, ,

Vælg letheden

Der sker meget lige nu. I og omkring os.

Mere end nogensinde før er det nu vigtigt at fastholde de gode rutiner, vælge lysets vej og være bevidst om, hvordan vi vælger at gå til det liv, vi har.

Vi må selv fravælge det, der tyngder os – vi må slippe det, vi bærer på – hvad end det er gammelt nag, vrede, skyld og skam.

Det er ikke længere tiden til at dvæle ved fortiden. Nu handler det i endnu højere grad om at finde klarhed – din egen sandhed – og være tro mod det.

Du kan ikke længere læne dig op af dine gamle undskyldninger – og heller ikke forvente at nogen kommer og giver dig letheden.

Forestil dig, at du nu står overfor at skulle vælge om du vil åbne dig for en højere energi – højere energifrekvens – et mere bevidst sted at leve fra, der vil give dig lethed, klarsyn og glæde – eller om du vil fastholde dig selv i fortidens tyngde, omringe dig med tungsindede mennesker og tillade dig selv at blive tung.

Du har et valg. Og valget er dit.

Hvis du er opmærksom og nysgerrig, vil du opdage, at du har masser af valg hele tiden. Og hvis du er opmærksom på dine følelser og krop, KAN du mærke, om dit valg skaber lethed eller tyngde.

 

Hvad gør du når du mærker tunghed?
Når du mærker de tunge følelser og tanker skylle igennem dig, så byd det velkomme- men slip det igen med kærlighed. Det skal blot heales og sendes videre. Du skal ikke fastholde disse følelser med dine tanker – for det trækker dig ned af. Mød de tunge følelser som et barn der har brug for omsorg – anerkend det og giv det en kærlig kort opmærksomhed – og send det så bevidst videre, og skift energien:

 

Tag en bad, drik et glas vand, gå ud i naturen, find dufte du kan li og aktiver dine sanser, dans/bevæg dig, opsøg mennesker der har høje frekvenser, book massagehealing, læs bøger skrevet af visdommens formidlere … men tillad ikke dig selv og de mørke energier at holde dig nede.

 

Det behøver ikke være en kamp – men det ER et valg, der sker fra et bevidst sted i dig. Og lige nu er der masser af invitationer til at koble sig på en højere bevidsthed.

Vores liv her på denne jord handlede i høj grad om udvikling gennem modstand – men det er som om noget er ved at skifte. Som om vi nu skal VÆLGE ind i kærligheden, medfølelsen og tilgivelsens felt.

Vi bevæger os fra de nederste chakra systemer og op i hjertechakraet – hvor vi forbinder os hver med andre mennesker, med naturen, med højere lag af bevidsthed. Og træffer vores valg herfra.

Er transformerende spørgsmål i situationer kan være:

 

Hvad ville jeg vælge, hvis jeg var i min højeste frekvens? Hvis jeg var ren kærlighed? Hvad ville jeg da vælge lige nu?

 

Se gennem kærlighedens  øjne

Så min invitation til dig er, at se på dig selv og dit liv gennem kærlighedens øjne – gennem evolutionens øjne, der nu kræver høj bevidsthed fra din side.

Du skal ikke kæmpe for at være her på jorden – men du skal være her med hele dig, og vise hvem du er fra et rent sted. Fra et ærligt sted. Fra et sted, hvor mennesker omkring dig kan mærke dig – hvem du virkelig er.

Det er en tid, der kræver at masker og illusioner slippes fuldstændig – og du står tilbage som den, du ønsker at vise verden at du er.

/af
, , ,

Min indre verden åbner sig

Min indre verden åbner sig stille og roligt igen  – efter den blev brudt helt ned sidste år.

Faktisk begyndte nedbrydningen allerede tilbage i slutningen af 2014, fortsatte  og tog fart i 2015 – og i starten af 2016 blev det for alvor tydeligt for mig: Min gamle måder at være MIG på, fungerede ikke længere. Jeg var igen igang med en stor transformation – fra noget jeg var engang til noget nyt.

Alt begyndte at bryde sammen omkring mig, og indeni mig. Og det gjorde rigtig ondt. Ikke kun på mig, men også på mennesker omkring mig.

2016 blev et dramatisk nedbrydningsår – oprydningsår – og genopbygningsår.

