, ,

Looking back 2021

Jeg er ved at forberede mig på at sige farvel til dette år, og byde det næste velkommen.

2021 har været crazy transformerende. Jeg har endnu ikke mødt et menneske som ikke føler sig ‘forvandlet’ af året. Personligt kan jeg nærmerst intet genkende fra januar 2021 – alt er forandret. Hvis ikke i mit ydre liv, så mit indre.

Mit liv er ikke det samme nu som start 2021. På ingen planer.

Ting er faldet fra hinanden, noget er helt væk, mennesker jeg lænede mig op af er væk for evigt, venskaber opløst, en udrensning i både fysisk verden og mit indre.

2021 blev et år, hvor jeg fik plads og mulighed for at heale en masse i mig selv, løsrive mig fra følelsesmæssige afhængigheder og transformere relationer til dem, jeg holder allermest af. Fordi det var nødvendigt hvis vi skulle bestå. Hvis vi skulle forny os.

Transformation handler om at lade ting dø – og genopstå i ny form.

Jeg følger mig stærkere indeni end nogensinde før i dag.

Jeg har valgt et par temaer ud, som jeg vil dele med dig, da de måske kan bruges som et spejl til din egen rejse. Hvem ved.

ACADEMY A lukkede ned
2021 startede for mig med en smertefuld indrømmelse: Jeg kunne ikke ikke længere lede Academy A (mit bidragende ungeprojekt), som jeg havde arbejdet fuldtid på siden 2018.

Jeg måtte være hudløs ærlig overfor mig selv og erkende, at jeg ikke kunne skabe den vision jeg så for mit indre. Jeg havde for store visioner i forhold til hvad jeg realistisk kunne – med de ressourcer jeg havde – og de personlige kvaliteter jeg bragte til bordet.

Det var en svær proces. Både at indrømme og give slip på. For projektet var seriøst godt, vigtigt og havde de rette ingredienser til at leve i den nye verden. Jeg var bare ikke ‘opgraderet nok’ til at føre det videre den jeg havde gjort. Også svært fordi det var ‘min baby’ – og jeg havde knyttet mig til identiteten i det, til de unge der var ombord og havde ‘lovet dem’ alt muligt.

Jeg lukkede projektet ned i foråret – stolt over alle de resultater jeg havde bidraget med sammen med de unge i 2020, og fyldt med sorg og frustration over afslutningen.

Jeg stod med en tom plads i livet – hverdagens tomrum – som skulle fyldes med noget andet. Men jeg anede ikke hvad, og kunne ikke se det. Men det skulle jeg hurtigt finde ud af.

Refleksion til dig:

  • Hvad måtte du give slip på af ideer eller visioner i 2021?
  • Hvad forsvandt i dit liv?
  • Hvilke tomrum måtte du stå i, om nogen?
  • Og hvad kom til som du skulle kaste din opmærksomhed på i stedet?

 

Giv slip på kontrol, dø og genopstå i ny form båret af tillid

April måned kom og jeg forstod nu, hvorfor tomrummet var kommet og hvad det gjorde plads til. En ny indre proces som var nødvendig at gennemgå – som krævede en masse fysisk tid og ikke mindst opmærksomhed, indeni mig.

Jeg skulle transformere min relation til mine teenage-børn og mind mand.
På en virkelig hård følelsesmæssig måde.

‘Kontrol og manipulation’ var tydeligt for mig at se i samfundet, men jeg måtte erkende at jeg selv brugte samme strategier i min mor-rolle og ægteskab, for at ‘min vilje ske’. Og dette skulle ændres hvis jeg skulle redde fællesskabet og mine relationer i det.

Det var tid for mig til at give slip mine tillærte tilknytningsmønstre og overlevelsesstrategier og træne tillid: Tillid til livets proces og til, at jeg kan være her selvom jeg ikke manipulerer andre til at være, som jeg vil ha den skal være.

Det har været et dybt indre arbejde – et smertefuldt indre arbejde.

Jeg måtte stå ansigt til ansigt med det ubehaget når jeg så mine strategier for at kontrollere dem alle, mærke ensomheden i døden ’af mig’, mærke tomheden og magtesløsheden i at give slip, og ikke mindst mærke smerten i transformation af min egen væren.

Det har været en kæmpe gave for mig at opdage ‘mit kontrollerede jeg’ – fordi den har båret så meget af min livsfrygt. En gave fordi den har ændret min relation til mine børn: jeg kan nu være sammen med dem ligeværdigt frem for gå til vores relation fra et autoritært sted.

Jeg er fortaler for at vi alle skal stole på os selv, være vores egen autoritet og turde gå egne veje – dette gælder også for mine børn. Så det var tid til at være ærlig overfor mig selv: levede jeg det jeg sagde til andre. Ikke helt. det blev der rettet op på.

Tillid er en træning – hvis vi ikke har grund tillid i os.
Kontrol er frygt, manipulation en overlevelsesstrategi.
‘Ingen af disse energier kan bestå i den nye verden. det opdager vi i os selv og i det samfund, vi lever i.

Hvad med dig? 

  • Hvor har du for meget kontrol i dit liv?
  • Har du erkendt, hvor du vil bestemme og have det på din måde?
  • Hvor kan du invitere mere ligeværd, respekt og tillid ind i dine relationer?

 

Parforholdet gik i stykker – en ny måde at være ‘os’ på opstod
2020 og 2021 har kradset i overfalden af mit ægteskab. Det var efterhånden gået op for os, at vi ikke kunne fortsætte som altid. Noget var grundlæggende ændret og det store spørgsmål larmede:

Skal vi fortsætte?
Gir det mening?
Hvad er det som ikke fungerer?

Vi begyndte at snakke og planlægge skilsmissen, og det gjorde virkelig ondt. Samtidig vækkede det noget i mig (og ham) som var nødvendigt.

Rå ærlighed og følelsen af individualitet i fællesskab.

Vi måtte være hudløs ærlige om, hvad der er værdifuldt for os i livet, hvad vi ønsker os af et parforhold, hvor smerten fra fortidens oplevelser stadigvæk larmer, hvilke sår fra barndommen vi ikke har healet endnu som står i vejen for en ny fremtid for os. Deep shit.

Jeg er ikke bange for at mærke følelserne dybt, men jeg har en masse uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre som måtte besøges og opløses. der tryghed jeg havde fundet i ‘os’ skulle findes i mig selv. Kunne jeg stå selv i verden? Min mand er ikke fan af de dybe følelser, han pakker dem hellere væk – så der har været en anden proces for ham. Men fælles har vi set ind i:

Ærligheden og det autentiske i vores samtaler:

Tør vi ærligheden?
Tør vi mærke den rå sandhed der længe har været usagt?
Tør vi besøge det sted i os selv, hvor vi er hudløs ærlige?
Og starte processen her før vi bebrejder den anden?

Vi besluttede os for at blive sammen lidt endnu og finde ud af, hvordan det reelt er at være sammen som individer, frie og selvstændige, og alligevel være en del af fælleskabet uden at kræve noget af den andens livsproces – uden at bremse eller begrænse den anden – uden at være ens – og alligevel have en fælles vision for livets væren.

Det er en ny måde at være parforhold på  – vi er begge noviser på dette felt – og jeg ved, det kommer til at definere en masse af mine valg i 2022. jeg glæder mig.

 

Allerede nu ser jeg en bedre version os ‘fællesskabet’ i hjemmet, i os, i vores samtaler, i vores nærvær, i vores intimitet – fordi energien mellem os er renere. Mere klar. det bliver den når vi er hudløs ærlige indeni – med os selv – og bærer denne energi ud i relationerne.

 

Refleksion til dig:

Er du hudløs ærlig i dine relationer?

