Sjælens længsel

Hvad skal der blive af mig?

Hvorfor passer jeg ikke ind længere?

Hvor blev min motivation og drive af?

Hvad skete der med ambitioner, se mig og alle de ting, der drev mig?

Det ydre liv er ovre. 

Sjælens liv er på vej.

Hvad vil min sjæl?

Kan jeg spørge den?

Jeg vil synge og danse.

Være fri i min krop.

Flyve i vilde kjoler gennem dagens skumring

Dufte verden.
Smile. Bare fordi.
Nyde.

Drikke kold vin uden hoved

Elske frit.
Give slip. 

Kan jeg komme der igen?
Har jeg nogensinde været der før?

Måske i anden livstid?

Tør vi. Sænke farten?

Jeg husker det, som var det igår.

Jeg så dig stå op.
Det var meget tidlig morgen.
Nogen vil sige, det stadig var nat.
Du var på vej på arbejde.
Du havde travlt, sagde du.
Jeg kunne fornemme din hastighed.
Mærke dit indre pres.
Jeg kunne ikke tage det fra dig.
Jeg kunne kun ligge stille, være rolig i dit nærvær.
Jeg lå længe den morgen under min dyne og tænke. Undrede mig. Reflekterede.
Hvor startede det mon?
Hamsterhjulet?
Hvem skruede op?
Hvor starter presset?
Nogen vil sige det er skabt politisk.
Andre at det kommer inde fra os selv.
Andre igen vil måske henvise til Universets udvidelseshastighed.
Uanset.
Det opleves som desperation pakket ind i undskyldninger.
Noget er ude af kontrol.
Nogen er ude af kontrol.
Vores overlevelsesinstinkt?
Vores ego, der fornemmer at enden er nær?
Jo mere frygt vi skaber, jo mere fortravlede vil vi blive.
Vi er så bange for ikke at nå det.
Vi er bange for at dø.
Frygten for ikke at overleve, personligt og kollektivt.
Vi har travlt.
Vi skal nå det.
Før….
Før hvad?
Der skal gøres mere – hurtigere.
Redde kloden. Redde menneskeheden. Opfinde nyt. Skabe nyt.
“Skynd jer. Der er ingen tid at spilde”, råber de højt.
Frygten spreder sig.
“Kom nu. Vi skal gøre det bedre. Mere effektivt. Vi skal nå det. Inden det er for sent.”
Frygten.
Vi skruer op, i overlevelsens navn.
Frygten styrer tempoet.
Frygten for ikke at overleve.
Det er som om vi fornemmer en afslutning.
Vi skal nå det. Inden det slutter.
Er der enden af regnbuen vi frygter?
Mange fornemmer der sker noget.
Noget skifter snart.
Men hvad er det mon?
Måske er vi ‘bare’ ved at skifte bevidsthedsspor.
Tænk hvis det bare var det.
Hvilken lettelse.
Måske er vi bare ved at opdage, at vi har det hele – allerede, i os selv.
Hvilken lettelse.
Så kan vi jo bare stoppe jagten og gå på opdagelse efter de indre skattekister.
Tør vi tro på det?
Eller tror vi på de højtlarmende offentlige trøster, annoncerne, aviserne, medierne, stemmerne i vores frygtsomme sind?
Måske det er tid.
Til at gå efter nye idealer og mål.
Til at slippe kampen og jagten.
Måske.
Hvis vi tør.
Måske er det tid til at erstatte jagten efter økonomisk tryghed, store biler og nyopdagelser, med en indadvendthed og tillid.
Måske.
Måske er det tid til at sætte indre mål som fx bevidsthedudvidelse, større hjerteåbning, dybere i underbevidsthedens mysterier.
Måske.
Måske en dag vi vil måle:
Hvor meget kærlighed kan du mærke i dit hjerte?
Hvor intuitiv er du blevet?
Hvor åben er du for kommunikation uden ord?
Hvor dybt kan du gå i din egen underbevidsthed?
Hvor stort et energifelt kan du holde og fylde med lysenergi?
Der er store skifte på vej.
Ikke over nat, men over tid.
Og vi fornemmer det.
Frygter vi det eller har vi tillid?
Selvom det er helt nyt?
Vi vil komme til at se energi.
Mærke energi.
Kommunikere uden sprog.
Før vi aner.
Måske.
Vi vil blive tvunget indad.
Ind i vores følelsers dyb.
Ind i underbevidsthedens rum.
Vi skal træffe vores vigtigste valg:
Vil vi leve i frygt og overlevelse,
eller vil vi træne tillid og ubetinget kærlighed – til alt og alle?
Hvordan gør vi det?
Tør vi gå så dybt?
Tør vi give så meget slip?
Kan vi finde ud af det?
Den store ego-død.
Tør du?
Tør vi?
Tør vi besøge vores egen psyke og heale os selv her?
Tør vi møde vores egen uendelige intethed?
Tør vi erfare og acceptere at vi er intet og alt, på samme tid?
Tør vi give slip og overlade retningen og livet til noget større kraft – når andre omkring os er i kamp og overlevelse?
Hvad hvis kampen reelt kun udspiller sig i vores egen psyke – og det er her freden først må findes.
Tør vi mærke vores intethed, magtesløshed – side om side med den store store Kærlighed, der siger den elsker os ubetinget.
Tør vi stole på det.
Er vi elskelige?
Og evigt velkomne?
Hvis så, behøver vi jo slet ikke kæmpe mer.
Eller tør vi fortsat kun bevæge os i overfladen, frygtsomme og utrygge ved tanken om at vi mister kontrol.
Mange er bange for, hvad der mon gemmer sig dernede – i vores egen underbevidsthed.
Måske er de bange for at erkende, at vi intet er – og aldrig har været.
For hvad betyder det så?
Hvor er meningen så?