Fysisk som emotionelt. En lang indre rejse for at finde en ny vej gennem livet – for mig. 2016 tvang mig til at stoppe op igen. Eller måske nærmere tvang med til at dykke dybere ned i mine mørkeste lag af min personlighed.

Mørkets vej

For jeg måtte stå ansigt til ansigt med mine dybe behov for kontrol, besiddertrang,  min afhængighed af andre mennesker, min jalouxi, min evne til manipulation og mit dybt egoistiske selvoptagne jeg, der har udviklet enorme strategier for at få det, jeg har brug for – eller troede jeg havde brug for. Jeg har været i kontakt med en dybtfølt ensomhed trods mennesker omkring mig, mærket sorgen over at ‘være alene’ og smagt på følelsen af dyb meningsløshed – på grænsen til det, som nogen kalder en eksistentiel krise.

Hvem er jeg overhovedet? Hvad skal jeg her i dette liv? Er det ikke meningsløst at leve? Hvad er min rolle og min vej? Og hvorfor skulle jeg gide leve? for hvis skyld? Er det bare det her, livet handler om – overlevelse og en kamp for at høre til?

 

 

Jeg måtte søge hjælp

Jeg måtte søge hjælp hos en gammel garvet terapeut, der fik mig til at genfinde dele af mig selv igen. Stille og roligt. Hun holdt mig i sine arme, når jeg græd barndommens tårer – hun spejlede mig, når jeg mistede fodfæste – hun var konfronterende og ærlig, når det var tid til det. men vigtigst af alt – hun lod mig være i det, jeg var i. I de faser der var at bryde igennem. Som jeg skulle igennem. For at komme ud på den anden side.

Jeg måtte i denne proces erkende og acceptere, at jeg var drevet af mit dybeste behov for at føle mig elsket – og stadigvæk ikke kunne finde ud af at elske mig selv. Ikke dybt nok. Ikke nok til at kunne tænde lyset indefra i mig selv, da mørket tog over.

Jeg har været nødt til at lade mig konfrontere med mine dybeste destruktive mønstre – gå gennem dem – lade mig guide af dem – mærke dem – lade dem overtage mig – og herfra sætte mig selv fri  følelsesmæssigt.

En ny chance

Det kunne være endt galt. Det kan jeg se i bakspejlet.

Jeg var ved at miste min mand og familie på grund af valg jeg tog i denne periode.

Jeg var ved at give slip på det tryggeste jeg har, for at finde mig selv.

Jeg endte med at stå helt nøgen følelsesmæssigt og måtte vise, hvem jeg var – alt hvad jeg var og indeholdt. Tvunget af ‘livet’ til at være hudløs ærlig – overfor mig selv og ham, uden at vide, om jeg ville blive holdt og støttet.

Men det blev jeg. Og mere til.

Jeg oplevede i det sværeste øjeblik at blive tilgivet og elsket, præcis som jeg var – tilgivet og holdt. Og kunne rejse mig derfra.

Jeg fik en ny chance.

En ny mulighed – ikke kun for at være sammen med min mand og min familie igen, men også en mulighed for at genfinde mig selv igen. En ny mulighed for at ændre livsbane, en ny mulighed for at være mig i denne verden.

Den sagde jeg JA til. Det gør jeg stadig.

Og livet sagde da JA til mig igen.

Nyt liv – en ny begyndelse

Næsten samtidigt – som i dage herefter – begyndte et nyt liv – en lille baby –  at vokse indeni mig.

Som var det et symbol på en ny mulighed. En ny tid, der skulle modtages og fødes.

Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var meningen. At dette skulle ske. Og at det der skete, havde en større betydning end lille mig. Noget nyt banede sig vej gennem mig – og min opgave var og er simpel: tag imod og giv slip på ‘det dig du kender’.


Aldrig mere vil jeg være utro

Hvad 2016 reelt bragte mig (og min familie) skriver jeg om i disse dage.
Hvem ved hvad det skal bruges til. Men et er vist:

  • Jeg vil aldrig mere gå på kompromis med min livsvej. Det kan jeg ikke.
  • Jeg vil aldrig  mere være mig selv utro, glemme mig selv og træde ud af min hjertevej i livet – så mister livet mening.
  • Jeg vil aldrig mere tilpasse mig og undertrykke mine dybeste behov – for så dør noget i mig og mit laveste jeg – mit overlevelsesinstinkt tager over.
  • Jeg vil aldrig mere glemme, hvem jeg er – hverken når lyset er slukket eller tændt i mig. For den jeg er, er her for at leve og udleve.

