og interesse.
»Vi lever i en individualiseret verden, hvor alting går hurtigt, og hvor vi hele tiden har travlt med at jagte nye kontakter og realisere os selv. Midt i travlheden og vores egne gøremål glemmer vi ofte at lytte til, hvad det egentlig er, den anden siger – og det gælder, uanset om vi står over for en kollega eller en kæreste – og dermed er vores relationer blevet mere overfladiske i stedet for dybe. Det betyder, at mange føler sig ensomme«, skriver professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgen i en artikel i Politikken 2016.
Jo mere digitaliserede vi er lever, jo mere adskilte er vi blevet. Jo mere fortravlede vi er blevet, jo mere adskilte.
De unge kommer i stigende grad til at mangle den fysiske kontakt, hvor følelsen af at høre til, er. Det viser alle undersøgelser. De er opvokset med den digitale distance, de er opvokset med sammenligninger, de fleste er opvokset med travlhed og fraværende stressede forældre.
Et bud på fremtidens medicin mod ensomhed kunne være bevidst fokus på etablering af ‘det sunde fællesskab’.
Ikke baseret på lidelse og ’der er noget galt med os’, men et fællesskab baseret på hvad end der er nærende for den enkelte. Når vi er i fællesskaber, hvor vi føler os hjemme, er det lettere at træne den evne, jeg mener er modgift til ensomheden: Evnen til at forbinde os med andre og indgå i tillidsfulde relationer.
Her kan vi med det ene ben i ’jeg ved vi har noget til fælles’ øve os i at åbne for de sårbare sider af os selv. her kan vi måske (fordi vi ved, vi er accepterede for vores fælles interesse) åbne for det svære, det sårbare, det hudløs ægte jeg, vi er. Og bare træne – øve os i at vise de sider af os selv.
For når vi forbinder os med andre, fra et autentisk sted, hvor vi ved, vi er os som vi er, – og bliver MØDT her uden dom, så sker der noget ganske magisk. Så dannes der bånd i relationen. Så mødes energierne. Der er ikke lukket, der er åbent mellem de to nervesystemer – de to menneskers biologi/psykiske system – og der åbnes til kontakt på et dybere plan.
Kan vi føles os forbundet til alle?
Jeg tror JA, hvis vi giver os selv tid til det. Hvis vi tillader os at smide facader, hvis egoet træder til side, hvis vi lader sårbarheden styre og bevidst forbinder kroppe, hjerter og vejrtrækning.
Amnesty lavede en film, der skulle teste hvad 8 minutters øjenkontakt ville gøre for følelsen af forbundethed:
Hjerneforskere kan forklare hvad der sker, når vi fx holder øjenkontakt med andre i længere tid. Vi åbner os – nye steder i hjernens aktiveres. Vi aktivere mandelkernen, der er forbundet til vores følelser. Når vi følelsesmæssigt er forbundet til et andet menneske, sker der noget. Følelser er energi, så når de to energi-systemer mødes, etableres kontakt.
Øjnene er vinduet til din sjæl, Shakespeare
ACADEMY A – et fællesskab til unge, der gerne vil lære sig selv at kende, lære at indgå i sunde relationer og bevæge sig ud i verden med åbenhed, tillid og mod i baglommen.
Vi er i fuld gang med at designe og skabe ACADEMY A, der åbner i 2020. Visionen er klar, mission er klar, indholdet ved at tage form. Vi har et unge-advisere board ombord, der giver indspark til koncept og indhold. Det er en proces, der hele tiden flytter sig. jeg ville lyse, hvis jeg sagde det var en dans på roser – men det giver mening. At lære den nye generation redskaber til at føle sig forbundet og stærke, modige og tydelige på, hvem de er og hvem og hvad de gerne vil forbinde sig med i dette liv, bevidst.
Det har været så fint at høre, at en stor del af det, de unge efterspørger er netop forbindelsen og fællesskabet: det fysiske samvær, åbenheden, ærligheden og dialogen.
De ønsker at mødes fysisk – de gider ikke online kurser.
De vil snakke om deres følelser og lytte til hinandens historier og perspektiver.
De vil grine sammen, bidrage og lære noget nyt sammen.
De vil ned i kroppen
de vil åbenhed, ægthed og autencitet
de vil ud af comfort-zone og mærke de lever
de vil inspireres – og inspirere andre. ´
Fremtiden handler om fællesskab. Om at føle, at man hører til. Om at være forbundet. Om at vælge sit netværk selv. Om connection. Med alt levende på jord.