 

Giv slip på det materialistiske og få din frihed tilbage
2021 gav mig flere glimt af, hvad virkelig frihed er, for mig – dette år viste mig, at når vi ingen attachment har til den fysiske verden, når vi ikke kommer fra ‘frygt for at miste noget eller mangle noget’, så opstår den vildeste frihed. Så kan vi begynde at være i tillid og taknemmelighed for det der allerede er.

I processen med skilsmissen (der ikke blev) gav jeg slip på alt materialistisk tryghed for en stund. Jeg gik dybt ind i følelsen af at miste alt – og stod der for en stund. Uden noget. Det vækkede min bevidsthed til endnu en forståelse:

Vi er ikke frie, når vi er bange for at miste noget.
Vi er ikke frie, hvis vi frygter at mærke tab eller sorg.
Når vi kan være med disse følelser og ikke frygter dem, trods ubehaget for en stund, opnår vi friheden.

 

Autenticitet. Intuition. Stå ved den du er. Gå din egen vej.
da vi nåede til august måned, efter en dejlig lang ferie på havet i Kroatie med tre andre familien (med tonsvis af erfaringer om fælleskabets kraft) kom næste udfordring:
Praktiserer du kontrol og forbud, eller ærlighed og tillid?

Nej det handlæede ikke om samfundsrestriktioner – men det lugtede af samme energi.

Mine børn på 14,5 år var begyndt at smage på alkohol – og jeg måtte tage et valg. Ville jeg gå med myndighedernes anbefaling om ’totalt forbud’ eller egen intuition ’ærlighed, tillid og aftaler’. Jeg valgt det sidste.  Jeg mødte en mur af modtryk fra den brede forældregruppe, der ikke var enig med mig – men jeg stod fast i min holdning til, hvordan jeg /vi ville gå til dette område. ærlighed før forbud. Uanset hvad der var ‘anbefalingen’ – jeg ville den rene ærlighed, og måtte gå til mine børn med den energi.

Modstanden fra så stor en forældregruppe sendte mig i fosterstilling i dagevis – at stå udenfor en gruppe var skamfuldt og frygtsomt for mig, men jeg rejste mig pludselig fra dette sted og mærkede jeg var styrket indeni: Jeg er mig – i alt jeg gør, og det vil jeg være uanset hvad mine omgivelser synes om det.

Hvor banalt det kan lyde når jeg beskriver det, var det et kæmpe skifte indeni mig, et opgør med årtiers pleaser-rolle og higen efter flokkens anerkendelse:

 

Jeg ville hellere stå alene end gå med noget, jeg ikke troede på.

Det praktiserer jeg mange steder i mit liv, og her blev jeg testet igen.

Det blev igen tydeligt for mig, at den rejse jeg – som mange er på, handler om autenticitet og indre autoritet, at lytte til sig selv og følge egne impulser, ikke lade sig guide af ydre autoriteter og flokkens råb.

Når jeg ser tilbage, styrkede denne proces både mit forældreskab, min relation til mine unger og mest af alt min muskel i at stå fast ved den JEG ER, selvom det ikke er alle der er enige, heller ikke ’myndighederne’.

 

Kig tilbage:

  • Hvad har 2021 lært dig?
  • Hvad måtte du smage på af livets oplevelser?
  • Hvilke oplevelser styrkede dig?
  • Hvad har du kigget ind i af temaer og forhåbentligt transformeret i dig selv?
  • Hvad måtte du give slip på?
  • Hvad tager du med dig fra året, som det vigtigste?

 

jeg kunne fortsætte med erfaringer hentet i 2021. Om døden jeg mødte da en kær venionde skulle herfra, om tilliden jeg fandt, om kærlige grænser til mig selv, om at sige farvel til venskaber der ikke var rene, om at lade andre være i deres proces og mest af alt: Trække vejret gennem det hele med så åbent sind som muligt.

 

Hvad lærte du mon?

/af
, ,

”We need children to be awakened”

”We need children to be awakened: they’re going to carry the energy into the future. They’re the ones who are going to have to deal with a world that is radically different.
(…) the equipment they need is the ability to act as independent role models in an age that will demand they can operate correctly as themselves.
We’re here to give our children their own authority.
This is what I care about, that every single human being, every child that comes into this world is taught that they can have their own authority.
For me, the whole thing is to embrace the uniqueness of your child.

All this concern about child psychiatry and child therapy, and all of these drugs and things that human beings are doing to their children; this is the West, I don’t want to talk about the Third World and its enormous abuse of children one way or another.It’s got to be clear that this is a question of consciousness. I can give you nice techniques but really, you have to grasp this is about consciousness, it’s about being aware.

We need to teach young people – and every one – that they can have their own authority. Embrace your own uniqueness.

It is a question of consciousness.”

RA URU HU, HUMAN DESIGN
/af

Hvad skal der mon til for at skifte retning?

Hvad skal der mon til for at skifte retning?

Som mange af jer ved, dedikerede jeg 2019/2020 fuld tid til ACADEMY A missionen.

Jeg havde et ønske om at bidrage til mere autentisk adfærd, indre bæredygtighed og fællesskabsfølelse blandt unge – fordi jeg oprigtigt ser den unge generation som en vigtig brik i den transformationsproces, vi befinder os midt i.

De unge i tyverne og yngre er en udsat generation. Det er der skrevet om, forsket i og forudsagt meget om. De står med et ben i to lejre – den gamle de er blevet ‘opdraget og skolet ind i’ – og så deres inderste intuitive verden, der fortæller dem at der er noget helt galt ‘derude’ i samfundet. De får angst, stress, depressioner i et væk – fordi de mærker så tydeligt, at der er noget der ikke er rigtigt.

Vi siger de reagerer sundt på noget usundt.

2020 gjorde det ikke bedre – de unges mentale tilstand er beviseligt blevet værre efter begrænsinger og sociale restriktioner, der påvirker dem psykisk. Mere end vi umiddelbart forstår. Vi får et stort efterslæb blandt de unge – Hvad samfundet vil gøre for at samle denne generation op, må tiden vise – imellemtiden gør vi andre aktører hvad vi kan.

Der er heldigvis mange derude der forstår, at den unge generation er fremtidens forældre, ledere, arbejdsstyrke, kreative nytænkere og samfundsbidragsydere, og de kommer til at spille en AFGØRENDE rolle i fremtidens udvikling.

Jeg kan sige ud at blinke: De unge jeg møder er så bevidste, de er kreative, de er empatiske og de INSISTERER på at være kærlige. De vil bidrage til helheden, men de vil også gå deres egne veje. For de har set, at den ældre generation (mig, måske dig) ikke har løftet opgaven endnu – ikke har fundet svar på de mange udfordringer verden kigger på nu.

Nu er det deres tur – og de har egne ideer til hvordan de vil leve livet, og hvordan fremtiden kan formes.

  • Kan vi give dem lov?
  • Lytter vi til dem?
  • Har vi tillid til dem og tør vi give dem lederskabet – måske før tid?
  • Eller tror vi stadigvæk, at vi gamle med 40+ erfaring i gamle tankemåder kommer til at opfinde nye dybe tallerkener?

Jeg tror selv på, at svaret på fremtidens frelse ligger gemt i den unge generation (og i de børn der fødes i dette årti) – og vi kan være med til at kaste lys på potentialet, på det unikke og på det utraditionelle som de bringer til bordet.

 

Og når de sidder der ved bordet, så håber jeg blot, at de ‘gamle voksne’ er så bevidste og i kontakt med sig selv, at de mærker de unges indre ild, lytter til deres dybder og ser ind i deres klare øjne, og forstår den visdom og indsigtsrigdom der ligger i dem.

For mange af dem er gamle sjæle i unge kroppe, der er kommet her nu for at bidrage til det skifte vi står i. Det må vi aldrig glemme. 