Giver nu slip

I disse dage, hvor jeg venter på min lille søn kommer til verden, slipper jeg de sidste rester af ‘det der var’.
Jeg mærker slip og åbninger.
Jeg fornemmer en ny tid, men ved ikke hvad den indeholder.

Jeg øver mig i overgivelsen – i accepten – og i ikke at vide, bare være mig og til.

Det er ikke let.
Men jeg har ikke andre valg.

En ny tid er på vej.
Et nyt liv vokser frem.
En ny åbning er begyndt i mig.

Og alt jeg kan gøre er at sige JA og tage imod.

/af

Tilbagetrækning

Det er ikke unormalt at humøret daler i denne tid. Vi befinder os i en introvert periode af årets cyklus. Vejret inviterer os til at være mere inde end ude, solens energifyldte lys er sparsom og temperaturen kalder på tilbagetrækning under tæpper og dyner.

Nogen elsker disse faser. Tilbagetrækningens tid.
Andre frygter den. Fordi det kan være følelsesmæssigt udfordrende at være indadvendt.

Måske er det en gave for mange af os – at være tvunget til introvert refleksion. Måske er det netop naturens måde at fortælle os, at der er en tid for dette også i livet – for at vende blikket indad, mærke efter, bearbejde og processer det mere introverte i livet. Og genfinde os selv, indefra.

Personligt oplever jeg altid, at det er svært at overgive mig til den introverte, tilbagetrukne, rolige. For det vækker også uro – at skulle mærke det, der kommer frem i stilheden.

Når de ydre stimulanser minimeres, når der ikke er et ekstrovert træk, når fokus pludselig ligger på ‘væren’ frem for ‘handling’, tvinger det også mig til at mærke de følelser, jeg ikke elsker. dem jeg flygter fra. Når jeg ikke er bevidst.

Ensomheden. Følelsen af at miste livet. Desperationen efter ‘at være noget’. Følelsen af at jeg burde gøre noget – hvad end dette noget er.

Følelser jeg kender så godt. har mærket dem og tænkt over dem siden jeg var ganske ung.

Mit mørke. Min smerte. Min personligheds måde at skabe drama på, for at vække mig.

Vække mig til hvad?

  • Vække mig til en større sandhed om, hvem jeg er og hvorfor jeg er her.
  • Vække mig, så jeg lærer at forbinde mig med naturens cyklus.
  • Vække mig, så jeg ikke ubevidst lader mig styre af min laveste ‘barnestemme’, der hungrer efter ‘at mærke at jeg er elsket, ønsket, værdsat, accepteret, set, hørt og hører til’.

Denne vintertid er en reflekterende tid. En introvert tid. En tilbagetrukket tid. En tid, der kalder på os alle.

Vi kan hver især vælge at flygte fra den – i tanker, drama, desperation, depression. Eller byde den velkommen med åbne arme og se, hvad den har at tilbyde. Mærke efter indeni – måske der er noget, vi skal slippe? noget der skal erkendes? noget der skal lyttes til?

Hvad vil DU bruge tiden til?

/af

Har du sagt ordentlig farvel til 2016?

Selvom du måske har allermest lyst til at starte 2017 NU, komme i gang med en ny tid og begynde på alt det, du har sat dig for, så vil jeg anbefale dig at få sagt farvel – ordentligt – til dét, der var.

Det er i refleksion over tiden, der er gået, at vi kan høste erfaringer, der endnu ikke er landet i os bevidst. Vi kan tage afsked med sorg, der ikke er bearbejdet ordentligt endnu. Vi kan dvæle ved gode stunder og tappe ind i taknemmelighed over disse oplevelser. Vi kan opdage vores egen udvikling og finde tillid til livets udfoldelse i og om os.

Du er ikke den samme som du var i januar 2016.

Kan du selv se og mærke det?

Du er forandret.

Vokset.

Udvidet.

Om du vil det eller ej.

Ikke kun fysisk og din alder. Men hele dit mindset og dit perspektiv på livet er forandret. Du har nye erfaringer i rygsækken. Nye oplevelser der har udvidet dit perspektiv. Nye dybder og højder i din bevidsthed. Du har en udvidet selvindsigt og livsvisdom.