Findes der reelt en mening – andet end den du selv skaber?
Hvad med døden som vi alle frygte og løber fra, findes den overhovedet?
Eller er den også en sindsskabt illusion?
Vi må alle finde egen tro.
Men noget vil ændre sig.
Før vi aner.
Det fornemmer vi vist alle.
Lev ikke i overfladen af dig selv.
Gå højt.
Dyk dybt.
Hvis du kun bader i overfladen af din bevidsthed og emotionelle verden, vil din ubevidsthed styre dig.
Dine uoplyste mørke rum vil styre dig.
Frygten for af dø uden mening – uden du ved det.
Frygten vil presse dig.
Få dig til at løbe hurtigere.
Få dig til at miste pusten.
Presse på.
Presse på.
Indtil du ikke kan mere.
Sænk farten
Træk vejret.
Stiln dit sind.
Vær her.
Langsommelighed får dig til at stilne indeni.
Stilheden vil tankerne til at blive klare.
I hast kan du intet se.
Intet høre.
Intet mærke.
Intet oplyse.
Først når du sænker farten, opdager du det.
Dybets visdom.
Tilliden til det hele.
Det bor i dig.
Tør du?
Tør vi?
Sænke farten.
Vælge tilliden.
Overgive os.
Til det der er.
Lige nu og her.
Også selvom det ender en dag.
Det du kender.
Måske.
“Der er godt nok forandringer i luften hva?”, sagde en ven til mig igår.
“Det er som om alle mine relationer er oppe og vende, som om min gamle måde at være på ikke fungerer mere.”
“Jeg plejer at have en plan for fremtiden, men nu er det som om alting ændrer sig og jeg kan ikke se klart. Hvad sker der?”
—-
Der er ingen tivivl om, at vi gennemgår store skift i verden og i vores personlige liv (indre som ydre) i disse år.
Der rykkes rundt på magtbalancer og fremtiden er ikke tydelig.
Det der før gav mening er nu energiforladt.
Den position man havde, er aftagende.
De mennesker man før var tæt på, er nu langt væk.
Og hvor placerer man sig nu? Hvad gør man så?
Nogen har mærket forandringsvinde længe, og har justeret sejl – og er påbegyndt en ny livsrejse med nyt indhold, nye strukturer, nye relationer og/eller fornyede relationelle dynamikker.
Andre hænger fast i det gamle og energien er lav:
Utryghed over det nye og ukendte.
Sorg over tabet.
Kontrol for at fastholde gamle strukturer.
Vrede over manglende status og indflydelse.
Isolation af frygt for ikke at passe ind.
Overbelastning i de sensitive nervesystemer.
Forvirring og mental udbrændthed (tågehjerne).
Magtudøvelse for at fastholde positioner.
Astrologi er ikke for alle. Det ved jeg godt.
Men astrologiens beskrivelse af tiden der er, kan give dyb mening for nogen i forandrings-/krisetider.
Alting følger en naturlig plan. Et universelt mønster.
Naturlige cyklusser har en iboende mening.
Evolutionsprocessen går ikke baglæns, men skubber os ‘videre’.
Historisk set har menneskeheden altid gennemgået kvantespring. Ikke så voldsomt som nu, synes vi måske – men dengang var det kæmpe stort. Og om 20 år vil vi kigge tilbage og sige: WTF det gik jo hysterisk stærkt. Og det kommer til at gå rigtig stærk snart.
Astrologisk set bevæger vi os nærmere og nærmere et af de helt store energetiske skift: 2026/2027.
Nogen synes det er en spændende tid, andre holder krampagtigt fast.
Vi står i overgangen til noget nyt.
Det betyder, at dele af vores gamle strukturer og livssyn må dø, og nye livsperspektiv vil træde istedet. Det sker om vi vil eller ej.
Spørgsmålet er mere, hvor meget modstand vi har på processen – og hvor meget vi vil lade den slide på vores psykiske system og fysiske krop.
At give slip på gamle identiteter og finde overgive sig til en ny orden kræver TILLID & FLEKSIBILITET – og evnen til at se det store billede i et visionært lys:
Hvad kan blive muligt herfra?
—-
Pluto går 2. september for sidste gang går ind i Stenbukkens tegn og bliver her til 19. november 2024. Cyklussen der startede i 2008 lukkes definitivt.
Vi har transformeret så meget vi kunne nå i de traditionelle måder at gøre tingene på. Nu er vi (næsten) klar til næste 20 års rejse med Pluto gennem vandbæreren.
Det bliver ‘a ride’ ud i teknologiske gigahop, videnskabelige eksperimenter, genialitet der vil skabe løsninger på problemer vi aldrig havde tænkt på kunne se sådan ud, oprør fra folket hvor de gamle (politiske, organisatoriske, familiære) magtstrukturer fastholdes, ungdommen i front, og øget fokus på humanisme:
Vi skal kunne stå sammen hvis vi vil overleve.
Vi kan ikke kun tænke på os selv – for det hele hænger sammen. Vi er ikke stærkere end det svageste led. Fordi vi påvirker hinanden. Hele tiden.
Det indre arbejde for den enkelte bliver påtvunget. Kom fra kærlighed til dig selv og næstekærlighed til alle. Også dem du ikke uniddelbart deler meninger med. Ellers kommer vi ikke ‘ i mål’. Hvad end målet er ( tænk her samhørighed og fred, ikke vinde kampen og monetært)
Udvikler du løsninger for egen vindings skyld, rammer det dig hurtigt. For vi SKAl tænke helheder nu. Der er brug for alle mand – og alle har noget at bidrage med. Stort som småt. Det handler ikke om at arbejde hurtigere eller komme fra frygt og stress, for den energi påvirker også helheden. Det bliver i høj grad et spørgsmål om at tune ind i den intuitive forståelse af, hvad der er brug for. Der er ikke kun en model.
Nye samarbejdsformer, teknologiske systemer der fremmer fællesskaber og individualitet (ikke at sammenligne med egoisme) kommer i fokus.
Kreativitet og intuition – de store nøglespillere. metoder til at få adgang til skaberkraften og de højere energier, som formidler en anden sandhed. Slut med tillid til den mentale hastige tanker, der går i ring – fokus på inspiration og intuition, co-creation energetisk. Intuition, Co-creation og bevidst energiarbejde bliver nye ledelsesbuzz ord, gæster jeg på.
Jer der kan sælge ‘Go energi, happy life og humanisme’ på flaske, blir de nye ledere. Bortset fra at ‘salg’ i den traditionelle form er YT. Ikke mer ‘push’ for at generere penge. Fremtiden bliver i langt højere grad et ‘I win – you win’. Når vi altså kommer lidt længere hen i Plutos rejse.
Først skal vi rens ud i vandbærerens lavere energier: Arrogance og fremmedgørelsen, samt fascination af alt der er videnskab.
Vi vil opdage, at bare fordi der er videnskab på nyopdagelserne, er de ikke nødvendigvis gode for helheden. Bare fordi vi nu kan alt muligt med kunstig intelligens og genmanipulation – skal vi så? Der vil komme mange børnesygdomme i de nye skabelser, som vi skal være opmærksomme på.
Jeg ville personligt ikke hoppe på første bølge af noget ‘helt nyt og revolutionerende’, bare for det kommer fra en medicinalfabrik og lover ‘evig ungdom’.
‘Energi’ bliver ikke længere et spirituelle fy-fy ord. Vi kommer til at forstå endnu dybere, at det vi skaber/tænker/gør påvirker alle – fordi det hele hænger sammen energetisk.
En god gerning kommer alle til gode. En mindre god handling vil ramme helheden med en boomerang.
Pluto i Stenbukken i dette efterår: 2. september – 19 november 2024:
Den sidste runde af udrensning og transformation i det patriarkalske system, i de gamle traditionelle måder at gøre tingene på – og en sidste mulighed for at rense ud i dysfunktionelle elitære magtbalancer.
Man behøver ikke være astrologisk interesseret for at sige, at det der sker i USA kommer til at påvirke os alle.
I dit eget liv kan du være nysgerrig på, hvor du stadigvæk holder fast i lidt for traditionelle takemønstre og hvor dine overbevisninger om ‘magt og ansvar’ spænder ben for alles frihed, genialitet og nytænkning, individualitet i et styrket fælleskabet.
Må vi alle få adgang til Stenbukkens dybere livsvisdom og herfra løsrive os fra alt, der holder os fast i guru-tankegang, gamle ledelsesstrukturer og traditioner, der fastlåser os. Og byde nytænkning, nye strukturer og individuel følelse af frihed velkommen, så vi i tillid bliver medskabere af en ny måde at leve på, sammen (som vi allerede har set spor af det sidste års tid).
Gir det mening?