LYT TIL VORES INTERVIEWS 

Hvis du har lyst kan du lytte med i de intuitive interviews vi har lavet, der findes på ACADEMY A’ youtube kanal. Der er både interviews med nogen af unge og med vise fremtidsorienterede ‘voksne’.

/af

Det hele menneske, den indre vej og naturens rolle.

Hvad er det I laver hos ACADEMY A?

Vi lærer at gå den indre vej selv. Det er reelt en rejse vi starter på allesammen når vi fødes og er på, til vi dør. Vi har alle fået en mulighed for at opleve livet som menneske, og ret tidligt vikles vi ind i alverdens tråde /historier/ følelsesmæssige knuder i os – og bruger resten af livet på at vikle os ud igen.

De unge mennesker er endnu ikke så indviklede som ’de gamle’.  Det er min oplevelse. Mange af dem kæmper bare med at passe ind i et samfund, der på alle mulige måder stritter imod deres rå natur. Men de er ikke indviklede. Måske har de kigget lidt for længe på deres ret så indviklede forældre. Måske er de meget sensitive, og har mærket deres nedlukkede forældres kampe, gjort den til deres.

Men de er ikke forkerte. Ikke en eneste af dem.

De er heller ikke ens. Det er de gamle sådan set heller ikke. Men det har de glemt hen af vejen. De prøver alle at være ens mere eller mindre, om dem der skiller sig ud fra flokken må lære at stå i modvinden. Nok om dem – de gamle. Tilbage til dem, der stadig der friske. De unge. Dem der stadig er til at redde.

 

Kan man overhovedet sige det? Skal vi virkelig reddes?

Måske ikke. Måske. Om ikke andet reddes fra ideen om, at der er én måde at leve på – én rigtig måde at være menneske på – og én vej til livsglæde. Der er lige så mange som der er mennesker – og dét der fungerer for den ene, fungerer ikke for naboen. Så den enkelte må finde sin egen vej i livet,

 

Hvorfor tror du, at så mange kæmper med angst, uro, følelsen af at være forkert og udenfor?

 

Jeg tror der er mange årsager til denne synlige ubalance. Jeg ved, pr egen erfaring og dem jeg har arbejdet med de sidste 12 år, at vi bliver decideret syge af at forsøge at bevise vi er gode nok, syge af at forsøge at tilpasse os noget der ikke harmonerer vores dybere essens, syge af at blokere naturlige følelser og undertrykke os selv.

 

Vi bliver syge af at acceptere adfærd fra andre der er grænseoverskridende, vi bliver syge af ikke at kunne sige vores ærlige mening og vi bliver syge – fysisk og mentalt – at af jagte ydre anerkendelse for at få en grundfølelse af at være uelsket eller ikke-accepteret til at forsvinde.

 

Vi bliver syge af at leve liv, der ikke er naturlige for os, og som ikke passer til den, vi inderst inde er.

 

Og ærligt, så tror jeg mange børn og unge er født meget sensitive, de mærker klodens ubalance – de mærker at der er noget helt galt med vores måde at gå til verden på: Grådigheden, optimeringen, den hovedløse vækst og mer-livsstils, som vi alle er del af, den er sygelig. Den er ikke sund. Og de meget fintfølende mærker det.

De mærker hastigheden – ikke kun hos deres forældre, men i samfundet, på gaderne, i butikkerne, hos lægen, hos deres lærer – de mærker præstationssamfundets indtog på generationer. Et lille barn spotter ret hurtigt, hvem der er den rolige og vil sidde på det skød. Den forældre/pædagog der er urolig og angst selv, går de udenom intuitivt. Det er ikke en rar energi at være nær. Med tiden lukker de af for at kunne holde til at være i denne hårde hastige verden, og accepterer det der tilbydes dem – reagerer så godt de kan (og får diagnoser). Men de har ikke et sprog for det selv – ikke endnu. Ikke før de bliver bevidste om, at deres findfølende system har mærket rigtigt længe – der er noget helt galt med den måde, vi kører samfundet på. I institutioner, i skoler, på arbejdspladser. Men hvad kan man gøre – vi lever i Danmark, der bryster sig af at være ’first mover’ på alt fra militær, til universiteter, til forskningspladser – der er travlt overalt. Ingen tør eller kan sænke farten, og den enkelte kan heller ikke selv.

 

Jeg kender voksne der reelt ikke tør gå een dag ned i tid om ugen, selvom de har råd, fordi de ved, de ikke selv kan sænke farten alligevel. Fordi tempoet i dem og i deres teams er hastigt, pr instinkt.

 

Det kræver mod og en kæmpe portion selvdisciplin at træde ud af hamsterhjulet.

 

Hvad er så vejen til et mere sundt liv for den enkelte? Hvad tror du på?

Jeg tror ikke, der kun findes én vej. Der findes den vej, den harmonerer med den enkelte. Og det i sig selv er jo en individuel opgave at finde frem tid. Ingen ’one size fits all’ vej til livsglæde, selvom bøgerne findes og mange sælger billetter til ’indre ro og harmoni’.

Men én ting er jeg ikke i tvivl om: før vi kan finde den vej for os selv, må vi turde trække os for en stund og slukke for støjen i vores sind.

Vi må fjerne os fra alle andres energier der påvirker os, vi må trække os tilbage i eget energifelt, og få så meget ro på at vi kan fornemme hvad der er vores egen sandhed – og først herefter træffe ærlige valg overfor os selv. Det kan tage mange år for nogen – at få så meget ro på, at de reelt kan mærke deres egen sandhed. Og mange tør ikke træde ud af hamsterhjulet så længe – så de når ikke at mærke dette sted.

 

Det er altid, synes jeg interessant at stille sig selv spørgsmål der tvinger hjernen til at svare:

Hvad er den rigtige måde for dig at leve på?

  • Hvorfor er det denne?
  • Hvor ved du det fra? Hvem har lært dig det?
  • Hvilke elementer bidrager til glæde og tilfredshed med dén du er?
  • Hvad kan du selv tage ansvar for?

 

Jeg er ikke fan at dem, der siger at vi ikke skal søge indad og pille navle. Reelt synes jeg det er uansvarligt at sige. Vores ego kræver en kærlig medspiller i os selv, så det ikke stikker af med os i storhedsvanvid eller overlevelsesstrategier. Og de færreste lever som munke, der har disciplin nok til at overgive sig til ydmyg tjeneste dag ud og dag ind. Så jeg tror på, det kræver en portion selvindsigt at ’leve efter et personligt manuskript der gør dig glad, og skabe dig et liv guided ud fra din egen indre autoritet’.

Hvis vi blot lader andre diktere vores valg, er det som om vi ikke bliver voksne – vi overlader livets tilfældigheder til ydre autoriteter, og bliver passive medløbere.

 

Det har historien vist ikke fungerer.

 

Vi skal turde mærke efter. Vi må godt være kritiske, vi må godt stille spørgsmålstegn og vi må godt sige nej tak til at følge en vej, som andre har pålagt os. Hvad end det er forældrenes ønskesti, en bestemt studieretning der dikterer, måder at leve på, venskaber der vil én vej eller i større strukturelle strømninger.

 

Hvordan adskiller de unge sig fra generationen før dem?

 

Jeg ser den unge generation som revolutionære. De kommer med en iboende fornemmelse for, hvad de vil og ikke vil, de ser hvad der ikke fungerer og vil gerne gøre noget for at ændre det. Nogen er stadig forvirrede over hvordan – men de fornemmer at der skal ske noget ’andet’ og leder efter deres plads i den transformationsproces.

Jamen er de ikke meget egoistiske, de unge. De gør jo bare hvad de vil?

Næ ikke som jeg ser det.