Refleksion:
Hvad er din oplevelse med ensomhed? Er du ensom i dag? Har du været det? Hvor føler du dig tryg? Hvor hører du til? Hvor – med hvem føler du dig dybtfølt hjemme? Hvem åbner du dig for, helt åbent og ærligt? Hvordan føles det?
Der sker store skift på kloden i disse årtier. Forandringshastigheden stiger, teknologiske muligheder stiger, kompleksiteten stiger – og muligheden for at miste sig selv i det hele stiger.
Det kan være svært at følge med. Se sig selv i fremtiden. Finde sin plads. Og finde sit tilhørsforhold.
Hvor hører jeg til i fremtiden? Hvordan kan jeg træde ind på ‘min plads’? Hvad skal jeg uddanne mig til, når der er så mange muligheder og ingen kender dagen imorgen? Hvis alt er muligt, hvad så – hvem er jeg så?
Hvis du mister følelsen af at høre til og forbindelsen til dig selv, til andre og dit fodfæste i livet, træder dine dybeste overlevelsesstrategier til. Strategier der gør os ensomme, depressive, mentalt og fysisk syge, destruktive.
Mange unge oplever depressioner, angst, følelsesmæssigt kaos, præsttaionspres og stress – langt tidligere end tidligere generationer.
Når vi lever og agerer fra et overlevelsesniveau – når vi tænker og agerer ud fra frygt og utryghed – sætter vi automatisk individet før helheden, og enevi begynder at passe på os selv, vælger isolation, oplever vi er i evig konkurrence med de andre, vi begynder at indgå i magt-kampe, mærker grådighed (mig selv først), og begær der styrer vores valg (mer mer mer).
Sådan er der ingen mennesker der naturligt har lyst til at leve. Ingen der dybest set ønsker at gå til verden. det er både utrygt og ubehageligt, det skaber ubalancer i os selv og i vores relationer, det gør at vi lukker ned og gemmer vores sande jeg.
Hvis vi skal være med-skabere til en bedre verden og fremtid for os selv og helheden, bliver vi nødt til at tilegne os nye måder at leve på, nye måder at tænke på, nye perspektiver, strategier og redskaber, der lærer os at gen-forbinde os til et balanceret sted i os selv. Forbinde os ed andre og til visionen om en bedre verden.
Det bliver mere end nogen sinde før vigtigt at du kan:
Forbinde dig med og lytte til dig selv (så du kan høre dine egne indre svar og lade dig guide af eget kompas, fremfor andres råd )
Forbinde dig med og have empati for andre (så du opbygger stærke tillidsfulde åbne relationer)
Forbinde dig med den naturlige rytme på kloden og i naturen (så du automatisk værdsætter den og passer på den)
Forbinde dig med det større livs/evolutionsperspektiv og se det hele udefra (så du kan se helhedens perspektiv, kontra kun dit eget ‘small mind’ view)
VI MÅ TILBAGE TIL DET; VI OPRINDELIGT ER:
Vi har gennem århundrede mistet evnen til at være forbundne med os selv og hinanden. Vi har ikke lært at finde vores egne svar eller stole på os selv.
Vi har generationer, der ikke har lært at navigere gennem livet med følelser, som er vokset op i et samfund der har hyldet præstation og perfektionisme – og som ikke længere er i kontakt med kroppen, intuitionen og følelserne qua digitalisering og mental forherligelse.
Vi har ledere, forældre, gamle, unge, børn der ikke kan mærke sig selv, der ikke forstår hvad følelser reelt er, der er afskåret fra deres sanser og som tilbeder økonomiske midler mere end den universelle intelligens, der holder det hele sammen.
Det er farligt og ikke bæredygtigt. Det er destruktivt og ødelæggende. For den kollektive og individuelle sundhed. For fremtiden.
Det ved de fleste.
Men de færreste ved, hvad der skal til for at ændre det.
For det kommer til at kræve så meget, at noget må brydes ned.
Vi har i alt for mange generationer været styret af en maskulin overlevelsesstrategi, og behovet for en mere feminin kollektiv som personlig livs- og ledelsesstil er presserende.
