Tør vi. Sænke farten?

Jeg husker det, som var det igår.

Jeg så dig stå op.
Det var meget tidlig morgen.
Nogen vil sige, det stadig var nat.
Du var på vej på arbejde.
Du havde travlt, sagde du.
Jeg kunne fornemme din hastighed.
Mærke dit indre pres.
Jeg kunne ikke tage det fra dig.
Jeg kunne kun ligge stille, være rolig i dit nærvær.
Jeg lå længe den morgen under min dyne og tænke. Undrede mig. Reflekterede.
Hvor startede det mon?
Hamsterhjulet?
Hvem skruede op?
Hvor starter presset?
Nogen vil sige det er skabt politisk.
Andre at det kommer inde fra os selv.
Andre igen vil måske henvise til Universets udvidelseshastighed.
Uanset.
Det opleves som desperation pakket ind i undskyldninger.
Noget er ude af kontrol.
Nogen er ude af kontrol.
Vores overlevelsesinstinkt?
Vores ego, der fornemmer at enden er nær?
Jo mere frygt vi skaber, jo mere fortravlede vil vi blive.
Vi er så bange for ikke at nå det.
Vi er bange for at dø.
Frygten for ikke at overleve, personligt og kollektivt.
Vi har travlt.
Vi skal nå det.
Før….
Før hvad?
Der skal gøres mere – hurtigere.
Redde kloden. Redde menneskeheden. Opfinde nyt. Skabe nyt.
“Skynd jer. Der er ingen tid at spilde”, råber de højt.
Frygten spreder sig.
“Kom nu. Vi skal gøre det bedre. Mere effektivt. Vi skal nå det. Inden det er for sent.”
Frygten.
Vi skruer op, i overlevelsens navn.
Frygten styrer tempoet.
Frygten for ikke at overleve.
Det er som om vi fornemmer en afslutning.
Vi skal nå det. Inden det slutter.
Er der enden af regnbuen vi frygter?
Mange fornemmer der sker noget.
Noget skifter snart.
Men hvad er det mon?
Måske er vi ‘bare’ ved at skifte bevidsthedsspor.
Tænk hvis det bare var det.
Hvilken lettelse.
Måske er vi bare ved at opdage, at vi har det hele – allerede, i os selv.
Hvilken lettelse.
Så kan vi jo bare stoppe jagten og gå på opdagelse efter de indre skattekister.
Tør vi tro på det?
Eller tror vi på de højtlarmende offentlige trøster, annoncerne, aviserne, medierne, stemmerne i vores frygtsomme sind?
Måske det er tid.
Til at gå efter nye idealer og mål.
Til at slippe kampen og jagten.
Måske.
Hvis vi tør.
Måske er det tid til at erstatte jagten efter økonomisk tryghed, store biler og nyopdagelser, med en indadvendthed og tillid.
Måske.
Måske er det tid til at sætte indre mål som fx bevidsthedudvidelse, større hjerteåbning, dybere i underbevidsthedens mysterier.
Måske.
Måske en dag vi vil måle:
Hvor meget kærlighed kan du mærke i dit hjerte?
Hvor intuitiv er du blevet?
Hvor åben er du for kommunikation uden ord?
Hvor dybt kan du gå i din egen underbevidsthed?
Hvor stort et energifelt kan du holde og fylde med lysenergi?
Der er store skifte på vej.
Ikke over nat, men over tid.
Og vi fornemmer det.
Frygter vi det eller har vi tillid?
Selvom det er helt nyt?
Vi vil komme til at se energi.
Mærke energi.
Kommunikere uden sprog.
Før vi aner.
Måske.
Vi vil blive tvunget indad.
Ind i vores følelsers dyb.
Ind i underbevidsthedens rum.
Vi skal træffe vores vigtigste valg:
Vil vi leve i frygt og overlevelse,
eller vil vi træne tillid og ubetinget kærlighed – til alt og alle?
Hvordan gør vi det?
Tør vi gå så dybt?
Tør vi give så meget slip?
Kan vi finde ud af det?
Den store ego-død.
Tør du?
Tør vi?
Tør vi besøge vores egen psyke og heale os selv her?
Tør vi møde vores egen uendelige intethed?
Tør vi erfare og acceptere at vi er intet og alt, på samme tid?
Tør vi give slip og overlade retningen og livet til noget større kraft – når andre omkring os er i kamp og overlevelse?
Hvad hvis kampen reelt kun udspiller sig i vores egen psyke – og det er her freden først må findes.
Tør vi mærke vores intethed, magtesløshed – side om side med den store store Kærlighed, der siger den elsker os ubetinget.
Tør vi stole på det.