De er faktisk meget optaget af det samfund vi lever i, men de har ikke respekt for noget, der ikke giver mening. Hvilket er sundt. Og slet ikke mennesker der fremstår som autoriteter, og kommer fra et uægte sted. Og hvis du ikke fremtræder i fuld integritet og autentisk møder dem i øjnhøjde, går de videre. Og de kommer ikke igen. De mærker det med det samme. Hvis du derimod sænker ideen om, at du ved bedre fordi du har flere menneskeår på bagen og faktisk giver dig selv lov til at se deres bevidsthed – høre deres ord – ser deres valg og ønsker, vil du opdage en klarhed og en inderlighed, som ikke findes i alle ’gamle nisser’.

 

Det farligste er, hvis de bliver fanget i et system, og forsøger at kæmpe imod systemet indefra i stilhed. Hvis de først bliver et borgernummer på en sygedagpenge-liste, eller får en sygdomsdiagnose der fastlåser dem i et system, der ikke forstår dem – ikke ser dem – ikke har empati til dem, fordi de selv er syge og kæmper. Det ødelægger dem langsomt.

De skal ikke kæmpe. Ingen af os skal kæmpe. Vi skal leve frit. Og vi skal have lov til at være vores egen sten – være unikke og særlige, skæve og mærkelige – på hver vores måde. Alle sammen. Det er måske en utopisk drøm – at vi bare kan leve frit, men uanset hvad er det en vision, en ide om, at der er og skal være plads til os alle – i de former og farver vi nu engang er kommet her til jorden med. Vi er ikke ens, og vi kan ikke følge systemiske slaveretninger, der putter os i kasser og dikterer vores adfærd – det er ikke naturligt.

 

Er dette ikke bare din egen rejse, du er fortaler for, fordi du ikke selv passer ind i de rammer, der blev dig givet?

Jo – helt sikkert. Og derfor forstår jeg dem måske også lettere. Jeg forsøgte i mange år at passe ind, for at føle mig elsket og accepteret af de autoriteter der var omkring mig (bedstefar, far, mor moster, onkel, brødre, skolelærer etc), men reelt var jeg bare skåret af en anden sten end dem. Var jeg vokset op i et kollektiv af skuespiller-forældre, ville jeg nok ha været dagens superstar. Men det var ikke den familie, jeg valgte til min start på livet. Jeg forsøgte senere at passe mig ind i i nogen af Danmarks største virksomheder og fik succes med det på ydersiden, for jeg havde lært hvad der skulle til for at anerkendelse og accept.  Men indeni var jeg ikke glad, jeg var ængstelig, urolig, stresset – og endte med at blive syg af stress – fysisk og mentalt. Fordi jeg ikke passede ind i det hektiske præstationssamfund.

 

Det tog mig virkelig mange år at indse det – og det tog mange år for mig at afmontere den del af mig der virkelig gerne ville være ’stor og have ydre succes’. Men langsomt indså jeg, at min egen glæde og harmoni i mig, kom et andet sted fra. Den kom når jeg var i naturen, den kom når jeg var på eventyr, den kom når jeg var kreativ, den kom når jeg var sammen med hjerte mennesker der matchede min energi, den kom når jeg var mig selv fuldstændig – og fra det sted kunne bidrage til andres rejse.

Ikke alle er som mig heller – og derfor er min ’medicin’ til at blive ’autentisk’ ikke for alle.

 

Der er helt klart mennesker, der er skåret til at have jobs med høj hastighed, præstation og leverancer med deadlines. De trives med pres og kan naturligt slappe af. Det er ikke mig. Men ærligt – jeg tror det er en uddøende race. De seneste mange års tal viser os jo, at antallet af mennesker med stress og sygdomme stiger – de ubalancer kommer ikke af ingenting. De kommer fordi vi ikke lever i harmoni med vores sande natur.

 

Hvad er det samfundets hast gør ved os?

 

Den afskærer os fra noget essentielt. Noget der er langt større end vi tror. I takt med vores ønske om at præstere, optimere, vokse og udvikle med lynets hast har vi mistet kontaktet med vores krop og hjerte, vores intuition og indre autoritet. Vi er blevet robotter – styret af den venstre hjernehalvdel, der kun tænker i gamle mønstre. I rationaler. Vi er ikke trænet fra barnsben af, til at lade vores højre hjernehalvdel blive aktiv – lade de kreative intuitive input være del af vores beslutningsapparat. Vi tænker og tænker, men måske skal vi slet ikke tænke så meget.

 

Måske skal vi netop lade os selv være for en stund og lande indeni – og lige mindes, hvem vi egentlig er. Det lyder for nogen så hokus pokus, og langhåret – men hvis man først én gang har prøvet af vores offline i 3 dage, uden kunstige stimulanser, komme ned i kroppen gennem fx vandring/yoga/bevægelse og på forskellige måder stimulere højre hjernehalvdel (det kan være med meditation, noget kreativt, musik) så ved du, hvordan det føles at være ’fri af den abehjerne’ der hele tiden kører afsted med dig og dikterer alt du skal.

 

Det er en kæmpe lettelse. Befrielse.

Og du vil bagefter stille spørgsmålstegn ved alle de beslutninger du tager i et hastigt præstationsfyldt tempo: kan de overhovedet komme fra et kærligt sted, eller kommer de fra en forklædt frygt i dig?

 

Du kan ikke tænke dig til noget intuitivt nyt. Det må nødvendigvis komme til dig. Som et kreativt ned slag. De færreste arbejder sådan med sig selv, bevidst.

 

Når vi tager ud i naturen, slukker vores telefoner, gå i stilhed og lader tankerne stilne sig langsomt over tid, sker der noget. Når vi slipper ideen om at vi skal fixe noget, eller rene noget ud, sker der noget. Der kommer hele nye input ind – der kommer en ro ind, der kommer en naturlig ligegyldighed ind, og hvis vi er heldige lander der en taknemmelighed over livet som det ER.

Vi ser ofte ældre mennesker nå hertil, når de har præsterer hele livet. De gir slip og nyder endelig. Men det er muligt for os alle. Både når vi er 16, 25, 35 og 45 år. Vi behøver ikke vente til vi er 70 år, før vi kan nyde livet som det folder sig ud og være i fuld tillid og taknemmelighed. Vi kan nu.

 

Men konkurrencen må stoppe. I os selv. Kampen om at nå noget bestemt. Eller frygten for ’ikke at nå noget’. Reelt skal du bare nå at opleve livet. Intet andet. Alt mellem du bliver født til du dør, er et tilbud, en gave, en sanselig oplevelse. Og du kan misse den. Hvis du konstant er i dit hoved, og tænker over hvornår mon livet finder dig.

DU ER LIVET.
DU ER NATUREN – som jo før du forbinder dig med dig i dig, og hurtigere vil du leve. Sådan virkelig leve.

 

Mental sundhed er på alles læber – hvad betyder det egentligt, at være mental sund?

I Danmark definerer Sundhedsstyrelsen mental sundhed som: ”En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskaber med andre mennesker” (Sundhedsstyrelsen, 2012).

Sundhedsstyrelsens definition indeholder to dimensioner. En oplevelsesdimension som handler om at have det godt, og en funktionsdimension som handler om at kunne fungere godt i sin hverdag og i samspil med andre. Dermed er mentalsundhed mere end blot fraværet af psykisk sygdom (Sundhedsstyrelsen, 2012; Eplov & Lauridsen, 2008; Koushede, 2015).

 

  • Har du det godt?
  • Fungerer du godt i din hverdag?
  • Fungerer du i samspil med andre?

Dette er måske ikke et evigt ja eller et evigt nej, men gode spørgsmål at stille sig selv ind imellem.