Hvis vi skal forandre verden, har vi brug for bevidste mennesker, der er i kontakt med sig selv, som lader sig guide indefra, som tør stå ved sig selv og kan træffe egne bæredygtige valg, der kommer individ og helhed til gode.
Det vil Academy A gerne bidrage til.
Vi glæder os til at introducere jer for de første kurser og tilbud i eftreåret 2019. Stays tuned.
https://xn--louiseschnnemann-txb.com/wp-content/uploads/2019/07/IMG_5854.jpg40323024Louise Schønnemannhttp://xn--louiseschnnemann-txb.com/wp-content/uploads/2015/10/LOGO-white-300x101.pngLouise Schønnemann2019-07-28 19:21:012019-07-28 19:29:41Kan du følge med?
Vi mennesker opfører os ubevidst som dyr, der desperat løber rundt efter føde i den ydre verden, der kan mætte vores indre sult.
Vores føde er den kortvarige tilfredsstillelse. De hurtige stimulanser. DE hurtige fix, der kan få os til at føle os trygge, elsket, anerkendt, accepteret, okay som vi er.
Vi jagter den ene ydre ting efter den anden – i håbet om at blive mætte, tilfredse, blot for at finde ud af, at vi kort tid efter bliver sultne igen.
Vi jagter det næste job, den næste titel, det næste like på sociale medier, den næste ferie, den næste kæreste, den næste uddannelse, det næste…
Vi er umættelige. Vi vil hele tiden have mere. Vi kan ikke få nok.
Vi er blevet afhængige af ‘at opnå det næste’ – som en alkoholiker eller narkoman, der blot må ha mere stimulans, for at dulme det, der reelt kalder på opmærksomhed – under jagten.
Har du allerede erkendt, at også du er på en evig jagt efter stimulanser ….evig søgen efter at føle os opfyldt. tilfredse. lykkedes. berigede. mætte. Stimuleret. Eller benægter du?
Der er skrevet tykke bøger om, hvad det reelt gør ved vores hjerne, når vi konstant giver den stimuli, kortsigtet tilfredsstillelse – hvor afhængige vi bliver af det. Uden vi opdager det. De fleste ved det godt, men de færreste vil erkende det – for det har en konsekvens: at opdage ens afhængighed af ‘næste fix’. Og skulle vi opdage det, skynder de fleste sig at lukke ned for den bevidsthed – fordi konsekvensen er for stor:
Hvis vi ikke skal jagte det næste, hvad skal vi så? Hvad er formålet med livet så? Hvad skal vi da bruge tiden på? Hvad skal da give os kortvarige følelser af ‘lykke’?
Så vi fortsætter. Fortsætter jagten efter MER HURTIG LYKKE.
Desværre er faktum, at ingen af os bliver langvarig mætte, så længe jagten efter mere sker I DEN YDRE VERDEN.
Intet i den ydre verden kan give os varig tilfredsstillelse.
Det ved du nok også godt.
Den indre ro, tilfredsstillelse, lykke og glæde skal – for at vare ved, komme indefra, og skal styrkes – indefra.
Følelsen af den langvarige dybe tilfredsstillelse, skal optrænes af os. Det er som en muskel, der kræver træning over tid – men som (hvis praktiseret over tid) vil give os /vores nervesystem det, vi reelt søger:
INDRE RO, TILLID, STABILITET, BERIGET HJERTE, FØLELSE AF FORBINDELSE. Med os selv, andre og verden vi lever i.
Du kan ikke komme til disse dybere følelser og stemninger i dig, ved at hente nye ydre trofæer, nå nye mål eller købe dig til det. Det er en anden form for træning, der skal til.
Den indre kontakt – daglig livslang træning.
Selvom det for igen virker hippieagtigt eller du måske tænker ‘ej, come on. skal jeg sidde og lukke øje, meditere og gå med på den bølge, er mit svar til dig: JA, hvis du vil slippe fri af det hamsterhjuls-fængsel efter hurtige fix, som altid sender dig tilbage til følelsen af ‘mer’.
Du kommer ikke udenom. At vende opmærksomheden indad – og fordybe dig her. fordybe dig – jagte – være med den du er. indeni.
For først når du lander her, og langsomt begynder at opdage, at du ER NOK HER, kan din hjerne – du – slippe ideen om, at du mangler noget ‘derude’.
DU HAR ALT allerede. Men du skal opdage det, før du /din hjerne vil acceptere den ide.