Alt dét udgør dit fundament for fremtiden.

Alt dét du er nu, udgør dit afsæt for dine næste skridt.

Så giv dig selv en gave – tag ordentligt farvel 2016, der nu ER gået.

Farvel til tiden, der har lært dig nye ting, rykket dig, skubbet til dig og ikke mindst lært dig så meget.

Hvad kom 2016 til at betyde for dig?

Herunder finder du en lang række spørgsmål, som du kan bruge til at dvæle ved året der er gået. Spørgsmål, der vil guide dig til at opdage årets bevægelse og din.

Jeg anbefaler, at du finder dig et roligt sted og tager dig god tid til at svare på spørgsmålene. Nogen af dem kræver lidt dybere refleksion, hvis du virkelig ønsker at få det hele med. Lav en kop the, tænd et stearinlys, medbring noget at skrive på/med og tag et spørgsmål af gangen. Lad dine svar folde sig ud, stille og roligt.

Dit udgangspunkt:

Hvor var du egentlig i januar 2016 – hvordan så livet ud for dig, da du startede året?

* Arbejdsmæssigt?

* Økonomisk?

* Sundhedsmæssigt?

* Boligmæssigt?

* Dine relationer? Venner? Familie?

* Kærlighedsmæssigt?

Dine ønsker til 2016?

Hvilken vision satte du for 2016?

Hvilke mål ønskede du at nå?

Hvad håbede du ved årets start skulle udfolde sig for dig i 2016?

Husker du det?

Årets højder

Hvad kom til at betyde noget helt særligt i år for dig?

Hvilke gode oplevelser mindes du?

Hvilke præmiestunder havde du? Øjeblikke du ikke glemmer?

Årets udfordringer

Hvilke udfordringer mødte du i 2016?

Hvilke svære stunder måtte du være med og bryde igennem?

Hvad gjorde ondt?

Hvad har du kæmpet med?

Konkrete mål

Hvilke konkrete mål opnåede du?

Hvilke synlige resultater skabte du i 2016?

Dit aftryk i verden

Hvilke aftryk har du sat i 2016? – i andre mennesker? i verden omkring dig?

Hvem gjorde du en forskel for?

Hvem hjalp du videre på deres vej?

Relationer

Hvilke nye mennesker mødte du i 2016? Hvilke nye mennesker krydsede din vej?

Hvem sagde du farvel til?

Hvem gav du bevidst slip på?

Dit åbne hjerte

Hvor mærkede du kærligheden i året der er gået?

Hvem gav dig omsorg?

Hvem passede på dig, når du havde det svært?

Hvem viste dig, at du betød noget særligt for dem?

 

Hvem viste du din kærlighed til?

Hvem tog du dig af med oprigtig omsorg?

Hvem åbnede du dig og dit hjerte overfor?

Hvem tillod du at se bag dine fasader?

Bevægelsen

Hvad var virkelig udviklende for dig i 2016?

Hvor voksede du som menneske – følelsesmæssigt og spirituelt?

Hvilke indsigter fik du i 2016 om dig selv?

Hvad ved du i dag, som du ikke vidste for ét år siden? Hvad har året lært dig?

Hvis der var en større mening med alt det du er gået igennem det seneste år, hvad mon den har været?

Tak

Hvad er du særlig taknemmelig for at have oplevet og fået med dig på din livsrejse fra dette sidste år? Hvad ville du ikke have været foruden, udfordringer og smerte til trods?

På vej mod 2017

Du står nu på et fundament, der bygger på fortidens erfaringer.

Alt du har lært til nu, har modnet dig, formet dig og giver dig visdom til din fremtidige færd.

  • Hvad føler du dig klar til at gøre eller være i det kommende år?
  • Hvor fornemmer du, at du er klar til at bevæge dig hen?
  • Hvad kalder på dig nu?

Velkommen til 2017

Jeg ønsker, at du qua ovenstående refleksioner må føle dig lidt mere afklaret om 2016 – og endnu mere klar til at tage imod det nye år med åbenhed, nysgerrighed og gå-på-mod.

Gå ikke efter et liv, der ikke udfordrer dig. Det vil være en illusion.

Livet udfordrer dig, for at du kan vokse som menneske – for at du kan åbne dig endnu mere for din egen sandhed.