Sjælens længsel

Hvad skal der blive af mig?

Hvorfor passer jeg ikke ind længere?

Hvor blev min motivation og drive af?

Hvad skete der med ambitioner, se mig og alle de ting, der drev mig?

Det ydre liv er ovre. 

Sjælens liv er på vej.

Hvad vil min sjæl?

Kan jeg spørge den?

Jeg vil synge og danse.

Være fri i min krop.

Flyve i vilde kjoler gennem dagens skumring

Dufte verden.
Smile. Bare fordi.
Nyde.

Drikke kold vin uden hoved

Elske frit.
Give slip. 

Kan jeg komme der igen?
Har jeg nogensinde været der før?

Måske i anden livstid?

” It’s time, you lay down your sword, and stop fighting for what you wish to see in the world and instead, take up your holy wand and create. The best way to predict your future is to create it.” – Niamh Cronin, Origin

NYT FOKUS PÅ DIG, DINE RELATIONER, AFHÆNGIGHED OG SELVSTÆNDIGHED

Astrologisk set har vi et spændende skifte midt sommer (fra 19 juli 2023), hvor vi får øget fokus på “mig versus os”.

Selvstændighed > < Afhængighed
Egne behov > < andres behov
Stå ved sig selv > < undertrykkelse af selv
Egen vej i livet > < miste sig selv til andres vej
Turde gå alene > < tilpasse sig for at være del af
Jeg føler mig hel > < jeg mangler noget
Jeg er tryg og kan eksistere uden hjælp > < jeg er utryg, frygter for at være alene og miste ‘de andre’
Stort psykologisk emne der har rødder i vores personlighedsstruktur, tilknytningsstrategier og tidlige overlevelsesmekanisme.
Astrologisk et emne der bla. handler om hvor du placerer dig på aksen mellem vædder og vægten.
Vædderen som den selvstændige, der går egne veje, er modig, stolt og kan selv. Styret af Mars energien er den krigeren der gerne går ud i den farlige4 verden selv, og tror på egen kraft.
Vægten der er optaget af relationen og harmonien, koste hvad det vil og som gerne mister sig selv for at få symbiosen. Styret af Venus der vil alle det bedste, og har let ved pleaseradfærd for at ‘alle skal have det godt’. (Meget karikeret og generaliseret sagt)
Så det bliver en 1 1/2 års periode, hvor vi med stor fordel kan tune ind i det relationelle felt, arbejde dybt med vores relationelle mønstre hvad end vi er mest ‘Mig og kun mig’ eller ‘alt for os’ styret.
En periode hvor vi med fordel kan træne og lære at stå mere ved os selv og gå ud i verden med stolthed og mod, uden at sammenligne os med andre eller føle at vi kun kan eksistere hvis der ‘er en anden’ ved vores side.
Det gælder både i familien, kærlighedsrelationer, samarbejdsrelationer, venskaber, arbejdsmæssigt og på det globale plan samarbejde imellem lande, partier mm.
Da den nordlige vej ligger i vædderens tegn vil vi få et push mod selvstændighed og ‘at turde stå selv og gå egne veje’, væk fra ‘jeg har brug for andre for at eksistere’.
Vi skal til at lære at stå selv i verden, være os selv og turde være ‘som vi er’ – også selvom vi så mål gå alene.
Hvor er du mon selv i dette felt?
– – –
Alle der ‘lider af’ co-dependancy tendenser, relationelle afhængigheder i forhold, samarbejde, jobs mm vil få et vækkelse. De usunde symbioser skal skilles, så vi alle kan få sunde ærlige relationer båret af ligeværd og respekt, og ikke af frygt for at miste eller ‘superior dominans adfærd’.
Vi skal lære at samle vores energi, være hjemme i os selv, komme fra et sundt selvværd der føler sig tryg i sig slev og går ud i verden med de ‘han/hun er’ og bidrager til fælleskabet herfra, uden alverdens manipulerende uærlige strategier for at blive elsket, valgt til, høre til.
Så er du i forhold eller relationelle konstallationer, hvor der IKKE er ligeværd, hvor du eller den anden er afhængige af hinanden for at eksistere, hvor der er pleaseradfærd eller manipulerende magt-udspil, vil dette blive tydeligt og der skal justeringer, måske adskillelser til.
Velkendt tema for nogen.
Ikke så velkendt for andre.
Personligt kender jeg temaet: ‘Co-depandancy’ særdeles godt, det er et trans-generationelt tema i min familie, og noget jeg selv har måtte arbejde meget med gennem årene og stadig har fokus på.
Jeg vil gøre mit for at kaste lys på emnet og formidle redskaber og mulige veje at gå med mest mulig bevidsthed, tilstørst mulig gavn for helheden.
Jeg glæder mig.
Både til at formidle dette store vigtige emner for jer, til at introducere jer for gæsteundervisere der vil folde dette relations-emne ud, skrive om det og dykke endnu mere ned i temaet om ‘jeg versus os’ – ‘relations-afhængigheder’ og ‘stå ved hvem du er’.
Datoer for de nye relations-workshops, gæsteunderviserne og retreats under dette emner annonceres her på hjemmeside, nyhedsbrev og Facebook.