I ACADEMY A tror vi på, at Naturen er fremtidens medicin og intuitionen er den nye livsrådgiver

Naturen kan noget ganske særligt. Den healer os selv når vi ikke ved det. Der findes allerede forskningsresultater der viser, at når vi er i naturen, lindes mentale ubalancer og stress. Vitamin ’N’ taler vi om, naturterapi.  Fordi vi kan bruge naturen mod stres og til at mærke os selv igen.

I Englang benytter man lægeordinerede natur-coaches til at tage stress-syge med ud i naturen frem for at give dem medicin mod depression og stress. Og resultaterne taler deres eget sprog: Naturen healer. Og den kan forebygge.

MANGE HAR EN LÆNGSEL – MANGE FØLER DE MANGLER NOGET

 

Mange har et liv de egentlig på papiret drømmer om, men de savner noget. For nogen ved de ikke hvad det er. Men det kan være deres kreativitet, deres spiritualitet, deres egen væren i det liv de har. En ro der kommer indefra der ikke handle rom ydre præstation men mere om en indre udfoldelse, for egen skyld. Indefra ud. Ikke for at nå et bestemt sted hen – men bare for at være opmærksom og nærværende med sig selv.

Naturen giver os mulighed for at vores hjerne kan få en pause. Et frirum. Det har vi brug for i en verden, der er hastig og udfordrer vores mentale sind. Evige stimulanser og distraktioner.

Når vi går i naturen og bruger den som sanse-aktivering, kan den sætte vores hverdag i relief. Minde os om noget i os selv.

 

 

På vores outdoor camps arbeder vi med det hele sunde menneske i naturen:

 

Sundhed er mange ting. Ikke kun fysisk sundhed. Mental sundhed. Følelsesmæssig sundhed. Spirituel sundhed.

På vores outdoor camps kombinerer vi fællesskabet, samtaler og konkrete aktiviteter som samarbejde rundt om bålet, åndedrætsøvelser, offline perioder, stilhed, humoristiske lege og krops-bevidsthedsøvelser. Det fremmer den fysiske og mentale sundhed, og skaber en flowtilstand, som har en signifikant restituerende virkning på vores psykiske sundhed.

 

Det vigtigste er oplevelsen, når vi er afsted og at skabe plads til integration i hverdagen. Vi kan alle tage på retreat og ferie, hvor vi oplever roen indeni, men så kommer vi hjem og få dage efter er det evige indre pres-system i gang. De små integrationer og afgørende valg i hverdagen er det, der gør forskellen.

 

Generelt arbejder vi med at sænke farten. Slow down. Så vi kan blive mere bevidste og vågne.

Vi arbejder med sanseligheden – aktivering af sanserne. Rører, mærker ting. Vi glemmer ofte sanserne, og tror vi skal regne alt ud. Ned i kroppen og åben dine sanser.

 

Vores koncept er ganske simpelt – men det arbejder i dybden:

 

  • Vi trækker os væk fra hverdagen og sænker farten
  • Vi skaber et åndehul i livet så vi kan genfinde os selv, få indsigter og tager dem med tilbage og integrerer de mi hverdagen
  • Vi er i naturen
  • Vi aktiverer sanserne
  • Vi bevæger kroppen
  • Vi minimerer kunstig stimulans, praktiserer stilhed og er offline
  • Vi er sammen som gruppe men holder os hjemme i os selv

 

Intuitionen. Fremtidens rådgiver. Din sjæls stemme. Stemmen af din underbevidsthed.

Vi træner vores intuitive tilgang til livet på alle camps og retreats.

Vi har den alle, men vi er ikke trænet i at lytte til den og bruge den. Vi har mere tillid til Googler end vores egen intuition. Vi er alle intuitive, men de fleste af os lever i venstre hjernehalvdel – ikke i den højre. Di tænker og tænker, men kan ikke forestille os noget helt nyt. Børn og unge er gennem skolesystemet trænet i kritisk tænkning, analyse – men hvad med intuitionen, kreativiteten?

De tager valg baseret på den bevidste hjerne, vel vidende at vi har en underbevidsthed der styrer os 95 % af tiden. Hvad med den – hvorfor træner vi ikke os selv i at få adgang til svar herfra, så vi kan blive medspillere her?

 

Interview med Louise Schønnemann, stifter af ACADEMY A, foråret 2021

/af
, ,

Astrologi – ‘de unges sprog’

Astrologi er blevet hipt blandt de unge. Flere og flere studier fra USA viser, at de unge over 20 drages af astrologi – de finder her håb og optimisme.

Om man tror på astrologi eller ej, viser tendensen måske et BEHOV blandt denne generation (som også er i vor ældres generation): Et BEHOV for at få mere håb, optimisme, positive forventninger til fremtiden og indre ro.

Astrologien giver dette – hvis vi vil.

Du kan søge på astrologi/milliniums – eller læse denne artikel:

https://www.smh.com.au/lifestyle/life-and-relationships/the-tech-generation-turning-to-the-stars-20190327-p517yn.html

Academy A kommer til at tilbyde foredrag og mindre kurser omkring astrologi, til dem der er nysgerrige på dette. Hos Academy A tror vi ikke, at der findes EEN sandhed derude – der findes den, som den enkelte tror på. Hvad det er, skal den enkelte selv vurdere.

Hvad tror du på?

/af
,

GÅ DIN EGEN VEJ

Du behøver ikke følge samfundets strukturer, hvis du ikke kan li det.
Du behøver ikke vælge at leve et liv, som ‘alle andre’ gør.
Du behøver ikke arbejde 8-16, spare op til pension, tage lange uddannelser hvis det ikke føles ægte for dig. Du behøver ikke stræbe efter villa, hund og børn, hvis nogen andet kalder i dig. Du behøver ikke følge dine venners råd, dine forældres anvisninger, samfundets normer – hvis du mærker, noget andre er vigtigere for dig.

Find din egen vej gennem livet.
Gå din egen vej. 
Stol på din intuition/dit følelsesmæssige kald. 

Det er universets sprog, der forsøger at guide dig ind på den vej, der er rigtig for dig.

Lad ikke frygten for fremtiden styre dine valg i nuet.
Lad ikke andres domme og læsninger af dig, styre dig.
Bliv ikke slave af de samfundsstrukturer, du ser derude – hvis alt i dig siger, du ikke skal.

Du behøver ikke blive slave gamle strukturer, systemer og ’gamle måder at tænke på’, hvis du ikke vil.

DU HAR FRIHED.

Gå din vej. 
Gå din egen vej. 

Vis hvem du er indeni – gennem handling. 

Du behøver ikke sige fuck til alle andre, bryde lovmæssige regler eller leve i evigt fysisk oprør med dine omgivelser. Du kan sagtens være her i denne verden, som dig selv, blot du handler i overensstemmelse med dit sande jeg. Det du emotionelt FØLER du er.

Giv det til verden, du brænder for og tror på. Uden at forvente at andre klapper eller er enige med dig. Det er ikke meningen at alle skal være enige. Der er meningen af DU skal være enig med dig.

Du er her med en mission I DIG – som ingen  andre har. Det betyder ikke at du nødvendigvis skal revolutionere verden alene, eller er skåret ud til at være den nye præsident i USA. Det betyder ’blot’ at den du er, er unik. Ingen er som dig. Og den energi skal du vise verden.

Vores kollektive verdensbillede er ved at ændre sig. Gamle systemer og måder at gøre ting på falder fra hinanden. Der vil ske ændringer og kæmpe skift, globalt set og nationalt, hvor de gamle magtstrukturer, styret af kontrol og frygt ikke længere fungerer. De gamle måder at gå til verden på, falder sammen omkring dig. Og du har et valg nu.

Du kan tilpasse dig en livsform, du allerede VED ikke er bæredygtig – eller du skabe dte liv, der fæles ægte for dig.