Så mød 2017 med lysten til at lære endnu mere om dig selv – så kan du bedre nyde din livsrejse gennem bakker og dale.

 

/af

Kan du give slip?

Er du klar til at sige farvel til det der var engang?
Eller holder du fast i håbet, drømmen, tanken, savnet?

Først når du får sagt farvel og sluppet dét, der var engang, kan du oprigtigt skabe plads til nye muligheder, følelser og relationer.
Vi kommer ikke uden om at tage afsked med det og dem vi holder af i dette liv. Før eller siden. Men det betyder ikke, at det er hverken let eller smertefrit.

Jeg er ikke god til at sige farvel. Hverken til mennesker, perioder eller fysiske ting og steder. Jeg har svært ved at slippe det, jeg kender. Svært ved at tage afsked med oprigtig glæde. Fordi jeg forbinder farvel og afsked med savn, sorg og længsel.
Jeg mistede min far som 17 årig, uden at nå at sige farvel til ham. det sidder i mig stadig. Jeg kan stadig – hvis jeg går den vej – mærke fysisk i min krop det savn og sorg der ligger i skulle tage afsked med noget, jeg elsker. Noget der er vigtigt i mit liv. Noget, der har betydning. Dengang tillod jeg ikke mig selv at mærke sorgen, savnet og smerten indeni ret længe. Jeg dulmede disse følelser på alle mulige destruktive måder.

Kun få udvalgte i mit liv så og forstod, hvad jeg bar på – hvad jeg ikke havde fået sagt farvel til og afsluttet. For det var mere end bare min far. Det var en manglende afslutning på mit barndomssavn efter ham, min længsel efter hans nærvær og ikke mindst min egen overgivelse til den kærlighed, jeg havde for ham.

Det tog mig 20 år, før jeg endelig fik afsluttet og sagt farvel til ham – farvel til den tid, der havde været med ham. Farvel til en del af mit liv, som jeg – i fysisk form – ikke ville være med igen.

Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle tage afsked før.

Ingen havde lært mig det.

Ingen havde støttet mig i det før da.

Det blev i en ny dyb forståelse af, at vi alle er her på jorden sammen for at vise hinanden vej, at jeg kunne sige farvel med åbent hjerte. At jeg kunne værdsætte ham, for den han var – på godt og ondt. Jeg fik hjælp til at se den visdom, han havde været med til at udvikle i mig – og den livslæring, jeg havde fået med mig, netop fordi han havde været min far. En visdom og dybde for livet, som jeg sandsynligvis ikke havde fået (på den måde), hvis han ikke var gået bort og havde efterladt mig til at udforske livets og mine egne mørke sider.

I dag har jeg stadig svært ved at sige farvel. Hvad end det er farvel til et menneske, et hus, ting, et år der er gået. Fordi jeg mærke frygten for at mærke forladtheden, ensomheden, savnet, sorgen, ligegyldigheden, lysten til at dulme mine følelser for at være til. Jeg har ikke lyst til at sige farvel – jeg vil ubevidst allerhelst holde fast i det jeg har. det jeg kender. Det jeg ved, hvordan jeg skal være sammen med.

MEN – og her er min pointe med alle disse ord:

FØRST når vi giver slip på noget af vores gamle, kan vi mærke livet på ny.

FØRST når vi sætter ‘fortid’ fri og er taknemmelige for det, vi har fået – kan vi begynde at udforske og glædes ved det nye.

FØRST når vi accepterer fortiden og slipper den – virkelig – uden at holde fast eller ønske tiden stadig var, sættes vi følelsesmæssigt fri. Og dermed menneskeligt fri.

Uanset om det handler om at sige farvel til vores forældre, gamle kærester/ægtefæller, et job, et hus, året, en tid der var, et venskab, en drøm eller andet der har haft betydning for os.

Det kan tage tid at give slip.

Det tager tid for mig stadig.

Men jeg ved, at der efter ‘farvel’ kommer nye oplevelser ind i min bevidsthed og nye dybder i mig til rådighed.


Refleksion

* Hvem har du svært ved at slippe?

* Hvad hænger du fortsat fast i?

* Hvad vil du ønsker stadig var, men som du ved ikke længere findes i samme form?

Når du reflekterer lidt over disse spørgsmål så tænk både i andre mennesker, livsperioder, stemninger, arbejdssituationer, følelser, drømme, muligheder, dig selv.