Fællesskabets kraft  – den nye medicin mod ensomhed

Jeg vil så gerne skrive om fælleskabets kraft, men jeg bliver nødt til at skrive om ensomheden først.
For måske er årsagen til ensomheden den, der forhindre fælleskabets kraft at komme til.

Mange mennesker er ensomme i dag.
Sundhedsstyrelsen lavede en undersøgelse i 2018, der anslog  næsten hver femte – 18,8 procent – af unge mellem 16 og 24 år føler sig ensomme og udenfor. Ældresagen skriver, at over 50.000 personer over 65 år føler sig ensomme. 

Det er mange. Rigtig mange.

  • Har du nogensinde følt dig ensom?
  • Har du mærket ensomhed på egen krop?
  • Har du mødt et ensomt menneske, set ind i dets øjne og lyttet til ensomhedens stemme? 

Ensomhed er ikke kun for svage, skrøbelige, unge eller ældre. Det er en følelse, der snigende vinder ind hos mange, og som er så ødelæggende for livskvalitet og fællesskabsfølelse. Ensomhed kan ikke nødvendigvis ses udenpå. Den kan skjules længe. Bag fasader og masker. Bag instagram-profiler og latter. Bag social tillært adfærd og ydre succesfuld livsstil.

Du kan være ensom, selvom du bor sammen mod nogen.
Du kan være ensom, selvom du ser mennesker hver dag.
Du kan føle dig ensom, selvom du er gift, har arbejde og en vennekreds. 


Wikipedia skriver dette om ensom:

 

 “Ensomhed er en følelse af at være alene og af at savne nærhed med andre. Ensomhed indebærer, at have mindre kontakt med andre end man ønsker, eller at denne kontakt har så begrænset social værdi, at den ikke ophæver følelsen af kontaktsavn. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem det at være ensom og det at være alene. Man kan være helt alene og tilfreds eller have en stor omgangskreds og føle sig ensom.”

 


HVORFOR er ensomhedsfølelsen stigende?

Nogen fremhæver den stigende sociale digitalisering, hvor vi gemmer os bag skærmen og ikke forbinder os relationelt fysisk. 

Andre mener, der hænger sammen den stigende travlhed – vores jagt efter at nå til det næste sted i livet, der gør, at vi ikke prioriterer TID til at være sammen og være der for hinanden på et dybt og nærende sted.

Et bud kan også være, at jo mere travle, præstationsdrevne hovedmennesker vi bliver, jo mindre forbundet er vi til os selv: vores egen krop, hjerte, vejrtræning – og mister LIGE HER evnen til at forbinde os med os selv og andre.

 

Når vi ikke er forbundet med os selv og andre, sniger ensomheden sig ind gennem det frygtstyrede ego’s port.


Det er vores identifikation med egoet, der adskiller dig fra de ‘andre’.
Det er vores individualisering – vores selvoptimering – vores adskillelse mellem mig og dig – der fremmer ensomheden.


Vi bliver ensomme, jo mere vi identificerer os med den konstruktion, vores ego, skaber. Når vi identificerer os med tanker og følelser, føler vi os adskilt. Vi tror, jeg er ’mig’ og du er ’dig’. 

Det er denne ide, denne psykologiske konstellation, som vi alle lider under, og som – misforstået – lader os bygge mure op omkring os selv, vore hjerter og vore liv, for at beskytte dette ’jeg’ fra ’dig’. 

Vi tror vi ER vores ego. Vores identitet.
Men det er vi ikke.


Vi er så meget mere end det, vi har fået af vide, vi er – mere end vi bilder os selv ind vi er – mere end samfundet har formet os til at være, og vores familiestrukturer har defineret vi er.


Vi har som mennesker glemt, hvad vi er. 


Kvantefysikken beviser for os i dag, videnskabeligt set, at vi ER forbundet med noget større. At vi ER en del af helheden stadigvæk på celleplan.  Vi er natur. Vi er celler. Vi er forbundet til alt andet på celleplan. Vi er forbundet til hinanden (også selvom vi har glemt det).

Albert Einstein skrev i New York Post (November 28, 1972):

 

“A human bring is part of the whole, called by us the Universe, a part limited in time and space. He experiences himself, his thoughts and feelings, as something separate from the rest—a kind of optical delusion of his consciousness. This delusion is a kind of prison for us, restricting us to our personal desires and to affection for a few persons nearest to us. Our task must be to free ourselves from this prison by widening our circle of compassion to embrace all living creatures and the whole of nature in its beauty.

 

Fællesskabets kraft:  kuren mod ensomhed?

 

Jeg tror, vi alle dybt i vores inderste savner at føle ET ÆGTE TILHØRSFORHOLD. Føle vi hører til.

Vi savner at høre til et sted på et dybere plan.  Føle os samhørige med andre. Vi savner de dybere samtaler, hvor vi forbindes emotionelt og energetisk.  Vi savner følelsen af at blive set og hørt som den VI ER, af et andet menneske der forstår os. Vil os det bedste. At blive taget imod med nærvær og interesse.