Ja, du kommer måske til at gå alene for en stund.
Ja, nogen af dine gamle fæller vil ryste på hovedet af dig.
Ja, du vil være ’den mærkelige’ eller ’rebeleske’ – men HEY, fuck it. Virkelig. Hvis du fornemmer, at det hele omkring dig er ’off’ og mennesker omkring dig handler ud fra gamle tankeformer, så vælg en NY vej for dig selv.

Vælg den livsform og livsvej, der appellerer til DIG.

Hvordan den end ser ud.

Det er op til dig:

  • Tilpasser du dig?
  • Eller bryder du fri og går dine egne vej – med hjertet forrest, med hjertekontakt til din indre mission og lever dit autentiske liv, indefra ud.

Lad dig ikke snyde af dem, der bilder dig ind, at du ikke selv kan bestemme dit liv.

Det er ikke sandt.

Kun du kan gå forrest med DIN sandhed.

Det kræver måske et brud fra nogen. Et opgør med en gammel model af livet. Det kræver i hvert fald en dyb kontakt med DIN kerne, så du holder fast i den – selvom andre går en anden vej.

Jeg hepper på dig.
Denne tid ER transformationstiden. 

Så spørg dig selv:

Vil du være den, der holder lever autentisk og går med lyset i hjertet forrest så de andre kan følge dig, når de er klar? Vil du være rollemodel for en NY måde at leve autentisk på?

Eller tilpasser du dig de gamle systemer og regler, der er ved at uddø, af frygt for ikke at passe ind?

/af
, ,

Ensomhed

Hører du til ? eller er du ensom?

Mange mennesker er ensomme. Mange mennesker har ikke følelsen af, at de hører til.

Statistisk set er 350.000 personer i Danmark alene.

Sundhedsstyrelsen lavede en undersøgelse i 2018, der anslog  næsten hver femte – 18,8 procent – af unge mellem 16 og 24 år føler sig ensomme og udenfor. Det er mange.

Ældresagen skriver, at over 50.000 personer over 65 år føler sig ensomme.

Du kan være ensom, selvom du bor sammen mod nogen. 
Du kan være ensom, selvom du ser mennesker hver dag. 
Du kan føle dig ensom, selvom du er gift, har arbejde og en vennekreds. 

Følelsen af at være ensom hænger – for mig – sammen med følelsen af ikke at være forbundet.Med sig selv, i første omgang. Ikke have kontakt med sin egen krop, hjerte og vejrtrækning – og ikke være i emotionel og sanselig kontakt med en større bevidsthed.

Jeg har selv været meget ensom. Og meget dis-connected. Måske har jeg levet sådan det meste af mit liv, hvis jeg skal være ærlig.

Een af de problemstillinger, som jeg gerne vil være med til at kaste lys på og hjælpe den unge generation med gennem ACADEMY A, er netop at forstå – at ensomhed, depression og angst, OGSÅ er forbundet med ikke-at-være-forbundet – og med en manglende forståelse for, hvordan vi kan aflæse og lytte til vores emotionelle sprog (universets kommunikationskanal gennem vores krop) 

Min egen oplevelse

Personligt har jeg i perioder i mit voksne liv været meget ensom. Jeg husker følelsen fra min opvækst. Mine forældre blev skilt, og i perioder følte jeg ikke, jeg høret til. Jeg var udenfor. Senere voksede jeg fra den – følelsen. Eller gemte den væk. Begravede den. Dulmede den. Men den har ligget der – under overfalden i mange år siden.

Hvor hører jeg egentlig til?
Hvem elsker mig for dén jeg virkelig er?
Hvem har brug for mig? Hvor giver jeg værdi, hvem tilfører jeg værdi?
Er jeg betydningsfuld?
Er jeg noget værd, bare fordi jeg er mig?

Det lyder nok voldsomt og dramatisk – set udefra. Det giver måske sket ikke mening for dem udenfor, at man kan tænke sådan. Ikke før man selv har været der. For det behøver sket ike være bundet op på noget ‘virkeligt’ – det er jo en følelse: ensomheden. Det depressive. Og følelser er ikke nødvendigvis bundet op på fakta.

Men de er virkelige. For dem der mærker dem. Og tænker i de baner. Og tildeler dem sandhed.

Set i bakspejlet har jeg i perioder, i mit voksne liv, været grænsende til depressiv. Når jeg har været allermest ensom, har jeg haft et stort hul indeni. Jeg har følt mig fortabt. Følt jeg ikke kunne finde mig selv. Ikke mange har set det, men følelsen af at være helt alene, trods ægteskab og stor familie, venner og kollegaer, har i perioder fyldt. Fyldt mere end godt har været.

Følelsen af, ikke at høre til – er umenneskelig. Dræbende. Jeg ønsker ikke for nogen, at de ender der – for det er som at miste grebet om livets gnist.

Jeg har også personligt oplevet mennesker – tæt på – der har taget eget liv pga. følelsen af ensomhed eller måske nærmere pga. manglende forbindelse – til sig selv og andre. De følte ikke de hørte til. At der ikke var brug for dem. De følte ligegyldighedens træk, livets gnist der slukkede – og de tog et valg: Jeg vil ikke være menneske mere på denne jord. Jeg vil ikke mærke følelsen af  ’ligegyldighed’.

Jeg kan huske én af disse personer, der endte med at tage sit eget liv, en dag spurgte mig, hvad der lå under mine følelser. Han tog mig gennem alle følelseslag i en hypnose, og jeg endte i …intethed. Under vreden lå sorgen, under sorgen smerten, under dette lag…intet. Intetheden føltes uendelig….

Når du er deprimeret, lander du der. I intetheden.

Nogen kan rumme den – følelsen af ligegyldighed, andre fortaber sig i den. Og giver den kraft. Lader den trække én med ned, i det sorte hul af …. Intet. For en stund.

Dette sted skal man ikke spøge med. Fordi den enkelte reelt ikke ved, hvor stor kraften i mørket er. Det afhænger af mange elementer. Men min personlige erfaring er, at det kræver en enorm bevidsthed og emotionel forståelse, at forstå – og være med det sted. Uden at gå i panik, blive bange eller Tro på at dette sted er sandt.

Tallene for ensomhed stiger. 

Det er blevet noget, mange taler om – skriver om og forsøger at afhjælpe.
Det er et stort tabu emne. For hvem tør offentligt sige: jeg føler mig ensom.

De færreste. 

Der er mange forklaringer derude på, HVORFOR ensomhedsfølelsen er stigende:

  • Nogen fremhæver den stigende sociale digitalisering, hvor vi gemmer os bag skærmen og ikke forbinder os relationelt fysisk. 
  • Andre mener, der hænger sammen den stigende travlhed – vores indre jagt efter at nå til det næste sted i livet der gør, at vi ikke prioriterer TID til at forbinde os med hinanden. Ikke dybt og nærende.

”Sociale relationer er fundamentale for vores trivsel.”
– Psykiatrifonden.

Hvad betyder det egentlig at være ensom:

Ifølge Wikipedia:

“Ensomhed er en følelse af at være alene og af at savne nærhed med andre. Ensomhed indebærer, at have mindre kontakt med andre end man ønsker, eller at denne kontakt har så begrænset social værdi, at den ikke ophæver følelsen af kontaktsavn. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem det at være ensom og det at være alene. Man kan være helt alene og tilfreds eller have en stor omgangskreds og føle sig ensom.”

Konsekvens af længerevarende ensomhed er angst og depression. Ikke noget under at de tal er stigende i en tid, hvor vi IKKE forbinder os og IKKE føler os forbundet til os selv. og andre. Og livet omkring os.

Jo mere travlt og hovedmennesker vi bliver, jo mindre forbundet bliver vi til vores egen krop,  vejrtræning, hjerte og natur (biologi). Vi afkøler os fra selve livet, der leves i kroppen – i følelserne – i energien – i hjertet – i vejrtrækningen. Hvis vi ikke er forbundet med dette – og kan forbinde os med noget større end os, andre, så begynder følelsen af dis-connection at styre os. Ensomheden. Isolationen.