TRÆN dig selv i at vende opmærksomheden indad – så ofte du kan, så længe som muligt, dagligt:
Observer det menneske du er, med alt hvad der sker indeni dig. sæt dig stille ned, luk øjnene, fokuser på din vejtrækning, følg den, læg mærke til din indre stemning, fokuser på dit hjerte, bevæg din opmærksomhed rundt i kroppen, bare observer. Uden at dømme, uden at ville forandre det du observere , bare træn dig selv i at OPDAGE hvad der sker i dig – så du begynder at FORSTÅ at du består af bevægelser, tanker, fornemmeler, fysiske spændinger, energi – indeni. Det som alt sammen er DIG. Fordi dig med alt dette. gennem din opmærksomhed. Du skal ikke gøre noget – du skal bare VÆRE OBSERVERENDE.
Så ofte du kan: Fokuser på og mærk taknemmelighed over det du allerede er og har i dette liv. det er fantastisk at slutte dagen med dette fokus, men du kan gøre det så ofte du husker. det styrker din hjerne i at få ro på, så den kan slappe lidt af i bevidstheden om: ‘åh jeg er allerede ‘rig’ nok’ på mange ting.
Så ofte du kan: Vær bevidst om, Fokuser på og mærk glæden over blot at være til – i den form du er nu. Mange oplever, når kriser og døden kommer tæt på, at de i en kort tid efter er OPRIGTIGT værdsætter det liv, de er blevet givet. VÆRDSÆT DET NU. Ikke kun når kriser og døden banker på, men NU. For som vi alle ved: vi har dette øjeblik, ingen ved hvad morgendagen bringer. NYD DET DU HAR NU. Forbind dig med bevidstheden om, at det er en kort rejse på jorden, at vi skal nyde hvert minut. sug det ind – dufte, farver, lyde, udtryk. Det er en smuk jordklode vi lever på – når vi opdager det. Det handler om at træne din opmærksomheden for det liv, der udfolder sig lige foran næsen på dig – omkring os, og indeni os.
Vær bevidst tilstede i din kontakt med et andet menneske: Forbund dig med dem – gennem kroppen og hjertet. Ikke kun i tanker og snak. Lyt til den anden uden dom, sans den andens energi, åben bevidst dit hjerte når den anden er i området (udvid dit energifelt), indlev dig i den andens fortælling (udvid dit eget perspektiv) og observer hvad end der sker, i relationens møde – i dig. Måske trigges den anden dig – måske bløder han7hun dig op med sin fortælling, måske udvides du i oplevelse og perspektiv, måske aktiveres en gammel smerte i dig. Uanset – bare observer det, træk vejret gennem det og FORBIND dig med det der er.
Det hele er et spørgsmål om opmærksomhed og bevidsthed. indefra og ud.
Det kan lyde så uendelig let, men det er en bevidst træning, der kræver din opmærksomhed. Der kræver forbindelse med dig selv, indeni – og herfra ud til den ydre verden.
Jo mere du træner dette, jo mere ro vil du finde – jo mere beriget vil du føle dig – jo mere i accept af det der er (tilfreds) vil du (dit nervesystem) blive. Og jo mere taknemmelig vil du føle dig, i hjertet.
Det er ikke et quick fix. Det er livslang træning. Igen og igen.
Du kan ikke læse dig til, hvad det reelt gør ved dig, hvordan denne dybe form for tilfredsstillelse føles eller opleves. Du skal erfare den selv.Du bliver nødt til at erfare, hvad det vil sige: at være forbundet med dit indre – og fordybe dig her.
Det er det samme som, hvis jeg skulle forklare dig hvad en forelskelse er, og du aldrig har prøvet det endnu. Det er ikke muligt. Det skal opleves. Erfares. Mærkes.
Og bagefter er intet det samme igen.
OPLEV DET SELV – tag med på 4-dags kloster retreat‘
Tag med på 4 dags sensommer-retreat på et kloster på Mallorca. Oplev hvad kombinationen af naturens magiske kraft, roen på et kloster hvor mennesker i århundrede har søgt ind i sig selv, faciliteret fordybelse og stilhed kan give dig af svar – af indsigt – af ro, til at heale og forløse, opdage og sætte fri. Uden du skal gøre noget.
Vi rejser derned torsdag 29. august – og hjem igen mandag 2. September.
Prisen for dette kloster Retreat er 2750 kr. + fly/ophold. Under 6000 kr.