 

Sociale relationer er fundamentale for vores trivsel.”
– Psykiatrifonden.

Fælleskabet har en kraft der opløser ensomhed: Når vi indgår i et sundt fællesskab med andre, har vi mulighed for at møde ensomheden og opløse den i samhørighed

Når hvor vi forstår vores egen rolle i fællesskabet og evner at ACCEPTERE, RESPEKTERE og RUMME de andres forskellighed, har vi mulighed for at opleve vores egen værdi i helheden. 

Når vi har TILLID til, at vi må være præcis den vi er i gruppen, bliver vi trygge og slapper af. så kan vi øve os i at ÅBNE OS og LUKKE andre IND i vores verden. Vores sårbare indre. 

Når vi føler os værdsat og værdifulde, og som EN DEL AF noget større, kan vi slippe en del af vores selvoptagede ego-fokus, der af frygt for afvisning og ikke-accept, lukker sig om egen livsstrategi og derfor føler ensomhed.

 

Fremtidens medicin mod ensomhed er ’indgå i det sunde fællesskab’. 

 

Vi ser det i spejdermiljøer, i foreningslivet, i de frivillige fælleskaber der opstår, når vi samlet af LYST og kærlighed omkring et emne eller en sag, vi kan stå inde for. HER ligger et helt unikt rum – et rum båret af noget vi i fremtiden vil se blive studeret og analyseret. Sociologerne gør det allerede. Naturvidenskabsfolk gør det. Psykologer gør det: studerer fællesskabets kraft for at forstå og lære, hvad der skal til for at vi kan samles som ET.

 

Verden har brug for sunde fælleskaber.

Vi har i den grad personligt brug for at være del af sunde fælleskaber.  Og for at kunne indgå i dem, må mange af os lære det først. Lære at møde op i tillid, i åbenhed, i sårbarhed og byde os selv til – ind i fælleskabet, for at få oplevelsen af at blive taget imod, som den vi er.

 

Kan vi indgå i fælleskab og føle os forbundet med alle?

Som udgangspunkt JA – hvis vi giver os selv tid til det. 

Hvis vi tillader os at smide facader, hvis egoet træder til side, hvis vi lader sårbarheden styre, træner empati og rummelighed, og bevidst er forbundet med egen krop, hjerte og vejrtrækning (er i nuet). Så kan vi. 

 

Det kræver bare bevidst træning – og en villighed.

Amnesty lavede en film, der skulle teste hvad 8 minutters øjenkontakt ville gøre for følelsen af forbundenhed: Du kan se den her

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-05-26-tester-teori-paa-flygtninge-kan-du-holde-til-fire-minutters-oejenkontakt

 

Fællesskab er det nye sort.

Den nye medicin mod ensomhed. Mod lavt selvværd. Mod depression. Mod angst. Mod isolation. Mod det sårede egos afmagt. Og derfor mener jeg, som så mange andre, at vi i fremtiden kommer til at se langt flere tiltag, der fremmer forbundenhed og sunde fællesskaber. Det er jeg ikke i tvivl om. Det kommer vi ikke uden om.

Vi bevæger os over i en periode evolutionært, hvor vi skal træne evnen til at indgå i fælleskaber. Træne at forbinde os med hinanden. Træne intuition så vi ved, hvilke fælleskaber vi har lyst til at indgå i, og hvornår vi skal flytte os videre. 

Fremtiden kommer til at handle om ’connection’ – Med dig selv. med andre, med naturen, med universet. Med alt der er.

 

Når vi formår at skabe forbindelse og indgå i et fællesskab med andre, har vi mulighed for at møde ensomheden og opløse den i samhørighed

Når hvor vi forstår VORES ROLLE i fællesskabet og evner at ACCEPTERE, RESPEKTERE og RUMME de andres forskellighed og rolle, har vi mulighed for at opleve vores egen VÆRDI i helheden. 

Når vi har TILLID til, at vi må være præcis den vi er i gruppen, bliver vi trygge og slappe af. Så kan vi øve os i at ÅBNE OS og LUKKE andre IND i vores verden. I vores hjerte. Ind i vores sårbare indre.

Når vi føler os værdsat og værdifulde, og som EN DEL AF noget større, kan vi slippe en del af vores selvoptagede ego-fokus, der af frygt for afvisning og ikke-accept, og åbne os for en større forståelse af os selv og den vigtige del af helheden vi er.


Det store spørgsmål du kan stille dig selv er:

 

  • Hvad skal der til for at et fælleskab opstår – for dig?
  • Hvad skal der til for at du  tør gå ind i det og være del af det? 
  • Tør du vise din sårbarhed når du møder op i et fællesskab? 
  • Tør du vise hvem du er – og bidrage med DIG? 
  • Hvilke fælleskaber er du del af i dag?
  • Hvilket fælleskab søger du?

Der er ingen tvivl om, at 2020 – 2022 gjorde sit for at kvæle livsglæden

Vi blev alle konfronteret med vores frygt, utryghed og begrænsede handlefrihed.
Nu hvor vi er et nyt sted, kan vi konstatere at noget er skiftet.

Vi hører det overalt – vi er ikke tilbage, for der er sket noget.
Verden er ikke den samme, og vi er ikke de samme.

Vi har fået rykket ved vores grundlæggende værdier
Vi har fået tilbudt et andet mindset.
Vi har opdagede noget afgørende vigtigt om os selv
….og nu står vi et bevidsthedsmæssigt nyt sted.

Spørgsmålet er:

  • Hvad gør vi med den nye bevidsthed og indsigter?
  • Hvad betyder det reelt at vi har ændret noget fundamentalt i os?
  • Hvad kalder det på af forandring i vores liv? 

Det kan være svært at sætte konkrete ord på, hvad der er ændret. Men alle jeg taler med er enige: Noget er skiftet – og dette noget kalder på ‘noget andet’ i vores liv, hvis vi skal genfinde vores glæde, tro og håb på en inspirerende fremtid.