FILOSOFI: ER ENSOMHED ET MENNESKELIGT GRUNDVILKÅR?

Måske er ensomhed et grundvilkår som menneske. Jeg har en filosofisk kunstner-veninde, der kan citere alle de gamle filosoffer. Hun siger så klogt, at de gamle filosoffer alle talte om ensomheden, og den følelse der er, når vi føler os kappet over – ensomme og forladte. De store tænkere vidste, at vi er skruet sammen af et ego – der i sin grundstruktur ER ensomt. Det er din psykologis identifikation med egoet, der adskiller dig fra de ‘andre’. 

Det er hele denne individualisering – adskillelsen mellem mig og dig – der fremmer ensomheden.

Vi er ikke i grundnaturen ensomme. 

Vi bliver ensomme, jo mere vi beskytter os selv, jo mere vi sammenligner os med andre, jo mere vi kunstigt oppuster os, jo mere vi identificerer os med ‘noget vi er’.

Bryne Brown skriver i bogen ’ud i vildmarken’


“Den smertelige følelse af aldrig rigtig at høre til nogen steder prægede det meste af min ungdom og var noget af det, jeg led allermest under. (…)“I alle livets faser har jeg haft oplevelser af ikke at høre til”
 
– Uddrag fra: Brené Brown. “Ud i vildmarken – jagten på ægte samhørighed og modet til at stå alene”, kapitel 1.

I bogen beskriver hun en opvækst fyldt med længslen efter at høre til. Og hendes vej til at studere dette videnskabeligt. Jeg anbefaler varmt bogen. Jeg græd i de første kapitler, fordi jeg følte mig så set. Forstået. Ikke-alene med in følelse af at være alene. Udenfor.

Albert Einstein skrev i New York Post (November 28, 1972):

“A human bring is part of the whole, called by us the Universe, a part limited in time and space. He experiences himself, his thoughts and feelings, as something separate from the rest—a kind of optical delusion of his consciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal desires and to affection for a few persons nearest to us. Our task must be to free ourselves from this prison by widening our circle of compassion to embrace all living creatures and the whole of nature in its beauty.

Vi har som mennesker glemt, hvad vi er. 

Vi er natur. Vi er celler. Vi er sjæle inkarneret i en krop, der er forbundet til alt andet på celleplan. Men mennesket identificerer sig med tanker og følelser – det gør vi som udgangspunkt, fra et ubevidst sted, og når vi gør det, føler vi os adskilt. 

Vi tror, jeg er ’mig’ og du er ’dig’. 


Adskilt.Forskellige.
Individer.
Alene.
Isoleret.

Det er denne ide, denne psykologiske konstellation, som vi alle lider under, og som – misforstået – lader os bygge mure op omkring os selv, vore hjerter og vore liv, for at beskytte dette ’jeg’ fra ’dig’.

Jo mere vi puster os op i ‘ego-identifikation’, jo mere vil vi opleve ensomhed.

Jo mere vi frygter afvisning, jo mere vil vi (bevidst/ubevidst) trække os fra andre.

Jo mere vi ønsker at fremstå perfekte med fasader, jo mere beskytter vi os og afskærer os fra vores sande natur.  

”Withdrawal can be a way of not getting hurt in the short term, but it tends to make for a somewhat lonely and limited existence”
 
(Citat fra siden: https://www.mindful.org/how-mindfulness-practice-helps-us-connect-with-others/)

Når vi trækker os fra helheden, fra andre – i beskyttelse – er det egoet, der beskytter sig mod følelsen af skam. Ikke god nok. Utilstrækkelighed. De følelser der i laveste niveau af følelsesregisteret, ligger og æder os op indefra – fordi vores identitet, vores ego, lider her. Virkelig lider. Frygter udstødelsen. 

Hvad er kuren mod ensomhed?

Jeg er hverken filosof, psykiater, psykolog (ikke at den titel i sig selv retfærdiggør noget, for mig) eller forsker i menneskets biologi og celler. Så jeg har ikke en KUR mod ensomhed. Men det jeg TROR PÅ – altså ’Min sandhed er’, at vi må: 
 

  • lære at blive ’emotionelt intelligente’ – det vil sige forstå vores indre følelsesliv og lære at navigere i dem, så de ikke tager os med ned i dybet uhensigtsmæssigt. Løfte de tunge følelser OP i lyset.
  • træne vores evne at turde indgå i tillidsfulde relationer med andre. Optræne MODET til at stå frem med åbent hjerte i sårbarhed, selvom vi måske kommer til at mærke svigt og afvisninger.
  • træne og øve os i at forbinde os med os selv, med vores egen krop, vores hjerte, så vi ikke FØLER os adskilt.
  • træne bevidsthedsudvidelse, så vi kan blive observatører af vores egne tanker og følelser (og ikke bilder os ind at vi ER dem, og dermed styrker vores ego-identifikation),
  • og fra denne bevidsthed kan vi – langsomt ’ optræne tilliden til at møde verden, andre, os selv fra et åbent sårbart hjerte, der tager imod – frem for frastøder (og lukker ude).

Det er en træning, der kræver fin observation af dit indre liv. Af den måde du åbner din krop og dit sind på, at din evne til at vælge TIL fra for fra, når du bliver såret og skuffet, presset og usikker. Det er en bevidst træning i at mærke efter, i dig selv, hvor blød du er, hvor omsorgsfuld og rummelig du er, hvor kærlig du er – overfor dig selv og andre, i tanker og handlinger.

Fællesskabets kraft 

Jeg tror, én af de afgørende årsager til den stigende ensomhed er,  at vi savner at føle ET ÆGTE TILHØRSFORHOLD. Vi savner at høre til et sted på et dybere plan. Vi savner de dybere samtaler, hvor vi forbindes emotionelt og energetisk. Vi savner følelsen af at blive set og hørt, af et andet menneske der forstår os. Vil os. At blive taget imod med nærvær og interesse.

»Vi lever i en individualiseret verden, hvor alting går hurtigt, og hvor vi hele tiden har travlt med at jagte nye kontakter og realisere os selv. Midt i travlheden og vores egne gøremål glemmer vi ofte at lytte til, hvad det egentlig er, den anden siger – og det gælder, uanset om vi står over for en kollega eller en kæreste – og dermed er vores relationer blevet mere overfladiske i stedet for dybe. Det betyder, at mange føler sig ensomme«, skriver professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgen i en artikel i Politikken 2016.

( https://politiken.dk/debat/art5611793/Drop-den-overfladiske-snak-og-tal-ordentligt-med-hinanden)

Jo mere digitaliserede vi er lever, jo mere adskilte er vi blevet.
Jo mere fortravlede vi er blevet, jo mere adskilte.

De unge kommer i stigende grad til at mangle den fysiske kontakt, hvor følelsen af at høre til, er. Det viser alle undersøgelser. De er opvokset med den digitale distance, de er opvokset med sammenligninger, de fleste er opvokset med travlhed og fraværende stressede forældre.

Et bud på fremtidens medicin mod ensomhed kunne være bevidst fokus på etablering af ‘det sunde fællesskab’. 

Ikke baseret på lidelse og ’der er noget galt med os’, men et fællesskab baseret på hvad end der er nærende for den enkelte.  Når vi er i fællesskaber, hvor vi føler os hjemme, er det lettere at træne den evne, jeg mener er modgift til ensomheden: Evnen til at forbinde os med andre og indgå i tillidsfulde relationer. 