Er vi elskelige?
Og evigt velkomne?
Hvis så, behøver vi jo slet ikke kæmpe mer.
Eller tør vi fortsat kun bevæge os i overfladen, frygtsomme og utrygge ved tanken om at vi mister kontrol.
Mange er bange for, hvad der mon gemmer sig dernede – i vores egen underbevidsthed.
Måske er de bange for at erkende, at vi intet er – og aldrig har været.
For hvad betyder det så?
Hvor er meningen så?

Findes der reelt en mening – andet end den du selv skaber?
Hvad med døden som vi alle frygte og løber fra, findes den overhovedet?
Eller er den også en sindsskabt illusion?
Vi må alle finde egen tro.
Men noget vil ændre sig.
Før vi aner.
Det fornemmer vi vist alle.
Lev ikke i overfladen af dig selv.
Gå højt.
Dyk dybt.
Hvis du kun bader i overfladen af din bevidsthed og emotionelle verden, vil din ubevidsthed styre dig.
Dine uoplyste mørke rum vil styre dig.
Frygten for af dø uden mening – uden du ved det.
Frygten vil presse dig.
Få dig til at løbe hurtigere.
Få dig til at miste pusten.
Presse på.
Presse på.
Indtil du ikke kan mere.
Sænk farten
Træk vejret.
Stiln dit sind.
Vær her.
Langsommelighed får dig til at stilne indeni.
Stilheden vil tankerne til at blive klare.
I hast kan du intet se.
Intet høre.
Intet mærke.
Intet oplyse.
Først når du sænker farten, opdager du det.
Dybets visdom.
Tilliden til det hele.
Det bor i dig.
Tør du?
Tør vi?
Sænke farten.
Vælge tilliden.
Overgive os.
Til det der er.
Lige nu og her.
Også selvom det ender en dag.
Det du kender.
Måske.
“Der er godt nok forandringer i luften hva?”, sagde en ven til mig igår.
“Det er som om alle mine relationer er oppe og vende, som om min gamle måde at være på ikke fungerer mere.”
“Jeg plejer at have en plan for fremtiden, men nu er det som om alting ændrer sig og jeg kan ikke se klart. Hvad sker der?”
—-
Der er ingen tivivl om, at vi gennemgår store skift i verden og i vores personlige liv (indre som ydre) i disse år.
Der rykkes rundt på magtbalancer og fremtiden er ikke tydelig.
Det der før gav mening er nu energiforladt.
Den position man havde, er aftagende.
De mennesker man før var tæt på, er nu langt væk.
Og hvor placerer man sig nu? Hvad gør man så?
Nogen har mærket forandringsvinde længe, og har justeret sejl – og er påbegyndt en ny livsrejse med nyt indhold, nye strukturer, nye relationer og/eller fornyede relationelle dynamikker.
Andre hænger fast i det gamle og energien er lav:
Utryghed over det nye og ukendte.
Sorg over tabet.
Kontrol for at fastholde gamle strukturer.
Vrede over manglende status og indflydelse.
Isolation af frygt for ikke at passe ind.
Overbelastning i de sensitive nervesystemer.
Forvirring og mental udbrændthed (tågehjerne).
Magtudøvelse for at fastholde positioner.
Astrologi er ikke for alle. Det ved jeg godt.
Men astrologiens beskrivelse af tiden der er, kan give dyb mening for nogen i forandrings-/krisetider.
Alting følger en naturlig plan. Et universelt mønster.
Naturlige cyklusser har en iboende mening.
Evolutionsprocessen går ikke baglæns, men skubber os ‘videre’.
Historisk set har menneskeheden altid gennemgået kvantespring. Ikke så voldsomt som nu, synes vi måske – men dengang var det kæmpe stort. Og om 20 år vil vi kigge tilbage og sige: WTF det gik jo hysterisk stærkt. Og det kommer til at gå rigtig stærk snart.
Astrologisk set bevæger vi os nærmere og nærmere et af de helt store energetiske skift: 2026/2027.
Nogen synes det er en spændende tid, andre holder krampagtigt fast.
Vi står i overgangen til noget nyt.
Det betyder, at dele af vores gamle strukturer og livssyn må dø, og nye livsperspektiv vil træde istedet. Det sker om vi vil eller ej.
Spørgsmålet er mere, hvor meget modstand vi har på processen – og hvor meget vi vil lade den slide på vores psykiske system og fysiske krop.
At give slip på gamle identiteter og finde overgive sig til en ny orden kræver TILLID & FLEKSIBILITET – og evnen til at se det store billede i et visionært lys:
Hvad kan blive muligt herfra?