En udfordrende transformerende tid

Hvis vi kigger ud i verden i dag, ser det umiddelbart kaotiske ud. Der er opbrud og oprør. Både i Danmark og udland. Der lurer farer bag hvert et hjørne, hvis vi skal tro medierne: Miljøkrise, politisk uro, en økonomisk krise der truer, mangel på varer, stigende udfordringer med mental sundhed, depression og angst, vi ser ubehagelige skelletter der vælter ud af skabe hos mennesker der former vores lande, vi har ikke samme leve/rejsefrihed, og overalt hører ser vi splittelse og sammenbrud. Globalt, nationalt, privat.

Ser vi det hele i et transformationsperspektiv, kan vi sige: Noget skal dø, før noget nyt kan genopstå, og dette ‘noget’ ser vi i disse år overalt.
Og det kommer til at tage tid.
For transformation og forandringer tager tid, og nogen processer vil tage årtier, århundrede før de er landet i nye rolige baner.

Det kræver virkelig noget, at holde humøret oppe og være optimist.

Uroen og oprøret vi ser ryster mange og skaber en usynlig frygt og utryghed i os. Om vi vil det eller ej, for det nye og ukendte gør os utrygge.
Vi går ubevidst i ‘survival mode’ og begynder at forsvare os med det ukendte. Mod truslen.

Det kan se ud på flere måder: Vi bliver kritiske og skaber dramaer, vi lukker ned for os selv, vi gemmer os, vi fryser i livet – stagnerer og går apatiske rundt, modløs og afventende. Vi ved ikke på hvad.

Sprudlende livsenergi og flow

At leve i frygt er ikke sund. det er ej heller et skabende liv.
Det er ikke tegn på flow eller skabende livsenergi.
Det er fra naturens hånd meningen, agt vi alle skal have fri flydende livsenergi i årene, og være i gang med at skabe ‘himmel på jord’.
Lige nu er mange mere igang med at nedbryde og skabe ‘helvede på jord’ for sig selv og andre.

Spørgsmål vi skal kunne besvare:

  • Hvordan kan vi selv løfte os over den kollektive tyngde der er ‘derude’?
  • Hvordan kan vi oprigtigt blive sprudlende indeni igen – selvom det ydre er kaos og uforudsigeligt?
  • Hvad skal der til for at aktivere håb og optimisme, trods transformationstider, hvor det velkendte nedbrydes og det ukendte ikke er tydeligt endnu?
  • Hvad skal der til for at vi er glade indeni? Hvad kræver det af den enkelte?
  • Hvor kommer dyb glæden fra og af hvad? Hvad blokerer for den?
  • Og hvad kan vi selv gøre for at løfte vores energi og tage ejerskab og ansvar for ‘glæden’ i en tid, hvor frygt og utryghed truer bag hvert et hjørne?


Inspiration til dig der vil igang selv:

‘The Happiness project’ er navnet på en amerikansk bog af Gretchen Ruben, der har international udbredelse og anvendes i virksomheder og af private verden over.

‘Solve for Happy’ er en anden bog, skrevet af Mo Gawdat.

Begge bøger sætter skarpt fokus på, hvorfor det kan være svært at være glad i svære tider – men også hvad vi hver især kan gøre for at aktivere glæden i os selv, uanset hvad der sker i vores liv.

Astrologi er blevet alle mands tale. Vi finder astrologi i uendelige podcast, det findes bøger på hylderne, vi finder ugens horoskop i dameblade og masser af astrologi-uddannelser pipler frem. Det er forståeligt – vi søger svar i turbulente tider og astrologien har eksisteret i tusindvis af år, som et rådgivende og vejledende redskab.

Indsigt der begrænser eller inspirerer?

Inden du opsøger en astrolog eller kaster dig ud i astrologiske fordybelser, vil jeg anbefale dig at overveje:

Hvordan vil du bruge astrologien?
Hvad søger du svar på?
Hvor tror du på, at du finder sandheden om dig? Din sandhed?

 

Hvad end vi taler religiøse skrifter, filosofiske udtalelser, Enneagrammet, psykologiske test eller systemer som Astrologi/Human Design/Genekeys så pas på de ikke bliver din begrænsning. Det er om vi vil det eller ej definitioner, som sætter ord på ‘dig’.

Disse personlighedslæsninger giver dig ikke andre svar end dem, du allerede har inden i dig. Svar du måske ikke har kontakt til endnu, eller sider af dig selv du måske er blind for – men der ER der.

Ydre systemer kan ikke åbne for døre eller muligheder, du ikke allerede har liggende i dig. De kan måske bekræfte eller vække noget til live, som du ikke selv havde set. De er ikke din redning – men ET perspektiv der gerne skal få dig til at reflektere og mærke ind i dig selv, frem for fastlåse dig.

Astrologien giver dig ikke SANDHEDEN om dig. Ikke i min bog. Jeg tror nemlig ikke på EEN sandhed – men på mange, og derfor heller ikke Astrologien som endegyldig vejviser. Men det kan være et perspektiv, en måde – for nogen, til at tune ind på områder i en selv, der før var låste eller usynlige.

Husk også at den astrolog der ‘læser dig’, læser gennem egne filtre og intuitive indskydelser. der er stor forskel og mange forskellige måder at læse et horoskop på, afhængigt af tradition og skolen bag.

Jeg er personligt ikke fortaler for at du får lagt dit barns horoskop og dermed begrænser dette barns frie udtryk. For det farver uanset hvad du får af vide – og det fortjener dit barn ikke. Et barn fortjener at blive set som et nyt blad jeg – et rent væsen med uendelige muligheder liggende i frøet – så længe som muligt, og Astrologien har om vi vil eller ej også et begrænsende sprog med kasser.

Hvornår kan jeg så bruge astrologien?
Hvis du er moden og voksen, i stand til at mærke dig selv og kan fornemme om de sagte ord ressonnerer med dit inderste, så kan astrologien være en vejviser, en inspiration til dit liv. Det kan være et udgangspunkt for at belyse sider af dig selv og skabe udgangspunkt for forløsende samtaler med den, der taler ‘det astrologiske energisprog’. Blot husk, du ved bedst – uanset hvad. Ingen kender dig bedre end dig selv. Så får du noget af vide, som du ikke kan genkende eller  mærke sandheden i, indeni, så er det måske slet ikke dit eller til dig.