Her kan vi med det ene ben i ’jeg ved vi har noget til fælles’ øve os i at åbne for de sårbare sider af os selv. her kan vi måske (fordi vi ved, vi er accepterede for vores fælles interesse) åbne for det svære, det sårbare, det hudløs ægte jeg, vi er. Og bare træne – øve os i at vise de sider af os selv.

For når vi forbinder os med andre, fra et autentisk sted, hvor vi ved, vi er os som vi er, – og bliver MØDT her uden dom, så  sker der noget ganske magisk. Så dannes der bånd i relationen. Så mødes energierne. Der er ikke lukket, der er åbent mellem de to nervesystemer – de to menneskers biologi/psykiske system – og der åbnes til kontakt på et dybere plan.

Kan vi føles os forbundet til alle?

Jeg tror JA, hvis vi giver os selv tid til det. Hvis vi tillader os at smide facader, hvis egoet træder til side, hvis vi lader sårbarheden styre og bevidst forbinder kroppe, hjerter og vejrtrækning.

Amnesty lavede en film, der skulle teste hvad 8 minutters øjenkontakt ville gøre for følelsen af forbundethed:

Du kan se den her

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-05-26-tester-teori-paa-flygtninge-kan-du-holde-til-fire-minutters-oejenkontakt

Hjerneforskere kan forklare hvad der sker, når vi fx holder øjenkontakt med andre i længere tid. Vi åbner os – nye steder i hjernens aktiveres. Vi aktivere mandelkernen, der er forbundet til vores følelser. Når vi følelsesmæssigt er forbundet til et andet menneske, sker der noget. Følelser er energi, så når de to energi-systemer mødes, etableres kontakt.


Øjnene er vinduet til din sjæl, 
Shakespeare

ACADEMY A – et fællesskab til unge, der gerne vil lære sig selv at kende, lære at indgå i sunde relationer  og bevæge sig ud i verden med åbenhed, tillid og mod i baglommen. 

Vi er i fuld gang med at designe og skabe ACADEMY A, der åbner i 2020. Visionen er klar, mission er klar, indholdet ved at tage form. Vi har et unge-advisere board ombord, der giver indspark til koncept og indhold. Det er en proces, der hele tiden flytter sig. jeg ville lyse, hvis jeg sagde det var en dans på roser – men det giver mening. At lære den nye generation redskaber til at føle sig forbundet og stærke, modige og tydelige på, hvem de er og hvem og hvad de gerne vil forbinde sig med i dette liv, bevidst.

Det har været så fint at høre, at en stor del af det, de unge efterspørger er netop forbindelsen og fællesskabet: det fysiske samvær, åbenheden, ærligheden og  dialogen.

  • De ønsker at mødes fysisk – de gider ikke online kurser. 
  • De vil snakke om deres følelser og lytte til hinandens historier og perspektiver. 
  • De vil grine sammen, bidrage og lære noget nyt sammen. 
  • De vil ned i kroppen
  • de vil åbenhed, ægthed og autencitet
  • de vil ud af comfort-zone og mærke de lever
  • de vil inspireres – og inspirere andre. ´

Fremtiden handler om fællesskab. 
Om at føle, at man hører til. 
Om at være forbundet. 
Om at vælge sit netværk selv. 
Om connection. 
Med alt levende på jord. 

Refleksion:

Hvad er din oplevelse med ensomhed?
Er du ensom i dag?
Har du været det?
Hvor føler du dig tryg?
Hvor hører du til?
Hvor – med hvem føler du dig dybtfølt hjemme?
Hvem åbner du dig for, helt åbent og ærligt?
Hvordan føles det?

Meditation til træning af evnen til forbindelse:

Feeling Isolated? Try this 20-minute Connection Practice

/af
,

Kan du følge med?

Der sker store skift på kloden i disse årtier. Forandringshastigheden stiger, teknologiske muligheder stiger, kompleksiteten stiger – og muligheden for at miste sig selv i det hele stiger. 

Det kan være svært at følge med. Se sig selv i fremtiden. Finde sin plads. Og finde sit tilhørsforhold.

Hvor hører jeg til i fremtiden?
Hvordan kan jeg træde ind på ‘min plads’?
Hvad skal jeg uddanne mig til, når der er så mange muligheder og ingen kender dagen imorgen?
Hvis alt er muligt, hvad så – hvem er jeg så?

Hvis du mister følelsen af at høre til og forbindelsen til dig selv, til andre og dit fodfæste i livet, træder dine dybeste overlevelsesstrategier til. Strategier der gør os ensomme, depressive, mentalt og fysisk syge, destruktive. 

Mange unge oplever depressioner, angst, følelsesmæssigt kaos, præsttaionspres og stress – langt tidligere end tidligere generationer.

Når vi lever og agerer fra et overlevelsesniveau – når vi tænker og agerer ud fra frygt og utryghed – sætter vi automatisk individet før helheden, og enevi begynder at passe på os selv, vælger isolation, oplever vi er i evig konkurrence med de andre, vi begynder at indgå i magt-kampe, mærker grådighed (mig selv først), og begær der styrer vores valg (mer mer mer).

Sådan er der ingen mennesker der naturligt har lyst til at leve. Ingen der dybest set ønsker at gå til verden. det er både utrygt og ubehageligt, det skaber ubalancer i os selv og i vores relationer, det gør at vi lukker ned og gemmer vores sande jeg.

Hvis vi skal være med-skabere til en bedre verden og fremtid for os selv og helheden, bliver vi nødt til at tilegne os nye måder at leve på, nye måder at tænke på, nye perspektiver, strategier og redskaber, der lærer os at gen-forbinde os til et balanceret sted i os selv. Forbinde os ed andre og til visionen om en bedre verden.

Det bliver mere end nogen sinde før vigtigt at du kan:

Forbinde dig med og lytte til dig selv (så du kan høre dine egne indre svar og lade dig guide af eget kompas, fremfor andres råd )

Forbinde dig med og have empati for andre (så du opbygger stærke tillidsfulde åbne relationer)

Forbinde dig med den naturlige rytme på kloden og i naturen (så du automatisk værdsætter den og passer på den)

Forbinde dig med det større livs/evolutionsperspektiv og se det hele udefra (så du kan se helhedens perspektiv, kontra kun dit eget ‘small mind’ view)


VI MÅ TILBAGE TIL DET; VI OPRINDELIGT ER:

Vi har gennem århundrede mistet evnen til at være forbundne med os selv og hinanden. Vi har ikke lært at finde vores egne svar eller stole på os selv. 


Vi har generationer, der ikke har lært at navigere gennem livet med følelser, som er vokset op i et samfund der har hyldet præstation og perfektionisme – og som ikke længere er i kontakt med kroppen, intuitionen og følelserne qua digitalisering og mental forherligelse.

Vi har ledere, forældre, gamle, unge, børn der ikke kan mærke sig selv, der ikke forstår hvad følelser reelt er, der er afskåret fra deres sanser og som tilbeder økonomiske midler mere end den universelle intelligens, der holder det hele sammen. 

Det er farligt og ikke bæredygtigt. 
Det er destruktivt og ødelæggende.
For den kollektive og individuelle sundhed. For fremtiden. 

Det ved de fleste.

Men de færreste ved, hvad der skal til for at ændre det.

For det kommer til at kræve så meget, at noget må brydes ned.

Vi har i alt for mange generationer været styret af en maskulin overlevelsesstrategi, og behovet for en mere feminin kollektiv som personlig livs- og ledelsesstil er presserende.

Hvis vi skal forandre verden, har vi brug for bevidste mennesker, der er i kontakt med sig selv, som lader sig guide indefra, som tør stå ved sig selv og kan træffe egne bæredygtige valg, der kommer individ og helhed til gode. 

Det vil Academy A gerne bidrage til.

Vi glæder os til at introducere jer for de første kurser og tilbud i eftreåret 2019. Stays tuned.

/af