Vi holer alle sammen mere fast ‘i det der var’ end vi lige umiddelbart tror.


Et smukt og dybt farvel til 2016

Når jeg kigger tilbage på 2016, ser jeg tilbage på et år med skønhed og smerte. Med dybe følelsesmæssige rutcheture og masser af selvindsigt.

Et år der viste mig mere end jeg havde forudset, i egne emotionelle veje og i mine relationer.

Jeg har været i kontakt med mine egne ydergrænser, været tæt på at miste dem jeg holder mest af og oplevet en kærlighed større end jeg troede mulig.

2016 bliver et år jeg aldrig vil glemme.

Aldrig.

Men jeg er klar til at give slip og sige farvel.

Fordi jeg ved, at årets oplevelser har været enormt vigtige for mig og min livsvej.

/af
,

Fællesskabets kraft

Har du nogensiden stillet dig selv disse spørgsmål?

  • Hvem er jeg?
  • Hvorfor er jeg her?
  • Hvad er mit formål?
  • Hvor hører jeg til?
  • Hvordan finder jeg ro, dyb tilfreds og glæde – i mig selv, og i mine relationer?

Disse spørgsmål har jeg stillet mig selv i årevis.

Jeg har følt mig udenfor, selvom jeg har været omringet af mennesker. 
Jeg har følt mig forkert, selvom jeg var ’rigtig’ udenpå.
Jeg har været søgende på livet store spørgsmål svar og ikke fundet svar der gav sjælefred.

Jeg har været ensom, forvirret, søgende og ikke mindst ulykkelig i hjertet – på grænsen til at give op, fordi jeg ikke kunne finde min vej – min glæde – min fred.

Jeg kunne ikke slippe fortidens greb, uanset hvor mange jeg talte med.

Jeg kunne ikke finde mit større formål, uanset hvor mange horoskoper, håndlæsninger, koge koner, psykologer og venner jeg talte med.

Jeg kunne ikke mærke glæde og taknemmelighed, trods omringet af dejlige mennesker og alverdens overflåd.

Det var reelt først da jeg gav slip på ideen om, at det hele skulle styres AF MIG – og begyndte at acceptere, at jeg måske slet ikke ville finde ‘DET’ udenfor mig selv – hvad end dèt var, at jeg fik adgang tikl min ro, mit klarsyn og min følelse af formål. 

I små glimt først. I øjeblikke.

Altså meningen. Glæden. Roen. Livslysten. Nydelsen af nuets skønhed. Min egen værdsættelse af den JEG er, i dette liv.

Jeg har ikke svaret på, hvordan DU finder det sted i dig. Jeg har et bud på det, men oprigtigt tror jeg på, at du selv skal finde vejen. Det er ikke min opgave at fortælle dig, hvad der er rigtigt eller forkert for dig. Du skal være din egen guru. Finde din egen vej.gå på opdagelse og finde DIN måde at connecte dig med livets mirakler på.

Jeg tror ikke på, at der er nogen der kan sælge dig RO, GLÆDE, MENING, SJÆLEFRED på hverken recept, i kursusform eller koncept.
Ærligt. Jeg tror ikke på det. Ikke hvis du ikke selv er der, er åben og har overgivet dig til det, der er større end dig.

Den rejse, du er på er DIN EGEN INDRE REJSE ind i det væsen du er. Ind i det energifelt du er skabt af og lever gennem. Og den eneste der kan gå den vej, og opdage dig, er dig.
Kun du kan finde DIG – i dig, og finde nøglen til din dybere mening og livsglæde I DIG.

Men der er EN TING jeg dybt indeni tror på, vi alle har brug for – på vores individuelle rejse gennem livet. 

Det er fællesskab.
En følelse af at høre til et sted.
Høre sammen med mennesker du er tryg sammen med, der er er kærlige og har samme frekvens som du, om du vil.
Når du kobler dig på fællesskabets bånd – helhedens frekvens, vil du opleve en udvidelse af din eksistens. En ro der breder sig, indefra. Måske.  


Så mit spørgsmål til dig er:

Hvor hører du til?
Hvem er din tribe?
Hvem føler du dig forbundet med?
Hvor er du tryg i og føler dig i kontakt, med dig selv, naturen og andre?

/af