Jeg prøver ikke skræmme dig bort, men gennem personlig erfaring har jeg både oplevet at blive læst ud fra forkert fødselstidspunkt (hvilket er afgørende for dit horoskop) og også fået beskeder af diverse astrologer der har givet grobund fro frygt frem for inspiration. Og det er ikke konstruktivt. Vi har brug for håb, støtte og inspiration til vækst i dette liv – ikke blive begrænset eller bange. Så er der noget ‘off’.

Er du nysgerrig på astrologi og har du lyst til at få læst dit horoskop af mig som indspark og inspiration til din egen vej, så skriv til mig: louise@schonnemann.com eller send sms 31620113.

Jeg er ved at forberede mig på at sige farvel til dette år, og byde det næste velkommen.

2021 har været crazy transformerende. Jeg har endnu ikke mødt et menneske som ikke føler sig ‘forvandlet’ af året. Personligt kan jeg nærmerst intet genkende fra januar 2021 – alt er forandret. Hvis ikke i mit ydre liv, så mit indre.

Mit liv er ikke det samme nu som start 2021. På ingen planer.

Ting er faldet fra hinanden, noget er helt væk, mennesker jeg lænede mig op af er væk for evigt, venskaber opløst, en udrensning i både fysisk verden og mit indre.

2021 blev et år, hvor jeg fik plads og mulighed for at heale en masse i mig selv, løsrive mig fra følelsesmæssige afhængigheder og transformere relationer til dem, jeg holder allermest af. Fordi det var nødvendigt hvis vi skulle bestå. Hvis vi skulle forny os.

Transformation handler om at lade ting dø – og genopstå i ny form.

Jeg følger mig stærkere indeni end nogensinde før i dag.

Jeg har valgt et par temaer ud, som jeg vil dele med dig, da de måske kan bruges som et spejl til din egen rejse. Hvem ved.

ACADEMY A lukkede ned
2021 startede for mig med en smertefuld indrømmelse: Jeg kunne ikke ikke længere lede Academy A (mit bidragende ungeprojekt), som jeg havde arbejdet fuldtid på siden 2018.

Jeg måtte være hudløs ærlig overfor mig selv og erkende, at jeg ikke kunne skabe den vision jeg så for mit indre. Jeg havde for store visioner i forhold til hvad jeg realistisk kunne – med de ressourcer jeg havde – og de personlige kvaliteter jeg bragte til bordet.

Det var en svær proces. Både at indrømme og give slip på. For projektet var seriøst godt, vigtigt og havde de rette ingredienser til at leve i den nye verden. Jeg var bare ikke ‘opgraderet nok’ til at føre det videre den jeg havde gjort. Også svært fordi det var ‘min baby’ – og jeg havde knyttet mig til identiteten i det, til de unge der var ombord og havde ‘lovet dem’ alt muligt.

Jeg lukkede projektet ned i foråret – stolt over alle de resultater jeg havde bidraget med sammen med de unge i 2020, og fyldt med sorg og frustration over afslutningen.

Jeg stod med en tom plads i livet – hverdagens tomrum – som skulle fyldes med noget andet. Men jeg anede ikke hvad, og kunne ikke se det. Men det skulle jeg hurtigt finde ud af.

Refleksion til dig:

  • Hvad måtte du give slip på af ideer eller visioner i 2021?
  • Hvad forsvandt i dit liv?
  • Hvilke tomrum måtte du stå i, om nogen?
  • Og hvad kom til som du skulle kaste din opmærksomhed på i stedet?

 

Giv slip på kontrol, dø og genopstå i ny form båret af tillid

April måned kom og jeg forstod nu, hvorfor tomrummet var kommet og hvad det gjorde plads til. En ny indre proces som var nødvendig at gennemgå – som krævede en masse fysisk tid og ikke mindst opmærksomhed, indeni mig.

Jeg skulle transformere min relation til mine teenage-børn og mind mand.
På en virkelig hård følelsesmæssig måde.

‘Kontrol og manipulation’ var tydeligt for mig at se i samfundet, men jeg måtte erkende at jeg selv brugte samme strategier i min mor-rolle og ægteskab, for at ‘min vilje ske’. Og dette skulle ændres hvis jeg skulle redde fællesskabet og mine relationer i det.

Det var tid for mig til at give slip mine tillærte tilknytningsmønstre og overlevelsesstrategier og træne tillid: Tillid til livets proces og til, at jeg kan være her selvom jeg ikke manipulerer andre til at være, som jeg vil ha den skal være.

Det har været et dybt indre arbejde – et smertefuldt indre arbejde.

Jeg måtte stå ansigt til ansigt med det ubehaget når jeg så mine strategier for at kontrollere dem alle, mærke ensomheden i døden ’af mig’, mærke tomheden og magtesløsheden i at give slip, og ikke mindst mærke smerten i transformation af min egen væren.

Det har været en kæmpe gave for mig at opdage ‘mit kontrollerede jeg’ – fordi den har båret så meget af min livsfrygt. En gave fordi den har ændret min relation til mine børn: jeg kan nu være sammen med dem ligeværdigt frem for gå til vores relation fra et autoritært sted.

Jeg er fortaler for at vi alle skal stole på os selv, være vores egen autoritet og turde gå egne veje – dette gælder også for mine børn. Så det var tid til at være ærlig overfor mig selv: levede jeg det jeg sagde til andre. Ikke helt. det blev der rettet op på.

Tillid er en træning – hvis vi ikke har grund tillid i os.
Kontrol er frygt, manipulation en overlevelsesstrategi.
‘Ingen af disse energier kan bestå i den nye verden. det opdager vi i os selv og i det samfund, vi lever i.

Hvad med dig? 

  • Hvor har du for meget kontrol i dit liv?
  • Har du erkendt, hvor du vil bestemme og have det på din måde?
  • Hvor kan du invitere mere ligeværd, respekt og tillid ind i dine relationer?