—-
Pluto går 2. september for sidste gang går ind i Stenbukkens tegn og bliver her til 19. november 2024. Cyklussen der startede i 2008 lukkes definitivt.
Vi har transformeret så meget vi kunne nå i de traditionelle måder at gøre tingene på. Nu er vi (næsten) klar til næste 20 års rejse med Pluto gennem vandbæreren.
Det bliver ‘a ride’ ud i teknologiske gigahop, videnskabelige eksperimenter, genialitet der vil skabe løsninger på problemer vi aldrig havde tænkt på kunne se sådan ud, oprør fra folket hvor de gamle (politiske, organisatoriske, familiære) magtstrukturer fastholdes, ungdommen i front, og øget fokus på humanisme:
Vi skal kunne stå sammen hvis vi vil overleve.
Vi kan ikke kun tænke på os selv – for det hele hænger sammen. Vi er ikke stærkere end det svageste led. Fordi vi påvirker hinanden. Hele tiden.
Det indre arbejde for den enkelte bliver påtvunget. Kom fra kærlighed til dig selv og næstekærlighed til alle. Også dem du ikke uniddelbart deler meninger med. Ellers kommer vi ikke ‘ i mål’. Hvad end målet er ( tænk her samhørighed og fred, ikke vinde kampen og monetært)
Udvikler du løsninger for egen vindings skyld, rammer det dig hurtigt. For vi SKAl tænke helheder nu. Der er brug for alle mand – og alle har noget at bidrage med. Stort som småt. Det handler ikke om at arbejde hurtigere eller komme fra frygt og stress, for den energi påvirker også helheden. Det bliver i høj grad et spørgsmål om at tune ind i den intuitive forståelse af, hvad der er brug for. Der er ikke kun en model.
Nye samarbejdsformer, teknologiske systemer der fremmer fællesskaber og individualitet (ikke at sammenligne med egoisme) kommer i fokus.
Kreativitet og intuition – de store nøglespillere. metoder til at få adgang til skaberkraften og de højere energier, som formidler en anden sandhed. Slut med tillid til den mentale hastige tanker, der går i ring – fokus på inspiration og intuition, co-creation energetisk. Intuition, Co-creation og bevidst energiarbejde bliver nye ledelsesbuzz ord, gæster jeg på.
Jer der kan sælge ‘Go energi, happy life og humanisme’ på flaske, blir de nye ledere. Bortset fra at ‘salg’ i den traditionelle form er YT. Ikke mer ‘push’ for at generere penge. Fremtiden bliver i langt højere grad et ‘I win – you win’. Når vi altså kommer lidt længere hen i Plutos rejse.
Først skal vi rens ud i vandbærerens lavere energier: Arrogance og fremmedgørelsen, samt fascination af alt der er videnskab.
Vi vil opdage, at bare fordi der er videnskab på nyopdagelserne, er de ikke nødvendigvis gode for helheden. Bare fordi vi nu kan alt muligt med kunstig intelligens og genmanipulation – skal vi så? Der vil komme mange børnesygdomme i de nye skabelser, som vi skal være opmærksomme på.
Jeg ville personligt ikke hoppe på første bølge af noget ‘helt nyt og revolutionerende’, bare for det kommer fra en medicinalfabrik og lover ‘evig ungdom’.
‘Energi’ bliver ikke længere et spirituelle fy-fy ord. Vi kommer til at forstå endnu dybere, at det vi skaber/tænker/gør påvirker alle – fordi det hele hænger sammen energetisk.
En god gerning kommer alle til gode. En mindre god handling vil ramme helheden med en boomerang.
Pluto i Stenbukken i dette efterår: 2. september – 19 november 2024:
Den sidste runde af udrensning og transformation i det patriarkalske system, i de gamle traditionelle måder at gøre tingene på – og en sidste mulighed for at rense ud i dysfunktionelle elitære magtbalancer.
Man behøver ikke være astrologisk interesseret for at sige, at det der sker i USA kommer til at påvirke os alle.
I dit eget liv kan du være nysgerrig på, hvor du stadigvæk holder fast i lidt for traditionelle takemønstre og hvor dine overbevisninger om ‘magt og ansvar’ spænder ben for alles frihed, genialitet og nytænkning, individualitet i et styrket fælleskabet.
Må vi alle få adgang til Stenbukkens dybere livsvisdom og herfra løsrive os fra alt, der holder os fast i guru-tankegang, gamle ledelsesstrukturer og traditioner, der fastlåser os. Og byde nytænkning, nye strukturer og individuel følelse af frihed velkommen, så vi i tillid bliver medskabere af en ny måde at leve på, sammen (som vi allerede har set spor af det sidste års tid).
Gir det mening?