 

Parforholdet gik i stykker – en ny måde at være ‘os’ på opstod
2020 og 2021 har kradset i overfalden af mit ægteskab. Det var efterhånden gået op for os, at vi ikke kunne fortsætte som altid. Noget var grundlæggende ændret og det store spørgsmål larmede:

Skal vi fortsætte?
Gir det mening?
Hvad er det som ikke fungerer?

Vi begyndte at snakke og planlægge skilsmissen, og det gjorde virkelig ondt. Samtidig vækkede det noget i mig (og ham) som var nødvendigt.

Rå ærlighed og følelsen af individualitet i fællesskab.

Vi måtte være hudløs ærlige om, hvad der er værdifuldt for os i livet, hvad vi ønsker os af et parforhold, hvor smerten fra fortidens oplevelser stadigvæk larmer, hvilke sår fra barndommen vi ikke har healet endnu som står i vejen for en ny fremtid for os. Deep shit.

Jeg er ikke bange for at mærke følelserne dybt, men jeg har en masse uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre som måtte besøges og opløses. der tryghed jeg havde fundet i ‘os’ skulle findes i mig selv. Kunne jeg stå selv i verden? Min mand er ikke fan af de dybe følelser, han pakker dem hellere væk – så der har været en anden proces for ham. Men fælles har vi set ind i:

Ærligheden og det autentiske i vores samtaler:

Tør vi ærligheden?
Tør vi mærke den rå sandhed der længe har været usagt?
Tør vi besøge det sted i os selv, hvor vi er hudløs ærlige?
Og starte processen her før vi bebrejder den anden?

Vi besluttede os for at blive sammen lidt endnu og finde ud af, hvordan det reelt er at være sammen som individer, frie og selvstændige, og alligevel være en del af fælleskabet uden at kræve noget af den andens livsproces – uden at bremse eller begrænse den anden – uden at være ens – og alligevel have en fælles vision for livets væren.

Det er en ny måde at være parforhold på  – vi er begge noviser på dette felt – og jeg ved, det kommer til at definere en masse af mine valg i 2022. jeg glæder mig.

 

Allerede nu ser jeg en bedre version os ‘fællesskabet’ i hjemmet, i os, i vores samtaler, i vores nærvær, i vores intimitet – fordi energien mellem os er renere. Mere klar. det bliver den når vi er hudløs ærlige indeni – med os selv – og bærer denne energi ud i relationerne.

 

Refleksion til dig:

Er du hudløs ærlig i dine relationer?

 

Giv slip på det materialistiske og få din frihed tilbage
2021 gav mig flere glimt af, hvad virkelig frihed er, for mig – dette år viste mig, at når vi ingen attachment har til den fysiske verden, når vi ikke kommer fra ‘frygt for at miste noget eller mangle noget’, så opstår den vildeste frihed. Så kan vi begynde at være i tillid og taknemmelighed for det der allerede er.

I processen med skilsmissen (der ikke blev) gav jeg slip på alt materialistisk tryghed for en stund. Jeg gik dybt ind i følelsen af at miste alt – og stod der for en stund. Uden noget. Det vækkede min bevidsthed til endnu en forståelse:

Vi er ikke frie, når vi er bange for at miste noget.
Vi er ikke frie, hvis vi frygter at mærke tab eller sorg.
Når vi kan være med disse følelser og ikke frygter dem, trods ubehaget for en stund, opnår vi friheden.

 

Autenticitet. Intuition. Stå ved den du er. Gå din egen vej.
da vi nåede til august måned, efter en dejlig lang ferie på havet i Kroatie med tre andre familien (med tonsvis af erfaringer om fælleskabets kraft) kom næste udfordring:
Praktiserer du kontrol og forbud, eller ærlighed og tillid?

Nej det handlæede ikke om samfundsrestriktioner – men det lugtede af samme energi.

Mine børn på 14,5 år var begyndt at smage på alkohol – og jeg måtte tage et valg. Ville jeg gå med myndighedernes anbefaling om ’totalt forbud’ eller egen intuition ’ærlighed, tillid og aftaler’. Jeg valgt det sidste.  Jeg mødte en mur af modtryk fra den brede forældregruppe, der ikke var enig med mig – men jeg stod fast i min holdning til, hvordan jeg /vi ville gå til dette område. ærlighed før forbud. Uanset hvad der var ‘anbefalingen’ – jeg ville den rene ærlighed, og måtte gå til mine børn med den energi.

Modstanden fra så stor en forældregruppe sendte mig i fosterstilling i dagevis – at stå udenfor en gruppe var skamfuldt og frygtsomt for mig, men jeg rejste mig pludselig fra dette sted og mærkede jeg var styrket indeni: Jeg er mig – i alt jeg gør, og det vil jeg være uanset hvad mine omgivelser synes om det.

Hvor banalt det kan lyde når jeg beskriver det, var det et kæmpe skifte indeni mig, et opgør med årtiers pleaser-rolle og higen efter flokkens anerkendelse:

 

Jeg ville hellere stå alene end gå med noget, jeg ikke troede på.

Det praktiserer jeg mange steder i mit liv, og her blev jeg testet igen.

Det blev igen tydeligt for mig, at den rejse jeg – som mange er på, handler om autenticitet og indre autoritet, at lytte til sig selv og følge egne impulser, ikke lade sig guide af ydre autoriteter og flokkens råb.

Når jeg ser tilbage, styrkede denne proces både mit forældreskab, min relation til mine unger og mest af alt min muskel i at stå fast ved den JEG ER, selvom det ikke er alle der er enige, heller ikke ’myndighederne’.

 

Kig tilbage:

  • Hvad har 2021 lært dig?
  • Hvad måtte du smage på af livets oplevelser?
  • Hvilke oplevelser styrkede dig?
  • Hvad har du kigget ind i af temaer og forhåbentligt transformeret i dig selv?
  • Hvad måtte du give slip på?
  • Hvad tager du med dig fra året, som det vigtigste?

 

jeg kunne fortsætte med erfaringer hentet i 2021. Om døden jeg mødte da en kær venionde skulle herfra, om tilliden jeg fandt, om kærlige grænser til mig selv, om at sige farvel til venskaber der ikke var rene, om at lade andre være i deres proces og mest af alt: Trække vejret gennem det hele med så åbent sind som muligt.

 

Hvad lærte du mon?